Lektion 64

Lære og Pagter 58:34-65

Indledning

Som svar på ældsternes spørgsmål om, hvordan de skulle fortsætte med at opbygge byen Zion, gav Herren den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 58, den 1. august 1831. Vers 34-65 indeholder instruktioner til dem, som var flyttet til Zion, om at efterleve indvielsesloven. I disse vers underviste Herren også om omvendelsens principper, befalede ældsterne at forkynde evangeliet og gav dem råd om, hvordan de skulle bygge Zion.

Forslag til undervisningen

I forrige lektion blev eleverne opfordret til at bruge deres handlefrihed til at gøre noget godt inden klassen i dag. Følg op på denne opfordring ved at bede dem om at dele deres oplevelse med at vælge at være »ivrigt engagerede« (L&P 58:27) i at gøre godt.

Lære og Pagter 58:34-43

Herren giver instruktioner om Zion og underviser i omvendelsens principper

Skriv følgende spørgsmål på tavlen før lektionen: Hvad betyder det at omvende sig?

Bed et par stykker om at besvare dette spørgsmål. Skriv så følgende spørgsmål på tavlen: Hvordan kan jeg vide, om jeg har omvendt mig fuldt ud? Hvordan kan jeg vide, om Herren har tilgivet mig mine synder?

Bed dem om at skrive disse spørgsmål ned i deres skriftstudiebog. Lad dem bruge nogle få minutter på at skrive deres svar på hvert spørgsmål. Når de har haft nok tid, så fortæl dem, at de vil få mulighed for at se på deres svar senere i lektionen.

Opsummer Lære og Pagter 58:34-37 ved at forklare, at mange af de ældster, som var rejst til Missouri og som skulle bo der, ønskede at vide, hvad de skulle gøre for at planlægge, organisere og opbygge byen Zion. Herren belærte om, at de, der flyttede til Missouri, skulle give deres penge og ejendele til sagen for at opbygge Zion. Martin Harris blev bedt om at være et eksempel på at give penge til biskoppen. Han donerede en stor sum penge for at hjælpe biskop Edward Partridge til at købe jord til Kirken.

Skriv følgende navne på tavlen: Martin Harris, William W. Phelps og Ziba Peterson. Lad en elev læse Lære og Pagter 58:38-41, 60 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det råd, Herren gav til Martin Harris, William W. Phelps og Ziba Peterson, da de forberedte sig til at opbygge Zion.

Når de svarer på følgende spørgsmål, så skriv deres svar under det rette navn på tavlen.

• Hvilken synd sagde Herren, at Martin Harris var skyldig i? Hvad sagde Herren, at han skulle gøre?

• Hvilken synd sagde Herren, at William W. Phelps var skyldig i? Hvad bad Herren ham om at gøre? (Du skal muligvis forklare, at vendingen »forsøger at overgå andre« (vers 41) ikke betyder at gøre sit bedste eller forsøge at blive bedre. Det henviser snarere til et uretfærdigt, stolt ønske om at fremstå bedre eller vigtigere end andre folk).

• Hvad forsøgte Ziba Peterson at gøre med sine synder?

Påpeg, at disse mænds synder var ved at afholde dem fra at hjælpe med at opbygge Zion.

• Hvordan kan vores synder begrænse vores evne til at tjene Herren?

Bed en om at læse Lære og Pagter 58:42 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde om omvendelse.

• Hvad lover Herren os ifølge dette vers, hvis vi omvender os fra vores synder? (De bør komme frem til følgende princip: Hvis vi omvender os fra vores synder, så vil Herren tilgive os og ikke længere huske vores synder. Skriv dette princip på tavlen. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer de ord i vers 42, der underviser om denne sandhed).

• Hvilke af vores synder gælder dette løfte? (Dem allesammen).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Få klassen til at følge med og finde ord eller udtryk, der belærer om det princip, der står på tavlen.

»Uanset hvad vore overtrædelser har været, og uanset hvor meget vore handlinger kan have såret andre, så kan den skyld viskes bort. For mig er det smukkeste sted i skriften måske der, hvor Herren siger: ›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).

Det er Jesu Kristi evangeliums og forsoningens løfte« (»Forsoningen«, Liahona, nov. 2012, s. 77).

Henvis til spørgsmålene på tavlen.

• Hvordan hjælper Herrens løfte i vers 42 os med at finde svaret på det tredje spørgsmål: Hvordan kan jeg vide, om Herren har tilgivet mig mine synder? (Herrens løfte hjælper os til at vide, at han altid tilgiver, når vi har omvendt os fuldt ud).

• Udover at vide, at Herren har lovet at tilgive os, når vi omvender os fuldt ud , hvordan kan vi så ellers vide, at vi er blevet tilgivet?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt. Bed dem lytte efter, hvordan de kan vide, hvornår Herren har tilgivet dem deres synder.

»Når vi oprigtigt har omvendt os, vil Kristus fjerne tyngden af vores skyld over vore synder. Vi kan vide med os selv, at vi er blevet tilgivet og gjort rene. Helligånden vil bekræfte det for os; han helliggør os. Intet vidnesbyrd om tilgivelse kan være større« (»Det sikre vendepunkt«, Liahona, maj 2007, s. 101).

• Hvordan har det velsignet jeres liv at vide, at I kan blive tilgivet for alle jeres synder?

Forklar eleverne, at nogle fejlagtigt tror, at hvis de stadig kan huske deres synder, så har de ikke omvendt sig fuldt ud. Bed en om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf højt. Lad klassen lytte efter, hvorfor vi kan huske vores synder, selv efter vi har omvendt os.

»Satan vil forsøge at overbevise os om, at vore synder ikke er blevet tilgivet, fordi vi kan huske dem. Satan er en løgner, han forsøger at sløre vores blik, så vi ikke kan se omvendelsens og tilgivelsens sti. Gud har ikke lovet, at vi ikke ville kunne huske vore synder. At huske dem hjælper os til ikke at begå de samme fejl igen. Men hvis vi forbliver oprigtige og trofaste, vil mindet om vore synder falme over tid. Det vil være en del af den nødvendige helbredelses- og helliggørelsesproces« (»Det sikre vendepunkt«, s. 101).

Påpeg, at det løfte, der står på tavlen, er betinget. Vi modtager kun Herrens tilgivelse, hvis vi omvender os fuldt ud fra vores synder.

• Hvad vil det sige at omvende sig? (Du kan eventuelt bede eleverne om at se på de svar, de skrev til spørgsmålene på tavlen).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse højt fra hæftet Til styrke for de unge, når de har svaret. Lad klassen lytte efter, hvad de ellers kan lære om, hvad det vil sige at omvende sig.

»Omvendelse er mere end blot at erkende sine fejltagelser. Det betyder ændring af sind og hjerte. Det omfatter at vende sig bort fra synd og at vende sig til Gud for tilgivelse. Omvendelse motiveres ved kærlighed til Gud og et oprigtigt ønske om at adlyde hans befalinger« (Til styrke for de unge, 2011, s. 28).

Forklar, at sand omvendelse omfatter flere krav. To af disse krav bliver nævnt i Lære og Pagter 58:43. Bed en om at læse disse vers højt. Lad klassen følge med og se efter to ting, vi skal gøre for fuldt ud at omvende os fra vores synder.

• Hvilke to ting skal vi ifølge vers 43 gøre for fuldt ud at omvende os fra vores synder? (De bør finde frem til følgende princip: For at omvende os må vi bekende og aflægge vores synder. Skriv dette princip på tavlen).

• Hvordan hjælper denne sandhed os med at besvare spørgsmålet: Hvordan kan jeg vide, om jeg har omvendt mig fuldt ud? (Hjælp eleverne til at forstå, at det er afgørende for fuldstændig omvendelse, at vi bekender og forsager vores synder).

• Hvad vil det sige at bekende vores synder?

Hjælp klassen til bedre at forstå, hvad det vil sige at bekende vores synder, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»Bekendelse og aflæggelse er stærke begreber. De er meget mere end et tilfældigt: ›Jeg indrømmer det, det er jeg ked af.‹ Bekendelse er en dyb, sommetider smertende anerkendelse af fejl og fornærmelse af Gud og mennesker« (»Omvendelsens guddommelige gave«, Liahona, nov. 2011, s. 40).

• Hvordan hjælper bekendelse af vores synder os med at vende os bort fra synden og vende os til Gud for at få tilgivelse?

Eleverne kan måske i denne drøftelse være usikre på, hvilke synder der skal bekendes og for hvem. Forklar, at vi må bekende alle vores synder for vor himmelske Fader. Alvorlige synder, såsom seksuelle overtrædelser eller brug af pornografi, skal bekendes til biskoppen eller grenspræsidenten.

Henvis eleverne til den sidste sandhed, du skrev på tavlen.

• Hvad vil det sige at aflægge vores synder? (At vende os fuldstændigt væk fra vores synder og holde op med at gøre dem).

Bær vidnesbyrd om Frelserens forsoning og principperne for omvendelse og tilgivelse, som I har drøftet. Bed eleverne om at tænke over, om der er noget, de har brug for at omvende sig fra, og tilskynd dem til at omvende sig ved at handle i overensstemmelse med de sandheder, de har lært.

Lære og Pagter 58:44-65

Herren befaler ældsterne at forkynde evangeliet og giver dem råd om, hvordan de skal bygge Zion

Opsummer Lære og Pagter 58:49-62 ved at forklare, at Herren fortalte de ældster, der skulle blive i Missouri, at de skulle købe jord og forberede indsamlingen af de hellige i Missouri.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 58:46-47, 63-65 højt. Lad klassen se efter de råd, som Herren gav de ældster, der skulle vende tilbage til Ohio.

• Hvad skulle ældsterne ifølge vers 46-47 gøre, når de kom tilbage til Ohio?

• Hvem skal evangeliet forkyndes for ifølge vers 64? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør afspejle følgende sandhed: Evangeliet skal forkyndes for alle. Du kan foreslå, at eleverne markerer de ord, der omhandler denne sandhed i vers 64).

Tilskynd dem til at følge Åndens tilskyndelser om at dele sandheden af evangeliet med dem omkring dem.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 58:39. »Omvende sig«

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om, at omvendelse er mere end en tjekliste af ting vi skal gøre:

»Forsøg på at lave en liste over bestemte trin for omvendelse kan være nyttig for nogle, men den kan også føre til en mekanisk afkrydsningsmetode uden ægte følelser eller forandring. Sand omvendelse er ikke overfladisk. Herren kommer med to hovedkrav: ›Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem‹ (L&P 58:43)« (»Omvendelsens guddommelige gave«, Liahona, nov. 2011, s. 40).

Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad det betyder at omvende sig:

»Læren om omvendelse går meget dybere end en beskrivelse i en ordbog. Da Jesus sagde ›omvend jer‹, nedskrev hans disciple det bud på græsk med udsagnsordet metanoeo. Dette kraftfulde ord er af stor betydning. Forstavelsen meta betyder ›ændre‹. Endelsen relaterer til fire vigtige græske ord: Nous, som betyder ›sindet‹; gnosis, som betyder ›viden‹; pneuma, som betyder ›ånd‹ og pnoe, som betyder ›åndedræt‹.

Det vil sige, at da Jesus sagde ›omvend jer‹, bad han os om at ændre os – at ændre vores sind, viden og ånd – tilmed vores åndedræt. En profet forklarede, at en sådan forandring i et menneskes åndedræt vil sige at ånde med taknemlig anerkendelse af ham, som giver os hvert åndedræt. Kong Benjamin sagde: ›Hvis I skulle tjene ham, som har skabt jer … og bevarer jer fra dag til dag ved at låne jer ånde … fra det ene øjeblik til det næste – jeg siger, at hvis I skulle tjene ham af hele jeres sjæl, ville I alligevel være unyttige tjenere‹ (Mosi 2:21).

Ja, Herren har befalet os at omvende os, at ændre vores væremåde, at komme til ham og blive mere som ham (se 3 Ne 27:21, 27) … Det kræver en fuldstændig forandring« (»Omvendelse«, Liahona, maj 2007, s. 103).

Lære og Pagter 58:42. »Husker ikke mere på dem«

Ældste F. Burton Howard fra De Halvfjerds delte en oplevelse, han havde, hvoraf han lærte, at Herren efter omvendelse virkelig ikke længere husker vores synder:

»En sidste historie – også fra dengang jeg var biskop. En nat, hvor jeg sov trygt, ringede det på døren. Jeg tumlede ud for at lukke op og fandt et ungt medlem af præsternes kvorum stående udenfor min dør. Jeg kendte ham godt, godt nok til at vi havde været på udflugter sammen, at have bedt for og med ham, og til at have undervist ham. Jeg kendte ham så godt, som en biskop kender alle aktive 18-årige præster, godt nok til at spørge ham, hvad han dog lavede uden for min dør midt om natten.

Han sagde: ›Jeg er nødt til at tale med dig, biskop Jeg har lige gjort noget forfærdeligt, og jeg kan ikke tage hjem.‹

Han havde ret. Det var forfærdeligt. Jeg inviterede ham indenfor, og vi talte om det. Han talte og jeg lyttede, så talte jeg, og han lyttede, indtil morgengry. Han havde mange spørgsmål. Han havde begået en forfærdelig synd. Han ville vide, om der fandtes håb. Han ville vide, hvordan han kunne omvende sig. Han ville vide, om omvendelse også betød, at han måtte fortælle sine forældre om det. Han ville også vide, om han nogensinde kunne komme på mission. Han ville have svar på mange ting.

Jeg havde ikke alle svarene, men jeg fortalte ham, at der var håb. Jeg fortalte ham, at vejen tilbage ville være besværlig, men dog mulig. Jeg fortalte ham, hvad jeg vidste om omvendelsesprocessen og hjalp ham til at indse, hvad han skulle gøre. Jeg fortalte ham, at hvis han virkelig ønskede at tage på mission, så var det noget, der først kunne besluttes i fremtiden, engang når han havde omvendt sig. Så sagde jeg, at han skulle tage hjem, og det gjorde han.

Han kom overens med sine forældre. Han bad om tilgivelse fra dem, han havde forurettet. Han lagde synden og sine dårlige venner bag sig og gjorde alt, hvad han kunne for at omvende sig.

Omtrent et år senere tog 5 af de unge mænd fra det kvorum på mission. Han var en af dem. Jeg stod dem alle nær. Jeg var med til deres afskedsmøder. De var alle gode missionærer. Kort tid efter deres hjemkomst giftede de sig alle i templet. Min hustru og jeg var med til deres vielser. Jeg kan selv i dag tage et stykke papir og skrive alle deres navne, og deres hustruers navne, og navnene på nogle af deres børn. Så godt kendte jeg dem.

Men lad mig nu fortælle jer noget – noget meget personligt og meget væsentligt. Jeg kan ikke huske navnet på den unge mand, der kom til mit hjem midt om natten. Jeg ved, at han var en af de fem, men jeg kan ikke huske, hvem af dem det var.

Engang bekymrede det mig. Jeg mente, at min hukommelse måske var ved at svigte mig. Jeg forsøgte bevidst at komme i tanker om, hvem det var, der havde det problem, men jeg kunne ikke.

Jeg blev senere afløst, og glemte alt om denne hændelse. En sen aften, nogle år senere, gik jeg mig en tur, og kom ind i det område, hvor jeg havde været biskop. Den stille aftenstund bragte mange minder tilbage. Jeg gik i mine egne tanker, da jeg indså, at jeg var kommet til et hus, hvor en af mine præster havde boet for år tilbage. Det fik mig til at tænke på historien om den unge mand, som jeg nævnte, og igen forsøgte jeg at huske, hvem af de 5 drenge det var. Var det ham, der havde boet i det hus? tænkte jeg. Det undrede mig, at jeg ikke kunne huske det.

Mens jeg gik videre, skete der noget – noget, der er vanskeligt at forklare, men som er virkeligt for mig. Jeg syntes at høre en stemme sige: ›Forstår du det ikke, min søn? Jeg har glemt det! Hvorfor skulle du så huske det?‹

Jeg blev flov. Der var ikke noget tilfredsstillende svar på spørgsmålet. Jeg tænkte aldrig mere over det. Og jeg vidste mere sikkert da, end jeg nogensinde før havde vidst, at Herren glæder sig, når hans børn kommer tilbage til ham.

Alle, der er hyrder, og alle tabte får bør huske en sidste ting. Herren mente det virkelig, da han sagde: ›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem‹ (L&P 58:42)‹« (»Kom tilbage til Herren«, Stjernen, jan. 1987, s. 66).

Lære og Pagter 58:43. »Bekende dem«

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret kravene for bekendelse:

»Man skal altid bekende sine synder for Herren. Hvis det er alvorlige synder som [seksuel] umoralitet, skal de også bekendes til biskoppen eller stavspræsidenten. Prøv at forstå, at bekendelse ikke er omvendelse. Det er et nødvendigt skridt, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Delvis bekendelse ved at nævne mindre synder vil ikke hjælpe dig med at løse en mere alvorlig og skjult overtrædelse. Afgørende for tilgivelse er villighed til fuldt ud at afsløre for Herren og, hvor det er nødvendigt, for hans dommer i præstedømmet alt, hvad du har gjort« (Find tilgivelse«, Stjernen, juli 1995, s. 77).

Præsident Spencer W. Kimball har lært os om vigtigheden af oprigtighed og fuldkommen ærlighed, når vi bekender vores synder:

»Ingen kan nogensinde blive tilgivet for nogen overtrædelse, før der er en omvendelse, og man har ikke omvendt sig, før man har afsløret sin sjæl og indrømmet sine intentioner og svagheder uden undskyldninger eller bortforklaringer« (Love versus Lust, Brigham Young University Speeches of the Year, 5. jan. 1965, s. 10).

Lære og Pagter 58:43. Hvorfor skal nogle synder bekendes til en bemyndiget præstedømmeleder?

Som præsident for Det Aronske Præstedømme i menigheden har en biskop eller grenspræsident nøglerne til omvendelse for medlemmerne af menigheden. Biskoppen eller grenspræsidenten bruger nøglerne til at fastslå en persons status i Kirken og hjælpe vedkommende i omvendelsesprocessen. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum kom med yderligere indsigt i formålet med at bekende alvorlige synder til bemyndigede præstedømmeledere:

»Alvorlige overtrædelser af moralsk karakter kræver hjælp af en person, der har myndighedsnøgler, såsom en biskop eller stavspræsident, der stille og roligt udarbejder omvendelsesprocessen for at sikre, at den bliver fuldstændig og korrekt (se »Retfærdighedens kraft«, Liahona, jan. 1999, s. 81).

Lære og Pagter 58:43. »Bekende dem og aflægge dem«

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, hvad det betyder at omvende os fra vores synder:

»Forsagelsen af synder indebærer aldrig at vende tilbage til dem. Forsagelse kræver tid. For at hjælpe os giver Herren os til tider mulighed for at lade en rest af vore fejltagelser hvile i vores hukommelse. Det er en vigtig del af vores jordiske lærdom.

Når vi ærligt bekender vore synder, genopretter det, vi kan, til de krænkede, og forsager vore synder ved at holde befalingerne, er vi i processen med at modtage tilgivelse. Med tiden føler vi, at kvaler over vores sorg stilner af, og vi ›borttage[s] skylden fra vort hjerte‹ (Alma 24:10) og får ›fred med samvittigheden‹ (Mosi 4:3).

Til dem, der virkelig omvender sig, men synes ude af stand til at føle lettelse: Fortsæt med at holde befalingerne. Jeg lover jer, at lettelse kommer ifølge Herrens tidsplan. Helbredelse tager også tid« (»Bliv omvendt … så jeg kan helbrede jer«, Liahona, nov. 2009, s. 42).