Den sidste del af Lære og Pagter 42 er en fortsættelse af, hvad der er kendt som Kirkens lov. Den omfatter Herrens lærdomme angående død og helbredelse. Den indeholder Herrens råd til de hellige om, hvordan de skulle håndtere alvorlige synder og forbrydelser, og hvordan de på passende vis skulle håndtere situationer, hvor vi er blevet fornærmet eller har fornærmet andre.
Hold en lille beholder med indviet olivenolie til at salve de syge i den ene hånd og en flaske medicin i den anden.
Hvad bruges disse ting til? Hvilke af disse bør vi stole på, når vi er syge?
Når eleverne kort har delt deres tanker, så bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:43-44 højt. Bed klassen om at se efter Herrens belæring om, hvad vi skal sætte vores lid til ved sygdom. Hjælp dem til at forstå disse vers ved at forklare, at de urter og let føde, der nævnes i vers 43, henviser til lægelige behandlinger, der var almindelige på den tid, hvor denne åbenbaring blev givet.
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter, hvordan helbredelse kan komme ved både tro og lægelig behandling.
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Sidste dages hellige tror på anvendelsen af den bedst tilgængelige videnskabelige kundskab og teknik. Vi gør brug af ernæring, træning og andre ting for at bevare vores helbred, og vi gør brug af praktiserende behandlere, såsom læger og kirurger for at genvinde helbredet.
Brug af lægevidenskaben strider ikke mod vores bønner i tro eller vores tillid til præstedømmets velsignelser …
Selvfølgelig venter vi ikke, til alle andre muligheder er udtømt, før vi beder i tro eller giver en præstedømmevelsignelse til helbredelse. I nødstilfælde kommer bønner og velsignelser først. For det meste prøver vi alle muligheder samtidigt« (»Helbred den syge«, Liahona, maj 2010, s. 47).
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for os at benytte bøn og præstedømmevelsignelser såvel som medicinsk behandling for at blive helbredt ved sygdom?
Vil enhver syg person, der modtager en præstedømmevelsignelse, ifølge vers 44 blive helbredt?
Fortæl eleverne, at Herren forklarede, hvorfor nogle, der modtager præstedømmevelsignelser, ikke bliver raske. Bed en om at læse Lære og Pagter 42:48 højt. Lad klassen følge med og se efter principper, der styrer, hvorvidt en person vil blive helbredt af en præstedømmevelsignelse.
Hvad er ifølge vers 48 den vigtigste faktor, der bestemmer udfaldet af en præstedømmevelsignelse? (Når eleverne svarer, kan du forklare, at »ikke er bestemt til at dø« henviser til det faktum, at død eller helbredelse vil finde sted ifølge Herrens tidsplan, visdom og vilje).
Hvorfor bliver alle, der har tro på Jesus Kristus, ikke helbredt?
Hvorfor er det vigtigt for os hver især at have tro på Guds vilje og tidsplan?
Bed eleverne om at finde frem til et princip, vi kan lære af Lære og Pagter 42:48 om at blive helbredt for vores skavanker. Elevernes svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi har tro på Jesus Kristus, kan vi blive helbredt i overensstemmelse med hans vilje. Du kan foreslå, at de markerer ordene i vers 48, der belærer om dette princip).
Hjælp dem til at forstå, at vores tro skal være centreret om Jesus Kristus snarere end om visse udfald, som vi ønsker, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed klassen om at lytte efter en begrundelse for, hvorfor det er vigtigt, at vores tro er centreret om Jesus Kristus.
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Som børn af Gud, der kender til hans store kærlighed og uendelige kendskab til, hvad der tjener vores evige velfærd bedst, må vi stole på ham. Evangeliets første princip er tro på Herren Jesus Kristus, og det betyder at have tillid. Jeg mærkede den tillid i en tale, min fætter holdt ved en begravelse for en teenagepige, som var død af en alvorlig sygdom. Han sagde disse ord, som først forbavsede mig og derefter opløftede mig: ›Jeg ved, at det var Herrens vilje, at hun døde. Hun fik god lægehjælp. Hun fik præstedømmevelsignelser. Hendes navn var på bønnelisten i templet. Hun var genstand for hundredvis af bønner om, at hun måtte blive rask. Og jeg ved, at der er tilstrækkelig tro i hendes familie til, at hun kunne være blevet helbredt, hvis det ikke var Herrens vilje at tage hende hjem nu.‹ Jeg følte den samme tillid i ordene fra en far til en anden udvalgt pige, hvor kræft tog hendes liv i hendes teenageår. Han sagde: ›Min families tro på Jesus Kristus er ikke afhængig af et udfald.‹ Disse belæringer lød sande for mig. Vi gør alt, hvad vi kan for at helbrede vore kære, og dernæst sætter vi vores lid til Herren for udfaldet« (»Helbred den syge«, s. 50).
Hvordan udøvede de personer, som ældste Oaks talte om, tro på Jesus Kristus?
Nogle gange kræver det større tro at se en, man elsker, dø eller udholde en langvarig sygdom, end det gør at se dem overleve og blive helbredt. Hvorfor tror I, at det er sådan?
Hvorfor tror I, det er vigtigt at udøve tro på Jesus Kristus, selv om vi måske ikke får det udfald, som vi ønsker?
Spørg, om de kender nogen, der er død, på trods af at de fik den rigtige medicinske hjælp og søgte helbredelse gennem bøn og præstedømmevelsignelser. (Vær særlig opmærksom på dem, der har stået i sådan en situation). Få en til at læse Lære og Pagter 42:45-47 højt. Bed klassen om at følge med og se efter ord eller vendinger, der kan give trøst til en person, der har oplevet et dødsfald af en tæt på.
Vers 45 fortæller os, at vi naturligvis vil sørge over tabet af dem, vi elsker. Hvilken læresætning i vers 46 kan trøste dem, der sørger over tabet af en af deres kære? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Døden er sød for dem, der dør i Herren).
Hvad tror I, at det vil sige at dø i Herren?
Hvad tror I, det vil sige, at døden er »sød« for dem, der dør i Herren? (Du kan eventuelt forklare, at selv om en trofast person, der dør, kan have fysiske smerter, så handler dette løfte om den fred og hvile, som vedkommende vil opleve i åndeverden).
Lad eleverne overveje, hvorvidt de lever deres liv på en sådan måde, at døden vil være »sød« for dem, hvis den fandt sted i dag. (Du kan eventuelt bede dem om at skrive deres tanker i deres skriftstudiebog).
Herren lover at åbenbare yderligere skrifter og kundskab til dem, der beder om det
Sammenfat Lære og Pagter 42:56-58 ved at forklare, at disse vers henviser til Joseph Smiths oversættelse af Bibelen. Herren fortalte de hellige, at alle mennesker skulle undervises i Joseph Smiths oversættelse. Sammenfat Lære og Pagter 42:59-69 ved at forklare, at disse vers indeholder instruktioner fra Herren til Joseph Smith og andre kirkeledere om, hvornår og til hvem de skulle forkynde evangeliet. Herren formaner dem til at efterleve de love, som de har modtaget, og han forklarede, at de ville modtage yderligere vejledning, der ville hjælpe dem til at grundlægge Kirken og forberede de hellige til at leve i det fremtidige Det Ny Jerusalem. Udover det lærte Herren dem principper for, hvordan de kunne fortsætte med at modtage guddommelig åbenbaring. Sammenfat Lære og Pagter 42:70-73 ved at forklare, at under indvielsesloven fik de, der ydede deltids- eller fuldtidstjeneste til Kirken, økonomisk hjælp.
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 42:61, 68 for sig selv og se efter principper for at modtage åbenbaring. Elevernes svar kan være:
Hvis vi beder om det, så vil Herren give os kundskab, der vil give os fred, glæde og evigt liv.
Hvis vi beder om visdom, vil Herren give os den rundhåndet.
Hvilke velsignelser får vi ved flittigt at bede Herren om åbenbaring?
Bær dit vidnesbyrd om, at vores kirkeledere leder og vejleder os ved princippet for fortsat åbenbaring.
Præstedømmeledere modtager instruktion i at håndtere medlemmer, der begår alvorlig synd
Forklar, at Herren i Lære og Pagter 42:74-87 beskriver nogle love, der styrer kirkedisciplinering. Han gav specifikt vejledning til præstedømmeledere om, hvordan man hjælper dem, der har begået alvorlige synder, deriblandt seksuelle synder, tyveri, løgn eller »nogen form for ugudelighed« (L&P 42:87).
Herren fortæller de hellige, hvordan de skal løse personlige fornærmelser
Hvornår har I oplevet, at nogen er blevet fornærmet på grund af en anden persons ord eller handlinger? Har I nogensinde følt jer såret på grund af andres ord eller handlinger?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 42:88-89 højt. Lad klassen følge med og se efter Herrens instruktioner om, hvad vi skal gøre, hvis nogen fornærmer os.
Hvad skal vi gøre, hvis nogen har fornærmet os? (Forlige os med dem i enrum). Du kan eventuelt forklare, at ordet forlige betyder at løse forskelligheder og genoprette harmoni).
Hvorfor tror I, at en sådan fremgangsmåde er god?
Skriv følgende ufuldstændige udtalelser på den ene side af tavlen.
Fornærmelser, der bliver fremført i enrum, bør …
Fornærmelser, der bliver fremført offentligt, bør …
Skriv på den anden side af tavlen slutningen af hver af de ovenstående udtalelser:
… løses offentligt.
… løses i enrum.
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 42:90-93 for sig selv, og få dem til at sætte de ufuldstændige udtalelser sammen med den rigtige afslutning. (Fornærmelser, der bliver fremført i enrum, bør løses i enrum). (Fornærmelser, der bliver fremført offentligt, bør løses offentligt).
Hvorfor kan det være upassende, at private uoverensstemmelser bliver løst offentligt?
Hvorfor kan det nogen gange være klogt at løse offentlige fornærmelser offentligt?
Bed eleverne om at tænke på nogle situationer, der viser både den rette og den forkerte anvendelse af disse sandheder. Bed nogle af eleverne om at fortælle om deres forslag. (Når eleverne fortæller, så læg vægt på, at en håndtering af fornærmelser på Herrens måde omfatter omvendelse og tilgivelse).
Hvordan tror I, at en passende håndtering af fornærmelser kan velsigne en familie? En menighed? Klassekammerater?
Du kan eventuelt gøre opmærksom på, at det kræver mod, hvis vi henvender os til nogen, der har fornærmet os. Tilskynd eleverne til at bede vor himmelske Fader om hjælp, når de søger at løse uenigheder med andre på passende vis.
Præsident Joseph Fielding Smith forklarede, hvad det betyder, at døden er sød for dem, der dør i Herren:
Billede
Præsident Joseph Fielding Smith
»For nogle kirkemedlemmer lyder denne udtalelse om, at de, der dør i Herren, ikke skal smage døden, som strenge ord. De har set gode trofaste mænd og kvinder lide i dagevis og nogle gange i månedsvis, før de blev taget bort. Men her siger Herren ikke, at de ikke skal lide smerter på legemet, men at de skal blive fritaget for den smerte og sjælekval, som bliver de ugudelige til del, og selvom de måske lider i legemet, vil døden alligevel blive sød for dem, idet de vil erkende, at de er værdige for Herren« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:186). (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1981, s. 82).
Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Intet retfærdigt menneske er nogensinde taget bort før sin tid« (i »Funeral Services for Elder Richard L. Evans«, Ensign, dec. 1971, s. 10).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at ligesom vi har brug for tro til at blive helbredt, så har vi brug for tro til at acceptere Herrens vilje om, at vi ikke bliver helbredt:
Billede
Ældste David A. Bednar
»[Der er] et princip, som gælder enhver hengiven discipel: Stærk tro på Frelseren er at kunne acceptere og underkaste sig hans vilje og timing – selv når udkommet ikke er det, vi havde ønsket eller håbet på …
Retfærdighed og tro kan i sandhed flytte bjerge – hvis det at flytte bjerge stemmer overens med Guds hensigt og vilje. Retfærdighed og tro kan helbrede den syge, døve eller lamme – hvis en sådan helbredelse stemmer overens med Guds hensigt og vilje. Så selv med stærk tro er der mange bjerge, der ikke bliver flyttet. Og ikke alle syge bliver helbredt. Hvis al modgang blev afkortet, al sygdom fjernet, så ville det primære formål med Faderens plan blive forpurret.
Mange af de lektier, vi skal lære i jordelivet, kan vi kun lære gennem de ting, vi oplever og til tider lider. Og Gud forventer og stoler på, at vi kan møde jordelivets prøver med hans hjælp, så vi kan lære det, vi er nødt til og i sidste ende blive til det, vi skal i evigheden« (»Så vi ikke skal ›undlade‹ (L&P 19:18)«, CES-foredrag for unge voksne, 3. mar. 2013, LDS.org). (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1981, s. 82).
I disse vers henvises der til, at biskoppen og hans rådgivere modtog »et rimeligt vederlag for« deres arbejde. I vore dage henviser dette specifikt til generalautoriteter, missionspræsidenter og tempelpræsidenter, hvor det kræves, at de opgiver deres arbejde for at tjene Kirken på fuld tid. Disse personer modtager et beskedent beløb at leve for, der kan understøtte dem og deres nærmeste familie, mens de tjener.