Kirkens udvidelse ind i Missouri og biskop Edward Partridges flytning dertil skabte et behov for, at der blev kaldet en ny biskop i Ohio. Den 4. december 1831 modtog profeten Joseph Smith tre åbenbaringer, som er samlet i Lære og Pagter 72. Disse åbenbaringer kundgjorde kaldelsen af Newel K. Whitney som den nye biskop i Ohio, åbenbarede nogle af biskop Whitneys pligter og forklarede om indsamlingen til Zion. Åbenbaringen i Lære og Pagter 73, der blev givet i januar 1832, indeholder Herrens vejledning til Joseph Smith og Sidney Rigdon om at genoptage deres arbejde med at oversætte Bibelen. Åbenbaringen i Lære og Pagter 74 blev modtaget i 1830, inden Kirken var genoprettet. Den indeholder Herrens forklaring af 1 Korinther 7:14, et skriftsted, der er blevet brugt af nogle til at retfærdiggøre barnedåb.
Spørg eleverne om, hvilken kirkekaldelse de ville anse for at være meget svær.
Har I nogensinde modtaget en kaldelse eller blevet bedt om at gøre noget svært i Kirken og følt jer overvældet eller ude af stand til at gøre det? Hvis ja, hvorfor?
Bed dem om at lede i Lære og Pagter 72:1-2 for sig selv og finde frem til, hvilken kaldelse, det var nødvendigt at foretage i Kirken. (Forklar eventuelt, at udtrykket »i denne del af Herrens vingård« henviste til Ohio).
Hvilken kaldelse skulle foretages i Ohio?
Hjælp dem til at forstå, hvorfor der var behov for en ny biskop i Ohio, ved at bede dem om at huske på, hvem der var kaldet som den første biskop i kirken (Edward Partridge; se L&P 41:9). Forklar, at Herren med Kirkens udvidelse ind i Missouri og biskop Edward Partridges flytning til Independence i Missouri (næsten 1.600 km fra Kirtland) erklærede, at der var behov for en ny biskop i Ohio. Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 72:3-6. Bed klassen om at følge med og se efter udtryk, der forklarer, hvorfor de hellige i Ohio havde brug for en biskop.
Hvorfor havde de hellige i Ohio ifølge vers 3 og 5 brug for en biskop? (For at de kunne stå til ansvar over for biskoppen for deres forvaltning).
Hvordan kan det sammenlignes med vores ansvarlighed over for en biskop eller grenspræsident i dag?
Bed en om at læse Lære og Pagter 72:7-8 højt. Bed klassen om at følge med og finde ud af, hvem der blev kaldet som ny biskop, og hvem der valgte ham til denne kaldelse.
Hvem blev kaldet som ny biskop i Ohio?
Hvem udvalgte Newel K. Whitney som den nye biskop?
Hvilken lære kan vi udlede af vers 8 om at blive kaldet til at tjene i Herrens kirke? (Deres svar kan afspejle følgende lærdom: Kaldelser til at tjene i Jesu Kristi kirke kommer fra Frelseren).
Bed eleverne om at overveje, hvad de ville føle, hvis de blev kaldet til en svær kaldelse i Kirken. Bed en om at læse følgende historie, som blev fortalt af Newel K. Whitneys barnebarn, ældste Orson F. Whitney fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed klassen om at lytte efter, hvad bror Whitney følte, da han blev kaldet som biskop, og hvad han lærte om, hvor hans kaldelse var kommet fra.
Billede
Ældste Orson F. Whitney
»Tanken om at antage dette vigtige ansvar (embedet som biskop) var næsten mere end [Newel K. Whitney] kunne bære … Han … stolede ikke på sine evner og [følte sig] ude af stand til at udføre den store og hellige tillid. I sin rådvildhed henvendte han sig til profeten:
›Jeg kan ikke se en biskop i mig, bror Joseph, men hvis du siger, at det er Herrens vilje, så vil jeg prøve.‹
›Du behøver ikke at tro mit ord alene,‹ svarede profeten venligt, ›gå selv hen og adspørg Faderen.‹
Newel … besluttede sig for at gøre, som [profeten] havde foreslået … Hans ydmyge, oprigtige bøn blev besvaret. I nattens stilhed og i ensomheden i hans kammer hørte han en stemme fra himlen: ›Din styrke er i mig.‹ Ordene var få og enkle, men de havde en enorm betydning. Hans tvivl forsvandt som dug for solen. Han opsøgte straks profeten og fortalte ham, at han var tilfreds og var villig til at acceptere det embede, som han var blevet kaldet til« (»The Aaronic Priesthood«, Contributor, jan. 1885, s. 126).
Hvad hjalp Newel K. Whitney til villigt at acceptere kaldet som biskop?
Hvad kan vi lære af hans oplevelse, som kan hjælpe os, hvis vi føler os overvældet af kaldelser eller opgaver i Kirken?
Hvordan kan forståelsen af, at kald til at tjene i Kirken kommer fra Frelseren, hjælpe jer med at acceptere og flittigt stræbe efter at opfylde jeres kaldelse?
Overvej at fortælle om en oplevelse, der har styrket dit vidnesbyrd om, at kaldelser til at tjene i Herrens kirke kommer fra ham.
Skriv følgende sandhed på tavlen: Biskopper og grenspræsidenter forvalter de timelige og åndelige forhold for Kirken i deres menigheder og grene. (Du kan eventuelt forklare, at timelige henviser til ting, der vedrører det fysiske liv. For eksempel forvalter biskopper og grenspræsidenter Kirkens ejendomme, Kirkens midler og brugen af midler fra biskoppernes forrådshus).
Opsummer Lære og Pagter 72:9-26 ved at forklare, at disse vers beskriver nogle af biskop Whitneys pligter. Forklar, at biskoppens pligter, som Herren beskriver i denne åbenbaring, primært vedrører biskoppens rolle under indvielsesloven. På den tid var Kirken ikke opdelt i menigheder med biskopper, der præsiderede over hver menighed, sådan som det er nu. Dengang var der kun to biskopper: Biskop Whitney var biskop for de hellige i Ohio, og biskop Partridge var biskop for de hellige i Missouri.
Herren vejleder Joseph Smith og Sidney Rigdon til at fortsætte oversættelsen af Bibelen
Opsummer Lære og Pagter 73:1-2 ved at forklare, at Herren anviste, at de ældster, der havde prædiket, skulle fortsætte med det indtil næste konference, som skulle afholdes to uger senere. Profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon havde prædiket for at bekæmpe fejlinformationer om Kirken som følge af udgivelsen af Ezra Booths breve. Få en til at læse Lære og Pagter 73:3-4 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren befalede Joseph Smith og Sidney Rigdon at fokusere på efter konferencen.
Hvad bad Herren Joseph Smith og Sidney Rigdon om at bruge deres kræfter på? Hvilket »[arbejde] med at oversætte« henviste Herren til? (Revideringen af Bibelen).
Bed dem om at forestille sig, at de tjener som fuldtidsmissionærer for Kirken. Mens I taler med et ægtepar, der undersøger Kirken, finder I ud af, at de havde en søn, der døde, da han kun var fem måneder gammel. Parret fik at vide af deres religiøse leder, at barnet ikke ville kunne komme i himlen, fordi det ikke var blevet døbt, inden det døde. Forældrene føler stor sorg på grund af tabet af barnet og deres overbevisning om, at deres barn har mistet sin frelse.
Bed dem om at tænke over, hvordan de ville reagere i denne situation, og at de vil få mulighed for at svare senere i lektionen.
Forklar, at Lære og Pagter 74 indeholder Herrens forklaring af 1 Korinther 7:14. Bed en om at læse Lære og Pagter 74:1 højt, som er apostlen Paulus’ ord fra 1 Korinther 7:14. Fortæl dem, at dette vers i 1 Korinther er blevet brugt til at støtte praksissen med barnedåb. (Du skal måske også forklare, at ordet ikke-troende i vers 1 henviser til jøder, der ikke har accepteret Jesu Kristi evangelium. Paulus sagde ikke, at en person kunne blive frelst gennem sin ægtefælles retfærdighed, men at ens ægtefælles omvendelse kunne have en helliggørende indflydelse på familien).
Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 74:2-6. Bed klassen om at følge med og se efter problemer, der var opstået på apostlen Paulus’ tid, fordi en af parterne i et ægteskab omvendte sig til Jesu Kristi evangelium og den anden ægtefælle stadig praktiserede moseloven.
Hvilke vanskeligheder var der i denne type ægteskaber? (Ægtefæller var uenige om, hvorvidt deres børn skulle lære at tro på og adlyde Jesu Kristi evangelium eller moseloven (se vers 3); børn, som blev opdraget til at efterleve moseloven, voksede op og troede ikke på Jesu Kristi evangelium (se v. 4)).
Hvordan kan forskellige religiøse overbevisninger inden for et ægteskab påvirke parrets familie?
Forklar, at Jesu Kristi forsoning opfyldte moseloven, og omskærelse var ikke længere et krav. Men de jøder, der fulgte moseloven, troede, at drengebørn var urene, medmindre de var blevet omskåret. Denne tro skabte problemer i familier, hvor den ene forælder troede på Jesu Kristi evangelium, og den anden troede på moseloven. Lignende konflikter om religiøse overbevisninger og praksisser kan forekomme i dag i familier, hvor den ene ægtefælle er medlem af Kirken og den anden ikke er.
Bed en om at læse Lære og Pagter 74:7 højt. Lad resten af klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde om små børn.
Hvad forklarede Herren os om små børn? (De bruger måske andre ord, men svarene bør afspejle følgende: Små børn er hellige og bliver helliggjort gennem Jesu Kristi forsoning. Du kan foreslå, at eleverne markerer denne lære i deres skrifter).
Hvad ville I fortælle det unge ægtepar, som følte, at deres afdøde barn ikke kunne komme i himlen, ved at bruge det, I har lært om frelse for små børn i Lære og Pagter 74:7 og Moroni 8:8-12?
Bed en eller to om at forklare, hvad de ville undervise om. Afslut ved at bære vidnesbyrd om Frelserens forsonings kraft til at forløse små børn.
Biskop Edward Partridge blev kaldet som den første biskop for Kirken. Biskop Whitney handlede under biskop Partridges ledelse. Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret:
Billede
Præsident Joseph Fielding Smith
»Biskoppen i Kirtland [Newel K. Whitney] skulle ›overdrage‹ regnskabet for forvaltning til biskoppen i Zion [Edward Partridge], hvor de permanente optegnelser skulle bevares. Newel K. Whitney blev kaldet til at fungere som biskop med dette ansvar. Han skulle drive Herrens forrådshus i Kirtland og modtage penge i denne del af vingården, og afkræve regnskab af ældsterne, som han havde fået besked på. Han skulle sørge for, at de fik deres behov dækket, at alle betalte for det, som de modtog, for så vidt som de havde noget at betale med. De penge, der kom ind, skulle helliges til gavn for Kirken, ›til de fattige og trængende‹. Hvis der var nogen, som ikke havde noget at betale med, skulle der opstilles et regnskab, som skulle ›overdrages til biskoppen i Zion, som ville betale gælden ud med det, som Herren lagde i hans hænder‹« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:270; se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1981, s. 145).
Indvielsesloven blev aldrig praktiseret fuldt ud i Ohio i sin fuldstændige, omfattende samfundsform. Det blev forsøgt af de hellige fra Colesville, der var i Thompson i Ohio, men det lykkedes aldrig på grund af forskellige faktorer, herunder Leman Copleys tilbagetrækning af sit tilbud om at lade de hellige fra Colesville bo på sin ejendom (se L&P 54). Men principperne og praksisserne ved indvielsesloven blev stadig efterlevet. Nogle medlemmer stod for forvaltningen, og der var et forrådshus til at hjælpe de fattige og trængende såvel som Kirkens timelige behov. Biskop Newel K. Whitney skulle føre tilsyn med og forvalte disse dele af indvielsesloven sammen med andre timelige anliggender for Kirken i Ohio. Dette omfattede ansvaret for at administrere Kirkens ejendomme i området.
En af biskop Whitneys primære opgaver var at hjælpe med at tage sig af de fattige og trængende. En måde, hvorpå han gjorde dette, var ved at uddele mad doneret af medlemmer, som afholdt »fastemøder« med det formål at give mad til dem i nød. I sin kaldelse bidrog biskop Whitney med sine evner som forretningsmand og ofrede mange af sine timelige midler til Kirken og for at tage sig af andre. Han tjente trofast i sit embede som biskop resten af sit liv – en periode på næsten 19 år – hvor han også tjente som Kirkens præsiderende biskop og udfyldte den stilling, som Edward Partridge oprindeligt besad.
Efter konferencen i Hiram i Ohio i november 1831 blev seks mænd kaldet til at hellige deres tid og kræfter på at forvalte udgivelse, trykning og uddeling af Kirkens udgivelser, herunder skrifterne (se L&P 70:3-4). Denne gruppe mænd – Joseph Smith, Martin Harris, Oliver Cowdery, John Whitmer, Sidney Rigdon og William W. Phelps – blev kendt som det litterære selskab. Herren bemyndigede disse mænd til at anmode biskoppen om hjælp til livsophold (se L&P 72:20 med den hensigt, at forlaget i sidste ende ville generere indkomst nok til at blive selvkørende. Medlemmer af det litterære selskab skulle understøttes af indkomst fra forretningen, mens en profit ville blive helliget Herrens forrådshus (se L&P 70:5-8). Selvom det litterære selskab kun eksisterede i nogle få år, gav det et betydningsfuldt bidrag til verden ved at udgive Befalingernes Bog og dens efterfølger Lære og Pagter, såvel som Kirkens aviser, som Evening and the Morning Star. (Se Documents, Volume 2: July 1831-January 1833, bind 2 i serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. xxv-xxvi).
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har givet råd til håndtering af overleveringer eller skikke, der er i modstrid med Jesu Kristi evangelium:
Billede
Ældste Richard G. Scott
»Påskønnelsen af etnisk, kulturel eller national arv kan være meget sund og gavnlig, men den kan også bevare livsmønstre, der bør tilsidesættes af en hengiven sidste dages hellig …
Præsident Hunter [sagde]: ›Jeg foreslår, at I lægger den største vægt på jeres medlemskab af Jesu Kristi Kirke. Sammenlign hvad som helst, nogen beder jer om at gøre, om det er en i familien, jeres kære, jeres kulturelle baggrund eller traditioner, som I har arvet – hold alt op mod Frelserens lærdomme. Hvis noget afviger fra disse lærdomme, lad det da ligge og stræb ikke efter det. Det vil ikke bringe jer lykke‹ (»Counsel to Students and Faculty«, Church College of New Zealand, 12. nov. 1990)« (»Ban vejen for lykke«, Stjernen, juli 1998, s. 90).