Lektion 77
Lære og Pagter 75
Indledning
Ved en konference afholdt den 25. januar 1832 modtog profeten Joseph Smith to åbenbaringer, som begge findes i Lære og Pagter 75. Den første åbenbaring, der står i vers 1-22, blev givet til en gruppe ældster, som havde indsendt deres navne til missionærtjeneste. Herren forklarede ældsterne deres missionærpligter og tildelte dem deres missionærkammerat. Den anden åbenbaring, der står i vers 23-36, blev givet til en anden gruppe ældster, der ønskede at kende Herrens vilje med dem. Herren instruerede disse ældster om at sikre sig, at der ville blive sørget for deres familie, og om at acceptere kaldet til at forkynde evangeliet.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 75:1-5
Herren taler til dem, der ønsker at forkynde evangeliet
Bed, nogle dage inden du underviser i denne lektion, en elev, som har modtaget sin missionskaldelse, en der muligvis snart indsender sin ansøgning om at tage på mission, eller en nyligt hjemvendt missionær, om at hjælpe med at undervise om at fortælle om evangeliet. Giv personen en kopi af følgende undervisningsplan, og bed ham eller hende om at studere Lære og Pagter 75:1-4 og forberede sig på at undervise den del af lektionen.
Giv efter den åndelige indledning tiden til eleven eller den hjemvendte missionær for at undervise i det, som han eller hun har forberedt.
Når eleven eller den hjemvendte missionær er færdig med at undervise, skrives følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, så vil Herren …
Bed dem om at læse Lære og Pagter 75:5 for sig selv og finde frem til de løfter, som Herren gav disse missionærer.
-
Hvad lovede Herren dem, der trofast forkynder hans evangelium?
Forklar eventuelt, at ordet neg henviser til at skære kornstilke og så binde dem sammen i bundter eller neg. At have »mange neg« betyder at have en rig høst.
-
Hvad kan nogle af de »neg« være, som missionærer, der trofast forkynder evangeliet, modtager? (Negene kan henvise til de personer, som accepterer deres budskab (omvendte), såvel som de evige velsignelser nævnt i vers 5).
Bed eleverne om at opsummere løfterne fra Lære og Pagter 75:5 ved at færdiggøre udtalelsen på tavlen. Følgende er en måde, de kan udtrykke dette princip på: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, så vil Herren velsigne os med ære, herlighed og evigt liv.
-
Hvorfor tror I, at de, der trofast forkynder evangeliet, vil modtage så store evige velsignelser?
Lære og Pagter 75:6-22
Herren kalder og instruerer missionærkammerater
Forklar, at Herren gav instruktioner og løfter til ældsterne, som skulle tjene på mission. Han grupperede dem i makkerpar og gav hvert par specifikke instruktioner.
Del eleverne op parvis. Bed den ene i hvert par om at læse Lære og Pagter 75:6-12 for sig selv, og den anden om at læse vers 13-14. Bed dem om at finde svarene på følgende spørgsmål, mens de læser:
-
Hvem talte Herren til?
-
Hvilke velsignelser lovede Herren dem, hvis de trofast forkyndte evangeliet?
Når de har læst deres tildelte vers, så bed dem om at dele deres svar på de ovenstående spørgsmål med deres makker.
-
Hvilket råd gav Herren til William E. McLellin og Luke Johnson i vers 8-11, som kan hjælpe os med at forkynde evangeliet effektivt? (Bede om at modtage Talsmanden – Helligånden – til at undervise os og styrke os til at forblive trofast).
-
Hvilket løfte gentog Herren for disse makkerpar i vers 11, 13, og 14? (Han ville være med dem. Foreslå eventuelt, at eleverne markerer dette gentagne løfte).
Bed eleverne om at udtrykke et princip, de har lært af disse vers. (Selvom de kan bruge andre ord, bør de finde frem til følgende princip: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, vil Herren være med os.
-
Hvilke oplevelser har I, eller nogen I kender, haft, som har forsikret jer om, at Herren vil være med dem, som trofast deler hans evangelium med andre?
Bed eleverne om at overveje, hvad de ville sige til en ven eller et familiemedlem, der kæmper, mens de er på en fuldtidsmission. Bed dem om at bruge de principper, de har lært i lektionen i dag, til at skrive et kort opmuntrende brev til denne missionær i deres skriftstudiebog. Bed dem om at skrive i brevet, hvad missionæren kan gøre for mere trofast at forkynde evangeliet, og hvilke velsignelser der kommer af at gøre det.
Når de har haft tid nok til at skrive deres brev, så bed nogle få af dem om at fortælle, hvad de har skrevet.
Sammenfat Lære og Pagter 75:15-22 ved at forklare, at Herren vejledte missionærerne til at velsigne de husstande, som modtog dem. Han lærte dem også, hvad de skulle gøre, når de blev afvist af dem, som de forkyndte evangeliet for. (Du kan forklare, at ryste støvet af fødderne som et vidnesbyrd imod dem, som afviser missionærerne og deres budskab, kun sker i sjældne tilfælde, når Herren udtrykkeligt befaler det).
Lære og Pagter 75:23-29
Herren forklarer, hvordan familierne til dem, som han kaldte til at tage på mission, skulle forsørges
Forklar, at den anden åbenbaring i Lære og Pagter 75 blev givet til en anden gruppe ældster. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 75:23 højt, og bed klassen om at se efter, hvad disse ældste ønskede at vide.
Forklar, at mange af de mænd, der blev kaldet til at tage på mission i Kirkens første tid, havde hustruer og børn, som var afhængige af dem til forsørgelse. Accept af kaldet til at tjene var et stort offer for hele familien. En naturlig bekymring for mange ældster har været, hvad der ville ske med deres familie, hvis de accepterede et kald om at forkynde evangeliet langt væk hjemmefra.
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:24-28 højt. Lad klassen se efter Herrens instruktioner til de ældster, der var brug for til at forkynde evangeliet, men som havde en familie at sørge for.
-
Hvem skulle ifølge vers 24 hjælpe med at sørge for en ægtemands familie, når han tjente på fuldtidsmission?
-
Hvad vejledte Herren i vers 26 ældsterne om at gøre, hvis de kunne finde et sted, hvor der kunne blive sørget for deres familie?
-
Hvad sagde Herren i vers 28 til dem, hvis omstændigheder ikke tillod dem at efterlade deres familie for at forkynde evangeliet?
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:29 højt. Lad klassen se efter de råd, som Herren gav alle disse mænd. Det kan være en hjælp at forklare, at en lediggænger er en person, som ikke er villig til at arbejde.
-
Hvilket udtryk i vers 29 kan I bruge til at sammenfatte Herrens råd til de ældster, som var i stand til at tage på mission, og til dem, som måtte blive hjemme for at tage sig af deres familie? (»Lad enhver være flittig i alt.« Sørg for, at de forstår, at denne sætning gælder for os alle, og at Herrens befaler os at være flittige i alt).
-
Hvad betyder det at »være flittig i alt«? (At være pålidelige, udholdende, opmærksomme og hårdtarbejdende).
Lære og Pagter 75:30-36
Herren udpeger ældster til at tjene som missionærkammerater
Sammenfat Lære og Pagter 75:30-36 ved at forklare, at Herren i slutningen af denne åbenbaring udpegede flere missionærkammerater.
Afslut lektionen ved at bede eleverne om at skrive, hvad de kan gøre i dag for at være mere flittige i deres tjeneste for Herren. Bed en eller to elever om at dele deres tanker og vidnesbyrd om de principper, de har drøftet i klassen i dag.