Lære og Pagter 68

Indledning

Den 1. november 1831 mødtes profeten Joseph Smith med en gruppe ældster i Hiram i Ohio til en særlig konference. De drøftede udgivelsen af Befalingernes Bog, en samling af de åbenbaringer, som profeten havde modtaget. Fire af ældsterne ved konferencen bad Joseph Smith om at anmode Herren om hans vilje med dem. Som svar på denne anmodning modtog profeten en åbenbaring, som nu findes i Lære og Pagter 68. Denne åbenbaring indeholder råd til dem, som er kaldet til at forkynde evangeliet, undervisning om kaldelse af biskopper og en befaling om, at forældre skal undervise deres børn i evangeliets principper og ordinancer.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 68:1-12

Frelseren rådgiver dem, som er kaldet til at forkynde evangeliet

Hvis du eller nogen af dine nærmeste har været på mission for Kirken, så indled klassen med at fortælle om nogle af de følelser, som folk har, når de forbereder sig til at forlade deres hjem og være fuldtidsmissionær. Stil dernæst følgende spørgsmål:

Hvilke bekymringer kan man have over at tage på fuldtidsmission?
Hvorfor er mennesker nogle gange nervøse for at skulle dele evangeliet med deres familie og venner?

Forklar, at fire ældster, der skulle på mission, under konferencen den 1. november 1831 gik til Joseph Smith og bad om at få Herrens vilje med dem at vide. Som svar åbenbarede Herren en fremgangsmåde at forkynde evangeliet på. Få flere til at skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 68:1-5. Bed klassen om at følge med og se efter elementer i den fremgangsmåde. Påpeg, før de læser, at vers 2 og 3 indeholder ordet forbillede. Forbillede henviser i denne sammenhæng til en fremgangsmåde eller en model.

Hvad ser I i disse vers om, hvordan vi skal forkynde evangeliet?
Hvad lover Herren at give til sine tjenere i vers 3-5?
Hvordan vil missionærers inspirerede ord påvirke dem, som modtager dem? (De kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Når Herrens tjenere bliver tilskyndet af Helligånden, vil deres ord føre mennesker til frelse. Skriv dette princip på tavlen).
Hvad kan vi gøre for at indbyde Helligånden, når vi fortæller om evangeliet?

Forklar, at mens de, som er ordineret til at forkynde evangeliet, kan hjælpe mennesker med at få et vidnesbyrd om sandheden, er det kun Kirkens præsident, der har retten til at modtage og erklære Herrens vilje for hele Kirken. Under hans ledelse har andre medlemmer i Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum også myndighed til at erklære Guds vilje med os.

Bed en om at læse Lære og Pagter 68:6 højt. Lad klassen følge med og se efter yderligere opmuntring, som Herren gav sine tjenere.

Hvilke sandheder ser I i dette vers, som kan trøste en missionær?
Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at Gud står ved sine trofaste tjeneres side?

Påpeg, at vers 6 skitserer Herrens tjeneres hovedansvar: At vidne om Jesus Kristus og om hans mission i fortiden, nutiden og fremtiden. Sammenfat Lære og Pagter 68:7-12 ved at forklare, at Herren kalder trofaste ældster i Kirken til at forkynde evangeliet og døbe dem, som tror.

Overvej at fortælle om en oplevelse, hvor du er blevet vejledt af Ånden til at vide, hvordan man deler evangeliet med nogen.

Lære og Pagter 68:13-24

Herren åbenbarer, at Det Første Præsidentskab skal føre tilsyn med kaldelsen af biskopper

Bed eleverne om at forestille sig, at en ven fra en anden trosretning spørger: »Hvordan blev din biskop valgt?«

Hvordan ville I svare?

Forklar, at Edward Partridge var den første biskop, der blev kaldet i den genoprettede Jesu Kristi Kirke (den 4. februar 1831; se L&P 41:9). Inden Joseph Smith modtog den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 68 (i november 1831), var biskop Partridge den eneste biskop i Kirken. Andre biskopper blev kaldet kort tid efter, at profeten modtog denne åbenbaring.

Få en til at læse Lære og Pagter 68:14-15 højt. Lad klassen følge med og se, hvordan biskopper bliver valgt.

Bemærk: Vers 15-20 indeholder vejledning om bogstavelige efterkommere af Aron, som kan blive kaldet som præsiderende biskop. Udtrykket »bogstavelige efterkommere af Aron« henviser til efterkommere til Moses’ bror Aron i Det Gamle Testamente. En sådan efterkommer har retten til embedet som præsiderende biskop, hvis han bliver kaldet og godkendt af Det Første Præsidentskab.Vers 16-20 gælder kun for den præsiderende biskop, ikke biskopperne i menighederne (se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om frelse, 3:83). Tidlig kirkelitteratur henviser ofte til biskop Partridge som den præsiderende biskop. Den præsiderende biskops ansvar udviklede og ændrede sig i løbet af de næste mange år. Under præsident Brigham Youngs ledelse blev den præsiderende biskops ansvar uddybet yderligere i 1847 i Winter Quarters, da biskop Newel K. Whitney modtog den kaldelse.

Forklar eventuelt, at det i Kirkens første tid var medlemmer af Det Første Præsidentskab, der ordinerede og indsatte alle biskopper. I Kirken i dag gælder dette stadig for den præsiderende biskop. Men det er stavspræsidenten, der kalder, ordinerer og indsætter biskopper under ledelse af Det Første Præsidentskab. Stavspræsidenten søger, med støtte fra sine rådgivere, åbenbaring for at vide, hvornår han skal kalde en ny biskop, og hvem det skal være. Han sender sin anbefaling til godkendelse hos Det Første Præsidentskab. Når Det Første Præsidentskab har godkendt kaldelsen, giver de stavspræsidenten myndighed til at ordinere og indsætte den nye biskop. (Se mere i Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 19.6).

Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at Det Første Præsidentskab har godkendt kaldelsen af jeres biskop?

Lære og Pagter 68:25-35

Herren befaler forældre at undervise deres børn i evangeliet

Bed dem om at tænke over, at de kan være forældre om nogle få år. Påpeg, at Herren betror mødre og fædre et stort ansvar – de skal undervise deres børn i evangeliet ved ord og eksempel (se L&P 29:46-50 og »Familien: En proklamation til verden«, som findes i tillægget sidst i dette hæfte). Bed dem om at skrive en liste med tre principper, som de vil undervise deres børn i, i deres skriftstudiebog.

Del de studerende op parvis. Bed dem om at læse deres lister for hinanden. Bed dem derefter om at læse Lære og Pagter 68:25-27 sammen og se efter noget, de kan tilføje til deres lister.

Hvad befalede Herren forældre at lære deres børn? (De bør finde frem til følgende læresætning: Herren har befalet forældre at lære deres børn at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, dåb og Helligåndsgaven. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at understrege de ord i vers 25, der lærer om dette princip).
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for små børn at forstå omvendelse? Tro på Kristus? Dåb? Helligåndsgaven?

Bed dem om at skrive om et tidspunkt, hvor de har oplevet, at forældre har undervist om de principper og ordinancer, der nævnes i Lære og Pagter 68:25. Lad nogle få fortælle, hvad de har skrevet, når de har haft tid nok.

Bed eleverne om at fortsætte med at arbejde parvis i den næste aktivitet. Forklar, at Herren i Lære og Pagter 68:28-31 gav yderligere råd til forældre. Lav en kopi med følgende information til hvert makkerpar. Bed grupperne om at læse skriftstederne og drøfte spørgsmålene sammen. Forklar, at når de er færdige, skal de fortælle klassen, hvad de har fundet frem til.

Læs Lære og Pagter 68:28 og se efter, hvad Herren befalede forældre at lære deres børn.
- Hvorfor tror I, at det er vigtigt for jer at lære jeres børn at bede?
- Hvordan blev I undervist i at bede? Hvordan har bøn velsignet jer og jeres familie?
- Hvad tror I, at det vil sige at »vandre retskaffent for Herren«?
Læs Lære og Pagter 68:29 og se efter, hvad Herren befaler os at gøre.
- Hvad har I lært om at holde sabbatsdagen hellig?
- Hvad kan I gøre for at holde sabbatsdagen hellig?
Læs Lære og Pagter 68:30 og se efter Herrens advarsel. Forklar, at ordet lediggængeren henviser til en, der er doven.
- Hvornår har I set de velsignelser, der kommer ved hårdt arbejde?
Læs følgende afsnit i Til styrke for de unge:

»Herren har befalet os ikke at være dovne. Dovenskab kan føre til upassende opførsel, ødelagte forhold og synd. En form for dovenskab er at bruge for meget tid på aktiviteter, der afholder dig fra produktivt arbejde, såsom at bruge internettet, spille videospil og se tv« (Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 40).
- Hvordan kan dovenskab føre til ugudelighed?
- Hvilke ting kan hjælpe en person med at overvinde en tendens til at være doven?
Læs Lære og Pagter 68:31-32 og se efter Herrens råd til de hellige i Zion.
- Hvordan tror I, at grådighed kan påvirke en familie?
- Hvad kan vi gøre i vores liv for at overvinde egoisme og grådighed?

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært, når de er færdige med denne aktivitet. (Overvej at bede en elev om at skrive de andres svar på tavlen). Et princip, som du kan fremhæve fra vers 31 og 32, er villighed til at fjerne dovenskab og grådighed fra vores liv. (Når eleverne taler om dette princip, kan du eventuelt påpege, at vi ikke behøver at få alt, hvad vores venner har, for at blive lykkelige).

Hvorfor tror I, at det er vigtigt for forældre at undervise i og efterleve evangeliets standarder?
Hvad kan unge mænd og piger gøre for at hjælpe deres familie med at »vandre retskaffent for Herren«?

Hvis du er forælder, kan du overveje at udtrykke taknemlighed for den måde, dine børn hjælper dig med at følge Herrens befalinger i Lære og Pagter 68 på. Giv dem dernæst en opfordring til at skrive et mål, som vil hjælpe dem til at være gode forældre. Eller tilskynd dem til at skrive et mål om at hjælpe deres forældre med deres ansvar. Bed eventuelt et par elever om at dele deres mål med klassen, hvis tiden tillader det.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 68:3-4. »Hvad de end taler, når de bliver tilskyndet af Helligånden«

Præsident J. Reuben Clark forklarede, at kun medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har retten, kraften og myndigheden til at erklære Guds sind og vilje til hans folk:

»Vi bør huske på, at nogle af generalautoriteterne har fået tildelt en særlig kaldelse; de besidder en særlig gave; de bliver opretholdt som profeter, seere og åbenbarere, hvilket giver dem en særlig åndelig begavelse i forbindelse med deres undervisning af mennesker. De har retten, kraften og myndigheden til at forkynde Guds sind og vilje til hans folk, og er alene underlagt Kirkens præsidents overordnede myndighed og magt. Andre generalautoriteter får ikke denne særlige åndelige begavelse og myndighed i forbindelse med deres undervisning; de har en deraf følgende begrænsning, og denne begrænsning af deres kraft og myndighed i undervisning gælder enhver anden leder og medlem af Kirken, for ingen af dem er åndeligt begavet som profet, seer og åbenbarer. Endvidere, som det lige blev sagt, har Kirkens præsident en større og særlig åndelig begavelse på dette område, for han er profeten, seeren og åbenbareren for hele Kirken« (»When Are Church Leaders’ Words Entitled to Claim of Scripture?«,Church News, 31. juli 1954, s. 9-10).

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at en profet kun taler som en profet, når han bliver tilskyndet af Helligånden:

»Samtidig bør man også huske, at ikke hver eneste udtalelse fra en kirkeleder før eller nu nødvendigvis udgør en læresætning. Det er almindeligt forstået i Kirken, at en udtalelse fra én leder én enkelt gang ofte repræsenterer en personlig, men velovervejet mening, som ikke var tænkt som en officiel eller bindende udtalelse for hele Kirken. Profeten Joseph Smith har sagt, ›at en profet kun [er] profet, når han handle[r] som sådan‹ (i Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 334). Præsident [J. Reuben] Clark … har bemærket:

›… Kirken vil ved Helligåndens vidnesbyrd blandt medlemmerne vide, om brødrene, der giver udtryk for deres betragtninger, er tilskyndet af Helligånden, og med tiden vil denne viden blive tilkendegivet‹ (J. Reuben Clark jun., ›When Are Church Leaders’ Words Entitled to Claim of Scripture?‹, Church News, 31. juli 1954, s. 10)« (»Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 88, 89).

Lære og Pagter 68:15-21. »Bogstavelige efterkommere af Aron«

Præsident Joseph Fielding Smith har sagt, at Herrens anvisninger i Lære og Pagter 68:15-21 kun gælder embedet som præsiderende biskop i Kirken:

»Den person, der omtales i åbenbaringerne som den, der ifølge slægtslinjen er berettiget til biskopembedet, er den, som er den førstefødte. I kraft af sin fødsel har han ret til at have »dets nøgler eller myndighed«. Dette henviser kun til den, som præsiderer over Det Aronske Præstedømme. Det har overhovedet ikke noget at gøre med biskopperne i menighederne. Ydermere skal en sådan udpeges af Kirkens Første Præsidentskab og modtage sin … ordination under deres hænder. Åbenbaring til fastslåelse af et krav om ret til at præsidere i dette embede kommer fra Det Første Præsidentskab, ikke fra patriarken. I mangel af kendskab til en sådan efterkommer kan enhver højpræst, valgt af Det Første Præsidentskab, indtage embedet som præsiderende biskop og virke sammen med rådgivere (Lærdomme om frelse, 3:83, kursiv i original).