Bibliotek
Lektion 87: Alma 27-29

Lektion 87

Alma 27-29

Indledning

Da lamanitterne ikke havde held med deres angreb på nefitterne, vendte de sig i vrede mod anti-nefi-lehierne. På grund af den pagt, som anti-nefi-lehierne havde indgået om aldrig igen at udgyde andres blod, nægtede de at gribe til våben for at forsvare sig. Ammon førte anti-nefi-lehierne til Zarahemla, hvor de blev beskyttet af nefitterne og blev kendt som Ammons folk. Da nefitterne forsvarede Ammons folk mod lamanitterne, omkom tusinder af nefitter og lamanitter i slaget. Trods den sorg, nefitterne følte over deres kæres dødsfald, fandt mange af dem håb og glæde i Herrens løfte om, at de retskafne ville blive »oprejst for at bo ved Guds højre hånd i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Alma 28:12).

Forslag til undervisningen

Alma 27

Ammon leder folket Anti-Nefi-Lehi i sikkerhed blandt nefitterne

Bed eleverne om at række hånden i vejret, hvis de nogensinde har prøvet, at nogen har brudt et løfte til dem. Bed dem dernæst række hånden i vejret, hvis nogen har holdt et løfte til dem.

  • Hvad er jeres følelser for dem, der holder deres løfte? Hvorfor?

  • Hvordan tror I, Herrens følelser er for dem, der holder deres løfter til ham?

Præsenter Alma 27 ved at forklare, at da lamanitterne uden held prøvede at tilintetgøre nefitterne, angreb de anti-nefi-lehierne, de lamanitter der var blevet omvendt gennem Ammon og hans brødre. Bed eleverne om at genkalde sig, hvad anti-nefi-lehierne gjorde for at vise Herren, at de ville holde deres pagt om aldrig igen at »bruge våben til udgydelse af menneskeblod« (Alma 24:18). (De begravede deres krigsvåben). Find ud af, hvor fast besluttede anti-nefi-lehierne var på at holde deres løfte ved at lade en elev læse Alma 27:2-3 højt. (Foreslå eventuelt også, at eleverne læser Alma 24:18-19 og skriver denne henvisning i margenen ud for Alma 27:3).

  • Hvis I var en af anti-nefi-lehierne, hvor svært ville det så være for jer at holde jeres pagt og ikke gå i krig for at forsvare jer og dem, I holder af?

Bed eleverne om at læse Alma 27:4-10 for sig selv og se efter, hvad Ammon foreslog at gøre for at beskytte anti-nefi-lehierne og hjælpe dem til at holde deres pagt. Bed en elev om at sammenfatte disse skriftsteder.

Bed en elev om at læse Alma 27:11-12 højt, og bed klassen om at finde den vejledning, Ammon fik af Herren. Forklar, at anti-nefi-lehierne fulgte Ammon til Zarahemla (se Alma 27:13-15). (Sammenfat eventuelt også Alma 27:16-19 ved at påpege, at det var under disse omstændigheder, at Ammon og Mosijas andre sønner blev genforenet med Alma, som der berettes om i Alma 17:1-4).

Forklar, at nefitternes overdommer spurgte folket, om de ville tillade anti-nefi-lehierne at bo iblandt sig. Lad eleverne læse Alma 27:22-24 for sig selv og finde nefitternes svar på overdommerens proklamation.

  • Hvordan ville nefitterne hjælpe anti-nefi-lehierne ifølge nefitterne selv?

  • Hvorfor tror I, at nefitterne var villige til at beskytte deres tidligere fjender?

Bed eleverne om at læse Alma 27:26 for sig selv for at se, hvad nefitterne begyndte at kalde anti-nefi-lehierne.

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 27:27-30. Lad klassen følge med og finde ud af, hvad Ammons folk blev kendt for. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvad gør indtryk på jer hos Ammons folk? Hvorfor?

  • Hvad lærer Alma 27:27-30 os om forholdet mellem at blive omvendt til Herren og holde pagterne? (Eleverne bruger måske andre ord, men deres svar bør vise, at de forstår følgende sandhed: Når vi er fuldstændig omvendte til Herren, holder vi de pagter, vi har indgået med ham. Skriv eventuelt dette princip på tavlen).

  • Hvem har været et eksempel på dette princip i jeres liv?

Alma 28

Nefitterne sejrer over lamanitterne i et stort slag

Påpeg, at selv om mange af nefitterne var trofaste, stod de stadig over for vanskelige prøvelser.

Forklar, at præsident Thomas S. Monson har fortalt følgende beretning om en oplevelse, han havde i sin ungdom. Da han erfarede, at hans ven Arthur Patton var død under anden verdenskrig, tog den unge Thomas Monson hen og besøgte Arthurs mor, der ikke var medlem af Kirken. Han mindedes senere:

»Et lys gik ud i fru Pattons liv. Hun kæmpede med bundløs sorg og dyb fortvivlelse.

Med en bøn i mit hjerte nærmede jeg mig den velkendte gangsti til fru Pattons hjem og spekulerede på, hvilke trøstende ord, der kunne komme over en drengs læber.

Døren blev åbnet, og fru Patton omfavnede mig, som om jeg var hendes søn. Hjemmet forvandledes til et kapel, da en sorgbetynget mor og en utilstrækkelig dreng knælede i bøn.

Da vi rejste os fra vore knæ, stirrede fru Patton mig ind i øjnene og sagde: ›Tommy, jeg tilhører ikke nogen kirke, men det gør du. Fortæl mig – kommer Arthur til at leve igen?‹ (»Fru Patton – historien fortsætter«, Liahona, nov. 2007, s. 22).

  • Hvad ville I svare fru Patton?

Læs præsident Monsons svar:

»Efter bedste evne vidnede jeg for hende om, at Arthur i høj grad kom til at leve igen« (»Fru Patton – historien fortsætter«, s. 22).

  • Hvordan ændrer en kundskab om frelsesplanen perspektivet hos dem, hvis nærmeste er døde?

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 28:1-3. Bed klassen om at finde den pris, nefitterne betalte for at hjælpe Ammons folk til at overholde deres pagt. Lad eleverne læse Alma 28:4-6 for sig selv og se efter, hvordan så meget død påvirkede nefitterne. Bed eleverne om i Alma 28:11-12 at finde årsager til, at nogle mennesker oplever frygt, når deres kære dør, mens andre måske føler håb.

  • Hvorfor oplever nogle mennesker frygt, når deres kære dør?

  • Hvorfor er nogle mennesker i stand til at føle håb, når deres kære dør? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør give udtryk for, at når vi har tro på Jesus Kristus og Herrens løfter, kan vi have håb og glæde trods tider med dødsfald.

Skriv følgende ufuldstændige sætning på tavlen: Og således ser vi …

Spørg eleverne, hvordan de vil fuldføre sætningen ud fra det, de har studeret i Alma 28.

Når eleverne har haft tid til at svare, beder du en elev om at læse Alma 28:13-14. Lad eleverne sammenligne deres svar med principperne, de har lært i disse vers. (Foreslå eventuelt, at eleverne markerer udtrykket »og således ser vi« hver gang det forekommer i disse vers. Forklar, at Mormon ofte brugte denne vending for at præsentere vigtige lektier, som vi kan lære af beretningerne i Mormons Bog).

  • Hvad har I læst i Alma 27-28, der understøtter Mormons »og således ser vi«-udtalelser?

  • Hvornår har I set nogen møde sin eller en af sine kæres død med håb, takket være tro på Jesus Kristus?

  • Hvordan vil I forklare opstandelsen for at hjælpe en eller anden til at have håb i forbindelse med sin egen død eller en kærs død?

Alma 29

Alma fryder sig ved at bringe sjæle til Gud

Fortæl eleverne, at Alma 29 indeholder Almas udtryk for sit ønske om at være et redskab i Herrens hænder. Bed en elev om at læse Alma 29:1-3 højt. Lad klassen lægge mærke til, hvad Alma ville have gjort, hvis han havde kunnet få »[sit] hjertes ønske opfyldt«. (Han ville have »råb[t] omvendelse til hvert eneste folk«).

  • Hvorfor ønskede Alma dette ifølge Alma 29:2?

Lad eleverne læse Alma 29:4-5 for sig selv og finde det, som Herren skænker dem, der har retskafne ønsker. (Hvis eleverne har brug for hjælp til at besvare dette spørgsmål, kan du påpege dette udtryk: »Jeg ved, at han giver menneskene efter deres ønske«. Forklar, at hvis vi ønsker retskafne ting, velsigner Herren os ifølge disse ønsker. Påpeg, at dersom alle vore retskafne ønsker ikke opfyldes i dette liv, bliver de opfyldt i evighederne).

Bed eleverne om at granske Alma 29:10, 14, 16 hver for sig og finde de velsignelser, som Alma fik, da han hjalp andre til at komme til Kristus. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvilket ord brugte Alma til at beskrive sine følelser ved at hjælpe andre til at komme til Kristus? (Foreslå eventuelt, at eleverne markerer ordet glæde, hver gang det bliver brugt i disse vers).

  • Hvilket princip kan vi lære af Almas oplevelse med at hjælpe andre til omvendelse og at komme til Jesus Kristus? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør vise, at de forstår følgende princip: Vi oplever glæde, når vi hjælper andre til at omvende sig og komme til Jesus Kristus.

  • Hvornår har I følt den glæde, der kommer af at hjælpe andre til at komme til Kristus?

Bed eleverne om at finde muligheder for at hjælpe andre til at komme til Jesus Kristus. Overvej at fortælle en af dine egne glade missionæroplevelser.

Kommentar og baggrundsinformation

Alma 28:11-12. Find fred, når døden forekommer

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvordan vore handlinger i dette liv kan give os fred, når døden forekommer:

»Brødre og søstre, vi lever for at dø, og vi dør for at leve – i et andet rige. Hvis vi alle er godt forberedt, bringer døden ingen rædsel. Set i et evigt perspektiv er døden kun for tidlig for dem, der ikke er beredt til at møde Gud.

Nu er tiden til at berede sig. Når så døden kommer, kan vi gå frem mod den celestiale herlighed, som vor himmelske Fader har beredt for sine trofaste børn. I mellemtiden – for de sørgende efterladte … – mildnes dødens stik af en urokkelig tro på Kristus, et fuldkomment klart håb, en kærlighed til Gud og alle mennesker og et inderligt ønske om at tjene dem« (»Nu er tiden til at berede sig«Liahona, maj 2005, s. 18).

Ældste Wilford W. Andersen fra De Halvfjerds har fortalt, hvordan nogle venner håndterede deres fars død:

»For nylig døde en af mine kære venner af cancer. Han og hans familie er mennesker med stor tro. Det var inspirerende at se, hvordan deres tro hjalp dem gennem denne meget svære tid. De var opfyldt af en indre fred, som holdt dem oppe og styrkede dem. Med deres tilladelse vil jeg læse op fra et brev, som en datter skrev blot få dage før, hendes far gik bort:

›De sidste par dage har været særligt svære … I aftes samledes vi omkring fars seng, Herrens Ånd var håndgribelig og var virkelig en stor trøst for os. Vi har fred … Det er det sværeste nogen af os har prøvet, men vi føler fred i visheden om, at … vor himmelske Fader har lovet, at vi skal være sammen som familie igen. Da lægen på hospitalet havde fortalt far, at der ikke var mere, de kunne gøre, så far på os med fuldkommen tro og spurgte frimodigt: ›Er der nogen i dette værelse, som har et problem med frelsesplanen?‹ Vi er taknemlige for forældre, der har lært at stole fuldt og fast på den plan‹« (»Vor Forløsers klippe«, Liahona, maj 2010, s. 17-18).