I løbet det 20. århundrede spredte missioneringen sig over hele jorden. Kirkens ledere bad om at blive vejledt angående begrænsningerne omkring præstedømmeordination og tempelordinancer for medlemmer af afrikansk herkomst. Kirkens præsident Spencer W. Kimball modtog den afgørende åbenbaring, som hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum fik bekræftet i templet i Salt Lake City den 1. juni 1978. I et brev fra den 8. juni 1978 bekendtgjorde de åbenbaringen.
Herren åbenbarer, at præstedømmets og templets velsignelser nu kan gives til alle værdige medlemmer af Kirken
Bed klassen om at forestille sig, at de har en ven, der er sidste dages hellig, og som kæmper med nogle spørgsmål om Kirken.
Hvad ville I opfordre jeres ven til at gøre?
Når eleverne har svaret, så læs følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:
Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf
»Mine kære unge venner, vi er et folk, der stiller spørgsmål, for vi ved, at spørgsmål fører til sandhed …
Spørgsmål er vidnesbyrdets arne. Nogle føler sig flove eller uværdige, fordi de har tankefulde spørgsmål angående evangeliet, men det behøver de ikke. At stille spørgsmål er ikke et tegn på svaghed, det er en forløber for udvikling.
Gud befaler os at søge svar på vores spørgsmål (se Jak 1:5-6) og beder os blot om, at vi søger ›af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [vi] har tro på Kristus‹ (Moro 10:4). Når vi gør dette, kan sandheden af alt tilkendegives for os ved ›Helligåndens kraft‹ (Moro 10:5).
Frygt ikke, stil spørgsmål. Vær nysgerrige, men tvivl ikke! Hold altid fast ved tro og ved det lys, I allerede har modtaget« (se »Spejlbilledet i vandet«, CES-foredrag for unge voksne, 1. nov. 2009, LDS.org).
Hvad underviste præsident Uchtdorf i, som kunne hjælpe nogen, der har spørgsmål om Kirken?
Bed en elev om at læse følgende beretning højt om to personer, Helvécio og Rudá Martins, der søgte at modtage og forstå sandheden ved at stille spørgsmål:
Billede
Ældste Helvécio Martins
Ældste Helvécio Martins
»En klar aprilnat i 1972 … tænkte Helvécio Martins over sin families søgen efter sandheden. Han og hans hustru Rudá havde undersøgt mange religioner, men ingen syntes at udfylde deres åndelige tomrum. ›Jeg talte med Gud den nat og bad om hjælp,‹ siger han« (»Elder Helvécio Martins of the Seventy«, Ensign, maj 1990, s. 106).
Nogle få dage senere kom missionærerne til deres hjem i Rio de Janeiro i Brasilien. Ældste Martins fortæller: »Det øjeblik, disse to unge mænd trådte ind i vores lejlighed, forsvandt al min nedtrykthed og mit åndelige ubehag med det samme og blev erstattet af en ro og fred, som jeg nu ved er Helligåndens indflydelse« (med Mark Grover, The Autobiography of Elder Helvécio Martins, 1994, s. 43).
Da Helvécio og Rudá, der er af afrikansk herkomst, talte med missionærerne, spurgte Helvécio om de sortes rolle i Kirken. Familien Martins lærte, at Kirkens retningslinjer på det tidspunkt forbød sorte mænd af afrikansk herkomst at blive ordineret til præstedømmet. Det fik dem til at stille missionærerne flere spørgsmål.
Hvis I havde været i familien Martins’ sted, hvilke spørgsmål ville I have stillet, når I hørte om begrænsningerne omkring præstedømmet?
Vis følgende udtalelse, som er en del af indledningen til Official Declaration 2 i den nye engelske udgave af skrifterne fra 2013. Du kan eventuelt tage kopier af denne indledning og dele dem ud. Få en elev til at læse udtalelsen højt, og bed klassen om at se efter svar på de spørgsmål, som folk kan have angående begrænsningerne omkring præstedømmet.
»Mormons Bog lærer os, at ›alle er lige for Gud‹, deriblandt ›sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde‹ (2 Ne 26:33). Gennem Kirkens historie er folk af enhver race og etnicitet i mange lande blevet døbt og har levet som trofaste medlemmer af Kirken. I Joseph Smiths levetid blev nogle få sorte medlemmer af Kirken ordineret til præstedømmet. Tidligt i Kirkens historie stoppede Kirkens ledere med at overdrage præstedømmet til sorte mænd af afrikansk herkomst. Kirkens optegnelser giver ikke nogen klar forklaring på oprindelsen af denne praksis.«
Hvilke spørgsmål om begrænsningerne omkring præstedømmet kan besvares gennem denne udtalelse?
Påpeg linjen, hvor der står: »Kirkens optegnelser giver ikke nogen klar forklaring på oprindelsen af denne praksis.« Sørg for, at de forstår, at selv om nogle folk kommer med forklaringer på, hvorfor mænd af afrikansk herkomst ikke blev ordineret til præstedømmet for en tid, så er de forklaringer måske ikke rigtige. Den udtalelse, der lige er blevet læst op, repræsenterer Kirkens officielle stilling til sagen.
Bed en anden om at læse følgende afsnit, der beskriver, hvad familien Martins gjorde, da de hørte om det gengivne evangelium:
Familien Martins blev døbt den 2. juli 1972 og tjente trofast i Kirken. Da deres ældste søn Marcus fik sin patriarkalske velsignelse, lovede den, at han ville forkynde evangeliet. Selvom begrænsningerne omkring præstedømmet på dette tidspunkt forhindrede, at Marcus kunne tage på fuldtidsmission, oprettede hans forældre en missionæropsparingskonto. I 1975 bekendtgjorde Kirken, at der ville blive bygget et tempel i São Paulo i Brasilien. Søster Martins solgte sine smykker for at bidrage til indsamlingen. Bror Martins tjente trofast som medlem af templets PR-komité. Familien Martins ydede disse ofre, selvom de troede, at de ikke ville få mulighed for at modtage præstedømmeordinancerne i templet.
Hvorfor tror I, at familien Martins var villige til at blive døbt og tjene trofast i Kirken, selvom de var påvirket af begrænsningerne omkring præstedømmet på det tidspunkt?
Når de har drøftet dette spørgsmål, så læs bror Martins svar:
Billede
Ældste Helvécio Martins
»Vi havde fundet sandheden, og intet skulle afholde os fra at efterleve det … Når Ånden fortæller dig, at evangeliet er sandt, hvordan kan du så fornægte det?« (i »Elder Helvécio Martins of the Seventy«, s. 106).
Understreg, at fordi familien Martins havde modtaget et vidnesbyrd gennem Helligånden, var de i stand til at gå fremad og stole på Herren på trods af det, som de ikke forstod.
Hvordan kan familien Martins være et eksempel for jer, når I har spørgsmål? (Vi kan holde fast ved det, vi allerede ved, og være stærke, indtil mere viden kommer).
Forklar, at udover familien Martins har tusindvis af folk med afrikansk herkomst i forskellige lande lært sandheden om det gengivne evangelium at kende i årtierne inden åbenbaringen i 1978. Kirkeledere i Salt Lake City modtog utallige breve fra omvendte i Nigeria og Ghana, der ikke var blevet døbt, hvor de bad om, at missionærerne blev sendt til Afrika. I flere år overvejede Kirkens ledere bønsomt sagen, men følte, at tiden endnu ikke var inde til at sende missionærer til Afrika, hvor lokale medlemmer ikke ville være i stand til at præsidere eller udføre ordinancer.
Billede
Præsident Spencer W. Kimball
Fortæl, at Officiel Erklæring – 2 indeholder den officielle bekendtgørelse af en åbenbaring, som præsident Spencer W. Kimball modtog den 1. juni 1978. Få en elev til at læse det første afsnit under sætningen »Kære brødre«. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Kirkens ledere sagde, de havde været vidne til.
Hvad havde Kirkens ledere været vidne til over hele jorden?
Hvad blev Kirkens ledere inspireret til, da de var vidne til udbredelsen af Herrens værk? (Et ønske om at kunne tilbyde alle værdige medlemmer alle evangeliets velsignelser).
Få en til at læse næste afsnit (som begynder med »Idet vi har været opmærksomme på«). Bed klassen om at se efter, hvordan Kirkens ledere handlede i henhold til det, som de blev inspireret til.
Hvordan handlede præsident Spencer W. Kimball og andre af Kirkens ledere i henhold til deres inspirerede ønsker?
Hvad lærer dette os om profeter? (Når de har svaret, kan du eventuelt skrive følgende sandhed på tavlen: Profeter søger Herrens vejledning angående deres ledelse af Kirken).
Henled deres opmærksomhed på vendingen: »Idet vi har været opmærksomme på de løfter, der er blevet givet af kirkens profeter«.
Hvad lærer den vending og den sætning, som den introducerer, os om det, som Kirkens ledere vidste om begrænsningerne omkring præstedømmet? (De vidste, at alle værdige mænd på et eller andet tidspunkt ville få mulighed for at modtage præstedømmet).
Forklar, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum i mange år før 1978 havde talt og bedt om begrænsningerne omkring præstedømmet. Kirkens ledere følte, at der var brug for en åbenbaring for at ændre begrænsningerne, som var begyndt for mere end et århundrede siden. I nogen tid lå spørgsmålet præsident Kimball tungt på sinde, og han tog ofte til templet for at bede om det.
Få en elev til at læse de næste to afsnit, der begynder med: »Han har hørt vores bønner«. Bed klassen om at følge med og se efter Herrens svar på de bønner, præsident Kimball, hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum bad.
Hvad var Herrens svar på sine profeters bønner?
Hvad lærer det os om, hvordan Herren leder sin kirke? (Når de har svaret, så skriv følgende læresætning på tavlen: Herren leder sin kirke gennem åbenbaring til sine profeter).
Forklar, at denne åbenbaring havde stor indflydelse på folk over hele verden. Få en til at læse, hvordan Helvécio Martins og hans hustru, Rudá, reagerede, da de hørte om det:
»Jeg kunne ikke holde mine følelser tilbage. Rudá og jeg gik ind i vores soveværelse, knælede ned og bad. Vi græd, da vi takkede vor Fader i himlen for en begivenhed, som vi kun havde drømt om. Dagen var faktisk kommet, og i vores levetid« (Autobiography, s. 69-70). Familien Martins blev beseglet i templet. Deres søn Marcus var det første medlem af Kirken af afrikansk herkomst, som tjente på en mission efter åbenbaringen om at afslutte begrænsningerne omkring præstedømmet. Helvécio Martins blev en lokal præstedømmeleder og blev til sidst kaldet til at tjene som medlem af De Halvfjerds’ Andet Kvorum.
Forklar, at kort tid efter modtagelsen af åbenbaringen, der afsluttede begrænsningerne omkring præstedømmet, blev der sendt missionærer til Afrika. Der er siden blevet bygget templer på kontinentet, og hundredtusinder har modtaget evangeliets ordinancer for sig selv og for deres afdøde forfædre.
Understreg, at de kan blive spurgt om, hvorfor der var en tid, hvor Kirken ikke overdrog præstedømmet til mænd af afrikansk herkomst. Få dem til at tænke over, hvordan de vil besvare det spørgsmål.
Bekræft, at det er passende at forklare andre, at vi ikke ved, hvorfor begrænsningerne omkring præstedømmet begyndte. Derudover kan vi dele og vidne om de sandheder, som vi kender. (Du kan eventuelt henvise til de sandheder, der er skrevet på tavlen). Slut af med at bede dem om at dele deres følelser og bære deres vidnesbyrd. Du kan eventuelt også bære dit vidnesbyrd.
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at selvom præstedømmets myndighed bliver overdraget til mænd, så kan alle vor himmelske Faders børn – mænd og kvinder – modtage præstedømmets velsignelser:
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»I vor himmelske Faders store præstedømme-beseglede plan har mænd et unikt ansvar for at forvalte præstedømmet, men de er ikke præstedømmet. Mænd og kvinder har forskellige, men lige værdifulde roller. Akkurat som en kvinde ikke kan undfange et barn uden en mand, kan en mand heller ikke fuldt ud udøve præstedømmets kraft i dannelsen af en evig familie uden en kvinde. Med andre ord er det sådan, at både formeringsevnen og præstedømmets kraft i et evigt perspektiv deles af ægtemand og hustru. Og som ægtemand og hustru bør en mand og kvinde stræbe efter at følge vor himmelske Fader. Kristne dyder som kærlighed, ydmyghed og tålmodighed bør være deres fokus, når de søger præstedømmets velsignelser i deres liv og familie.
Det er afgørende for os at forstå, at vor himmelske Fader har sørget for en vej, hvorad alle hans sønner og døtre har adgang til velsignelserne ved og styrken i præstedømmets kraft« (»Dette er min gerning og herlighed«, Liahona, maj 2013, s. 19).
Officiel Erklæring – 2. Undgå at knytte menneskeskabte forklaringer til Guds åbenbaringer
»I et interview i 1988 i forbindelse med 10-årsdagen for åbenbaringen om præstedømmet forklarede [ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sin] holdning til forsøgene på at komme med jordiske forklaringer på guddommelig åbenbaring:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
›Hvis man læser skrifterne med dette spørgsmål i tankerne: ›Hvorfor befalede Herren det ene eller det andet‹, så finder man ud af, at i mindre end en ud af hundrede befalinger er der givet en årsag. Herren har ikke for vane at komme med en årsag. Vi [jordiske væsener] kan finde på årsager til åbenbaringerne. Vi kan finde på årsager til befalingerne. Når vi gør det, står vi på egne ben. Nogle folk finder på årsager til den, som vi taler om her, og de viste sig at være helt forkerte. Der er noget at lære af det … Jeg besluttede for lang tid siden, at jeg havde tro på befalingen, og jeg ikke havde tro på de årsager til den, der blev foreslået.‹
Da han blev spurgt, om [han] endog henviste til årsager fra generalautoriteter, svarede [han]:
›Jeg henviser til årsager, der er givet af generalautoriteter, og årsager, som er blevet uddybet … af andre. Alle årsagerne syntes for mig at tage en unødvendig risiko … Lad os ikke begå den fejl, som er begået tidligere, her og andre steder, og prøve at begrunde en åbenbaring. Årsagerne viser sig i høj grad at være menneskeskabte. Åbenbaringerne er det, som vi opretholder som Herrens vilje, og det er der, sikkerheden ligger‹ (›Apostles Talk about Reasons for Lifting Ban‹, Daily Herald, Provo, Utah, 5. juni 1988, s. 21 (AP))« (Dallin H. Oaks, Life’s Lessons Learned, 2011, s. 68-69).
Officiel Erklæring – 2. Vi behøver ikke at kende alle svarene, men vi bør holde os opdateret med det, vi ved
Ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds kom med følgende råd til lærere i evangeliet:
Billede
Ældste Paul V. Johnson
»Det er ikke usundt for en studerende at se, at læreren ikke kender svaret på alt, men kender svaret på de væsentligste spørgsmål og har et stærkt vidnesbyrd. Da en engel spurgte Nefi om, hvad han vidste om Guds velvilje, svarede Nefi: ›Jeg ved, at han elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting‹ (1 Ne 11:17). Selvom vi ikke kender svaret på et specifikt spørgsmål, kan vi minde de studerende om det, vi ved.
En anden udfordring, vi har, især hvis vi har undervist et stykke tid, er tendensen til at holde fast i gamle dokumenter og forklaringer. Vi ville stå os bedre ved at være opdaterede på Kirkens nyeste udmeldinger. En af de bedste måder at gøre det på er ved at være bekendt med materialet på nyhederne på LDS.org (mormonnewsroom.org) …
Jeg blev ansat i seminar og institut i sommeren 1978. I juni samme sommer blev åbenbaringen om præstedømmet til alle værdige mænd bekendtgjort. I august samme år talte ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum til ansatte i seminar og institut ved et møde som dette. Han understregede, hvordan den åbenbaring havde ændret vores forståelse af emnet. Han sagde:
›Glem alt, jeg har sagt, eller det præsident Brigham Young eller præsident George Q. Cannon eller nogen anden har sagt om dette tidligere, som er i modstrid med den nyeste åbenbaring. Vi talte ud fra en begrænset forståelse og uden det lys og den viden, som nu er kommet til verden.
Vi får vores sandhed og lys linje på linje og forskrift på forskrift. Vi har nu tilføjet en ny bølge af intelligens og lys om dette bestemte emne, og den fjerner al fortidens mørke og alle dens holdninger og tanker. De tæller ikke mere.
Det gør ikke den mindste forskel, hvad nogen på noget tidspunkt har sagt om … sagen inden denne første dag i juni i år (1978)‹ (›All Are Alike Unto God‹, CES-møde om Mormons Bog, 18. aug. 1978, s. 2; LDS.org).
Lad os være ajour med det lys, vi har fået« (»Et mønster for at lære noget åndeligt«, tale til CES-lærere, 7. aug. 2012, LDS.org).
Nogle medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum har senere beskrevet, hvordan de oplevede det, da åbenbaringen blev modtaget den 1. juni 1978. For eksempel sagde præsident Gordon B. Hinckley, der var medlem af De Tolv Apostles Kvorum i 1978:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Der var en hellig og højtidelig atmosfære i værelset. For mig føltes det, som om en skakt åbnede sig mellem den himmelske trone og Guds knælende og bønfaldende profet, som var forenet med sine brødre … Ved Helligåndens kraft kom der til denne profet en forsikring om, at det, han havde bedt om, var rigtigt, og at tiden var kommet, og at nu skulle præstedømmets vidunderlige velsignelser udvides til værdige mænd overalt, uanset afstamning.
Hver eneste mand i den kreds vidste ved Helligåndens kraft det samme …
Ikke én, der var til stede ved den lejlighed, blev nogensinde helt den samme igen efter den oplevelse. Ligesom Kirken aldrig er blevet den samme igen« (»Priesthood Restoration«, Ensign, okt. 1988, s. 70).
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har på samme måde bekræftet det:
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»På det tidspunkt [hvor åbenbaringen i Officiel Erklæring – 2 blev modtaget], på grund af bønfaldelser og tro og fordi tiden var kommet, udgød Herren gavmildt Helligånden på Det Første Præsidentskab og på De Tolv på en mirakuløs og vidunderlig måde, på en måde som ingen af de tilstedeværende før havde oplevet. Åbenbaringen kom til Kirkens præsident; den kom også til hver enkelt, der var til stede« (»All Are Alike Unto God«, tale til CES-lærere, 18. aug. 1978, s. 3, LDS.org).