3 Nefi 23

Indledning

Efter Jesus Kristus havde citeret Esajas (se 3 Ne 22), befalede han nefitterne at granske denne profets ord. Han sagde, at Esajas’ ord er en velsignelse, fordi Esajas talte »om alt, der angår mit folk, som er af Israels hus« (3 Ne 23:2). Han sagde også, at alle Esajas’ ord var eller ville blive opfyldt. Frelseren befalede dernæst nefitterne at granske alle profeternes ord og bad dem om at føje mere til deres optegnelser.

Forslag til undervisningen

3 Nefi 23:1-5

Jesus Kristus formaner folket til at granske profeternes ord

Skriv følgende sætning på tavlen: Velsignelser ved at jeg studerer skriften. Bed eleverne om at tænke over deres oplevelser med at studere Mormons Bog derhjemme og i seminar i år. Bed dem så om at komme op til tavlen og skrive et ord eller en kort sætning, som beskriver en velsignelse, de har fået, som følge af at studere skriften. Du kan eventuelt bede nogle få elever om at uddybe, hvad de har skrevet. Påpeg så de velsignelser, der er skrevet på tavlen.

Hvorfor tror I, at vi bliver velsignet på disse måder, når vi studerer skriften?

Spørg eleverne, om de fra sidste lektion kan huske, hvem Jesus Kristus citerede, da han underviste nefitterne. (Esajas). Bed en elev om at læse 3 Nefi 23:1-3 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad Frelseren sagde, vi skulle gøre med Esajas’ ord. Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer de ord og sætninger, der falder dem i øjnene i disse vers. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

Hvorfor ønskede Herren, at folk skulle granske Esajas’ ord? (Se 3 Ne 23:2-3).
Hvorfor er det en velsignelse at vide, at alle Esajas’ ord vil blive opfyldt?

Bed en elev om at læse 3 Nefi 23:4-5 højt. Påpeg, at efter Frelseren havde sagt, at vi skal granske Esajas’ ord, sagde han: »Gransk profeterne.« Skriv følgende sandhed på tavlen: Frelseren befaler os at granske Esajas’ og andre profeters ord flittigt.

Hvad må vi ifølge 3 Nefi 23:5 gøre for at blive frelst? Hvordan kan profeternes ord hjælpe os til at følge de befalinger?
Hvordan adskiller flittig granskning af profeternes ord sig fra blot at læse profeternes ord? Hvorfor tror I, det er vigtigt at granske Esajas’ og de andre profeters ord flittigt?
Hvilken metode til at studere skriften hjælper jer bedst til at gøre granskning af Esajas’ og andre profeters ord til en meningsfuld del af livet?

Få en elev til at læse følgende udtalelse af ældste Merrill J. Bateman fra de Halvfjerds:

»Man opnår bestemte velsignelser, når man ransager skrifterne. Når man studerer Herrens ord og adlyder dem, kommer man Frelseren nærmere og opnår et større ønske om at leve et retfærdigt liv. Styrken til at modstå fristelse øges, og åndelige svagheder overvindes. Åndelige sår læges« (»Kom til Kristus ved at ransage skrifterne«, Stjernen, jan. 1993, s. 28).

Hvor finder vi profeternes ord udover skriften?

Bed eleverne om at svare på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:

Hvad kan I ændre for at studere profeternes ord mere flittigt?

Bed nogle få elever om at vidne om de velsignelser, der følger af at granske profeternes ord.

3 Nefi 23:6-14

Frelseren instruerer sine disciple om at tilføje en vigtig begivenhed til deres hellige optegnelse

Bed nogle få elever om at nævne deres yndlingshistorier fra Mormons Bog. Skriv deres svar på tavlen. Slet så et af svarene. Bed eleverne om at forestille sig, at Mormon, Nefi eller en fører af optegnelsen, havde overset at medtage denne beretning.

Hvilke vigtige lærepunkter ville der mangle i Mormons Bog, hvis denne beretning ikke var medtaget?

Forklar, at da Frelseren underviste nefitterne, påpegede han, at deres førere af optegnelsen havde glemt at medtage en vigtig begivenhed, som var en opfyldelse af en profeti. Lad flere elever skiftes til at læse højt fra 3 Nefi 23:6-13. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad nefitterne ikke havde fået optegnet.

Nefitterne havde allerede optegnet Samuels profeti (se Hel 14:25). Hvorfor tror I, det var vigtigt at få optegnet opfyldelsen af den?

Påpeg, at selvom vi ikke har fået befaling om at føre en optegnelse for Kirken, så er vi blevet rådet til at føre en personlig dagbog.

Hvordan kan Frelserens råd i 3 Nefi 23:6-13 anvendes på vore bestræbelser på at føre dagbog?

Hjælp eleverne til at se, hvordan man kan føre en dagbog ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab højt:

Billede

Præsident Henry B. Eyring

»Jeg kom sent hjem fra et kirkeærinde. Mørket var faldet på. Min svigerfar, som boede i nærheden, overraskede mig, da jeg var på vej hen til hoveddøren i mit hus. Han bar en masse rør over skuldrene og gik meget hurtigt og var iført arbejdstøj. Jeg vidste, at han var ved at bygge et system, der kunne pumpe vand fra et vandløb under os op til vores ejendom.

Han smilede, talte blidt, og skyndte sig derefter forbi mig ud i mørket for at fortsætte sit arbejde. Jeg gik et par skridt hen mod huset, mens jeg tænkte på, hvad han gjorde for os, og da jeg nåede døren, hørte jeg disse ord i mit sind: ›Jeg giver dig ikke disse oplevelser for din egen skyld. Skriv dem ned.‹

Jeg gik indenfor. Jeg gik ikke i seng. Selv om jeg var træt, fandt jeg noget papir frem og begyndte at skrive. Og mens jeg gjorde det, forstod jeg det budskab, jeg havde hørt i mit hoved. Jeg skulle skrive det ned, så mine børn engang i fremtiden kunne læse om, hvordan jeg havde set Guds hånd velsigne vores familie. Bedstefar behøvede ikke gøre det, han gjorde for os. Han kunne have bedt nogle andre om at gøre det eller slet ikke have gjort det. Men han tjente os, sin familie, på den måde, som disciple, der har indgået pagt med Jesus Kristus, altid gør. Jeg vidste, det var sandt. Derfor skrev jeg det ned, for at mine børn kunne have det minde, når de engang ville få brug for det.

I mange år skrev jeg et par linjer hver dag. Der gik aldrig en dag, uden jeg skrev, uanset hvor træt jeg var, eller hvor tidligt jeg skulle op dagen efter. Før jeg skrev, overvejede jeg dette spørgsmål: ›Har jeg set Guds hånd række ud til os eller vore børn eller vores familie i dag?‹« (»O, husk, husk«, Liahona, nov. 2007, s. 66-67).

Hvorfor tror I, det er vigtigt at skrive åndeligt styrkende oplevelser ned?
Hvad kan vi lære af præsident Eyrings eksempel? Hvordan kan vores optegnelse hjælpe andre?

Forklar, at præsident Eyring fortalte om de velsignelser, han havde modtaget, fordi han førte en daglig optegnelse over, hvordan Gud velsignede hans familie. Bed en elev om at læse følgende udtalelse højt. (Du har måske allerede brugt den i forbindelse med lektion 117. Men eleverne kan have gavn af at høre den igen).

»Mens jeg fortsatte med dette, begyndte der at ske noget. Når jeg tænkte dagen igennem, så jeg beviser på det, som Gud havde gjort for en af os, som jeg ikke havde indset i dagens travlhed. Når det skete, og det skete ofte, indså jeg, at mit forsøg på at huske gav Gud mulighed for at vise mig, hvad han havde gjort.

Noget, der oversteg taknemlighed, begyndte at spire i mit hjerte. Mit vidnesbyrd voksede. Jeg blev endnu mere sikker på, at vor himmelske Fader hører og besvarer bønner. Jeg følte større taknemlighed for den blødgøring og forædling, der skyldes Frelseren Jesu Kristi forsoning. Og jeg blev endnu mere sikker på, at Helligånden kan bringe alt til vores hukommelse – selv det, vi ikke bemærkede eller lagde mærke til, da det skete« (»O, husk, husk«, s. 67).

Hvilket princip kan vi lære af beretningen i 3 Nefi 23 og af præsident Eyrings erfaring? (Eleverne kan fremkomme med forskellige svar. Men deres svar bør afspejle følgende sandhed: Når vi optegner åndelige oplevelser, vil vi både blive velsignet som enkeltpersoner og som familie).

Nogle elever kan føle, at de ikke har oplevet noget, som er værd at skrive ned. For at hjælpe dem kan du bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste John H. Groberg fra De Halvfjerds højt:

»Nogle mennesker siger: ›Jeg har ikke noget at skrive. Der sker ikke noget åndeligt for mig.‹ Jeg siger: ›Begynd med at skrive, og de åndelige ting vil ske. De er der hele tiden, men vi bliver mere følsomme overfor dem, når vi skriver‹« (»Jeres personlige og familiens historie«, Den danske Stjerne, okt. 1980, s. 82).

Bed eleverne om at spørge sig selv, om de har glemt at skrive nogle oplevelser ned, som har styrket dem åndeligt. Tilskynd dem til at skrive om disse oplevelser og fortsætte med at skrive andre oplevelser ned livet igennem. Du kan eventuelt foreslå, at de følger præsident Eyrings eksempel og skriver noget ned hver dag.

Gennemgang af mesterskriftsteder

At lære at løse problemer ved at bruge skriften kan være en hjælp for eleverne hele livet igennem. Giv hver elev et lille stykke papir. Bed dem om at skrive et spørgsmål eller en udfordring, de har, ned. Forklar, at du vil indsamle sedlerne og læse nogle af dem op. Fortæl eleverne, at de ikke må skrive deres navn på papiret, og mind dem om ikke at beskrive detaljer, der er for personlige eller private at drøfte i klassen. (Når du har indsamlet sedlerne, skal du måske lige løbe dem igennem for at sikre, at de ikke indeholder noget upassende). Læs et spørgsmål eller en udfordring op for klassen og se, om eleverne kan bruge mesterskriftstederne til at besvare.

Forklar, at Frelseren befalede os at undervise hinanden om hans belæringer (se 3 Ne 23:14). For at hjælpe eleverne til at holde denne befaling kan du opfordre dem til at øve sig i at undervise ved fx at forklare om læresætninger eller principper, fortælle om oplevelser og bære vidnesbyrd, når de anvender mesterskriftstederne til at løse problemer. Du kan eventuelt gemme de andre spørgsmål eller udfordringer, som eleverne har skrevet, og drøfte dem på lignende vis en dag, hvor du har tid til overs.

Bemærk: Længden af denne lektion gør, at der kan være tid til denne gennemgang af mesterskriftsteder. Du kan gennemføre aktiviteten i begyndelsen af lektionen, som et afbræk mellem emner i lektionen eller i slutningen. Sørg for, at aktiviteten er kort, så der bliver tid til lektionen. Se i tillægget i slutningen af dette hæfte andre aktiviteter til at gennemgå mesterskriftsteder.