I 1830 stod profeten Joseph Smith overfor en udfordring, fordi Kirkens medlemmer ikke forstod åbenbaringens orden i Kirken. Hiram Page påstod, at han fik åbenbaringer for Kirken gennem en særlig sten, og nogle kirkemedlemmer, deriblandt Oliver Cowdery, troede på ham. Kort tid før en kirkekonference, der skulle afholdes den 26. september 1830, åbenbarede Herren sandheder, der hjalp Oliver Cowdery og andre til at forstå åbenbaringens orden i Kirken.
Herren erklærer, at Kirkens præsident er den eneste person, der kan modtage åbenbaring til at styre Kirken
Skriv efterligning på tavlen.
Hvilke eksempler kender I, som er efterligninger? (Som en del af denne drøftelse kan du eventuelt vise et eksempel på en efterligning såsom en plakat af et kunstværk, legepenge eller en plastikfrugt).
Hvorfor kan det være skadeligt at forveksle en efterligning med noget, der er ægte?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Djævelen er fader til al løgn, og hans evige bekymring er at forpurre Guds værk ved hjælp af sine listige efterligninger« (»To kommunikationslinjer«, Liahona, nov. 2010, s. 84).
Bed en om at læse afsnitsindledningen til Lære og Pagter 28 højt. Lad klassen følge med og finde en efterligning, Satan anvendte for at bedrage nogle af de første medlemmer af Kirken.
Hvilken efterligning anvendte Satan til at bedrage Kirkens medlemmer? (Hvis de ikke nævner ligheden mellem Hirams sten og Urim og Tummim, som Joseph Smith somme tider brugte, påpeger du denne lighed).
Forklar, at nogle af Kirkens medlemmer troede på de falske åbenbaringer, som Satan gav Hiram Page. Når eleverne studerer og drøfter åbenbaringen i Lære og Pagter 28, opfordrer du dem til at se efter sandheder, der kan hjælpe dem til at undgå at blive vildledt af Satans efterligninger. Sig, at du vil skrive disse sandheder på tavlen, når de finder dem i løbet af lektionen. Du kan eventuelt foreslå, at de skriver disse sandheder i margenen i deres skrifter.
Bed en om at læse Lære og Pagter 28:1-4 højt, og lad klassen finde ud af, hvordan Oliver Cowderys opgaver i Kirken var anderledes end Joseph Smiths opgaver.
Hvordan var Oliver Cowderys opgaver anderledes end Joseph Smiths? (Joseph var ansvarlig for at modtage befalinger og åbenbaringer for Kirken. Oliver var ansvarlig for at undervise ved Talsmanden angående de befalinger og åbenbaringer, Joseph fik).
Hvilken vigtig sandhed om Kirkens præsident kan vi lære af Lære og Pagter 28:2? (De bør finde følgende læresætning: Kirkens præsident er den eneste person, der kan modtage åbenbaring for hele Kirken. Skriv denne udtalelse på tavlen).
Hvordan kan vores kundskab om denne sandhed hjælpe os til at undgå at blive bedraget?
Når de drøfter disse spørgsmål, kan du eventuelt forsikre dem om, at de kan altid stole på Kirkens præsidents lærdomme og råd, fordi Herren vil aldrig lade præsidenten lede os på afveje. (Bemærk, at dette løfte findes i en udtalelse af præsident Wilford Woodruff. Den udtalelse er med i Lære og Pagter i materialet efter Officiel Erklæring 1).
Forklar, at Oliver Cowdery, ikke længe før Herren åbenbarede de sandheder, der står i Lære og Pagter 28, gjorde noget, som viste, at han ikke helt forstod forskellen mellem sine opgaver i Kirken og Joseph Smiths opgaver som Kirkens præsident. Bed en om at læse følgende beretning:
Joseph Smith boede i Harmony i Pennsylvania, da han fik et brev fra Oliver Cowdery, der var i Fayette i New York omkring 160 km derfra. Oliver skrev, at han havde fundet en fejl i den åbenbaring, vi nu kender som Lære og Pagter 20. Oliver skrev: »Jeg befaler dig i Guds navn at slette de ord.« Joseph rejste til Fayette og opdagede, at familien Whitmer var enige med Oliver om den formodede fejl i åbenbaringen. Joseph skrev: »Det var ikke uden både arbejde og udholdenhed, at jeg kunne overtale nogen af dem til at tale stille og roligt om emnet.« Til sidste lykkedes det profeten »at få ikke blot familien Whitmer, men … også Oliver Cowdery til at erkende, at de havde taget fejl« (Histories, Volume 1: 1832–1844, vol. 1 of the Histories series of The Joseph Smith Papers, 2012, s. 426; se også s. 424-425).
Bed dem om at læse Lære og Pagter 28:6-7 for sig selv og se efter Herrens vejledning til Oliver Cowdery.
Hvad belærte Herren Oliver Cowdery om? (Når de har svaret, skriver du følgende læresætning på tavlen: I Jesu Kristi kirke får personer ikke åbenbaringer for at vejlede en person, der præsiderer over dem).
Hvordan relaterer denne sandhed til den beretning, vi lige har læst?
Herren kalder Oliver Cowdery til at forkynde evangeliet for lamanitterne
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 28:8-10 højt, og lad klassen finde det, som Herren kaldte Oliver Cowdery til at gøre.
Hvad kaldte Herren Oliver til at gøre? (Forkynde evangeliet blandt lamanitterne).
Hvad kan vi lære om personlig åbenbaring af Lære og Pagter 28:8? (Når de har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Vi kan få åbenbaring til os selv og for at hjælpe os i de kaldelser og opgaver, vi får).
For at hjælpe dem til at forstå dette princip skal du bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Præsident Boyd K. Packer
»Vi har ret til personlig åbenbaring. Med mindre vi imidlertid er indsat i et præsiderende embede, modtager vi ikke åbenbaring om, hvad andre bør gøre …
En usædvanlig åndelige oplevelse bør ikke anses som et personligt kald til at lede andre. Det er min overbevisning, at oplevelser af særlig hellig karakter er individuelle og bør holdes for sig selv« (»Åbenbaring i en verden der forandrer sig«, Stjernen, jan. 1990, s. 13, 14).
Skriv før klassen følgende roller og kaldelser på forskellige sedler: forælder, generalautoritet, biskop, missionær, søndagsskolelærer, præsident for rosenpigerne, hjemmelærer, besøgslærer. Kom sedlerne i en beholder.
Bed eleverne om at vælge en seddel i beholderen og læse den for klasse, en ad gangen. Når hver seddel er blevet læst op, beder du dem om at foreslå, hvilken slags åbenbaring man kan få for at udfylde den rolle eller kaldelse.
Du kan eventuelt bede dem om at fortælle om oplevelser, hvor de har fået en åbenbaring til en opgave. Du kan måske også fortælle om en oplevelse, hvor du fik åbenbaring til en kaldelse eller opgave. Mind dem om, at visse oplevelser er for hellige eller personlige til at blive delt.
Opfordr dem til at bede om åbenbaring som personlig hjælp for sig selv og i deres kirkekaldelser og opgaver. Opfordr dem også til at bede om, at kirkeledere må blive velsignet med den sundhed, tryghed og inspiration, de behøver for at udføre deres opgaver.
Herren beder Oliver Cowdery om at irettesætte Hiram Page og hjælpe med at bringe Kirken i orden
Mind eleverne om de falske åbenbaringer, som Hiram Page præsenterede for nogle medlemmer af Kirken. Bed dem om at læse Lære og Pagter 28:11-14 for sig selv for at finde det, Herren bad Oliver Cowdery om at gøre for at løse dette problem.
Hvad befalede Herren Oliver at gøre for at løse problemet med Hiram Page?
Hvad kan vi lære af disse vers om kirkeledernes ansvar? (De kan finde forskellige principper, men sørg for at fremhæve følgende princip: Kirkeledere har ansvaret for at irettesætte dem, der leder andre på afveje. Skriv dette princip på tavlen).
Hvad kan vi lære af Lære og Pagter 28:13 om måden, som Herren leder sin kirke på? (De bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: I Jesu Kristi kirke gøres alt i orden. Skriv dette princip på tavlen).
Forklar, at en måde, vi udfører tingene »i orden og med fælles samtykke«, er, når vi offentligt opretholder andre i deres kirkekaldelser.
Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at folk bliver offentligt opretholdt i deres kaldelser?
For at hjælpe klassen til at forstå, hvordan fælles samtykke giver Kirken orden og beskyttelse, skal du bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Packer:
Billede
Præsident Boyd K. Packer
»Åbenbaring i Kirken kommer til dem, som er blevet kaldet på rette vis, opretholdt, ordineret eller indsat. En biskop vil for eksempel ikke modtage nogen åbenbaringer vedrørende nabomenigheden, fordi det er uden for hans jurisdiktion.
Lejlighedsvis påstår nogle, at de har modtaget myndighed til at undervise og velsigne uden at være kaldet og indsat …
Det er årsagen til, at opretholdelse af dem, der kaldes til et embede, bliver så omhyggeligt beskyttet i Kirken – at alle kan vide, hvem der har myndighed til at undervise og til at velsigne« (»Åbenbaring i en verden der forandrer sig«, s. 13, 14).
Hvorfor opretholder vi ifølge præsident Packer offentligt dem, der får kirkekaldelser?
Når vi har rakt vores hånd op for at sige, at vi opretholder andre i deres kaldelse, hvad bør vi så gøre for virkelig at opretholde dem?
For at hjælpe eleverne til at anvende de principper, de har lært i lektionen i dag, skal du læse følgende situationer højt og spørge dem, hvordan de ville reagere på dem:
I får en elektronisk besked, der hævder at være en ny åbenbaring. Den indeholder lærdomme, der ikke er i harmoni med skrifterne eller de levende profeters ord.
I bemærker, at et medlem af jeres menighed kommer med en udtalelse, der er lærdomsmæssigt fejlagtig, da hun bærer sit vidnesbyrd ved nadvermødet. I er bekymret for, at hvis det budskab bliver forvekslet med sandhed, kan det såre andre. Hvem skal irettesætte det medlem, der sagde noget fejlagtigt?
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 28:15-16 højt, og lad klassen finde Herrens afsluttende råd til Oliver Cowdery i denne åbenbaring.
Forklar, at da Joseph fik denne åbenbaring, afholdt han en konference og satte Kirken i orden. Ved konferencen »forsagede bror Page såvel som hele Kirken, som var til stede, den omtalte sten og alt det, der var forbundet med den« (Histories, Volume 1: 1832–1844, s. 452). For at afslutte denne lektion bærer du vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet, og deres værdi med at hjælpe os til at undgå at blive vildledt.
Herren gav Oliver Cowdery flere opgaver end dem, der står i Lære og Pagter 28:1-4. Oliver Cowdery og Joseph Smith havde nøglerne til gaven at kunne oversætte Mormons Bog (se L&P 6:25-28). Oliver virkede også som »Jesu Kristi apostel« og »den anden ældste i … kirke[n]« (L&P 20:3).
I en åbenbaring til profeten Joseph Smith fortalte Herren Oliver Cowdery, at kun Kirkens præsident kan modtage »befalinger og åbenbaringer« for hele Kirken (se L&P 28:1-2). Herren sagde også, at Oliver Cowdery ville »få åbenbaringer« i sine specifikke opgaver (se L&P 28:8). Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om balancen mellem personlig åbenbaring og åbenbaring, der er givet gennem præstedømmeledere:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Vor himmelske Fader har givet sine børn to kommunikationslinjer til ham – den ene er det, vi kan kalde en personlig linje og den anden en præstedømmelinje. Alle bør forstå og lade sig vejlede af begge disse vigtige kommunikationslinjer …
For det første fungerer den personlige linje ikke i sin fylde uafhængigt af præstedømmelinjen. Helligåndsgaven – som er kommunikationsmidlet mellem Gud og mennesket – overdrages med præstedømmets myndighed af bemyndigede personer, der har præstedømmets nøgler …
Desværre er det ganske almindeligt for personer, som overtræder Guds befalinger eller ikke tager præstedømmeledernes råd til efterretning, at hævde, at Gud har åbenbaret dem, at de er undtaget fra at følge visse befalinger eller råd. Sådanne personer modtager måske nok åbenbaring eller inspiration, men det er ikke fra den kilde, de tror. Djævelen er fader til al løgn, og hans evige bekymring er at forpurre Guds værk ved hjælp af sine listige efterligninger« (»To kommunikationslinjer«, Liahona, nov. 2010, s. 83, 84).
Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab vidnede om, at Kirkens præsident er den eneste person, der kan modtage åbenbaring for hele Kirken. Han forklarede, hvordan det bringer orden og beskyttelse for de sidste dages hellige:
Billede
Præsident James E. Faust
»Der [er] nogen, som har hævdet at besidde højere åndelige gaver eller at besidde myndighed, som ligger uden for den etablerede præstedømmemyndighed i Kirken. De siger, at de tror på evangeliets principper og ordinancer, samt at de accepterer Kirkens præsident som den legale administrator af disse, men de hævder, at de besidder en højere orden af præstedømmet, som præsidenten ikke har. Dette gøres ofte for at retfærdiggøre en aktivitet, som ikke er i overensstemmelse med Kirkens lærdomme. Der kan imidlertid ikke være nogen højere orden, eftersom Kirkens præsident besidder og udøver alle Guds riges nøgler her på jorden. Herren har om Kirkens præsident udtalt: ›Der ikke skal udpeges nogen anden til at [modtage befalinger og åbenbaringer], uden at det sker gennem ham‹ [L&P 43:4] …
Fortsat åbenbaring og ledelse af Kirken kommer ved Kirkens præsident, og han vil aldrig vildlede de hellige« (»Den profetiske røst«, Stjernen, juli 1996, s. 5, 6).
Profeten Joseph Smith sagde, at folk ikke får åbenbaring til at lede en person, som præsiderer over dem i Kirken:
Billede
Profeten Joseph Smith
Profeten Joseph Smith lærte os: »Det er i modstrid med Guds orden, at noget medlem af Kirken eller nogen anden modtager instruktioner for dem, som står over dem i myndighed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 195).
Begrebet lamanitterne henviser til en gruppe mennesker i Mormons Bog. Mange af dem var efterkommere af Laman, Lehis ældste søn. Herrens brug af lamanitterne i Lære og Pagter 28:9 viser, at nogle af Lehis efterkommere var blandt indianerne, som på det tidspunkt boede på det, der blev betragtet som USA’s vestlige grænse. I maj 1830 vedtog den amerikanske kongres »Indian Removal Bill«, som krævede, at alle indianere skulle flyttes til et indianerterritorie vest for staten Missouri. Dermed rejste Oliver Cowdery og hans kammerater til det vestlige Missouri, »der grænser op til lamanitterne« (L&P 28:9), for at undervise indianerne om evangeliet.
Mormons Bog hævder ikke, at alle indianere kun er efterkommere af Lehis familie. Præsident Anthony W. Ivins fra Det Første Præsidentskab har sagt:
Billede
Præsident Anthony W. Ivins
»Vi må være forsigtige med de konklusioner, vi drager. Mormons Bog lærer os historien om tre forskellige folkeslag … som kom fra den gamle verden til dette kontinent. Den siger ikke noget om, at der ingen var her før dem. Den fortæller os ikke, at der ingen folkeslag kom efter dem. Så hvis opdagelser forekommer, som angiver forskelle i herkomst af folkeslag, kan der meget let gøres rede for det på fornuftig vis, for vi tror på, at andre mennesker kom til dette kontinent« (i Conference Report, apr. 1929, s. 15).
Lære og Pagter 28:11. »Det, som han har skrevet, og som kom fra den sten, … er [ikke] af mig«
I det nordvestlige New York i begyndelsen af 1800-tallet troede mange mennesker, at folk kunne få overnaturlig kundskab gennem et redskab, såsom en sten eller pilekvist. Hiram Page hævdede, at der kom ord frem fra en sten, som han havde. Han sagde, at når han havde dikteret ordene og kopieret dem på papir, ville ordene forsvinde fra stenen, og andre ville komme frem (se Documents, Volume 1: July 1828–June 1831, bind 1 i serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. 184). Herren tog afstand fra Hiram Pages falske åbenbaringer. Udover Urim og Tummim kan Joseph have brugt en seersten, han fandt i sin ungdom, til at oversætte en del af Mormons Bog. Der findes adskillige teorier om, hvordan profeten anvendte Urim og Tummim til at oversætte Mormons Bog og om andre detaljer om oversættelsesprocessen, men ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi kender simpelthen ikke detaljerne« (»By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 39). En vigtig forskel mellem Joseph Smith og Hiram Page er, at Gud kaldte Joseph Smith til at oversætte og til at modtage åbenbaring for Kirken (se L&P 21:1-6). Modsat erklærede Herren tydeligt, at Satan bedrog Hiram Page og dem, som troede de ord, han dikterede (se L&P 28:11).
Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab har advaret os imod aktiviteter, der kan invitere Satans indflydelse ind i vores liv:
Billede
Præsident James E. Faust
»Satan … er [ikke] et opbyggende emne at tale om. Jeg betragter ham som den store bedrager …
Det er ikke godt at interessere sig for Satan og hans hemmeligheder. Der kommer intet godt ud af at komme det onde nær. Det er som at lege med ilden, man brænder sig nemt … Den eneste sikre kurs er at holde sig på afstand af ham og alle hans gudløse aktiviteter eller skændige gerninger. Djævledyrkelse, trolddomskunst, hekseri, voodoo, sort magi og alle andre former for djævletro bør man altid holde sig fra« (»De kræfter, som frelser os«, Liahona, jan. 2007, s. 3).