Da nogle af de hellige, der var udvandret fra de østlige stater, begyndte at ankomme til Ohio i maj 1831, åbenbarede Herren Lære og Pagter 51 til Joseph Smith på vegne af biskop Edward Partridge. Gruppen, der kom fra Colesville i New York, fik besked på at tage til Thompson i Ohio, hvor de skulle leve efter indvielsesloven. Ved afslutningen på Kirkens fjerde konference, som blev afholdt 3.-6. juni 1831 i Kirtland, befalede Herren Joseph Smith og andre ældster at rejse to og to til Missouri og forkynde undervejs. I den åbenbaring, der står i Lære og Pagter 52, kaldte Herren hvert par og gav dem et mønster for at hjælpe dem til at undgå bedrag.
Herren siger til biskop Edward Partridge, at han skal tage sig af de helliges timelige behov
Hjælp eleverne til at begynde at tænke på et af resultaterne af at efterleve indvielsesloven ved at bede eleverne om parvis, i små grupper eller som klasse at besvare følgende spørgsmål.
Hvilken gruppe, som I har været en del af, har været mest forenet? Hvordan ved I, om en gruppe mennesker er forenet? Hvilke skikke eller begivenheder hjælper en gruppe til at blive forenet?
Forklar, at de hellige, der var flyttet fra New York, begyndte at ankomme til Ohio i foråret 1831. En gruppe, der kom fra Colesville i New York, havde ofret meget. Gruppen fik besked på at slå sig ned i Thompson i Ohio og efterleve indvielsesloven. Bed eleverne om at forestille sig den samhørighed, der kommer af, at en gruppe sammen har ofret for at følge Herrens vilje.
Lad en elev læse Lære og Pagter 51:1-3 højt. Bed klassen om at følge med og se efter biskop Edward Partridges ansvar.
Hvilke opgaver havde biskop Partridge? (Du kan eventuelt gøre opmærksom på, at vendingen »ligeligt i forhold til hans familie« i vers 3 ikke betyder, at hver sidste dages hellig modtog den samme hjælp. Biskoppen skulle se individuelt på hver families situation og »tildele« dem, hvad de havde brug for. Det var ligeligt, fordi biskoppen var ligelig i sine overvejelser og omsorg for hver familie).
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 51:9 for sig selv og se efter, hvad Herren forklarede, der er to tilsigtede resultater af at efterleve indvielsesloven.
Hvad forventer Herren af sit folk? (Eleverne bør udtrykke følgende princip: Herren forventer, at hans folk handler ærligt med andre og er forenede).
Sammenfat Lære og Pagter 51:10-20 ved at forklare, at Herren gav biskop Partridge besked på at oprette et forrådshus, hvor overskydende varer kunne opbevares. Han forklarede, at han havde indviet landet til de hellige »for en kort tid« (L&P 51:16). Selvom de ikke vidste, hvor lang tid de skulle bo der, skulle de »handle i dette land, som skulle de blive her i flere år« (L&P 51:17), være trofaste, vise og retfærdige forvaltere af det, de havde fået.
Herren befaler profeten og andre ældster at rejse til Missouri og forkynde evangeliet, mens de rejser
Forbered, før klassen begynder, tre ledetråde, der hver især fører til den næste. For eksempel kan den første ledetråd være, at eleverne skal kigge efter den anden ledetråd under eller inde i en genstand et sted i klasselokalet. Den anden ledetråd kan få dem til at se efter den tredje ledetråd, der er et andet sted i klasselokalet. På den tredje ledetråd står der: »Læs Lære og Pagter 52:1-6. Find et princip, der minder om denne aktivitet.«
Sæt den første ledetråd op på tavlen med tape, og skriv følgende instruktion ved siden af den: Følg denne ledetråd for at lære, hvordan man modtager vedvarende vejledning fra Herren.
Når eleverne har læst den første ledetråd, så lad dem følge instruktionerne for at finde den anden ledetråd. Bed dem derefter om at læse anvisningerne på den anden ledetråd og lede efter den tredje ledetråd.
Før eleverne følger anvisningerne på den tredje ledetråd, så forklar, at det skriftsted, de leder efter, indeholder instruktioner, der blev givet til Joseph Smith og andre præstedømmebærere ved en af Kirkens konferencer, der blev afholdt i Ohio i juni 1831. Mind eleverne om, at Herren tidligere havde åbenbaret, at de hellige skulle grundlægge en by, der skulle hedde Zion (se L&P 28:9), men han havde endnu ikke åbenbaret stedet for den.
Lad dem følge instruktionen i den tredje ledetråd. Bed nogle elever om skiftevis at læse højt fra Lære og Pagter 52:1-6. Få klassen til at følge med og se efter et princip, der minder om den aktivitet, som de lige har udført.
Hvad kan der ifølge vers 4-5 ske, når vi er trofaste overfor Guds instruktioner? (Når vi trofast følger Guds instruktioner, så åbenbarer han mere af sin vilje for os. Skriv dette princip på tavlen).
Hvordan minder aktiviteten om dette princip? (Da de fulgte hver instruktion, fik de yderligere vejledning, som i sidste ende førte dem hen til det svar, de søgte efter).
Hvilke fordele synes I, at der er ved at modtage Herrens vejledning og sandhed lidt efter lidt i stedet for at få det hele på en gang?
Bed elever, som har haft oplevelser med dette princip, om at fortælle om det eller bære vidnesbyrd om, at det er sandt. Du kan også fortælle om en af dine egne oplevelser eller bære dit vidnesbyrd. Tilskynd eleverne til at nedskrive et spørgsmål, en bekymring eller beslutning, som de står over for, og som de gerne vil have Herrens hjælp og vejledning til. Bed dem derefter om at grunde over det og nedskrive enhver vejledning, som Herren har givet dem, som de kan adlyde mere fuldt ud for at indbyde til mere vejledning fra ham.
Få en elev til at læse Lære og Pagter 52:7-10 højt. Bed klassen om at følge med og se efter instruktioner, som Herren gav til nogle præstedømmebærere, før de rejste til Missouri.
Hvad fik præstedømmebærerne besked om at gøre, mens de rejste?
Herren åbenbarer et mønster for at hjælpe os til at undgå at blive bedraget af Satan
Mind eleverne om, at Herren i den åbenbaring, der står i Lære og Pagter 50, advarede Kirkens ældster om falske ånder og kom med instruktioner, der ville hjælpe de hellige til at opbygge hinanden, når de underviste i og lærte evangeliets sandheder.
Forklar, at Herren i Lære og Pagter 52:14-21 åbenbarede yderligere instruktioner for at styrke kirkemedlemmer, især dem, han havde kaldet til at forkynde evangeliet, mens de rejste til Missouri.
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 52:14 højt. Lad klassen følge med og finde frem til den vending, som Herren bruger til at beskrive, hvad han skulle til at undervise om. (»Et mønster i alt«).
Hvad er et mønster? (En model, som vi kan følge for at opnå et bestemt resultat).
Hvilken grund gav Herren til at give dette mønster?
Del eleverne op parvis. Bed hver makker om at skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 52:15-19. Lad dem se efter handlinger og egenskaber, som Herren sagde ville hjælpe hans folk til at undgå at blive bedraget af Satan. Bed dem efter noget tid om at fortælle om, hvad de har fundet frem til. Få en elev til at skrive deres svar på tavlen.
Når eleverne svarer, kan du eventuelt forklare eller spørge dem om betydningen af følgende vendinger: »Hvis ånd er angerfuld« (L&P 52:15) henviser til en person, der har en angrende holdning; »adlyder mine ordinancer« (L&P 52:15) henviser til en person, der modtager Herrens ordinancer og holder de tilhørende pagter; »hvis sprog er sagtmodigt og opbygger« (L&P 52:16) henviser til en person, hvis tale er ydmyg og opbygger andre; »bæver under min magt« (L&P 52:17) beskriver en person, der føler ærbødighed for Guds magt, og »frembringe … frugter« (L&P 52:17) henviser til en person, der fremviser noget godt (såsom lovprisning og visdom) ved at følge de åbenbaringer, Gud har givet.
Giv hvert par tid til at tale om, hvordan de vil sammenfatte de sandheder, der bliver undervist om i Lære og Pagter 52:14-19. Bed dem efter noget tid om at fortælle om de sandheder, de har fundet frem til. De kan komme med forskellige svar, men du bør lægge vægt på følgende princip: For at undgå at blive bedraget af Satan må en person adlyde Herrens ordinancer og leve i overensstemmelse med de åbenbaringer, han har givet.
Mind eleverne om, at Herren åbenbarede dette mønster for at undgå bedrag, da han talte til en gruppe præstedømmebærere, der skulle forkynde evangeliet for andre.
Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at de, der underviser andre i evangeliet, følger det mønster, som Herren åbenbarede i disse vers? (Så de kan undervise ved Ånden).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 52:36 højt. Lad klassen følge med og se efter en anden instruktion, som Herren kom med i denne åbenbaring. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvad sagde Herren til Kirkens ældster, at de skulle kundgøre?
Hvorfor kan vi have tillid til en leder eller en lærer, der lever i overensstemmelse med det mønster, som Herren har skitseret i vers 14-19, og som kun underviser i det, som profeterne og apostlene har sagt?
Du kan foreslå eleverne, at de tænker over, hvordan Det Første Præsidentskab eller De Tolv Apostles Kvorum viser, at de følger dette mønster.
Herren kommer med råd til ledere, der bliver i Ohio
Forklar, at mens Herren kaldte mange af de første præstedømmebærere til at forkynde på vej til Missouri, skulle adskillige andre ældster blive i Ohio. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 52:39-40 højt. Lad klassen følge med og se efter de instruktioner, som Herren gav til de ældster, der skulle blive i Ohio.
Hvilke opgaver gav Herren til de ældster, der blev i Ohio?
Hvad tror I, det vil sige at »husk[e] … de fattige og de trængende«? Hvorfor er det ikke nok blot at tænke på nogen, der er i nød, hvis dette råd fra Herren skal opfyldes?
Hvad sagde Herren om dem, der ikke ville opfylde deres ansvar?
Hvilket princip kan vi lære af disse vers om at være en af Herrens sande disciple? (Selvom eleverne kan bruge andre ord, bør de finde frem til følgende princip: Jesu Kristi disciple våger over og tager sig af de fattige, nødlidende, syge og plagede).
Bed eleverne om at tænke over folk, de kender, som de vil anse for at være Jesu Kristi disciple. Lad nogle elever fortælle om, hvordan en af dem, de tænkte på, våger over og tager sig af dem i nød. Du kan også udtrykke den taknemlighed, du føler for dem, der har våget over og hjulpet dig, når du har haft brug for det.
Ældste Paul E. Koelliker fra De Halvfjerds fortalte følgende beretning, som er et eksempel på, hvordan vi positivt kan påvirke andre, når vi lever i overensstemmelse med mønsteret i Lære og Pagter 52:14-19:
Billede
Ældste Paul E. Koelliker
»Mønstre er skabeloner, vejledninger, gentagne trin eller stier, man følger for at være på linje med Guds hensigt. Hvis vi følger dem, holder de os ydmyge, årvågne og i stand til at skelne Helligåndens stemme fra de stemmer, der distraherer os og fører os væk …
Når vi rent faktisk efterlever evangeliet på den måde, som Herren Jesus Kristus lærte os, øges vores evne til at hjælpe andre. Følgende oplevelse er et eksempel på, hvordan dette princip kan virke.
To unge missionærer bankede på en dør og håbede, de ville finde nogen, som ville høre deres budskab. Døren blev åbnet, og en meget stor mand hilste på dem med en uvenlig stemme: ›Jeg troede, at jeg havde bedt jer om ikke at banke på min dør igen. Jeg advarede jer om, at hvis I nogensinde kom tilbage, ville det ikke blive en rar oplevelse. Lad mig nu være i fred.‹ Han lukkede hurtigt døren.
Da ældsterne gik, lagde den ældre og mere erfarne missionær sin arm om den yngre missionær for at trøste og opmuntre ham. De vidste ikke, at manden betragtede dem gennem vinduet for at sikre sig, at de forstod hans budskab. Han forventede at se dem grine og gøre grin med hans uhøflige reaktion på deres besøg. Men da han så venligheden mellem de to missionærer, blev hans hjerte med det samme blødgjort. Han åbnede døren igen og bad missionærerne om at komme tilbage og fortælle ham deres budskab« (»Han elsker os virkelig«, Liahona, maj 2012, s. 16-17).
»Lydia Clisbee Partridge efterlod en beretning om de forhold, hvorunder hendes mand, Edward, modtog dette åbenbarede påbud. Deres børn havde alle fået mæslinger af nogle af de medlemmer, der for nylig var ankommet fra New York, og som boede hos familien. Hun skrev, at deres ›ældste datter fik lungebetændelse, og mens hun havde det allerværst, blev min mand kaldet ved åbenbaring til sammen med flere andre at tage til Missouri for at finde et sted, hvor de hellige kunne samles. De ikke-troende troede, at han måtte være skør, eller at han ikke ville tage af sted. Og jeg tænkte ved med mig selv, at jeg havde grund til at mene, at mine prøvelser var begyndt, og det var [de], men denne prøvelse blev ligesom alle andre fulgt af en velsignelse, for vores datter fik det bedre‹ (Partridge, Genealogical Record, s. 6)« (se Documents, Volume 1: July 1828–June 1831, bind 1 af serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. 330).