Lektion 35

2 Nefi 25

Indledning

I sin stadige fremhævelse af vigtigheden af Esajas’ profetier forklarede Nefi, at enhver der har profetiens ånd kan lære at forstå og påskønne Esajas’ ord. Han fortalte om hensigten med sine skrivelser: »at formå vore børn og også vore brødre til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud« (2 Ne 25:23). Han opfordrede alle til at tro på Jesus Kristus og til at »tilbede ham af al [d]eres kraft, sind og styrke og af hele [d]eres sjæl« (2 Ne 25:29).

Forslag til undervisningen

2 Nefi 25:1-8

Nefi belærer om, at vi kan forstå Esajas’ ord, når vi har profetiens ånd

Vis en hængelås, der kun kan åbnes med en nøgle (eller tegn en hængelås og en nøgle på tavlen). Påpeg, at når mennesker gerne vil passe på værdigenstande, låser de dem ofte inde. De har måske selv den eneste nøgle til låsen, eller de har måske givet en ekstranøgle til en betroet ven eller familiemedlem.

Forklar at Nefi vidste, at Esajas’ profetier var »af stor værdi« (2 Ne 25:8). Dog holdt han dem ikke hemmelige. Han belærte endog om en nøgle for alle, der ønsker at låse op for betydningen af Esajas’ ord. Bed en elev om at læse den første sætning i 2 Nefi 25:4. Bed klassen om at finde nøglen til at forstå Esajas’ ord.

• Hvilken nøgle fandt I? (»Profetiens ånd«).

For at hjælpe eleverne til at forstå, hvad det vil sige at have »profetiens ånd«, læses følgende udtalelse fra Guide til Skrifterne:

»En profeti består af guddommeligt inspirerede ord, som et menneske modtager ved åbenbaring fra Helligånden. Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd (Åb 19:10). En profeti kan omhandle fortiden, nutiden eller fremtiden. Når et menneske profeterer, udtaler eller nedskriver vedkommende det, som Gud ønsker at videregive til gavn for ham eller andre. Den enkelte kan modtage profetier eller åbenbaringer for sit eget liv« (Guide til Skrifterne, »Profeti«, scriptures.lds.org).

Hjælp eleverne til at forstå, at de vil øge deres forståelse af Esajas’ ord, når de (1) søger Helligåndens vejledning og (2) har et vidnesbyrd om Jesus Kristus og et ønske om at lære om ham. Når de bruger den indfaldsvinkel til Esajas’ ord og altid ser efter måder, hvorpå hans profetier vidner om Frelseren, bliver de i stand til at lære, hvad Gud ønsker, de skal vide, til deres eget eller andres bedste.

Påpeg, at Nefi kom med andre forslag, der kan styrke vores forståelse af Esajas’ ord. Bed eleverne læse 2 Nefi 25:1 for sig selv og se efter årsagen til, at mange af Nefis folk syntes, at Esajas’ profetier var svære at forstå.

• Hvad har I fundet ud af? (»De kend[te] ikke til den måde, hvorpå der blev profeteret blandt jøderne.«)

• Nævn nogle kendetegn ved de gamle jøders profetier ud fra det, I har læst af Esajas’ ord. (Det kan være svar som, at Esajas og andre profeter anvendte symbolsk og poetisk sprog).

• Hvorfor er det godt at være klar over denne måde at profetere på, når I læser Esajas’ ord?

Forklar, at der er endnu et nyttigt forslag i 2 Nefi 25:5-6. Bed en elev om at læse disse vers højt. Bed klassen være opmærksom på nogle erfaringer, som Nefi havde gjort sig, der hjalp ham til at forstå Esajas’ ord.

• Hvorfor tror I, det hjalp Nefi at have boet i Jerusalem? Hvorfor tror I, ud fra det I har læst af Esajas’ ord, at det var en fordel for Nefi at have »set det, der angår jøderne« og »[kende] til egnene [omkring]« Jerusalem?

• Hvad kan vi gøre for at få kundskab om disse ting? (Vi kan studere det gamle Israels kultur, historie og geografi).

Læs 2 Nefi 25:7-8 sammen med eleverne. Mens I læser, påpeges det, at Esajas’ profetier vil være af stor værdi for os, når vi ser, de er blevet opfyldt. For at illustrere denne sandhed spørger du:

• Hvilke profetier har vi i de sidste par dage læst, der allerede er blevet opfyldt? (Eleverne husker måske profetien om templet i Salt Lake City (se 2 Ne 12:2-3), Jesu Kristi fødsel (se 2 Ne 19:6) og Joseph Smith (se 2 Ne 21:1, 10). Hvordan bliver disse profetier mere meningsfulde, når I ser, de er blevet opfyldt?

Udtryk som afslutning på denne del af lektionen din tillid til, at eleverne kan øge deres forståelse af Esajas’ ord, når de søger profetiens ånd. Påpeg, at de kan øge deres forståelse ved et studium af jødernes måde at profetere på og af det gamle Israels kultur, historie og geografi.

2 Nefi 25:9-19

Nefi profeterer om jødernes spredning og indsamling

Sammenfat 2 Nefi 25:9-19 ved at fastslå, at Nefi profeterede om jøderne og deres hjemland i Jerusalem og de omkringliggende områder. Han sagde, at de jøder, der var blevet ført til Babylon som fanger efter Jerusalems ødelæggelse, ville vende tilbage til »deres arveland« (se 2 Ne 25:9-11). Jesus Kristus, Messias, skulle bo blandt dem, men mange ville afvise ham og korsfæste ham (se 2 Ne 25:12-13). Efter Frelserens død og opstandelse ville Jerusalem igen blive ødelagt, og jøderne ville blive spredt og plaget af andre nationer (se 2 Ne 25:14-15). De vil til sidst komme til tro på Jesus Kristus og hans forsoning, og Herren vil genrejse dem »fra deres fortabte og faldne tilstand« (se 2 Ne 25:16-19).

2 Nefi 25:20-30

Nefi bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus

Bed eleverne om at tænke over, hvordan de ville svare nogen, der påstår, at sidste dages hellige ikke tror på Jesus Kristus. Bed eventuelt en eller to elever om kort at fortælle om oplevelser, de har haft, når andre mennesker har udfordret deres tro på Jesus Kristus. Mens eleverne læser og taler om 2 Nefi 25:20-30, så bed dem om at finde skriftsteder, de kunne bruge i sådanne situationer.

Bed eleverne om at finde frem til »den rette vej« i 2 Nefi 25:28-29. Når de har fundet ud af, at »den rette vej er at tro på Kristus og ikke forkaste ham«, så skriv på tavlen Derfor er tro på Jesus Kristus den rette vej. Bed dernæst eleverne om i 2 Nefi 25:20, 23-26 at finde årsager til, hvorfor det er den rette vej at tro på Jesus Kristus. Bed dem om at skrive deres svar på tavlen under den overskrift, du har skrevet. Svarene kan være følgende:

Frelse opnås kun ved Jesus Kristus.

Takket være Jesus Kristus kan vi blive frelst ved nåde, efter alt hvad vi kan gøre.

Vi kan få forladelse for vore synder ved Frelserens forsoning.

2Nefi 25:23, 26 er et mesterskriftsted. Bed eventuelt eleverne om at markere det i deres skrifter. Se undervisningsforslaget i slutningen af lektionen for at hjælpe eleverne til at mestre dette skriftsted.

Bed en elev om at læse 2 Nefi 25:23 og 2 Nefi 10:24 højt. Påpeg, at disse vers indeholder ordet forligt, som betyder at bringe folk eller forhold i harmoni eller overensstemmelse med hinanden.

• I begge disse vers opmuntrer profeter os til at forlige os med Gud. Hvad tror I, det betyder?

Forklar, at begge disse vers også indeholder ordet nåde. Nåde er en gave fra vor himmelske Fader, som vi får ved hans Søn, Jesus Kristus. Ordet nåde, som det anvendes i skrifterne, henviser først og fremmest til den bemyndigende kraft og åndelige heling, som Jesu Kristi barmhjertighed og kærlighed udgør.

• Hvad lærer 2 Nefi 10:24 og 25:23 os om forholdet mellem nåde og vore anstrengelser?

Bed eleverne om at anvende det, de har lært, ved at skrive svarene på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog. Skriv eventuelt spørgsmålet på tavlen.

• Hvad betyder det for jer at blive frelst ved nåde?

Hjælp eleverne til at forstå Nefis udsagn i 2 Nefi 25:24-25 om, at loven var blevet død for hans folk, ved at forklare, at Nefi henviste til moseloven. Denne lov – med sit system af ceremonier, ritualer, symboler og befalinger, herunder ofringer af dyr – blev stadig praktiseret på Nefis tid. Nefi og andre vidste, at loven skulle opfyldes ved Jesu Kristi forsoning. Efter forsoningen krævedes det ikke længere af Frelserens disciple, at de holdt moseloven. Men de trofaste nefitter adlød fortsat loven på det tidspunkt, selv om de vidste, at den for øjeblikket gældende lov en dag ville blive erstattet.

Da Nefi sagde, at loven var blevet død for ham og andre, mente han, at loven ikke kunne frelse dem. De holdt loven, fordi de ønskede at være lydige, og fordi de vidste, at loven pegede hen mod Jesus Kristus, der skulle bringe dem frelse.

• Hvad kan vi lære af 2 Nefi 25:23-26 om årsagerne til, at vi bør holde befalingerne?

• Hvad vil I gøre for at »tale om Kristus« og »fryde [jer] i Kristus«? (2 Nefi 25:26). Hvad vil I gøre for at hjælpe andre til at tro på Kristus?

Bed eleverne fortælle om de skriftsteder, de har fundet, der kan hjælpe dem til at besvare påstanden om, at sidste dages hellige ikke tror på Jesus Kristus. Bed dem om at fortælle, hvorfor de kan lide disse skriftsteder.

Bær dit vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i dag. Giv eventuelt eleverne mulighed for at bære vidnesbyrd om disse sandheder.

Bed eleverne om at bære vidnesbyrd

Når eleverne hører hinanden bære vidnesbyrd om sandheder i evangeliet, kan deres forståelse af evangeliets principper øges, og de kan modtage et ønske om selv at anvende disse principper. Du kan opmuntre eleverne til at bære deres vidnesbyrd i klassen ved at stille spørgsmål, der begynder med formuleringer som »Hvordan fik I jeres vidnesbyrd om … »eller »Hvornår vidste I første gang, at … « eller »Hvordan vil I forklare eller bære vidnesbyrd om …« Når en elev har båret vidnesbyrd om en sandhed, spørger du eventuelt: »Hvem kan ellers bære vidnesbyrd om denne sandhed?«

Mesterskriftsted –2 Nefi 25:23, 26

Bemærk: Overvej at bruge følgende undervisningsforslag i sidste del af denne lektion. Hvis du ikke har tid til at benytte dig af dette forslag, kan du bruge det i en anden lektion som et tilbageblik.

Skriv følgende på tavlen som en hjælp til, at eleverne kan lære 2 Nefi 25:26 udenad, det ene af versene fra mesterskriftstedet:

taler

fryder

prædiker

profeterer

skriver

for at vore børn …

til hvilken kilde …

for at få forladelse …

Bed eleverne om at bruge stikordene på tavlen til at citere 2 Nefi 25:26. Efter at have gentaget verset et par gange spørger du, om én i klassen er villig til at prøve at citere verset efter hukommelsen. Bed derpå resten af eleverne om at citere verset sammen uden at se på tavlen. Foreslå eventuelt som afslutning, at det er godt givet ud at lytte nøje efter, når forældre, ledere og lærere anstrenger sig for at formå os til at se hen til Frelseren.

Giv hver elev et stykke papir. Bed eleverne om at skrive et brev til deres fremtidige børn, der opmuntrer dem til at centrere deres liv omkring Jesus Kristus. Eleverne kan eventuelt lægge brevet i deres skrifter og gemme det til fremtiden.

Kommentar og baggrundsinformation

2 Ne 25:23. Læren om nåde

»Betydningen af ordet (nåde) er guddommelige midler til hjælp eller styrke, givet ved Jesu Kristi gavmilde barmhjertighed og kærlighed.

Det er ved Herren Jesu nåde, som er muliggjort ved hans sonoffer, at menneskeheden genrejses til udødelighed, hvor enhver modtager sit legeme fra graven i en tilstand af evigtvarende liv. Det er også ved Herrens nåde, at personer ved tro på Jesu Kristi forsoning og omvendelse fra deres synder modtager styrke og hjælp til at gøre gode gerninger, som de på anden vis ikke ville have været i stand til at gøre, hvis de kun var overladt til egne evner. Denne nåde er en bemyndigende kraft, som gør det muligt for mænd og kvinder at sætte sin lid til evigt liv og ophøjelse, efter at de har ydet deres bedste.

Guddommelig nåde er nødvendig for enhver sjæl som konsekvens af Adams fald og også på grund af menneskelige svagheder og mangelfuldheder. Men nåden rækker ikke uden en helhjertet indsats fra modtagerens side. Deraf forklaringen: ›Det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre‹ (2 Ne 25:23). Det er i sandhed Jesu Kristi nåde, som gør frelse mulig« (Bible Dictionary, »Grace«).

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Mit vidnesbyrd til jer er, at den tryghed, fred, glæde og sikkerhed, som vi søger, kun findes ved at anerkende og oprigtigt tro på Jesu Kristi liv og mission, han som er den almægtige Guds Søn. Når vi tager imod hans lærdomme, opgiver vi alle vore synder, vi omvender os, og vi gør alt, hvad der står i vores magt for at komme til ham med en sand discipels ånd, idet vi udmærket er klar over, at det er ved hans nåde, vi bliver frelst, trods alt hvad vi selv formår. Og når vi giver os selv til Kristus, helt og uforbeholdent, finder vi tryghed, fred, glæde og sikkerhed hos ham« (i »Latter-day Counsel«, Ensign, juni 2001, s. 74).

2 Ne 25:26. »Vi fryder os i Kristus«

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt, at den viden, som vi har fået gennem genoprettelsen vitterlig gør os i stand til at fryde os i vor Frelser:

»Som kirke har vi kritikere, virkelig mange. De siger, at vi ikke tror på den traditionelle Kristus i kristendommen. Der er noget rigtigt i det, de siger. Vores tro, vores viden er ikke baseret på gamle traditioner, trosbekendelser, som er udsprunget af menneskets begrænsede forståelse og af menneskers næsten endeløse diskussioner i et forsøg på at komme til en definition af den opstandne Kristus. Vores tro, vores viden kommer fra et vidnesbyrd fra en profet i denne uddeling, som foran sig så universets store Gud og hans elskede Søn, den opstandne Herre Jesus Kristus. De talte til ham. Han talte med dem. Han bevidnede åbent, utvetydigt og ufortrødent om det storslåede syn. Det var et syn af den Almægtige og af verdens Forløser, storslået udover enhver forstand, men pålideligt og utvetydigt i den kundskab, som det bragte. Det er ud fra den kundskab, dybt forankret i den moderne åbenbarings klippegrund, at vi med Nefis ord ›taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at [vi og] vore børn kan vide, til hvilken kilde [vi] kan se hen for at få forladelse for [vore] synder‹ (2 Ne 25:26)« (»Vi ser til Kristus«, Liahona, juli 2002, s. 102).