Kirkens organisationer og programmer

Indledning

Efterhånden som Kirken er fortsat med at vokse, har Herren inspireret kirkeledere og medlemmer til at implementere Kirkens organisationer og programmer for at velsigne de hellige. Da nogle af disse organisationer og programmer blev oprettet, var der ikke et stort behov for dem, men efterhånden som Kirken er vokset, er de blevet afgørende for Herrens værk med at frelse hans børn.

Forslag til undervisningen

Kirkens organisationer og programmer hjælper os til at forberede os på og gå fremad mod evigt liv

Indled med at bede dem om at forestille sig, at en af deres venner ikke vil til Unge Pigers møder og aktiviteter. Hun siger, at de ikke er sjove nok, og at de er spild af tid.

Når du har delt eksemplet, så bed dem om stille at overveje, hvad de ville sige for at hjælpe denne ven til at forstå formålet med Unge Pigers møder og aktiviteter.

Hvad ville I sige, formålet med organisationerne Unge Mænd og Unge Piger er?
Hvordan kan det hjælpe dem, der er en del af en organisation, at de kender formålet med den?

Bed dem om læse Moses 1:39 for sig selv og se efter, hvilket formål vor himmelske Fader har med alt, han gør. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til. Det kan være, at du skal minde dem om, at udødelighed henviser til at leve for evigt i en opstanden tilstand. I kraft af Jesu Kristi forsoning opstår alle mennesker, uanset om de har været ugudelige eller retfærdige i dette liv. Evigt liv henviser til at bo for evigt sammen som familie i Guds nærhed og blive ligesom ham. Ligesom udødelighed er evigt liv muliggjort gennem Jesu Kristi forsoning. Men det kræver også vores lydighed mod »evangeliets love og ordinancer« (TA 1:3).

Hvis vor himmelske Faders formål er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for sine børn, hvad er Kirkens formål så?

Når de har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige hjælper vor himmelske Fader med at tilvejebringe evigt liv for hans børn. Spørg dernæst:

Hvordan hjælper Kirken med at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for vor himmelske Faders børn?

Forklar, at Kirken har flere forskellige organisationer, der bistår præstedømmet, og andre programmer, der hjælper os til at gå fremad mod evigt liv. Bed dem om at nævne nogle af dem. (Svarene kan være Hjælpeforeningen, Unge Mænd, Unge Piger, Primary og Søndagsskolen og programmer såsom familieaften og seminar og institut).

Hjælp dem til at forstå, hvordan Kirkens organisationer og programmer kan hjælpe os til at lære og gå fremad i evangeliet, så vi kan få evigt liv, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Forklar, at denne udtalelse handler om seminar- og institutprogrammerne, men princippet, den underviser om, kan også anvendes på andre af Kirkens organisationer og programmer.

»Disse programmer blev oprettet, da de var rare at have, men ikke tvingende nødvendige. De fik en tid til at blomstre og blive til et værn for Kirken. De er nu en himmelsendt velsignelse til at frelse det nutidige Israel i dets mest udfordrende time« (»Teach the Scriptures«, tale til CES-lærere, 14. okt. 1977, s. 3, LDS.org).

Hvordan har seminar hjulpet jer til at forberede jer på nogle af livets udfordringer?

Forklar, at Herren har inspireret til Kirkens mange programmer og organisationer for at forberede os på livets udfordringer og for at hjælpe os til at gå fremad mod evigt liv. Del klassen op i seks grupper for at hjælpe dem til at tale om den hjælp, som de får fra nogle af Kirkens organisationer og programmer. Giv hver gruppe en kopi af følgende spørgsmål (eller skriv dem på tavlen) og en af de følgende historiske sammenfatninger. Bed dem om at studere sammenfatningen i deres gruppe og forberede sig på at besvare spørgsmålene.

Hvordan begyndte denne organisation eller dette program?

Hvordan tror I, det forbereder os til at stå over for vor tids prøvelser og udfordringer?

Hvordan tror I, at det hjælper os til at gå fremad mod evigt liv?

Søndagsskolen

I 1849 følte et medlem af Kirken, der hed Richard Ballantyne, at børnene på sabbatsdagen havde brug for et sted at lære om evangeliet. De hellige i Storbritannien afholdt allerede søndagsskole, og bror Ballantyne begyndte den første søndagsskoleklasse i Utah i sin menighed i Salt Lake City i december 1849. Kort tid derefter begyndte andre menigheder at gøre det samme, hvor alle havde deres egen læseplan. I 1867 dannede Kirkens ledere Deseret Sunday School Union, som sørgede for en fælles læseplan. I 1870 var der dannet flere end 200 søndagsskoleklasser. I dag har menighederne flere forskellige søndagsskoleklasser.

Unge Piger

Præsident Young mødtes med sine døtre i sit hjem den 28. november 1869 og bad dem om at være ledere, der skulle hjælpe deres jævnaldrende med at få et vidnesbyrd om evangeliet, være sømmelige i påklædning og opførsel og undgå verdens tendenser og adfærd. I 1870 blev en formel organisation af unge piger organiseret for at fremme disse mål. Den organisation blev siden hen kendt som Unge Pigers Gensidige Uddannelsesforening (UPGUF), hvilket senere blev ændret til Unge Piger. I begyndelsen af 1970’erne blev programmet Personlig fremgang præsenteret. I 1985 introducerede man Unge Pigers værdinormer og tema.

Unge Mænd

Unge Mænds Gensidige Uddannelsesforening (UMGUF) blev organiseret den 10. juni 1875 under ledelse af præsident Brigham Young. Denne organisation havde til formål at hjælpe de unge mænd til at udvikle sig åndeligt og intellektuelt såvel som at sørge for fritidsaktiviteter. I 1913 indgik Kirken et partnerskab med det amerikanske drengespejderprogram i USA. Internationalt er der indgået partnerskab med andre spejderprogrammer, der hvor det har været muligt. Organisationens navn udviklede sig også. Først blev det ændret til Det Aronske Præstedømme-GUF, så til Det Aronske Præstedømme og derpå til Unge Mænd. I 2001 introducerede Kirkens ledere programmet Tro mod Gud.

Primary

I 1877 følte Aurelia Spencer Rogers »stærkt, at der skulle gøres noget ved opførslen hos nabolagets drenge, som løb rundt i byen både dag og nat. Hun syntes, at mange af disse børn ikke blev undervist i de grundlæggende principper og værdier [for at forberede dem] i enten kundskab eller opførsel til at bringe evangeliet fremad eller endda til at blive gode forældre eller borgere« (»History of Primary«, lds.org/callings/primary/getting-started/history-of-primary). Hun mødtes med Eliza R. Snow, der på det tidspunkt tjente som Hjælpeforeningens hovedpræsident, og de fik tilladelse fra præsident John Taylor til at organisere en Primary i Farmington i Utah under ledelse af biskop John Hess. Ved det første primarymøde, der blev afholdt den 25. august 1878, var der 224 drenge og piger til stede. I 1880 blev der kaldet en hovedpræsident for Primary, og der begyndte at blive organiseret primaryklasser i mange menigheder.

Seminar og institut

I 1888 grundlagde Kirken en uddannelseskomité og kirkeakademier, og der blev oprettet religionsklasser for at give et åndeligt grundlag for verdslig læring for dem, der ikke gik på Kirkens akademier. I 1912 fremlagde Joseph F. Merrill, professor og medlem af Kirken, en plan, hvor elever i almindelige skoler kunne deltage i religiøse klasser som en del af deres skoledag. Det blev kaldt seminar, og de første klasser blev afholdt nær Granite High School i Salt Lake City i Utah med 70 tilmeldte elever. Efterhånden som seminarprogrammet blev spredt, blev der også lavet et lignende program for unge i collegealderen. Det blev kaldt Latter-day Saint Institute of Religion, og institutklasser begyndte i 1926 i Moscow i Idaho. I begyndelsen af 1950’erne begyndte morgenseminar i Californien, hjemmestudieseminar begyndte i 1960’erne, og seminar og institut er fortsat med at vokse over hele verden.

Familieaften

Præsident Joseph F. Smith belærte om, at Kirkens programmer skulle »være et supplement til vores undervisning og belæring i hjemmet. Ikke et barn ud af hundrede ville fare vild, hvis hjemmets miljø, eksempel og undervisning var i harmoni med Jesu Kristi evangelium« (»Worship in the Home«, Improvement Era, dec. 1903, s. 138). I 1909 begyndte Granite Stav i Salt Lake City et ugentligt hjemmeaftenprogram, som præsident Smith sagde var inspireret. I 1915 anbefalede Det Første Præsidentskab, at man i hele Kirken skulle afholde en månedlig hjemmeaften. Det Første Præsidentskab lovede: »Hvis de hellige vil adlyde dette råd [om at holde hjemmeaftener], lover vi, at de vil få store velsignelser. Kærligheden i hjemmet og lydigheden mod forældrene vil øges. Troen vil udvikles i hjertet hos Israels unge, og de vil få kraft til at bekæmpe de ugudelige påvirkninger og fristelser, som omgiver dem« (i James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, 1965-1975, 4:339). Halvtreds år senere udgav Kirken hæfter, som familien kan bruge i ugentlig undervisning i evangeliet. I 1970 udpegede Kirkens ledere mandag aften til at være familieaften og bekendtgjorde, at der ikke måtte afholdes andre kirkeaktiviteter den aften.

Bed dem efter et passende stykke tid om at sammenfatte historien om deres tildelte organisation eller program og forklare deres svar på de spørgsmål, de har drøftet.

Forklar, at alle Kirkens organisationer og programmer oprindeligt fungerede selvstændigt. Da Kirken hurtigt voksede i 1950’erne, så Kirkens ledere et behov for at evaluere, hvordan Kirkens organisationer mødte Kirkens mål. De besluttede sig for at forene og koordinere alle Kirkens organisationer og programmer, både hvad angik administration, og hvad angik læseplaner. Disse ændringer hjalp organisationerne og programmerne til bedre at imødegå de komplekse behov i en voksende kirke og til bedre at styrke familien. Under denne samordningsindsats fungerer alle Kirkens organisationer under ledelse af præstedømmeledere, som besidder nøglerne til at præsidere.

Bed en elev læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:

»Samordning er det system i Kirkens administration, hvor vi tager alle Kirkens programmer, samler dem til et omdrejningspunkt, pakker dem ind i en pakke, igangsætter dem som et program, involverer alle Kirkens medlemmer i denne proces – og gør det hele under præstedømmets ledelse« (Let Every Man Learn His Duty, hæfte, 1976, s. 2).

Skriv følgende princip på tavlen: Når vi tager del i Kirkens organisationer og programmer, modtager vi de velsignelser, der er tilgængelige gennem dem. Skriv følgende spørgsmål på tavlen, og bed dem om at besvare dem i deres skriftstudiebog:

Hvordan har Kirkens organisationer og programmer været en velsignelse for jer? Hvordan har Pligt mod Gud og Personlig fremgang velsignet jer?

Hvordan vil I deltage mere fuldt ud i Unge Mænd eller Unge Piger? I søndagsskolen? Til familieaften? I seminar?

Efter lidt tid kan du bede nogle elever om at fortælle, hvad de har skrevet. Du kan også dele, hvordan Kirkens organisationer har velsignet dit liv og hjulpet dig og din familie til at gå fremad mod evigt liv.

Kommentar og baggrundsinformation

Vigtigheden af seminar

Præsident Thomas S. Monson beskrev vigtigheden af seminar:

»Foruden at deltage i jeres søndagsmøder og jeres hverdagsaktiviteter bør I, når I har mulighed for at være involveret i seminar, uanset om det er tidligt om morgenen eller i skoletiden, benytte jer af den mulighed. Mange af jer går til seminar nu. Som med meget andet i livet afhænger meget af det, I får ud af jeres tid i seminar, af jeres indstilling og jeres villighed til at blive undervist. Må jeres indstilling være præget af ydmyghed og et ønske om at lære. Hvor er jeg taknemlig for, at jeg som teenager kunne deltage i tidlig morgen-seminar, for det har spillet en afgørende rolle i min udvikling og i udviklingen af mit vidnesbyrd. Seminar kan ændre liv« (»Tro, adlyd og hold ud«, Liahona, maj 2012, s. 127-128).