Den 27. august 1831 var profeten Joseph Smith og en gruppe ældster nyligt hjemvendt til Ohio fra deres rejse for at indvie jorden og tempelgrunden i Zion, eller Independence i Missouri. Under deres rejse til og fra Missouri havde nogle af ældsterne haft uoverensstemmelser og indbyrdes strid, men de fleste var i stand til at forsone sig med hinanden. Den 11. september modtog profeten Joseph Smith åbenbaringen i Lære og Pagter 64. Denne lektion dækker Lære og Pagter 64:1-19, hvori Herren taler om sin villighed til at tilgive sine tjenere. Han befaler også Kirkens medlemmer at tilgive hinanden.
Bemærk: Lektion 70 giver mulighed for, at to elever kan undervise. Har du ikke allerede gjort det, kan du vælge to elever nu og give dem kopier af de udvalgte afsnit i lektion 70, så de kan forberede sig.
Herren forsikrer ældsterne om sin villighed til at tilgive
Skriv følgende spørgsmål på tavlen før undervisningen:
Hvornår har I følt jer såret på grund af andres ord eller handlinger?
Hvordan reagerede I i den situation?
Indled klassen med at opfordre eleverne til at grunde over spørgsmålene på tavlen.
Forklar, at Herren i Lære og Pagter 64 underviser os om, hvordan vi kan reagere, når andre har såret os. Joseph Smith modtog den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 64, den 11. september, cirka to uger efter, at han og gruppen af ældster var vendt tilbage til Ohio fra Independence i Missouri. Disse ældster og andre medlemmer af Kirken havde haft problemer på grund af uenigheder og stridigheder blandt nogle i gruppen. I denne åbenbaring sagde Herren: »Der er dem blandt jer, som har syndet« (L&P 64:3).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 64:1-4 højt, og bed klassen om at se efter udtryk, der beskriver, hvordan Herren ville reagere over for dem, der havde syndet. Foreslå eventuelt eleverne at markere de udtryk, de finder.
Hvordan ville Herren reagere over for medlemmer af Kirken, der havde syndet?
Hvad lærer disse reaktioner os om Herren? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Herren er medfølende, tilgivende og barmhjertig. Skriv dette princip på tavlen).
Hvorfor kan denne sandhed have været betydningsfuld for medlemmer af Kirken, der havde haft problemer med uenigheder og hårde følelser? Hvorfor betyder denne sandhed om Frelseren noget for jer?
Forklar, at nogle af Kirkens medlemmer, herunder nogle af de ældster, der havde rejst med Joseph Smith, på dette tidspunkt var blevet kritiske over for Joseph Smith. Få en til at læse Lære og Pagter 64:5-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde om Joseph Smith. Inden eleven læser, bør du forklare, at når man søger anledning mod nogen, som der står i vers 6, betyder det at finde fejl hos nogen.
Hvad sagde Herren om Joseph Smith? (Joseph Smith besad nøglerne til Herrens rige og var Herrens tjener. Nogle havde fundet fejl hos Joseph).
Bed dem om at læse Lære og Pagter 64:7 for sig selv og se efter, hvad Herren ellers sagde om Joseph Smith.
Hvad kan vi lære om Joseph Smith af dette vers? (Joseph Smith havde syndet, men Herren var villig til at tilgive ham. For at hjælpe eleverne til at forstå dette skriftsted kan du påpege, at Joseph Smith havde svagheder ligesom alle andre mennesker og havde brug for at søge Herrens tilgivelse for sine synder. Men han var ikke skyldig i alvorlige synder).
Hvad kan vi lære af dette vers om, hvad vi skal gøre for at modtage tilgivelse fra Herren?
Hvis det er muligt, så vis et billede af en giftig slange, der lever i jeres område, eller et billede af et sår efter et slangebid fra en giftig slange.
Udover at føle fysisk smerte, hvilke følelser tror I så, at I ville have, hvis I blev bidt af en giftig slange?
Forklar, at nogen i denne situation kunne (1) forfølge slangen og slå den ihjel på grund af vrede eller frygt eller (2) handle øjeblikkeligt for at få giften ud af sit system.
Hvilke af disse to handlinger synes I er klogest? Hvorfor?
Forklar, at en persons valg efter et giftigt bid kan sammenlignes med vores valg, når vi føler os såret af en anden persons ord eller handling. Lad en læse Lære og Pagter 64:8 højt. Bed klassen om at følge med og se efter de konsekvenser, som nogle af Herrens disciple stod overfor, fordi de nægtede at tilgive hinanden. Bed nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvilket princip kan vi lære af vers 8? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Når vi nægter at tilgive andre, bringer vi lidelser over os selv. Bed eventuelt eleverne om at skrive dette princip med deres egne ord i deres skrifter).
Hvordan kan en person lide (eller bliver såret) ved ikke at tilgive andre? Hvordan er dette ligesom konsekvensen for en person, der jagter en klapperslange, der lige har bidt dem?
Lad en elev læse Lære og Pagter 64:9 højt. Lad Klassen finde frem til endnu en konsekvens ved ikke at tilgive andre.
Hvad er ifølge vers 9 en anden konsekvens ved at nægte at tilgive andre? (Hvis vi ikke tilgiver andre, vil vi stå fordømte over for Herren. Skriv denne læresætning på tavlen).
Som en del af denne drøftelse kan du bede en om at læse følgende udtalelse af ældste David E. Sorensen fra De Halvfjerds højt:
Billede
Ældste David E. Sorensen
»Det kan være meget vanskeligt at tilgive nogen, som har såret os, men når vi gør det, åbner vi en bedre fremtid for os selv. Nu vil andres forkerte gerninger ikke kontrollere vores kurs. Når vi tilgiver andre, stiller det os frit til selv at vælge, hvordan vi vil leve vores liv. Tilgivelse betyder, at problemer i fortiden ikke længere dikterer vores skæbne, men at vi kan fokusere på fremtiden med Guds kærlighed i vores hjerte« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«, Liahona, maj 2003, s. 12).
Hjælp dem med at finde frem til og anvende Herrens befaling om at tilgive alle mennesker ved at læse følgende eksempler og stille de efterfølgende spørgsmål:
En ung pige er såret og flov efter at have fundet ud af, at nogle af hendes jævnaldrende har spredt sladder om hende. Senere undskylder nogle af dem, men andre gør ikke. Denne unge pige tilgiver dem, der undskyldte, men bærer nag overfor de andre.
Bed dem om at læse Lære og Pagter 64:10-11. Bed dem om at tænke over, hvordan disse vers relaterer til det eksempel, I læste.
Hvilken befaling giver Herren i vers 10? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende befaling: Herren befaler os at tilgive alle mennesker).
Hvilken forbindelse har denne befaling til den unge pige i eksemplet? Hvorfor tror I, at det er vigtigt at tilgive alle, uanset om de undskylder for det, de har gjort forkert eller ej?
En ung mand er ulydig over for et bud. Han beder om tilgivelse og drøfter problemet med sin biskop. Men selv efter biskoppen har forsikret den unge mand om, at han har omvendt sig fuldt ud, fortsætter den unge mand med at føle sig uværdig på grund af sin tidligere synd.
Hvilken forbindelse har befalingen om at tilgive alle mennesker til den unge mand i eksemplet? Hvorfor skal vi tilgive os selv?
En ung pige er ked af det og forvirret på grund af sin fars handlinger. Han har forladt sin familie. Inden han forlod dem, viste han sjældent kærlighed til sin familie og var ofte grusom. Hun forstår ikke, hvorfor hendes far opførte sig på den måde, og hun nærer vrede mod ham. Hun ved, at hun burde forsøge at tilgive ham, men hun tror ikke, at hun kan.
Hvordan kan Herrens råd i vers 11 hjælpe denne unge pige til at tilgive sin far? Hvordan hjælper det os at lade Gud være dommer over dem, der har såret os?
Bed eleverne om at overveje, om der er nogen, som de bør tilgive. Anerkend, at det til tider kan være virkelig svært at tilgive andre. Lad en elev læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley højt. Bed klassen om at lytte efter, hvad de kan gøre, hvis de har problemer med at tilgive andre.
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Jeg [bønfalder] jer om at bede Herren om styrke til at kunne tilgive … Det vil måske ikke blive let, og det sker måske ikke hurtigt. Men hvis du søger det oprigtigt og fremelsker det, vil det ske« (»Af jer forlanges det, at I tilgiver«, Stjernen, nov. 1991, s. 5).
Hvad rådede præsident Hinckley os til at gøre, hvis vi har problemer med at tilgive andre? Hvordan tror I, at bøn kan give os styrke til at tilgive?
Sammenfat Lære og Pagter 64:12-14 ved at forklare, at Herren forklarede, at vores valg om at tilgive andre ikke fritager dem for deres ansvar for deres handlinger. De er stadig ansvarlige over for Herren for de ting, de har gjort forkert. I Lære og Pagter 64:15-17 kan vi se, at Herren specifikt tilgav to af sine tjenere, Isaac Morley og Edward Partridge, fordi de havde omvendt sig fra deres synder.
Vis et billede af Jesus Kristus. Henvis til den første sandhed, du skrev på tavlen i begyndelsen af timen: Herren er medfølende, tilgivende og barmhjertig. Bær vidnesbyrd om, at når vi tilgiver, bliver vi mere som Frelseren.
Bed eleverne om at overveje, hvordan de anvende de principper om tilgivelse, som de har lært om i dag. Giv dem tid til at skrive, hvad de vil gøre for at anvende disse sandheder og nedskrive de indtryk, de har modtaget.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 64:8. Vi bringer lidelser over os selv, når vi ikke tilgiver andre
Ældste David E. Sorensen fra De Halvfjerds fortalte om to mænd, der skadede sig selv og mange andre på grund af deres manglende vilje til at tilgive:
Billede
Ældste David E. Sorensen
»Jeg voksede op på en lille gård, hvor vandet var byens livsblod. Jeg husker, at menneskene i vores by hele tiden vågede over, bekymrede sig for og bad om regn, overrislingsrettighederne og vandet i almindelighed …
Under det stress og pres, som forårsagedes af vores klima, opførte mennesker sig ikke, som de burde. Af og til diskuterede naboerne, hvorvidt en landmand tog for meget vand fra overrislingsgrøften. Det er sådan, det begyndte med to mænd, som boede i nærheden af vores græsgang oppe på bjerget. Jeg vil kalde dem Chet og Walt. Disse to naboer begyndte at diskutere om vandet, som kom fra overrislingsgrøften, som de delte. Det var uskyldigt nok i begyndelsen, men i løbet af årene tillod de to mænd deres uoverensstemmelse at blive til vrede og højlydt diskussion – ja selv til trusler.
En julimorgen mente begge mænd, at de igen manglede vand. De gik hver især hen til grøften for at se, hvad der var sket, og blev hver især enige med sig selv om, at den anden havde stjålet hans vand. De kom hen til sluseporten samtidigt. Vrede ord blev udvekslet, og et slagsmål fulgte. Walt var en stor mand med stor styrke. Chet var lille, tynd og stærk og gav ikke op. I kampens hede brugte mændene de skovle, som de havde med, som våben. Walt ramte ved et uheld et af Chets øjne med skovlen, så han blev blind på øjet.
Månederne og årene gik, men Chet kunne hverken glemme eller tilgive. Den vrede, som han følte over at have mistet sit øje, kogte i ham, og hans had blev mere og mere intenst. En dag, da Chet gik ud til sin lade, tog han geværet ned fra sin krog, satte sig op på hesten og red ned til sluseporten. Han anbragte en spærringsdæmning i grøften og ledte vandet væk fra Walts gård, idet han vidste, at Walt snart ville komme for at se, hvad der var sket. Så lagde Chet sig i buskadset og ventede. Da Walt kom, skød Chet ham, så han døde. Derefter satte han sig op på sin hest og red hjem, hvorefter han ringede til sheriffen og fortalte ham, at han netop havde skudt Walt.
Min far blev bedt om at deltage i den jury, som skulle dømme Chet for mordet. Far erklærede sig inhabil, fordi han var en gammel ven af begge mændene og deres familie. Chet kom for retten, og han blev dømt for mord og fik en livstidsdom.
Efter mange år kom Chets hustru til min far og spurgte, om han ville skrive under på et bønskrift til guvernøren om løsladelse af hendes mand, hvis helbred nu var blevet nedbrudt efter de mange år i statsfængslet. Far skrev bønskriftet under. Nogle få aftener senere kom Walts to voksne sønner til vores dør. De var meget vrede og oprevne. De sagde, at fordi min far havde skrevet under på bønskriftet, havde mange andre også skrevet under. De bad far om at trække sit navn tilbage fra bønskriftet. Han sagde nej. Han følte, at Chet var en knust og syg mand. Han havde lidt i alle disse mange år for denne frygtelige affektforbrydelse. Han ønskede, at Chet fik en ordentlig begravelse og blev begravet ved siden af sin familie.
Walts sønner reagerede hurtigt og vredt og sagde: ›Hvis han løslades fra fængslet, skal vi nok sørge for, at der sker ham og hans familie noget.‹
Chet blev til sidst løsladt og fik lov til at komme hjem og dø hos sin familie. Heldigvis udbrød der ikke mere vold mellem de to familier. Min far fortalte ofte beklagende, hvor tragisk det var, at Chet og Walt, disse to naboer og barndomsvenner, var blevet fanget af deres vrede og lod den ødelægge deres liv. Hvor tragisk var ikke dette øjebliks vrede, som de tillod at komme helt ud af kontrol – hvad der til sidst kostede dem begge livet – ganske enkelt fordi de to mænd ikke kunne tilgive hinanden for lidt uregelmæssig brug af overrislingsvandet …
Når nogen sårer os eller dem, som vi holder af, kan denne smerte være næsten overvældende. Det kan føles som om, denne smerte eller uretfærdighed er den vigtigste i verden, og at vi ikke har noget andet valg end at hævne os. Men Kristus, som er Fredsfyrsten, lærer os en bedre vej. Det kan være meget vanskeligt at tilgive nogen, som har såret os, men når vi gør det, åbner vi en bedre fremtid for os selv. Nu vil andres forkerte gerninger ikke kontrollere vores kurs. Når vi tilgiver andre, stiller det os frit til selv at vælge, hvordan vi vil leve vores liv. Tilgivelse betyder, at problemer i fortiden ikke længere dikterer vores skæbne, men at vi kan fokusere på fremtiden med Guds kærlighed i vores hjerte« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«, Liahona, maj 2003, s. 10-11, 12).
Herrens lære i Lære og Pagter 64:12-14 viser, at vores tilgivelse af andre ikke fritager dem for konsekvenserne af deres handlinger. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Billede
Ældste Richard G. Scott
»Hvis vi som et uskyldigt offer er blevet alvorligt forurettet, så vær ikke fuld af had og vrede over for det, som synes uretfærdigt. Tilgiv den, som foruretter jer, selv om I er uskyldige. At gøre det kræver en stor indsats fra jeres side. Sådan en tilgivelse er yderst vanskelig, men den er den sikre vej til fred og helbredelse. Hvis der kræves disciplinering for en alvorlig overtrædelse begået mod jer, så overlad det til Kirken og de civile myndigheder. Bebyrd ikke jeres liv med tanker om hævn. Herrens retfærdighedsmølle maler langsomt, men den maler overmåde godt. I Herrens regnestykke vil ingen undslippe konsekvenserne af uløst overtrædelse af hans love. Der vil i hans tid og på hans måde blive krævet fuld betaling for onde gerninger, som man ikke har omvendt sig fra« (»Fred med samvittigheden og fred i sindet«, Liahona, nov. 2004, s. 16-17).
Ældste David E. Sorensen fra De Halvfjerds forklarede tilsvarende:
Billede
Ældste David E. Sorensen
»Jeg vil gerne gøre det helt klart, at tilgivelse for synd ikke skal forveksles med det at tolerere synd. I virkeligheden sagde Herren i Joseph Smiths Oversættelse: ›…døm en retfærdig dom‹ (JSO, Matt 7:1). Frelseren beder os tilgive og bekæmpe det onde i alle dets former, og selv om vi tilgiver en nabo, som sårer os, bør vi stadig arbejde konstruktivt på at forhindre, at denne skade gentages. En kvinde, som er blevet voldtaget, bør ikke søge hævn, ej heller føle, at hun ikke kan tage skridt til at forhindre yderligere misbrug. En forretningsperson, som er blevet snydt i en handel, bør ikke hade den person, som har været uærlig, men bør tage passende skridt til at rette op på det, som er gjort forkert. Tilgivelse kræver ikke, at vi accepterer eller tolererer det onde. Det kræver ikke, at vi ignorerer det forkerte, som vi ser i verden omkring os eller i vores eget liv. Men når vi kæmper mod synd, må vi ikke tillade had eller vrede at kontrollere vore tanker eller gerninger« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«, Liahona, maj 2003, s. 12).