Bibliotek
Lektion 101: Alma 45-48


Lektion 101

Alma 45-48

Indledning

Da Alma havde givet de afsluttende belæringer til sin søn Helaman, forlod Alma Nefis folk, og man hørte aldrig mere til ham. Helaman blev en betydningsfuld, åndelig leder, og hærføreren Moroni blev en vigtig hærfører i en vanskelig tid for nefitterne. Amalikija, lederen for den gruppe nefitter, der havde skilt sig ud, iværksatte en listig plan for at vinde magt over nefitterne. Moroni hjalp nefitterne til at befæste sig mod deres fjenders angreb, så de kunne bevare deres frihed og rettigheden til at tilbede.

Forslag til undervisningen

Alma 45

Helaman tror på Almas ord og påbegynder sit virke

Bed eleverne om at tænke på et interview, de har haft med en forælder eller en præstedømmeleder.

  • Hvilke slags spørgsmål stiller forældre og præstedømmeledere sædvanligvis ved et interview?

Forklar efter en kort samtale, at før Alma overdrog sin søn Helaman ansvaret for de hellige optegnelser og rejste ud af landet (se Alma 45:18-19), stillede han Helaman en række spørgsmål. Lad eleverne læse Alma 45:2-8 for sig selv og finde de spørgsmål, Alma stillede, og hvad Helaman svarede.

  • Nefitterne lå i krig med lamanitterne, da Alma og Helaman havde denne samtale. Hvordan tror I, at Helamans tro kan have hjulpet ham gennem krigen og sit virke?

  • Hvornår har I fået styrke på grund af jeres tro på Jesus Kristus, profeternes ord og jeres forpligtelse til at holde befalingerne?

Sammenfat Alma 45:9-19 ved at fortælle eleverne, at da Alma havde profeteret om den nefitiske nations endelige udslettelse, rejste han ud af landet, og man hørte aldrig mere til ham. Før han tog af sted, kom han med en sidste profeti. Bed en elev om at læse Alma 45:16 højt.

  • Hvilke sandheder kan vi lære af denne profeti? (Eleverne fremkommer måske med flere principper, men sørg for, at de har vist forståelse af, at Herren kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse.

Forklar, at Helaman påbegyndte sit virke med at udpege præster og lærere over Kirken i hele landet. Bed eleverne om at kigge i Alma 45:23-24 og se efter, hvordan folket reagerede på disse kirkeledere.

  • Hvordan reagerede folket på deres kirkeledere? Hvorfor afviste nogle mennesker at lytte til kirkelederne?

Alma 46

Hærføreren Moroni samler de retskafne for at forsvare deres rettigheder og religion

Sammenfat Alma 46:1-3 ved at forklare, at de, der ikke ville give agt på kirkeledernes ord, blev ledt af en mand ved navn Amalikija. Bed eleverne om at læse Alma 46:4-5 for sig selv og finde det, som Amalikija og hans tilhængere ønskede. Lad eleverne forklare, hvad de har fundet ud af.

Bed eleverne om at læse Alma 46:6-7 for sig selv og finde følgerne af Amalikijas påvirkning af dem, der fulgte ham.

  • Hvad skete der som følge af Amalikijas påvirkning?

Bed eleverne om at læse Alma 46:8-10 for sig selv og finde frem til det, som Mormon ønskede, vi skulle lære af Amalikijas handlinger. Påpeg eventuelt, at meget af det, vi skal lære, indledes med ordene »således ser vi« eller »vi ser«. (Foreslå eventuelt, at eleverne markerer disse belæringer i deres skrifter). Eleverne finder måske følgende belæringer:

Mange mennesker er hurtige til at glemme Herren og begå misgerninger.

Én ugudelig mand kan forårsage stor ugudelighed.

Sammenlign Amalikija med Moroni ved at bede eleverne om for sig selv at læse Alma 46:11-18 og Alma 48:11-13, 17. Lad halvdelen af klassen finde det, som Moroni ønskede. Lad den anden halvdel finde de ord og udtryk, der beskriver, hvordan Moroni var. (Hjælp eleverne til at se forskellen på Moronis retskafne motiver og Amalikijas ugudelige motiver. Moroni støttede frihedens og retfærdighedens sag, hvorimod Amalikija hungrede efter magt og stræbte efter at bringe nefitterne i trældom).

  • Hvordan ville I ud fra det, I læste, beskrive hærføreren Moroni? Hvilke principper kan vi lære af disse vers? (Eleverne foreslår måske adskillige principper, herunder den sandhed, at én retskaffen mand kan medvirke til stor retfærdighed.

  • Hvad bad Moroni for ifølge Alma 46:11-18? (At nefitterne måtte bevare velsignelserne ved frihed, og at »de kristnes sag« måtte begunstiges af Gud).

Moroni bad om »de kristnes sag«. Hvilke tre idealer følte Moroni ifølge Alma 46:12, at de kristne skulle forsvare og hævde? (Hjælp eleverne til at se, at det er vores pligt at forsvare familien, vores religion og vores frihed. (Se også Alma 43:45-48).

  • Hvilke udfordringer findes der for familien, kristne og friheden i dag? På hvilke passende måder kan vi forsvare vores familie, religion og frihedsrettigheder?

Bed eleverne om at læse Alma 46:18-22 for sig selv og finde det, Moroni bad sit folk om at gøre. (Foreslå eventuelt eleverne at markere ordet pagt i disse vers).

  • Hvad indgik folket pagt om at gøre? (Hævde deres rettigheder og religion, ikke svigte Herren, ikke overtræde Guds befalinger og ikke skamme sig ved at påtage sig Kristi navn).

  • Hvad gjorde folket ifølge Alma 46:22 som tegn på, at de havde sluttet en pagt? (De rev deres klæder itu og kastede stykkerne for Moronis fødder).

Vis et stykke tøj og riv det over i to halve. Forklar eventuelt, at folket ved at rive deres tøj itu viste deres forpligtelse over for den pagt, de havde sluttet.

  • Hvad sagde folket ifølge Alma 46:21-22, der skulle ske, hvis de brød pagten?

  • Hvordan hjælper det jer til at forstå alvoren af de pagter, vi indgår med Gud?

Mind eleverne om, at Moroni og hans folk stod over for en fjende, der ønskede at tilintetgøre dem.

  • Hvad var det, Moroni ifølge Alma 46:18 sagde, der kunne føre til, at hans folk blev udryddet?

Skriv følgende på tavlen: Hvis vi holder vore pagter, vil Gud …

Lad eleverne fortælle, hvordan de ville fortsætte udtalelsen ud fra det, de har lært i Alma 46:18-22. Bed dem også om at komme med et eksempel på, hvordan de ved, at denne udtalelse er sand. Der kan være forskellige svar. Sammenfat svarene ved at fortsætte sætningen på tavlen, som følger: Hvis vi holder vore pagter, vil Gud velsigne os. Lad eleverne finde bevis på, at dette princip understøttes, mens de studerer resten af kapitlerne i Alma. Fortæl eventuelt om engang, hvor Herren velsignede dig for at ære dine pagter.

Sammenfat Alma 46:29-41. Forklar, at Amalikija og hans tilhængere indså, at de var i undertal, og derfor drog de til Nefis land og forsøgte at forene sig med lamanitterne. Moronis hær forhindrede størstedelen af Amalikijas gruppe i at nå frem til Nefis land. Mange af Amalikijas tilhængere indgik pagt om at støtte friheden. De få, der ikke ville indgå pagt, blev sendt i døden. Amalikija og en lille gruppe af hans mænd flygtede og sluttede sig til lamanitterne.

Alma 47

Amalikija bliver ved bedrag lamanitternes konge

Spørg eleverne, hvordan de ville have det, hvis de deltog i et konkurrencespil eller en anden konkurrence og sad inde med en bog, der indeholdt en liste over, hvad deres modstander ville gøre for at vinde konkurrencen. Fortæl eleverne, at vi ved at anvende Alma 47 på os selv kan lære nogle vigtige lektier om Satans taktiske manøvrer for at forsøge at overvinde os.

Sammenfat Alma 47:1-6 ved at fortælle eleverne, at Amalikija ikke opgav sit mål om at få magt over nefitterne. Han udtænkte en listig plan om at afsætte lamanitternes konge og blive deres konge, så han endelig kunne lede lamanitterne til kamp mod nefitterne. Da Amalikija sluttede sig til lamanitterne, opnåede han deres konges gunst, som gav ham kommandoen over en del af den lamanitiske hær. Kongen beordrede, at Amalikija og hans hær skulle forfølge en ulydig deling af den lamanitiske hær, som blev ledet af en mand ved navn Lehonti. Amalikija blev beordret til at tvinge Lehontis hær til at gribe til våben mod nefitterne, men Amalikija havde andre planer.

Lad eleverne studere Alma 47:7-19, som om de var Lehonti, og som om Amalikija var Satan. Bed dem om at læse Alma 47:7-10 for sig selv og finde ud af, hvor Lehonti tog hen for at forsvare sin hær, og hvad Amalikija prøvede at få Lehonti til at gøre.

  • Hvor havde Lehonti samlet sin hær som forberedelse til kampen? Hvilken fordel har en hær, hvis den befinder sig på et højere sted end sin fjende?

  • Hvad ønskede Amalikija, at Lehonti skulle gøre? Hvilke taktiske manøvrer anvender Satan for at få os ned fra et højere sted? (Svarene kunne fx være at friste os til at sænke vore standarder og lokke os til at tage hen, hvor vi ikke er i åndelig sikkerhed).

Bed flere elever om at skiftes til at læse højt fra Alma 47:11-19. Bed klassen om at følge med og overveje, hvordan Amalikijas manøvrer kan sammenlignes med de manøvrer, som Satan anvender for at tilintetgøre os.

  • Hvordan ligner Amalikijas manøvrer de manøvrer, som Satan anvender for at tilintetgøre os? (Svarene kan fx være, at Satan er vedholdende, bedragerisk, listig og skånselsløs).

  • Hvilke eksempler er der på måder, som Satan prøver at forgifte os på »lidt efter lidt«?

Sammenfat Alma 47:20-36 ved at forklare, at Amalikija forsatte med at bedrage og myrde, indtil han blev lamanitternes konge. Fremhæv, at Amalikijas hensigt og taktiske manøvrer er meget lig med Satans strategi og taktiske manøvrer mod os. Skriv følgende princip på tavlen: Satan prøver at tilintetgøre os, og han lokker os til lidt efter lidt at sænke vore standarder.

Alma 48

Hærføreren Moroni inspirerer nefitterne til at være beredte og trofaste

Bed eleverne om at læse Alma 48:7-10 for sig selv og finde det, Moroni gjorde, mens Amalikija stræbte efter magt blandt lamanitterne.

  • Hvad gjorde Moroni, mens Amalikija stræbte efter magt blandt lamanitterne?

  • Hvad gjorde Moroni for at styrke sit folk og deres byer mod kommende angreb? Hvilke konkrete steder koncentrerede Moroni sig især om?

Giv eleverne tid til at tænke over svage områder hos sig selv, og hvad de kan gøre for at styrke disse områder. Bed dem om at skrive deres tanker ned.

  • Hvorfor arbejdede Moroni ifølge Alma 48:10 så hårdt for at befæste sit folk mod angreb fra deres fjender? (Fremhæv, at Moroni ønskede at bidrage til at sikre nefitternes frihed til at udøve deres religion).

  • Hvilke eksempler er der på, at nutidige kirkeledere underviser os for at hjælpe os til at befæste vore åndeligt svage områder?

  • Hvorfor arbejder kirkeledere så hårdt på at styrke os åndeligt?

Forsikr eleverne om, at når vi følger Herrens tjeneres råd, styrkes vi mod fristelse.

Tilskynd eleverne til i de resterende kapitler af Alma omhyggeligt at se efter principper, der viser værdien af at holde pagter og vigtigheden af at styrke os åndeligt mod Satan.

Kommentar og baggrundsinformation

Alma 46:21-22. Alvoren af pagter

Ældste Paul E. Koelliker fra De Halvfjerds har vidnet om betydningen af at indgå pagter:

»Det er afgørende for vores evige frelse, at vi giver omhyggeligt agt på vores indgåelse af pagter. Pagter er overenskomster, som vi indgår med vor himmelske Fader, hvori vi forpligter vores hjerte, sind og opførsel til at holde de befalinger, som Gud har givet. Når vi er trofaste og holder vores aftale, slutter han pagt om eller lover i sidste ende at velsigne os med alt, hvad han har« (»Evangeliske pagter fører lovede velsignelser med sig«, Liahona, nov. 2005, s. 94).

Alma 48:19. »Stod ikke mindre til tjeneste«

Præsident Howard W. Hunter har forklaret, hvad Moroni mente, da han skrev, at Helaman ikke »stod … mindre til tjeneste for folket end Moroni«:

»Selvom Helaman ikke var helt så bemærkelsesværdig eller iøjnefaldende som Moroni, så var han lige så tjenstvillig eller med andre ord, han var til lige så stor hjælp eller gavn som Moroni …

Vi kan ikke alle blive som Moroni og nyde kollegernes anerkendelse hele dagen, hver dag. De fleste af os er stille, relativt ukendte mennesker, som kommer og går og passer vores arbejde uden fanfarer. Til de af jer, som måtte finde dette ensomt eller skræmmende eller bare trivielt, siger jeg: I er ›ikke mindre til tjeneste‹ end den mest iøjnefaldende af jeres kolleger. I er også en del af Guds hær.

Tænk for eksempel på den afgørende tjeneste, som en mor eller far yder i det stille i et værdigt sidste dages helligt hjem. Tænk på alle dem, der underviser i evangeliet, dem, der synger i primarykoret, spejderlederne og besøgslærerne i Hjælpeforeningen, som tjener og velsigner millionvis af mennesker, men hvis navne aldrig nævnes eller hyldes i medierne.

Titusindvis af mennesker, som ikke gør væsen af sig, skaber hver dag vore muligheder og glæde. Som skriften siger, står de ›ikke mindre til tjeneste‹ end dem, hvis liv vi kan følge på forsiden af aviserne.

Tidens opmærksomhed og historiens rampelys har ofte været rettet mod den ene frem for de mange« (se »No Less Serviceable«, Ensign, apr. 1992, s. 64).