Bibliotek
Lektion 13: 1 Nefi 10-11


Lektion 13

1 Nefi 10-11

Indledning

Efter at Nefi havde hørt sin far Lehi fortælle om sit syn, ønskede han selv at se, høre og vide de ting, som Lehi havde set og hørt (se 1 Ne 10:17). Mens Nefi grundede over det, som hans far havde belært om, blev han »taget bort af Herrens Ånd« (1 Nefi 11:1) og modtog selv et syn. Der berettes om dette syn i 1 Nefi 11-14. I 1 Nefi 11 læser vi om livets træ, jernstangen, den store og rummelige bygning og om Frelserens fødsel, dåb, tjenestegerning og korsfæstelse. Da Nefi vidnede om disse ting, forstod han, hvilken kærlighed Gud nærer for sine børn.

Forslag til undervisningen

1 Nefi 10:1-16

Lehi profeterer om Messias

Opsummer kort 1 Nefi 10:1-16 ved at fortælle eleverne, at Lehi efter at have fortalt om synet om livets træ også fremførte en række profetier. Disse indeholdt detaljer om, hvornår Jesus Kristus ville komme til jorden (se 1 Ne 10:4), at Johannes Døber skulle døbe ham (se 1 Ne 10:7-10), hans korsfæstelse og opstandelse (se 1 Ne 10:11) og den forestående spredning og indsamling af Israel (se 1 Ne 10:12-14).

Bed en elev om at læse 1 Nefi 10:4-6 højt. (Du kan eventuelt forklare, at Messias kommer af »et aramaisk og hebraisk ord, som betyder ›den salvede‹. I Det Nye Testamente kaldes Jesus for Kristus, hvilket er afledt af det tilsvarende græske ord for Messias. Det betegner den salvede profet, præst, konge og befrier, som jøderne så længselsfuldt ventede på« (Guide til Skrifterne, »Messias«, scriptures.lds.org).

  • Hvornår skulle Frelseren komme ifølge Lehis profeti? (se 1 Ne 10:4).

  • Hvad ville der ske med menneskeheden, hvis de ikke ville forlade sig på Frelseren? (Se 10 Ne 10:6).

1 Nefi 10:17-22; 11:1-6

Nefi stræber efter at se, høre og komme til kundskab om de sandheder, som hans far belærte om

Bed eleverne om at overveje følgende eksempel: Tre unge mænd deltog i det samme kirkemøde. Efter at være kommet hjem, syntes den ene unge mand, at mødet havde været kedeligt og spild af tid. En anden syntes, at mødet var godt, men var ikke berørt af det. Den tredje kom hjem opløftet af Helligånden og modtog en inspiration og vejledning i sit liv, som var ud over det, der var blevet belært om ved mødet.

  • Hvordan er det muligt, at de tre unge mænd kunne deltage i det samme møde, men have så forskellig en oplevelse?

Forklar, at eksemplet svarer til Lamans, Lemuels og Nefis oplevelser, da de hørte deres far profetere og berette om sit syn. Laman og Lemuel forstod ikke deres fars ord og anfægtede det, de havde hørt (se 1 Ne 15:2). Nefi bad derimod Herren om kundskab. Han viste et fremragende eksempel på at søge og modtage åbenbaring.

Fortæl eleverne, at de i forbindelse med studiet af Nefis oplevelse, vil finde principper, som kan være en hjælp for dem til selv at modtage åbenbaring. Tilskynd dem til at lægge mærke til, hvad det var, at Nefi gjorde, som lod ham modtage en åbenbaring som den, Lehi havde modtaget.

Del klassen op i tre grupper. Tildel hver gruppe en af kategorierne og et sæt spørgsmål i følgende oversigt. (Du kan eventuelt sætte oversigten op på tavlen, inden klassen begynder). Bed eleverne om at læse 1 Nefi 10:17 og 11:1-6 for sig selv og forberede svar til de spørgsmål, de fik.

Ønske

Hvad ønskede Nefi at se, høre og vide?

Hvordan påvirker vore ønsker vores evne til at modtage åbenbaring?

Hvad ønsker jeg at vide fra Herren?

Overbevisning

Hvilke overbevisninger gav Nefi udtryk for, da han søgte åbenbaring?

Hvordan kan disse overbevisninger påvirke vores evne til at modtage åbenbaring?

Hvordan kan jeg opnå et større vidnesbyrd og en større tro på Jesus Kristus?

Gransken

Hvad skete der, da Nefi sad og grundede?

Hvorfor kan det at grunde i sit hjerte lede til åbenbaring?

Hvad kan jeg gøre for mere flittigt at grunde over profeternes ord?

Bed et par elever fra hver gruppe om at fremlægge deres svar på de to første spørgsmål, som de fik. (Du kan eventuelt også opfordre eleverne til at svare på det tredje spørgsmål, men sørg for, at de ved, at de ikke behøver at svare på spørgsmål, der er for personlige eller private).

Bed en elev om at læse 1 Nefi 10:19 højt.

  • Hvem kan kende Guds hemmeligheder?

  • Ved hvilken kraft åbenbares Guds hemmeligheder?

  • Hvad skal vi gøre for at modtage åbenbaring ved Helligåndens kraft?

  • Hvad tror I, at det vil sige at søge flittigt?

  • Hvad gjorde Nefi for at vise, at han flittigt stræbte efter at se, høre og komme til kundskab om de ting, hans far havde belært om?

Skriv følgende udtalelse på tavlen:

Gud åbenbarer sandheden til …

Bed eleverne om at opsummere, hvad de har lært af Nefis erfaring ved at færdiggøre udtalelsen på tavlen. Selvom eleverne kan bruge forskellige ord, bør deres svar afspejle den sandhed, at Gud åbenbarer sandheden til alle dem, der flittigt søger ham. (Du kan eventuelt skrive dette princip på tavlen).

Tilskynd eleverne til at tænke over engang, hvor de flittigt søgte Gud, og de blev vejledt af hans Ånd og modtog åbenbaring. (Det kan være en hjælp at nævne, at åbenbaring kan være at modtage vejledning, når man skal træffe en beslutning, at opnå større forståelse for noget, at blive trøstet eller modtage en forsikring om, at noget er sandt). Bed eleverne om at fortælle klassen om deres oplevelser. Du kan eventuelt også vidne om, hvad du har oplevet gennem din bestræbelse på flittigt at søge Herren.

1 Nefi 11:7-36

Nefi vidner om Guds velvilje

Forklar eleverne, at Nefi fortsatte med at granske og søge guddommelig vejledning under sit syn. Da Nefi stillede spørgsmål for at forstå betydningen af træet og det, hans far havde set, kom der en engel for at hjælpe ham. Englen spurgte: »Forstår du betydningen af det træ, som din far så?« (1 Nefi 11:21). Gennemgå betydningen af træet ved at lade nogle få elever skiftes til at læse højt fra 1 Nefi 11:18-23.

  • Hvad sagde Nefi, at betydningen var af livets træ? (Når eleverne har svaret, kan du eventuelt påpege, at Nefi så Maria med de lille barn Jesus, og en engel identificerede barnet som »den evige Faders Søn.« Englen spurgte så Nefi, hvad betydningen af træet var for at hjælpe ham til at se, at det repræsenterede Jesus Kristus. Da Nefi svarede, at det repræsenterede »Guds kærlighed«, tilskrev han det som Guds kærlighed, der kom til udtryk ved, at han gav os sin Søn. Vi kan opleve Guds kærlighed ved at tage del i velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning).

  • Hvordan beskrev englen og Nefi Guds kærlighed?

Bed en elev om at læse 1 Nefi 11:16. (Forklar, at ordet velvilje betyder den frivillige nedstigning fra en højere position af rang eller værdighed. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at skrive denne forklaring i deres skrifter ud for 1 Nefi 11:16).

Lad eleverne finde frem til Nefis svar på englens spørgsmål ved at læse 1 Nefi 11:17 højt.

  • Hvad vidste Nefi?

  • Hvad vidste han ikke?

Da Nefi havde svaret, viste englen ham flere eksempler på Guds velvilje for at øge Nefis forståelse af Guds kærlighed. Forklar eleverne, at »Guds velvilje« henviser til både Gud Faderen og til Jesus Kristus.

Læs følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum som forklarer Guds velvilje:

»Guds velvilje kommer til udtryk i den kendsgerning, at han, et ophøjet væsen, stiger ned fra sin evige trone for at blive Fader til en jordisk Søn« (The Mortal Messiah 1979, 1:314).

Jesu fødsel

Vis billedet af Jesu fødsel i (06048 090; Evangelisk kunst, 2009, nr. 30) for at hjælpe eleverne til at forstå at »Guds velvilje« også henviser til Jesus Kristus. Bed en elev om at læse 1 Nefi 11:13-21 højt. Bed en anden elev om finde ud, hvad disse vers har at gøre med billedet. Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Gerald N. Lund, tidligere medlem af De Halvfjerds. Lad eleverne lytte til måder, hvorpå Frelseren viste sin kærlighed til os på.

»Her var Jesus – medlem af Guddommen, Faderens førstefødte, Skaberen, Jahve i Det Gamle Testamente – som nu forlod sit guddommelige og hellige opholdssted; som afstod fra al herlighed og majestæt og steg ned i en lille barnekrop, hjælpeløs og totalt afhængig af sin mor og jordiske far. At han ikke kom til jordens fineste paladser for at lade sig … smykke med juveler, men til en ydmyg stald er forbløffende. Det er intet under, at englen sagde til Nefi: ›Forstår du Guds velvilje?‹« (Jesus Christ, Key to the Plan of Salvation, 1991, s. 16).

  • Hvordan viser Frelserens fødsel, at han elsker os?

Sørg for at det står klart, at Frelserens villighed til at leve et jordisk liv, viser hans kærlighed til os.

Kristus helbreder den syge i Betesda

Vis billedet af Jesus som oprejser Jairus’ datter (06048 090; Evangelisk kunst, nr. 41) og Kristus helbreder den syge ved Betesda (Evangelisk kunst, nr. 42). Bed en elev om at læse 1 Nefi 11:28 og 31 højt. Lad klassen finde ligheder mellem billederne og skriftstederne.

  • Hvem så Nefi Frelseren tjene og helbrede?

  • Hvordan viste Frelserens handlinger hans kærlighed?

Bed en elev om at læse 1 Nefi 11:32-33 højt. Bed klassen om at lytte efter eksempler på Frelserens kærlighed.

Korsfæstelsen

Vis billedet korsfæstelsen (06048 090; Evangelisk kunst, nr. 57), når eleverne har fortalt om det, de har fundet frem til.

Vidn om at det, at Jesus Kristus kom til jorden viser Guds kærlighed til os. Frelseren lod sig føde til et liv på jorden, han tjente og helbredte de syge og plagede og døde for alle vore synder, så vi kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.

  • Hvordan påvirker det jeres følelser for Frelseren at vide, at han kom til jorden i velvilje og kærlighed?

Afslut med at opfordre eleverne til at fortælle, hvorfor Guds kærlighed for dem er »yderst ønskværdig« og »glæder sjælen mest« (se 1 Ne 11:22-23). Bekræft, at når vi følger Nefis eksempel og flittigt søger Gud, vil vi mærke hans kærlighed og opleve den glæde, der er ved at tage del i de velsignelser, som blev gjort mulige gennem Kristi forsoning.

Tilskynd eleverne til at følge Nefis eksempel i den indsats, de gør sig for at modtage åbenbaring. Påmind dem om deres ansvar for læring i seminarklassen og om, at den tro og indsats de lægger i deres daglige personlige skriftstudium og deltagelse i klassen påvirker deres evne til at lære ved Ånden.

Kommentar og baggrundsinformation

1 Nefi 10:17-19 Lær ved Helligåndens kraft

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum fremhævede vores behov for at lære evangeliske sandheder gennem Helligåndens kraft:

»For at kunne efterleve Herrens standarder, må vi udvikle Helligåndens gave. Den gave hjælper os til at forstå læresætninger og anvende dem i vores liv. Eftersom sandhed, der er givet ved åbenbaring kun kan forstås gennem åbenbaring, må vi være bønsomme i vores studium« (se »Lev efter skriftens anvisninger«,Liahona, jan. 2001, s. 21).

1 Nefi 11:1. Vigtigheden af at grunde

Ældste Gerald N. Lund fra De Halvfjerds har undervist i vigtigheden af at meditere i processen med at søge åbenbaring:

»Giv dig tid til at grunde og overveje. Gå væk fra livets travlhed. Find et stille sted og tag dig tid til bare at sidde og tænke, lyt til dine tanker og følelser for at åbne dig for Åndens tilskyndelser. Læg mærke til, hvad følgende profeter sagde om det, de gjorde, inden de modtog vigtige åbenbaringer. Nefi: ›Mens jeg sad og grundede i mit hjerte‹ (1 Ne 11:1). Joseph Smith og Sidney Rigdon: ›Og mens vi mediterede over dette‹ (L&P 76:19). Joseph F. Smith: ›Sad jeg i mit værelse og grundede over skrifterne og reflekterede‹ (L&P 138:1-2). Joseph Smith: ›Mit sind [blev] vakt til alvorlige overvejelser … jeg grundede … igen og igen [over Jakobs ord]‹ (JS–H 1:8, 12).

Sommetider må vi bevidst lægge alle verdens bekymringer til side, træde ud af vores travle hverdag og finde et stille sted og en stille tid, hvor vi kan sidde og grunde og reflektere og meditere – lytte til den stille røst, som hvisker« (»The Voice of the Lord«, BYU- foredrag, 2. dec. 1997, s. 9-10, speeches.byu.edu).