Lektion 91

Lære og Pagter 88:1-40

Indledning

Præsident Joseph Fielding Smith har erklæret, at Lære og Pagter 88 var »en af de største åbenbaringer, der nogensinde er givet til mennesket« (Lærdomme om frelse, 3:151). Profeten Joseph Smith modtog denne åbenbaring over tre dage, 27. og 28. december 1832 og 3. januar 1833, efter at højpræsterne ved en konference havde bedt for at vide, hvad Herren ønskede vedrørende grundlæggelsen af Zion. Dette er den første af fire lektioner om Lære og Pagter 88. I denne lektion drøftes den del af åbenbaringen, der omtaler Herrens erklæring om, at han er det lys, der styrer alt og er i alt, samt hans forklaring om de love, der styrer hans riger og deres indbyggere.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 88:1-13

Herren erklærer, at han er lyset, der er i alle ting

Spørg eleverne, om de nogensinde har befundet sig i fuldkommen mørke. Bed nogle om at fortælle om deres oplevelse. Vis en lommelygte eller et stearinlys, eller tegn det på tavlen.

• Hvorfor vil man påskønne lyset mere, når man er i fuldkommen mørke?

• Hvad repræsenterer lyset i Jesu Kristi evangelium?

Forklar, at Lære og Pagter 88 omfatter Herrens lærdomme om betydningen af lys. Profeten Joseph Smith modtog denne åbenbaring i løbet af tre dage, efter at højpræsterne ved en konference havde bedt for at vide, hvad Herrens vilje var angående grundlæggelsen af Zion.

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 88:1-2 for sig selv og se efter, hvad Herren sagde vedrørende, hvordan han og englene havde det, når hans tjenere beder om at finde ud af, hvad hans vilje er.

• Hvorfor tror I, at det er Herren til behag, og at englene fryder sig, når vi beder for at vide, hvad Herrens vilje er?

• Hvordan er en viden om, hvad Guds vilje er, som et lys for dem, der søger efter det?

Sammenfat Lære og Pagter 88:3-5 ved at forklare, at Herren belærte disse brødre om, at de kunne modtage en forsikring om evigt liv gennem Helligånden, der også kaldes Talsmanden og forjættelsens hellige Ånd.

Få en til at læse Lære og Pagter 88:6-13 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Herren fortalte om kilden til alt lys. Bed nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvilket udtryk bruges der i vers 7 til at henvise til sandhedens lys?

• Hvor kommer alt lys fra ifølge vers 12-13?

• Hvordan påvirker Gud sit skaberværk gennem Kristi lys? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende læresætning: Gennem Kristi lys giver Gud lys og liv til hele sit skaberværk. Skriv eventuelt denne læresætning på tavlen. Eleverne bør også nævne, at Kristi lys er den lov, der styrer universet og dens indbyggere, og at den »levendegør« vores forstand.

Du kan eventuelt supplere elevernes forklaring af Kristi lys ved at fortælle, at det er den »guddommelig[e] energi, kraft eller påvirkning, som kommer fra Gud gennem Kristus og giver liv og lys til alting« (Guide til skrifterne, »Lys, Kristi lys«, scriptures.lds.org).

Giv eleverne en bedre forståelse af, hvordan de bliver velsignet af Kristi lys, ved at skrive følgende kategorier på tavlen:

Fysisk lys Forståelse Liv Lov

Bed eleverne om på tavlen at skrive eksempler på, hvordan disse tilkendegivelser af Kristi lys påvirker dem dagligt. (Eksempler kan omfatte evnen til at se, evnen til at lære og erkende sandhed, at planter og dyr kan vokse og give os mad og tøj, og evnen til at kende forskel på godt og ondt).

• Hvordan kan de sandheder, som vi har drøftet om Kristi lys, hjælpe jer til at påskønne Herrens indflydelse i jeres tilværelse?

Lære og Pagter 88:14-40

Herren forklarer, at der er love forbundet med herlighedsrigerne

Vis en handske, og forklar, at den symboliserer et fysisk legeme. Bed en elev om at tage handsken på og vifte med fingrene. Forklar, at hånden gør handsken levende.

• Hvis handsken symboliserer et fysisk legeme, hvad symboliserer hånden så? (Et åndeligt legeme).

Bed en om at læse Lære og Pagter 88:15 højt. Lad klassen følge med og finde frem til, hvad Herren kalder kombinationen af ånd og legeme.

• Hvad kalder Herren kombinationen af ånd og legeme? (Ånden og legemet udgør menneskets sjæl. Foreslå eventuelt eleverne, at de markerer denne læresætning).

• Hvordan kan de ting, der påvirker vores fysiske legeme, også påvirke vores ånd? (Når eleverne svarer, så tilskynd dem til at give eksempler på det).

Hjælp eleverne til at forstå læresætninger og principper

Når en elev forstår en læresætning eller et princip, ved de ikke blot, hvad ordene betyder, men også hvordan læresætningen eller princippet har indvirkning på deres tilværelse. Du kan hjælpe eleverne til at få en bedre forståelse af en læresætning eller et princip ved at drøfte, hvordan denne sandhed finder anvendelse i deres tilværelse, ved at bede eleverne om at forklare læresætningen eller princippet med deres egne ord eller ved at søge i sidste dages profeters og apostles lærdomme.

Giv eleverne en bedre forståelse af forbindelsen mellem vores legeme og vores ånd ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt. Bed klassen om at lytte efter og finde frem til, hvordan ånden og legemet kan påvirke hinanden.

»Der er ingen tvivl om, at vor fysiske sundhed påvirker ånden, ellers ville Herren aldrig have åbenbaret visdomsordet. Gud har aldrig givet nogen timelig befaling. Det, som påvirker vores legeme, vil også påvirke vores ånd …

Synd svækker. Den påvirker ikke alene ånden, men også legemet. Skrifterne er fyldt med eksempler på, hvordan retfærdige mennesker kan få fysiske kræfter. På den anden side kan synder, som man ikke har omvendt sig fra, føre til både mentale og fysiske sygdomme« (se »I hans fodspor«, Stjernen, feb. 1989, s. 6).

• Hvordan kan en forståelse af forbindelsen mellem jeres legeme og jeres ånd hjælpe jer til at træffe retskafne beslutninger?

Forbered dem til at drøfte sandheder om opstandelsen ved at bede den elev, der har handsken på, om at tage den af og lægge den på et bord eller stol.

• Hvad kan denne handling symbolisere? (Fysisk død).

• Hvad sker der med sjælen, når vi dør? (Ånden og legemet adskilles).

Bed eleven om at tage handsken på igen.

• Hvad kan denne handling symbolisere? (Opstandelsen).

• Hvad sker der med sjælen, når vi opstår? (Ånden og legemet genforenes).

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 88:14, 16-17 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Herren beskrev opstandelsen. Bed nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.

• Hvem gjorde det muligt for vores sjæl at blive forløst? (Mens eleverne svarer, så skriv følgende læresætning på tavlen: Jesus Kristus gjorde det muligt for vores sjæl at blive forløst).

• Når vores sjæl er blevet forløst, hvad vil de »fattige og sagtmodige« da arve? (Jorden).

Få en til at læse Lære og Pagter 88:18-20 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad der vil ske med jorden, før de forløste sjæle arver den.

• Hvad vil der ske med jorden, før de forløste sjæle arver den?

• Hvis nærvær vil ifølge vers 19 være på den helliggjorte jord?

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvem vil være værdige til at leve i det celestiale rige og nyde vor himmelske Faders nærhed? Bed eleverne om at overveje, hvordan de vil besvare dette spørgsmål.

Forklar, at ligesom jorden, efter den er helliget, vil få herlighed, så vil vores legeme også blive forandret og få herlighed i opstandelsen. Det er dog ikke alle mennesker, der vil modtage den samme grad af herlighed.

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 88:21-24 for sig selv og finde frem til, hvad der afgør, hvilken grad af herlighed en person får i opstandelsen.

• Hvad afgør, hvilken grad af herlighed en person får i opstandelsen? (Skriv følgende læresætning på tavlen. Foreslå eventuelt, at eleverne skriver den i margenen i deres skrifter.I opstandelsen modtager vi herlighed efter den lov, vi adlyder).

For at eleverne får en større forståelse af denne sandhed, så bed dem om at læse Lære og Pagter 88:25-33 med en makker. Lad dem se efter, hvordan lydighed overfor Kristi love vil påvirke jorden og os hver især. Du kan foreslå, at de markerer det, de finder.

• Hvad har I fundet, som understøtter sandheden om, at vi i opstandelsen modtager herlighed efter den lov, vi adlyder?

• Bemærk, at Herren i vers 28 henviser til dem, »der har en celestial ånd«. Hvad tror I, det vil sige at have »en celestial ånd«?

Sørg for, at eleverne forstår, at de, der har en celestial ånd, er personer, der lever efter det celestiale riges love. Mind eleverne om, at vi i Lære og Pagter 76 lærte, at det celestiale riges lov omfatter at have et vidnesbyrd om Jesus Kristus, holde befalingerne, indgå og holde pagter, sejre ved tro og modtage forjættelsens hellige Ånd (se L&P 76:50-53, 69-70).

• Hvordan beskriver Herren i Lære og Pagter 88:28-29 de opstandne legemer hos dem, der modtager celestial herlighed?

• Hvis en person kun holder de terrestriale eller telestiale love på jorden, hvilket legeme vil vedkommende så ifølge Lære og Pagter 88:30-31 få i opstandelsen? (Hjælp eleverne til at forstå, at vores opstandne legeme vil afspejle den herlighed, vores ånd er blevet).

Giv eleverne en bedre forståelse af læresætningen om, at vi modtager herlighed i henhold til den lov, som vi adlyder, ved at bede dem om at arbejde sammen i grupper på tre eller fire for at udføre følgende opgave. Du kan uddele kopier af disse instruktioner eller skrive dem på tavlen.

1. Drøft følgende spørgsmål sammen: Hvilke fordele er der ved at holde færdselslovene? Hvilke konsekvenser kan der være ved at ignorere disse love?

2. Læs Lære og Pagter 88:34-35 og se efter konsekvenserne ved at efterleve eller nægte at leve efter Guds love. Drøft det, som I finder frem til.

3. Lære og Pagter 88:40 beskriver egenskaber hos folk, der vil være egnet til det celestiale rige. Studer dette vers sammen, og find frem til de egenskaber. Drøft derpå, hvad vi kan gøre for at udvikle eller styrke disse egenskaber hos os selv.

Når eleverne har drøftet disse egenskaber i deres grupper, så bær vidnesbyrd om det lys, vi vil have i vores tilværelse, når vi stræber efter at efterleve Herrens love. Bed dem om at fortælle, hvordan de har set denne sandhed komme til udtryk i deres egen tilværelse. Lad dem anvende det, som de har lært, ved at bede dem om at nedskrive et mål, der vil hjælpe dem til at efterleve det celestiale riges lov og blive velsignet med disse kvaliteter. Bed nogle af eleverne om at fortælle om deres mål, hvis de føler sig trygge ved det.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 88:3-4. »En anden talsmand«

»Nogle har troet, at udtrykket ›en anden Talsmand‹ i Lære og Pagter 88:3 henviser til den anden Talsmand eller et personligt besøg fra Frelseren. Men Herren lover i dette vers, at denne talsmand vil ›blive i jeres hjerte‹ … Den talsmand, der loves i Lære og Pagter 88 er ›forjættelsens hellige Ånd‹ (v. 3), ›det løfte, som jeg giver jer om evigt liv‹ (v. 4)« (Doctrine and Covenants Student Manual, 2. udg., CES-hæfte, 2001, s. 198).

Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret:

»Forjættelsens Helligånd er ikke den anden talsmand. Forjættelsens Helligånd er Helligånden, som sætter godkendelsens stempel på enhver ordinance, som udføres i retfærdighed (L&P 132:7); når pagterne brydes, fjerner han stemplet« (Lærdomme om frelse, 1:57).

Lære og Pagter 88:6-13. Kristi lys

»Kristi lys ›udstråler fra Guds nærhed for at fylde det uendelige rum‹. Det er ›det lys, som er i alting, og som giver liv til alting, og som er den lov, hvorved alting bliver styret‹ (L&P 88:12-13; se også vers 6-11). Denne kraft er indflydelse til det gode i alle menneskers liv (se Joh 1:9; L&P 93:2). I skrifterne kaldes Kristi lys af og til Herrens Ånd, Guds Ånd, Kristi Ånd eller Livets Lys.

Kristi lys bør ikke forveksles med Helligånden. Det er ikke en person, som Helligånden er det. Dens indflydelse leder mennesker til at finde det sande evangelium, blive døbt og modtage Helligåndens gave (se Joh 12:46; Alma 26:14-15).

Samvittigheden er en manifestation af Kristi lys, som sætter os i stand til at dømme mellem godt og ondt. Profeten Mormon forklarede: › For se, Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt; derfor viser jeg jer, hvordan man skal dømme; for alt, hvad der tilskynder til at gøre godt og formår til at tro på Kristus, udgår ved Kristi gave og kraft; derfor kan I med fuldkommen kundskab vide, at det er af Gud … Og se, mine brødre, eftersom I kender det lys, ved hvilket I kan dømme, hvilket lys er Kristi lys, se da til, at I ikke dømmer urigtigt; for med den selv samme dom, som I dømmer, skal I også blive dømt.‹ (Moro 7:16, 18)« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 87-88).

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Jeg vil beskrive Kristi lys ved at sammenligne det med solens lys. Enhver kender solens lys. Det findes overalt, og det kan ses og føles. Selve livet afhænger af sollys.

Kristi lys er ligesom solens lys. Det er også til stede overalt, og det er givet til alle.

Ligesom mørket må vige, når solens lys bryder frem, må de onde flygte for Kristi lys.

Der findes intet mørke i sollyset. Mørket er underlagt det. Solen kan skjules af skyer eller af jordens rotation, men skyerne forsvinder, og jorden fuldfører sin omdrejning …

Kristi lys er lige så universelt som selve sollyset. Overalt, hvor der er mennesker, findes Kristi lys. Enhver levende sjæl er i besiddelse af det. Det er ophav til alt, som er godt. Det er inspirationskilde til alt, som velsigner og gavner menneskeheden. Det nærer selve godheden« (»Kristi lys«, Liahona, apr. 2005, s. 13).

Lære og Pagter 88:21-24, 34-35. Vi kan vælge at adlyde det celestiale riges lov

Ældste Delbert L. Stapley fra De Tolv Apostles Kvorum har foreslået en personlig vurdering af vores lydighed overfor den celestiale lov:

»Måske ville det være godt for enhver af os igen at bedømme os selv for at finde ud af, hvor vi står i forhold til den grundlæggende lov om Det celestiale Rige – loven om lydighed. Resultatet bør åbenbare for os, hvilket rige vi har valgt som vores mål. For eksempel:

1. Studerer og overvejer jeg skrifterne i forsøg på at komme til at kende Guds vilje og forstå hans befalinger for hans børn?

2. Følger jeg Guds levende profets råd, eller udvælger jeg blot det, som jeg er enig i, og skyder de andre ting til side?

3. Søger jeg råd og vejledning hos min biskop eller stavspræsident om forhold, der gælder mig og min familie?

4. Stræber jeg oprigtigt efter at disciplinere mig selv, idet jeg anbringer min fysiske appetit under min viljes styrelse?

5. Gør jeg alle tænkelige anstrengelser for at omvende mig fra tidligere og nutidige fejl og rette dem ved at gøre det rette?

6. Bygger min indstilling på tro på Gud, selv om jeg kommer ud for prøvelser, modstand og sorg? Og bærer jeg mine byrder uden altid at klage?

At holde Guds befalinger er ikke en vanskelig byrde, når vi gør det af kærlighed til ham, som i overmål har velsignet os. Frelseren har opfordret os til: ›Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let‹ (Matt 11:29-30).

Vores villighed til at underordne os Guds befalinger er et vidnesbyrd om vores tro på ham og vores kærlighed til ham. En oprørsk indstilling kan ikke arve det celestiale rige« (»Velsignelserne ved retskaffen lydighed«, Den danske Stjerne, apr. 1978, s. 29-30).

Yderligere undervisningsforslag

Lære og Pagter 88:1-13. Videopræsentation – »Lys og sandhed, del 1«

I stedet for at benytte aktiviteten i denne lektion, hvor eleverne på tavlen skriver eksempler på, hvordan Kristi lys påvirker dem i deres dagligdag, så overvej at vise en del af videoen »Lys og sandhed, del 1« (stop videoen ved tidskode 2:55). Denne video findes på Lære og Pagter og Kirkens historie, dvd-præsentationer 1-22 og på LDS.org. Før du viser videoen, så bed eleverne om at se efter eksempler på, hvordan Kristi lys hjælper Guds skaberværk til at leve, blive styret og modtage forståelse. Når videoen er færdig, så bed dem om at fortælle, hvad de har lært.