Ved en konference afholdt den 25. januar 1832 modtog profeten Joseph Smith to åbenbaringer, som begge findes i Lære og Pagter 75. Den første åbenbaring, der står i vers 1-22, blev givet til en gruppe ældster, som havde indsendt deres navne til missionærtjeneste. Herren forklarede ældsterne deres missionærpligter og tildelte dem deres missionærkammerat. Den anden åbenbaring, der står i vers 23-36, blev givet til en anden gruppe ældster, der ønskede at kende Herrens vilje med dem. Herren instruerede disse ældster om at sikre sig, at der ville blive sørget for deres familie, og om at acceptere kaldet til at forkynde evangeliet.
Herren taler til dem, der ønsker at forkynde evangeliet
Bed, nogle dage inden du underviser i denne lektion, en elev, som har modtaget sin missionskaldelse, en der muligvis snart indsender sin ansøgning om at tage på mission, eller en nyligt hjemvendt missionær, om at hjælpe med at undervise om at fortælle om evangeliet. Giv personen en kopi af følgende undervisningsplan, og bed ham eller hende om at studere Lære og Pagter 75:1-4 og forberede sig på at undervise den del af lektionen.
Giv efter den åndelige indledning tiden til eleven eller den hjemvendte missionær for at undervise i det, som han eller hun har forberedt.
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem Herren talte til i disse vers.
Spørg: Hvem talte Herren til i disse vers? (De ældster, der havde indsendt deres navne til missionærtjeneste).
Fortæl klassen, at der faktisk er to åbenbaringer lagt sammen i Lære og Pagter 75, og at de blev givet ved en konference i Kirken. Den første åbenbaring blev givet til en gruppe missionærer, og den forklarede, hvordan de kunne blive bedre til at hjælpe andre til at forstå deres budskab.
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:3-4 højt. Lad klassen se efter Herrens råd til ældsterne angående deres kaldelse til at forkynde evangeliet. Foreslå eventuelt, at eleverne markerer det, de finder, i deres skrifter.
Stil følgende spørgsmål: Hvad ønskede Herren ifølge vers 3-4, at ældsterne skulle gøre, mens de forkyndte evangeliet?
Bed nogle få om at forklare, hvad de tror udtrykkene »drage ud og ikke vente«, »ej heller være uvirksomme« og »arbejde af al kraft« betyder.
Forklar, når de har svaret, hvorfor du tror, at de, som er kaldet til at forkynde evangeliet, må kende og undervise i de åbenbaringer og befalinger, som Herren har givet os (se v. 4).
Spørg: Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at Herrens missionærer tjener ham på denne måde?
Fortæl klassen, hvad du gør (eller, hvad du gjorde, hvis du har været på mission) for at forberede dig på at forkynde evangeliet på den måde, som Herren beskrev i Lære og Pagter 75:3-4. Afslut med at dele dine tanker om, hvad eleverne kan gøre for at fortælle om evangeliet på denne måde på nuværende tidspunkt i deres liv.
Når eleven eller den hjemvendte missionær er færdig med at undervise, skrives følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, så vil Herren …
Bed dem om at læse Lære og Pagter 75:5 for sig selv og finde frem til de løfter, som Herren gav disse missionærer.
Hvad lovede Herren dem, der trofast forkynder hans evangelium?
Forklar eventuelt, at ordet neg henviser til at skære kornstilke og så binde dem sammen i bundter eller neg. At have »mange neg« betyder at have en rig høst.
Hvad kan nogle af de »neg« være, som missionærer, der trofast forkynder evangeliet, modtager? (Negene kan henvise til de personer, som accepterer deres budskab (omvendte), såvel som de evige velsignelser nævnt i vers 5).
Bed eleverne om at opsummere løfterne fra Lære og Pagter 75:5 ved at færdiggøre udtalelsen på tavlen. Følgende er en måde, de kan udtrykke dette princip på: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, så vil Herren velsigne os med ære, herlighed og evigt liv.
Hvorfor tror I, at de, der trofast forkynder evangeliet, vil modtage så store evige velsignelser?
Forklar, at Herren gav instruktioner og løfter til ældsterne, som skulle tjene på mission. Han grupperede dem i makkerpar og gav hvert par specifikke instruktioner.
Del eleverne op parvis. Bed den ene i hvert par om at læse Lære og Pagter 75:6-12 for sig selv, og den anden om at læse vers 13-14. Bed dem om at finde svarene på følgende spørgsmål, mens de læser:
Hvem talte Herren til?
Hvilke velsignelser lovede Herren dem, hvis de trofast forkyndte evangeliet?
Når de har læst deres tildelte vers, så bed dem om at dele deres svar på de ovenstående spørgsmål med deres makker.
Hvilket råd gav Herren til William E. McLellin og Luke Johnson i vers 8-11, som kan hjælpe os med at forkynde evangeliet effektivt? (Bede om at modtage Talsmanden – Helligånden – til at undervise os og styrke os til at forblive trofast).
Hvilket løfte gentog Herren for disse makkerpar i vers 11, 13, og 14? (Han ville være med dem. Foreslå eventuelt, at eleverne markerer dette gentagne løfte).
Bed eleverne om at udtrykke et princip, de har lært af disse vers. (Selvom de kan bruge andre ord, bør de finde frem til følgende princip: Hvis vi trofast forkynder evangeliet, vil Herren være med os.
Hvilke oplevelser har I, eller nogen I kender, haft, som har forsikret jer om, at Herren vil være med dem, som trofast deler hans evangelium med andre?
Bed eleverne om at overveje, hvad de ville sige til en ven eller et familiemedlem, der kæmper, mens de er på en fuldtidsmission. Bed dem om at bruge de principper, de har lært i lektionen i dag, til at skrive et kort opmuntrende brev til denne missionær i deres skriftstudiebog. Bed dem om at skrive i brevet, hvad missionæren kan gøre for mere trofast at forkynde evangeliet, og hvilke velsignelser der kommer af at gøre det.
Når de har haft tid nok til at skrive deres brev, så bed nogle få af dem om at fortælle, hvad de har skrevet.
Sammenfat Lære og Pagter 75:15-22 ved at forklare, at Herren vejledte missionærerne til at velsigne de husstande, som modtog dem. Han lærte dem også, hvad de skulle gøre, når de blev afvist af dem, som de forkyndte evangeliet for. (Du kan forklare, at ryste støvet af fødderne som et vidnesbyrd imod dem, som afviser missionærerne og deres budskab, kun sker i sjældne tilfælde, når Herren udtrykkeligt befaler det).
Herren forklarer, hvordan familierne til dem, som han kaldte til at tage på mission, skulle forsørges
Forklar, at den anden åbenbaring i Lære og Pagter 75 blev givet til en anden gruppe ældster. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 75:23 højt, og bed klassen om at se efter, hvad disse ældste ønskede at vide.
Forklar, at mange af de mænd, der blev kaldet til at tage på mission i Kirkens første tid, havde hustruer og børn, som var afhængige af dem til forsørgelse. Accept af kaldet til at tjene var et stort offer for hele familien. En naturlig bekymring for mange ældster har været, hvad der ville ske med deres familie, hvis de accepterede et kald om at forkynde evangeliet langt væk hjemmefra.
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:24-28 højt. Lad klassen se efter Herrens instruktioner til de ældster, der var brug for til at forkynde evangeliet, men som havde en familie at sørge for.
Hvem skulle ifølge vers 24 hjælpe med at sørge for en ægtemands familie, når han tjente på fuldtidsmission?
Hvad vejledte Herren i vers 26 ældsterne om at gøre, hvis de kunne finde et sted, hvor der kunne blive sørget for deres familie?
Hvad sagde Herren i vers 28 til dem, hvis omstændigheder ikke tillod dem at efterlade deres familie for at forkynde evangeliet?
Bed en om at læse Lære og Pagter 75:29 højt. Lad klassen se efter de råd, som Herren gav alle disse mænd. Det kan være en hjælp at forklare, at en lediggænger er en person, som ikke er villig til at arbejde.
Hvilket udtryk i vers 29 kan I bruge til at sammenfatte Herrens råd til de ældster, som var i stand til at tage på mission, og til dem, som måtte blive hjemme for at tage sig af deres familie? (»Lad enhver være flittig i alt.« Sørg for, at de forstår, at denne sætning gælder for os alle, og at Herrens befaler os at være flittige i alt).
Hvad betyder det at »være flittig i alt«? (At være pålidelige, udholdende, opmærksomme og hårdtarbejdende).
Herren udpeger ældster til at tjene som missionærkammerater
Sammenfat Lære og Pagter 75:30-36 ved at forklare, at Herren i slutningen af denne åbenbaring udpegede flere missionærkammerater.
Afslut lektionen ved at bede eleverne om at skrive, hvad de kan gøre i dag for at være mere flittige i deres tjeneste for Herren. Bed en eller to elever om at dele deres tanker og vidnesbyrd om de principper, de har drøftet i klassen i dag.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 75:6-12. William E. McLellins reaktion på kaldet om at forkynde evangeliet
Den 29. oktober 1831 modtog William E. McLellin et kald om at tjene på mission i det østlige USA, og Samuel H. Smith blev kaldet som hans kammerat (se L&P 66:5-8). William E. McLellin reagerede på kaldet, men endte sin mission tidligt og vendte tilbage til Kirtland i Ohio i slutningen af december 1831.
Som der står i Lære og Pagter 75:6-13, irettesatte Herren William E. McLellin for hans murren, tilbagekaldte hans kald til at tjene i det østlige USA og kaldte Orson Hyde til at erstatte ham som Samuel Smiths kammerat. Men Herren gav i sin barmhjertighed et nyt kald til bror McLellin om at forkynde evangeliet i det sydlige USA med Luke Johnson som sin kammerat. Bror McLellin accepterede kaldet om at tjene, men han vedblev ikke med at være trofast. Han påstod kort efter, at han var for syg til at fortsætte sin mission. Da han havde forladt sin mission, rejste han til Hiram i Ohio og giftede sig med Emiline Miller.
Efter William E. McLellin havde tjent på flere missioner og for en tid tjent som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, blev han udelukket af Kirken den 11. maj 1838 efter at have bekendt, at han var holdt op med at bede og holde befalingerne.
Handlingen med at ryste eller rense støvet af fødderne er et vidnesbyrd mod dem, som nægter at acceptere evangeliet (se L&P 24:15; 60:15; 84:92, 99:4). Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret:
Billede
Præsident Joseph Fielding Smith
»Da Herren udsendte sine disciple til at forkynde evangeliets budskab, instruerede han dem om at ryste støvet af deres fødder som et vidnesbyrd mod dem, som var imod dem. På samme måde … instruerede Herren ældsterne om, at de havde samme privilegie … renselsen af deres fødder, enten ved at vaske eller tørre støvet af, ville blive nedskrevet i himlen som et vidnesbyrd mod de ugudelige. Men denne handling skulle ikke udføres i overtræderens nærvær, ›så du ikke opildner dem, men i det skjulte; og tvæt dine fødder som et vidnesbyrd mod dem på dommens dag‹ (L&P 60:15). Kirkens missionærer, der trofast udfører deres pligt, er forpligtet til at efterlade deres vidnesbyrd hos alle, som de kommer i kontakt med i deres arbejde. Dette vidnesbyrd vil stå som et vidne mod dem, som afviser budskabet, på dommens dag« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:223; se også Kommentar og baggrundsinformation for L&P 24:15 i lektion 31).
At tørre støvet af ens fødder fungerer som et vidnesbyrd mod dem, der fuldstændigt afviser Herrens bemyndigede tjenere. Det udføres kun i sjældne tilfælde, når Herren udtrykkeligt befaler det. Denne handling fungerer også som et vidne om deres afvisning, og om at de, som forkyndte evangeliet for dem, ikke længere er ansvarlige for dem overfor Herren.