Lektion 146: Rækkefølgen i præsidentskabet

Lektion 146

Rækkefølgen i præsidentskabet

Indledning

Efter profeten Joseph Smith og hans bror Hyrums martyrium den 27. juni 1844 var nogle folk forvirrede over, hvem der ville lede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Inden sin død havde profeten forberedt denne videregivelse af lederskabet ved at overgive alle præstedømmets nøgler og magt til De Tolv Apostles Kvorum. Da Brigham Young, som var præsident for De Tolv Apostles Kvorum, talte til de hellige den 8. august 1844, modtog mange af Kirkens medlemmer et åndeligt vidnesbyrd om, at han var blevet kaldet og forberedt af Gud til at lede Kirken.

Forslag til undervisningen

Efter Joseph og Hyrum Smiths martyrium var der nogle få personer, der gjorde krav på retten til at lede Kirken.

Skriv følgende spørgsmål på tavlen før undervisningen:

Når Kirkens nuværende præsident dør, hvem bliver da den næste præsident for Kirken? Hvordan bliver han valgt?

Hvordan modtager Kirkens præsident den nødvendige præstedømmemyndighed til at præsidere over Kirken?

Lad dem overveje, hvordan de vil besvare spørgsmålene på tavlen. Tilskynd dem til at lytte efter svar på disse spørgsmål i dag, mens de lærer om den ændring i lederskabet i Kirken, der skete efter profeten Joseph Smith og hans bror Hyrums død.

Forklar, at efter Joseph og Hyrum Smith led martyrdøden, oplevede de hellige stor sorg. Nogle var også forvirrede over, hvem der skulle lede Kirken. I Kirkens præsidents fravær forstod nogle, at lederrollen retteligt tilfaldt De Tolv Apostles Kvorum. Men nogle få personer kom med falske påstande om, at de havde retten til at lede Kirken. Blandt dem var Sidney Rigdon og James Strang.

Bed en om at læse følgende tre afsnit højt. Lad klassen lytte efter, hvorfor Sidney Rigdon, der havde været en fremstående leder i Kirken i mange år, mente, at han skulle lede Kirken.

»Sidney Rigdon, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, ankom [til Nauvoo] fra Pittsburgh i Pennsylvania den 3. august 1844. I året inden profetens død var han begyndt at følge en vej, der var imod profetens råd, og var faldet fra Kirken. Han afviste at mødes med de tre medlemmer af De Tolv, som allerede var i Nauvoo, og talte i stedet til en stor gruppe hellige, der var forsamlet til deres søndagsmøder« (Vores arv: En kort beretning om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 1996, s. 66).

Sidney Rigdon indkaldte til et særligt møde, som skulle afholdes tirsdag den 6. august, så Kirkens medlemmer kunne udpege en værge for Kirken. Det syntes som om, at Sidney Rigdon forsøgte at afholde dette møde, så Kirkens medlemmer kunne stadfæste hans position som Kirkens værge, inden alle de tolv apostle kunne komme tilbage fra deres mission i det østlige USA. Nogle kirkeledere følte, at bror Rigdon muligvis planlagde at »udnytte de helliges situation« (History of the Church, 7:225). På grund af ældste Willard Richards og ældste Parley P. Pratts bestræbelser blev mødet heldigvis flyttet til torsdag den 8. august 1844, hvor de fleste apostle var vendt tilbage til Nauvoo.

Sidney Rigdon hævdede, at da han tidligere var blevet kaldet og ordineret som talsmand for Joseph Smith (se L&P 100:9), var det hans ansvar at »sikre, at Kirken blev ledet korrekt« (History of the Church, 7:229). Han påstod også, at han skulle være »værge for folket«, og at han ved at opfylde dette ansvar, gjorde det, som Gud havde befalet ham at gøre (se History of the Church, 7:230).

Hvis I havde været i Nauvoo på det tidspunkt, hvad ville I så have tænkt om Sidney Rigdons påstande? Hvilke bekymringer kunne I have haft om bror Rigdon?

Bed en om at læse følgende afsnit højt. Lad klassen lytte efter, hvorfor James Strang sagde, at han skulle lede Kirken.

James Strang, som var blevet døbt i februar 1844, udforskede i foråret 1844 et muligt sted, hvor de hellige kunne være. Efter Joseph Smiths martyrdød påstod James Strang, at han havde modtaget et brev fra Joseph Smith, hvor der stod, at Joseph havde udpeget Strang som sin efterfølger. James Strangs brev, som han viste til Kirkens medlemmer, så ud til at have Joseph Smiths underskrift. James Strang påstod, at han var den næste profet og bekendtgjorde sin position ved en konference for Kirken i Michigan den 5. august 1844.

Hvis I havde været med de hellige i Michigan, hvad tror I, at I ville have fundet overbevisende ved James Strangs påstande? Hvilke bekymringer kunne I have haft om disse påstande?

Bed en om at læse følgende fem afsnit højt. Lad klassen lytte efter, hvad Brigham Young fortalte andre præstedømmeledere, herunder medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, der var i Nauvoo, om, hvem der skulle lede Kirken:

Ældsterne John Taylor, Willard Richards og Parley P. Pratt befandt sig allerede i Nauvoo, da Sidney Rigdon ankom. De fleste af apostlene, heriblandt Brigham Young, vendte tilbage til Nauvoo om aftenen den 6. august 1844. Den følgende dag, den 7. august, mødtes apostlene i et råd i John Taylors hjem. Senere den eftermiddag mødtes de tolv apostle, højrådet og højpræsterne. Præsident Young bad Sidney Rigdon om at fremsætte sit budskab til de hellige. Sidney Rigdon erklærede frimodigt, at han havde haft et syn, og at ingen mand kunne efterfølge Joseph Smith som Kirkens præsident. Han foreslog derefter, at han blev udpeget som folkets værge.

Da Sidney Rigdon havde afsluttet sine bemærkninger, sagde Brigham Young:

»Jeg er ligeglad med, hvem der bliver Kirkens leder … men én ting må jeg vide, og det er, hvad mener Gud om det. Jeg har nøglerne og midlerne til at få Gud i tale …

Joseph overdrog alle nøglerne og magten, der tilhører apostelembedet på vores hoveder [med henvisning til De Tolvs Kvorum], som han selv besad, før han blev taget bort …

Hvor ofte har profeten sagt til De Tolv: ›Jeg har lagt fundamentet, og I må bygge på det, for på jeres skuldre hviler riget‹« (i History of the Church, 7:230).

Hvorfor var Brigham Youngs vidnesbyrd om præstedømmets nøgler vigtigt? (Skriv, når de har svaret, følgende sandhed på tavlen: Apostlene besidder alle de nødvendige præstedømmenøgler til at præsidere over Kirken).

Forklar, at når en apostel bliver ordineret, får han alle de nødvendige præstedømmenøgler (se L&P 112:30-32), men myndigheden til at udøve nøglerne er begrænset til seniorapostlen, Kirkens præsident.

Læs følgende instruktion fra profeten Joseph Smith til De Tolv Apostles Kvorum i januar 1836 mere end otte år, før han døde, højt:

»De Tolv er ikke underkastet andre end Det Første Præsidentskab … og hvor jeg ikke er, dér er der intet Første Præsidentskab over De Tolv« (i Profetens Joseph Smiths lærdomme, s. 124).

Hvad sker der på grundlag af denne udtalelse med Det Første Præsidentskab, når Kirkens præsident dør? Hvem leder Kirken? (Skriv følgende læresætning på tavlen, når de har svaret: Når Kirkens præsident dør, opløses Det Første Præsidentskab, og De Tolv Apostles Kvorum bliver det præsiderende kvorum).

Forklar, at når Kirkens præsident dør, indtager rådgiverne i Det Første Præsidentskab igen deres pladser som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, afhængigt af deres anciennitet i kvorummet. Da kvorummet blev organiseret for første gang i 1835, bestemte deres alder deres anciennitet i kvorummet. Nu er deres anciennitet bestemt af den dato, de bliver medlemmer af De Tolvs Kvorum.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 124:127-128 højt og lad klassen se efter, hvem der var seniorapostel og præsident for De Tolv Apostles Kvorum, da Joseph Smith døde. Få dem til at fortælle, hvad de har fundet ud af.

Hvorfor ville I, baseret på det I har lært, være villige til at følge Brigham Young efter profeten Joseph Smiths død?

Fuldend læresætningen på tavlen ved at tilføje den understregede del: Når Kirkens præsident dør, opløses Det Første Præsidentskab, og De Tolv Apostles Kvorum bliver det præsiderende kvorum under ledelse af seniorapostlen.

Mange hellige modtog et vidnesbyrd om, at Brigham Young skulle lede Kirken.

Forklar, at de hellige i Nauvoo den 8. august 1844 var forsamlet kl. 10.00 for at høre Sidney Rigdon fremføre sine krav om at blive Kirkens værge. Fordi det blæste mod forhøjningen tog Sidney Rigdon plads i en vogn bag den forsamlede menighed, så de bedre kunne høre hans stemme. Menigheden vendte sig om, så de kunne se Sidney Rigdon, mens han prædikede. Han talte til de tusindvis af forsamlede hellige i mere end halvanden time og forklarede, hvorfor han skulle være Kirkens værge. Flere mennesker beskrev hans tale som uinspireret.

Præsident Brigham Young og andre kirkeledere kom og satte sig på forhøjningen modsat fra, hvor Sidney Rigdon talte. Vinden havde på dette tidspunkt lagt sig. Da Sidney Rigdon havde afsluttet, talte præsident Brigham Young. Folk vendte sig om for at høre Brigham Young tale og vendte ryggen mod vognen, hvor Sidney Rigdon var. (Se George Q. Cannon, »Discourse«, Deseret News, 21. feb. 1883, s. 67). Præsident Brigham Young talte kort og sagde, at han ville have foretrukket at vende hjem til Nauvoo for at sørge over profeten i stedet for at skulle udpege en ny leder. Han erklærede, at en forsamling for ledere og medlemmer ville blive afholdt senere den dag kl. 14.00. Adskillige medlemmer af Kirken bar senere vidnesbyrd om, at mens Brigham Young talte, så de hans ansigtsudtryk og stemme ændre sig, og han fremstod med profeten Joseph Smiths udseende og stemme. Denne mirakuløse begivenhed hjalp mange af de hellige til at vide, at Herren ønskede, at Brigham Young skulle lede Kirken.

Bed en om at læse følgende eksempler på, hvad de mange hellige så og hørte:

Benjamin F. Johnson erindrede: »Så snart Brigham Young talte sprang jeg op, idet det i hver enkelt detalje var Josephs stemme, og hans skikkelse, udseende, holdning, tøj og fremtoning var Josephs, personliggjort; og jeg vidste i det øjeblik, at Josephs ånd og kappe var på Brigham Young« (My Life’s Review, s. 104, som citeret i Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., CES-hæfte, 2003, s. 293).

William C. Staines beskrev, at Brigham Young talte som med »profeten Josephs stemme. Jeg troede det var ham, og det gjorde tusinder, der hørte det også« (i History of the Church, 7:236).

Wilford Woodruff skrev: »Hvis jeg ikke havde set ham med mine egne øjne, var der ingen, der kunne have overbevist mig om, at det ikke var Joseph, der talte, og alle, som kendte de to mænd, kan bekræfte dette« (i History of the Church, 7:236).

Forklar, at Brigham Young og andre medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum talte i løbet af mødet, der blev afholdt senere den dag kl. 14.00. Mange andre sagde, at Brigham Young lignede og lød som Joseph Smith, da han talte den eftermiddag. George Q. Cannon, som var 17 på det tidspunkt, erindrede: »Det var Josephs stemme … det var i folks øjne, som var det Joseph, der stod foran dem« (i History of the Church, 7:236; se også Edward William Tullidge, Life of Brigham Young, 1877, s. 115). Ud over dette mirakel følte mange af de hellige Helligånden vidne for dem om, at Brigham Young og De Tolvs Kvorum var kaldet af Gud til at lede Kirken. Ved afslutningen af dette møde stemte de hellige i Nauvoo enstemmigt for at opretholde De Tolv Apostles Kvorum med Brigham Young som præsident til at lede Kirken. Men ikke alle medlemmer af Kirken valgte i sidste ende at følge apostlene. Nogle af dem valgte i stedet at følge andre personer såsom Sidney Rigdon og James Strang, der oprettede deres egne kirker.

Hvordan velsignede Herren de hellige, så de kunne vide, hvem han havde udpeget til at lede Kirken?
Hvordan kan vi vide, at kirkeledere i vore dage er kaldet af Gud? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Gennem Helligånden kan vi få et vidnesbyrd om, at de, som leder Kirken, er blevet kaldet af Gud).
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at få et vidnesbyrd om, at vores kirkeledere er kaldet af Gud?
Hvornår har I modtaget et vidnesbyrd om, at en kirkeleder var kaldet af Gud? Hvad gjorde I for at modtage det vidnesbyrd?

Forklar, at da Joseph Smith døde, kunne seniorapostlen (Brigham Young) med det samme udøve alle præstedømmets nøgler. Han havde retten til at modtage åbenbaring om, hvornår han skulle danne et nyt Første Præsidentskab. I 1847 – mere end to år efter martyriet – blev Brigham Young inspireret til at omorganisere Det Første Præsidentskab i stedet for at fortsætte med at lede Kirken som præsident for De Tolv Apostles Kvorum.

Vis et billede af det nuværende Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Giv dem mulighed for at opsummere, hvad de har lært, ved at bede dem om at forklare, hvad der sker med Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, når Kirkens præsident dør. Spørg dem også om, hvem der vil være Kirkens præsident eller seniorapostel, hvis den nuværende præsident for Kirken døde i dag.

Du kan vælge at afslutte denne lektion med at bære vidnesbyrd om, at de samme præstedømmenøgler og -magt, som Joseph Smith overdrog til Brigham Young og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum, findes i dag hos Kirkens præsident, hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og hos medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum. Du kan også fortælle, hvordan du fik dit vidnesbyrd om, at Kirkens ledere er kaldet af Gud. Bed dem om bønsomt at stræbe efter at opnå eller styrke deres vidnesbyrd om de sandheder, som de har drøftet i dag.

Kommentar og baggrundsinformation

Tidslinje for rækkefølgen i præsidentskabet efter Joseph Smith led martyrdøden

Dato
Juni 1844	Joseph og Hyrum Smith lider martyrdøden.
29. juni 1844	Offentlig beskuelse af Joseph og Hyrum Smiths lig.
27. juni-7. juli 1844	Willard Richards og den sårede apostel John Taylor er de eneste apostle i Nauvoo.
8. juli 1844	Parley P. Pratt vender tilbage til Nauvoo og hjælper Willard Richards og John Taylor med at holde orden på Kirken.
3. august 1844	Sidney Rigdon ankommer til Nauvoo fra Pittsburgh i Pennsylvania.
4. august 1844	Sidney Rigdon fortæller en gruppe hellige, at han bør være værge for Kirken, og at han ønsker, at et særligt møde skal afholdes den 6. august for at stadfæste hans udnævnelse. Mødet finder reelt sted torsdag den 8. august.
6. august 1844	De fleste af apostlene, heriblandt Brigham Young, vender tilbage til Nauvoo fra deres missioner.
7. august 1844	Om morgenen mødes apostlene i den sårede John Taylors hjem. Ved et møde om eftermiddagen for apostlene, højrådet og højpræsterne påstår Sidney Rigdon endnu engang, at han bør være Kirkens værge. Brigham Young erklærer, at han [Brigham Young] besidder nøglerne, og at han ønsker at gøre Herrens vilje i denne sag.
8. august 1844	Under et møde kl. 10.00 taler Sidney Rigdon i halvanden time til en gruppe på tusindvis af hellige og forklarer, hvorfor han bør være værge. Brigham Young taler også og beder de hellige om at samle sig igen til et møde kl. 14.00. Under begge møder vidner mange af de hellige om, at Brigham Young ser ud og lyder som Joseph Smith. Under mødet kl. 14.00 opretholder de hellige Brigham Young og De Tolv Apostle som Kirkens ledere. Mange af Kirkens medlemmer er vidner til, at Joseph Smiths kappe falder på Brigham Young, som midlertidigt ser ud og lyder som Joseph Smith.

Rækkefølgen i Kirkens præsidentskab er fastsat af Herren

Rækkefølgen i Kirkens præsidentskab er fastsat af Herren. Kirken står aldrig uden inspireret lederskab, og der er ingen grund til spekulation over eller uenighed om, hvem der bliver Kirkens næste præsident.

Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Gud ved alt fra ende til anden, og ingen mand bliver vilkårligt præsident for Jesu Kristi Kirke, han sidder der heller ikke ved et tilfælde, og han kaldes ikke tilfældigt hjem« (»Jesus Christ – Gifts and Expectations«, New Era, maj 1975, s. 16-17).

Joseph Smiths overdragelse af rigets nøgler til De Tolv Apostles Kvorum

Wilford Woodruff, som var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, nedskrev, hvad der skete i marts 1844, inden profeten blev dræbt:

»Han stod i et værelse i omtrent tre timer og gav os sin sidste forelæsning. Værelset var fyldt som af en fortærende ild. Hans ansigt var skinnende som rav, og hans ord var som lynild for os. De gennemtrængte vores ganske legeme fra isse til fod. Han sagde: ›Brødre, Herren den Almægtige har på mit hoved beseglet ethvert præstedømme, enhver nøgle, enhver magt og ethvert princip, som hører til tidernes fyldes sidste uddeling for at kunne genbygge Guds rige. Alle disse principper, dette præstedømme, apostelembedet og Guds riges nøgler har jeg beseglet på jeres hoved, og nu må I ranke ryggen og overtage dette rige, ellers bliver I fordømt‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2004, s. xxx-xxxi).