Bibliotek
Lektion 105: Alma 59-63

Lektion 105

Alma 59-63

Indledning

Hærføreren Moroni frydede sig over Helamans sejr med at genvinde nogle af de nefitiske byer, de havde mistet til lamanitterne. Men da han erfarede, at byen Nefiha var blevet indtaget af lamanitterne, blev han vred på regeringen over, at den forsømte at sende forstærkninger. I et brev til overdommer Pahoran klager han over de retskafnes lidelser og bebrejder Pahoran for ikke at støtte frihedens sag. Uden Moronis vidende var Pahoran flygtet til Gideons land på grund af de nefitiske kongemænds oprør. Pahoran blev ikke fornærmet over Moronis revselse, tværtimod frydede han sig over Moronis kærlighed til frihed. Herren styrkede nefitterne, og Moroni, Pahoran og deres folk overvandt sammen kongemændene og lamanitterne. Efter adskillige år med krig oplevede nefitterne atter fred, og Helaman opbyggede Kirken.

Forslag til undervisningen

Alma 59

Nefitterne mister et støttepunkt, og Moroni sørger over folkets ugudelighed

Skriv før klassen begynder følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson (fra The Teachings of Ezra Taft Benson, 1988, s. 285) på tavlen:

»Det er bedre at forberede sig og forebygge, end det er at udbedre og omvende sig« (præsident Ezra Taft Benson).

Du har måske citeret denne udtalelse som en del af lektionen for Alma 49-51. Gjorde du det, kan du overveje at erstatte nogle af ordene med tomme felter, når du skriver udtalelsen på tavlen. Bed eleverne om at udfylde de tomme felter.

Lad eleverne fortælle om engang, hvor forberedelse har været med til at forhindre skuffelse eller sorg hos dem selv eller nogen, de kender.

Mind eleverne om, at de i de seneste lektioner har studeret kapitler om kampe mellem nefitterne og lamanitterne. Bed eleverne om at læse Alma 59:5-11 for sig selv og tænke over, hvilken forbindelse udtalelsen på tavlen har med den situation, der er beskrevet i disse vers.

  • Hvad synes at være årsagen til, at lamanitterne kunne indtage byen Nefiha? (Ugudeligheden hos folket i Nefiha).

  • Hvad fandt I i disse vers, der vedrører udtalelsen på tavlen?

Hvis eleverne ikke nævner følgende udtalelse i Alma 59:9, påpeger du det for dem: »Det var lettere at redde byen fra at falde i lamanitternes hænder end at tage den tilbage fra dem.« Foreslå eventuelt, at eleverne markerer denne udtalelse i deres skrifter. Hjælp eleverne til at tænke over, hvordan denne sandhed gælder for dem, ved at bede dem om at sammenligne byerne i denne beretning med sig selv og de åndelige kampe, de står over for. Stil derpå et eller flere af følgende spørgsmål:

  • Hvordan passer denne sandhed på os? (Hjælp eleverne til at se, at det er lettere og bedre at forblive trofast, end det er at vende tilbage til troen efter at have været på afveje.

  • Hvorfor er det lettere at forblive trofast i Kirken, end det er at vende tilbage til Kirken efter en mindre aktiv periode?

  • Hvorfor er det lettere at bevare et vidnesbyrd, end det er at få det tilbage efter at være faldet fra?

Bed eleverne om at tænke over, på hvilke måder modstanderen og hans tilhængere kan angribe dem. Lad dem skrive i deres skriftstudiebog om det, de vil gøre for at forberede sig på åndelige kampe.

Alma 60-62

Moroni anklager uberettiget Pahoran, der reagerer med kærlighed og respekt

Læs Alma 59:13 højt. Vær sikker på eleverne forstår, at Moroni var vred, fordi han troede, at regeringen var ligegyldig over for eller uinteresseret i folkets frihed. I sin vrede skrev han et brev til Pahoran, overdommeren i Zarahemla. Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 60:6-11.

  • Hvad beskyldte Moroni Pahoran for?

  • Hvilke følelser fornemmer I i Moronis beskyldninger?

Skriv følgende skriftstedshenvisning på tavlen: Alma 60:17-20, 23-24. Bed eleverne om at læse disse vers for sig selv. Lad dem forestille sig, hvordan de ville føle det i Pahorans sted.

  • Hvordan kan Moronis beskyldninger have været sårende for Pahoran?

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 60:33-36. Bed klassen om at følge med og finde det, som Moroni var klar til at gøre, hvis Pahoran ikke reagerede imødekommende på hans anmodninger. Efter at have ladet eleverne fortælle om det, de har fundet ud af, beder du dem om at finde ord eller udtryk i disse vers, der viser Moronis grunde eller motiver til disse anmodninger.

Bed eleverne om at læse Alma 61:1-5 for sig selv for at finde ud af, hvorfor Moroni ikke fik forstærkninger.

  • Hvilke oplysninger gav Pahoran til Moroni?

  • Hvordan reagerer nogle mennesker, når de uberettiget anklages for noget?

  • Er I nogensinde blevet uberettiget anklaget for noget? Hvordan var jeres følelser over for beskyldningerne og anklageren?

Bed eleverne om at læse Alma 61:9-10, 15-18 for sig selv og lede efter det mindste tegn på Pahorans storslåede karakter. Bed nogle få elever om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.

  • Hvilke lektier kan vi lære af den måde, hvorpå Pahoran reagerede på Moronis beskyldninger? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip: Vi kan vælge ikke at lade os fornærme af andres ord eller handlinger. Andre sandheder, eleverne måske finder frem til, kunne være, at vi bør undgå at have uvenlige meninger om andre, og at når vi forener os i retskaffenhed med andre, står vi stærkere i vores kampe mod det onde. Skriv eventuelt disse sandheder på tavlen).

  • Hvordan kan vi vælge ikke at blive fornærmede?

Overvej at spørge eleverne, om de er villige til at fortælle om oplevelser, de har haft, hvor de valgte ikke at blive fornærmede, når folk har sagt uvenlige eller usande ting om dem. Overvej eventuelt at fortælle om en af dine egne oplevelser. Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at tilgive andre deres ord eller handlinger mod os. Giv dem en opmuntring til at følge Pahorans eksempel.

Bed en elev om at læse Alma 62:1 højt. Bed klassen om at finde frem til, hvordan Moroni havde det, da han modtog Pahorans svar.

Forklar, at selv om Moroni tog fejl i sine beskyldninger mod Pahoran, belærte han om sande principper, som vi kan anvende på os selv. Bed en elev om at læse Alma 60:23 højt. Påpeg, at Moronis ord om at rense »den indvendige side af karret« kan anvendes på enhver, der har brug for at omvende sig. Forklar, at et kar er en beholder, som fx et bæger eller en skål. Kom jord eller mudder på den indvendige og udvendige side af et bæger (hvis det er muligt, er et klart bæger bedst). Spørg eleverne, om de vil drikke af bægeret. Gør bægeret rent udvendigt og spørg eleverne om de nu vil drikke af det.

  • Hvis vi tænker på os selv som et kar, hvad kunne det så betyde at rense den indvendige side af karret?

Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson:

»Vi må rense den indvendige side af karret (se Alma 60:23), idet vi begynder med os selv, derpå renses vores familie og til sidst Kirken« (»Rensning af karrets inderside«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 3).

  • Hvorfor er det vigtigt, at vi er rene indvendige (det, mennesker ikke kan se), såvel som udenpå (det, mennesker kan se)?

  • Hvorfor er det vigtigt at rense den indvendige side af karret hos os selv, før vi kan være fuldstændigt effektive i Herrens rige?

Sammenfat Alma 62:1-38 ved at forklare, at Moroni anvendte en del af sin hær til at hjælpe Pahoran med at vælte kongemændene i Zarahemla. Derpå genindtog Moroni og Pahoran med deres forenede hær og med hjælp fra andre nefitiske styrker resten af de byer, de havde mistet til lamanitterne. De drev lamanitterne fra land til land og oprettede fred blandt folket.

  • Hvilke udfordringer står enkeltpersoner og familier over for efter en krig?

Bed eleverne om at læse Alma 62:39-41 for sig selv for at se, hvordan nefitterne blev påvirket af krigens prøvelser.

Når eleverne taler om dette, kan de fx svare som følger:

Vore retfærdige bønner kan have en positiv virkning på samfundet omkring os.

I modgang bliver nogle mennesker ydmyge over for Gud, mens andre bliver forhærdede.

  • Hvorfor tror I, at nogle kommer nærmere Herren, når de møder prøvelser? Hvorfor vender nogle mennesker sig væk fra Herren, når de møder prøvelser? (Hjælp eleverne til at forstå, at vore valg i tider med modgang afgør, hvorvidt vi kommer nærmere Herren).

  • Nu hvor I har læst Mormons Bogs kapitler om krig, hvad har de da lært jer om at være en Jesu Kristi discipel i tider med krig og strid?

Alma 63

• Mange nefitter rejste til landet mod nord.

Sammenfat Mormons ord i dette kapitel ved at forklare, at mange nefitter begyndte at udvandre mod nord, over land og over hav. Shiblon overdrog Helaman de hellige optegnelser. Hærføreren Moroni og hans søn Moroniha anførte en hær, der slog endnu et lamanitisk angreb tilbage.

Afslut eventuelt denne lektion ved at fortælle om nogen, der har oplevet modgang og trængsler og har valgt at have et modtageligt hjerte og større tillid til Gud. Overvej at fortælle om en personlig oplevelse.

Gennemgang af Alma

Brug noget tid på at hjælpe eleverne til et tilbageblik i Almas bog. Bed dem om at tænke over, hvad de har lært af denne bog, både i seminar og i deres personlige skriftstudium. Bed dem efter behov om at gennemgå nogle af kapitelresuméerne i Alma som en hjælp til at huske. Efter en tid beder du flere elever om at fortælle om deres tanker og følelser om noget i bogen, der har gjort indtryk på dem.

Kommentar og baggrundsinformation

Alma 61. Reaktion over for dem, der fornærmer eller sårer os

Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab har fortalt en beretning, der illustrerer vigtigheden af ikke at nære dårlige følelser over for dem, der måtte prøve at fornærme eller såre os:

»I de smukke bjerge i Pennsylvania lever en gruppe hengivne kristne et enkelt liv uden biler, elektricitet eller moderne maskiner. De arbejder hårdt og lever et roligt, fredfyldt liv langt væk fra verden. Det meste af deres føde kommer fra deres egne gårde. Kvinderne syr og strikker og væver deres tøj, som er beskedent og enkelt. De er kendt som amishfolket.

En 32-årig mælkebilchauffør boede med sin familie i amishsamfundet Nickel Mines. Han var ikke amish, men på sin rute kom han forbi mange amishgårde, hvor han blev kendt som den stille mælkemand. En oktoberdag mistede han pludselig al fornuft og kontrol. I sit plagede sind bebrejdede han Gud for sit ældste barns død og nogle falske erindringer. Han stormede ind på amishskolen uden grund og lod drengene og de voksne gå og bandt de 10 piger. Han skød pigerne, hvorved han dræbte fem og sårede fem. Derefter tog han sit eget liv.

Denne chokerende vold forårsagede store kvaler blandt amishfolket, men ingen vrede. Der var smerte, men intet had. Deres tilgivelse faldt umiddelbart. Samlet rakte de ud mod mælkemandens sørgende familie. Da mælkemandens familie samledes i hans hjem dagen efter skyderiet, kom en amishnabo over, omfavnede faderen til den døde revolvermand og sagde: ›Vi tilgiver dig‹ (i Joan Kern, »A Community Cries«, Lancaster New Era, 4. okt. 2006, s. A8). (i Joan Kern, »A Community Cries«, Lancaster New Era, 4. okt. 2006, s. A8). Amishledere besøgte mælkemandens hustru og børn for at vise deres medfølelse, tilgivelse, hjælp og kærlighed. Omtrent halvdelen af deltagerne ved mælkemandens begravelse var amishfolk. Amishfolket inviterede også mælkemandens familie til at deltage ved begravelsen af de piger, der blev dræbt. Der hvilede en bemærkelsesværdig fred over amishfolket, fordi deres tro hjalp dem i denne krise.

En beboer i området udtrykte det meget smukt, da han opsummerede tragediens følger: ›Vi talte alle samme sprog, ikke bare engelsk, men et sprog som udtrykte omsorg, fællesskab og tjeneste. Og ja, tilgivelsens sprog‹ (i Helen Colwell Adams, »After That Tragic Day, a Deeper Respect among English, Amish?«, Sunday News, 15. okt. 2006, s. A1). Det var et forbløffende udtryk for deres store tro på det, Herren belærte, om i bjergprædikenen: »Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer« (Matt 5:44).

Mælkemandens familie udsendte følgende meddelelse til offentligheden:

›Til vore amishvenner, naboer og lokalsamfundet:

Vores familie ønsker, at I hver især skal vide, at vi er overvældede af den tilgivelse, venlighed og barmhjertighed, som I har vist os. Jeres kærlighed over for vores familie har givet den lindring, som vi har så inderligt brug for. De bønner, blomster, kort og gaver, som I har givet, har rørt vores hjerte på en måde, som ord ikke kan udtrykke. Jeres medfølelse er ikke alene nået ud til vores familie eller vores lokalsamfund, men den ændrer vores verden, og det takker vi jer inderligt for.

I skal vide, at vore hjerter er knust over alt det, der skete. Vi er fyldt med sorg på vegne af alle vore amishnaboer, som vi har elsket og fortsat elsker. Vi ved, at alle de familier, som har mistet en af deres kære, går en meget svær tid i møde, og vi vil fortsat sætte vores håb og lid til Gud for al den trøst, som vi alle søger for at genopbygge vores tilværelse‹« (»Amish Shooting Victims«, www.800padutch.com/amishvictims.shtml).

Hvordan kunne hele amishgruppen vise et sådant udtryk for tilgivelse? Det skyldtes deres tro på Gud og tillid til hans ord, som er en del af deres inderste væsen. De ser sig selv som Kristi disciple, og de ønsker at følge hans eksempel.

Da folk hørte om denne tragedie, sendte mange mennesker penge til amishfolket til at betale for lægehjælp til de overlevende piger og til udgifter til begravelserne af de fem, som blev dræbt. Som et yderligere udtryk for deres tro besluttede amishfolket at give nogle af pengene til mælkemandens enke og hendes tre børn, fordi de også var ofre for denne forfærdelige tragedie« (»Tilgivelsens helbredende kraft«, Liahona, maj 2007, s. 67-68).

Alma 62:41. Reaktion på modgang

Med henvisning til Alma 62:39-41 har præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum sagt:

»Den samme prøve i vanskelige tider kan have forskellig virkning på den enkelte …

I kender helt sikkert mennesker, hvis liv har været fyldt med modstand, som er modnet, blevet styrket og lutret gennem denne modstand, og andre som gennem den samme prøve er blevet bitre, sårede og ulykkelige« (»Livets mysterium«, Den danske Stjerne, apr. 1984, s. 28, 29).

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at vi vælger, hvordan vi vil reagere på modstand:

»Det er ganske sikkert, at stor modgang kan tjene et evigt formål eller hensigt. Den kan vende vores hjerter til Gud … Selv om modgang kan medføre jordiske vanskeligheder, kan den også være et middel, der sikrer mænd og kvinder evige velsignelser.

Modgang i den helt store skala som fx naturkatastrofer og krige synes at være en uundgåelig del af jordelivets erfaring. Vi kan ikke helt undgå dem, men vi kan afgøre, hvordan vi vil reagere på dem. For eksempel har krig og militærtjeneste været et åndeligt fald for visse, men en åndelig opvågnen for andre. Mormons Bog beskriver kontrasten:

›Men se, på grund af den overordentlig store længde på krigen mellem nefitterne og lamanitterne var mange blevet forhærdede på grund af krigens overordentlig store længde; og mange var på grund af deres trængsler blevet blødgjort i en sådan grad, at de ydmygede sig for Gud, endog i ydmyghedens dyb‹ (Alma 62:41).

Jeg læste om en lignende forskel, efter en ødelæggende orkan havde hærget tusindvis af hjem i Florida for nogle år siden. En nyhedsartikel citerede to forskellige personer, som havde været udsat for samme tragedie og modtaget den samme velsignelse: Begge havde fået deres hjem totalt ødelagt, men begges familier var blevet skånet fra død og kvæstelser. Den ene sagde, at denne tragedie havde ødelagt hans tro, og han spurgte, hvordan Gud kunne tillade at det skete? Den anden sagde, at oplevelsen havde styrket hans tro. Gud havde været god mod ham, sagde han. Selv om familiens hus og ejendele var gået tabt, så var deres liv blevet skånet, og de kunne genopbygge hjemmet. For den ene var glasset halvtomt. For den anden var glasset halvfyldt. Handlefrihedens gave gør os hver især i stand til at vælge, hvordan vi vil handle, når vi møder modgang« (»Adversity«, Ensign, juli 1998, s. 7-8).

Alma 63:4-10. Hagot og hans efterkommere

Sidste dages profeter har sagt, at Hagots folk bosatte sig på de øer, der nu kendes som New Zealand.

Præsident Joseph F. Smith har til de hellige i New Zealand sagt: »I brødre og søstre fra New Zealand, jeg ønsker, at I skal vide, at I stammer fra Hagots folk« (citeret af Spencer W. Kimball i Joseph Fielding McConkie og Robert L. Millet, Doctrinal Commentary on the Book of Mormon, bd. 3, 1991, s. 329).

I indvielsesbønnen af templet i Hamilton i New Zealand har præsident David O. McKay sagt: »Vi udtrykker taknemlighed for, at du førte fader Lehis efterkommere til disse frugtbare øer og har gjort det muligt for dem at blomstre« (»Indvielsesbøn opsendt af præsident McKay i templet i New Zealand«, Church News, maj 10, 1958, s. 2).

Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Det er nærliggende at konkludere, at Hagot og hans efterkommere var omkring 19 århundreder på øerne, fra ca. 55 f.Kr. til 1854, før evangeliet nåede frem til dem. De mistede alle de tydelige og dyrebare ting, som Frelseren bragte til jorden, for de var højst sandsynligt på øerne, da Kristus blev født i Jerusalem« (Rapport over områdekonference med oversigt over templer, feb. 1976, s. 3; citeret i Joseph Fielding McConkie og Robert L. Millet, Doctrinal Commentary on the Book of Mormon, bd. 3, s. 329).