Lektion 127
3 Nefi 18
Indledning
Da Jesus Kristus nærmede sig afslutningen på sin første dag af sit besøg hos nefitterne, indstiftede han nadveren hos dem. Han befalede dem at deltage i nadveren, altid at bede til Faderen og byde alle velkommen. Frelseren lovede store velsignelser til dem, som adlød dette. Han gav dernæst de tolv nefitiske disciple instruktioner om deres tjeneste i Kirken. Inden han steg til himlen, gav han dem myndighed til at give Helligåndsgaven.
Forslag til undervisningen
3 Nefi 18:1-14
Jesus Kristus forretter nadveren for nefitterne
Få en elev til at læse følgende udtalelse af ældste Gerald N. Lund, fra De Halvfjerds. (Forklar eleverne at navnet Czenkusch udtales »SEN-kush«). Tilskynd klassen til at forestille sig, hvordan det må have været at være den bjergbestiger, ældste Lund nævner.
»For nogen tid siden var der en spændende artikel om en bjergbestiger i et lægetidsskrift …
Artiklen omhandlede en mand ved navn Czenkusch, som drev en skole for bjergbestigning … Czenkusch beskrev ringboltsystemet i bjergbestigning for journalisten. Det er et system, hvor bjergbestigeren sikrer sig mod fald. En bjergbestiger klatrer til en sikker position og sikrer tovet for en anden bjergbestiger, sædvanligvis omkring sin egen krop. ›Du er forankret‹, betyder ›jeg har dig. Sker der noget, sørger jeg for, at du ikke falder.‹ Det er en vigtig del af bjergbestigning. Bemærk så, hvad dernæst fulgte i artiklen: ›Sikkerhedssystemet har været en del af Czenkuschs bedste og værste situationer i bjergbestigning. Czenkusch faldt engang fra et højt klippefremspring, rev tre mekaniske støttepunkter ud og sin sikkerhedspartner ned fra en klippeafsats. Han blev standset med hovedet nedad tre meter fra jorden, da hans sikkerhedspartner standsede faldet med sine udstrakte arme. ›Don frelste mig liv,‹ siger Czenkusch. ›Hvordan reagerer man over for en fyr som det? Giver ham et brugt bjergbestigerreb til jul? Nej, man husker ham. Man husker ham altid‹‹ (Eric G. Anderson, ›The Vertical Wilderness‹, Private Practice, nov. 1979, s. 21; fremhævelse tilføjet)« (»The Grace and Mercy of Jesus Christ«, i Jesus Christ: Son of God, Savior, red. Paul H. Peterson, Gary L. Hatch og Laura D. Card, 2002, s. 48).
-
Hvorfor tror I, at bjergbestigeren følte, det ville være utilstrækkeligt at give sin redningsmand en materiel gave for at sige tak?
Bed eleverne om at læse 3 Nefi 18:1-7 for sig selv og se efter, hvad Frelseren bad nefitterne om at gøre for at mindes ham. (Du kan eventuelt foreslå, at eleverne markerer ordene erindring og erindre i 3 Nefi 18:7). Spørg, når de har fortalt om det, de har fundet frem til:
-
Hvordan hjælper deltagelse i nadveren os til at erindre Frelserens offer for os?
-
Hvad skulle nefitterne erindre, når de tog brødet ifølge 3 Nefi 18:7?
Giv eleverne tid til at se i 3 Nefi 11:14-15. Stil derpå følgende spørgsmål:
-
Hvorfor var erindring af Frelserens legeme særlig vigtigt for nefitterne?
-
Selvom I ikke har set sårene på Frelserens krop, som nefitterne gjorde, hvorfor er det så stadig vigtigt for jer at tage nadverbrødet til »erindring om« Frelserens legeme? (L&P 20:77).
-
Hvad kan I gøre for altid at huske Frelseren?
Skriv følgende sætning på tavlen: Når vi deltager i nadveren, vidner vi for Faderen om …
Bed eleverne om at læse 3 Nefi 18:8-11 for sig selv og se efter ord eller udtryk, som kan færdiggøre udtalelsen på tavlen. Bed et par elever om at fortælle, hvad de finder til. (Eleverne kan færdiggøre sætningen på følgende måde: Når vi deltager i nadveren, vidner for Faderen om, at vi altid vil erindre Jesus Kristus. Et andet svar kan blandt andet være: Når vi deltager i nadveren, vidner vi for Faderen om, at vi er villige til at gøre alt, Frelseren har befalet).
Brug nogle eller alle af følgende spørgsmål til at øge elevernes forståelse og påskønnelse af nadverens funktion som påmindelse om Frelseren:
-
Hvilke aspekter af Frelserens liv og tjenestegerning, kan vi mindes under nadveren? (Svarene kan bl.a. være hans død og sonoffer, hans fødsel, hans mirakler og belæringer, hans kærlige omsorg for andre og hans villighed til at gøre vor himmelske Faders vilje).
-
Selvom deltagelse i nadveren blot tager et øjeblik, så er virkningerne ved at forberede sig til deltagelse i denne ordinance evige. Hvad kan vi gøre for altid at erindre Frelseren, efter vi har deltaget i nadveren og resten af ugen?
-
Hvordan kan den alvor og opmærksomhed vi viser ved deltagelse i nadveren hjælpe os til at erindre Frelseren i ugens løb?
-
Hvilken betydning har nadveren, hvis vi glemmer at erindre ham?
-
Hvad lovede Frelseren ifølge 3 Nefi 18:7, 11 dem, som deltager i nadveren og erindrer ham? (Når vi deltager i nadveren og altid erindrer Frelseren, vil vi have hans Ånd hos os).
Bed en elev om at læse 3 Nefi 18:12-14 højt og bed en anden elev om at læse Helaman 5:12 højt. Bed resten af klassen om at følge med og tænke over forbindelsen mellem de to passager.
-
Hvordan kan regelmæssig deltagelse i nadveren hjælpe jer til at gøre Jesus Kristus til klippen, I bygger på?
For at hjælpe eleverne til at huske Jesus Kristus mere, så giv dem en opfordring til hver dag i den næste uge at skrive i deres skriftstudie- eller dagbog om, hvad de har gjort for at mindes Frelseren. Tilskynd dem til at overveje at skrive, hvilke tanker de gjorde sig under nadveren eller hvordan ihukommelse af Frelseren har påvirket deres tanker, ord og gerninger.
Følg op på eleverne de næste par lektioner for at opmuntre dem til at fortsætte med at skrive hver dag. I ugens løb kan du give dem nogle få minutter i begyndelsen af klassen til at skrive, hvad de gør for at mindes Frelseren.
3 Nefi 18:15-25
Jesus lærer nefitterne at bede til Faderen og at mødes ofte
Del eleverne op parvis. Bed hvert par om at læse 3 Nefi 18:15–21 sammen og se efter, hvad Frelseren lærte os om at modstå fristelse. Når de er færdige med at læse, så lad hvert par skrive en sætning, som opsummerer det, de synes, de lærer om at overvinde fristelse. Bed flere af dem om at fortælle, hvad de har skrevet. (Selv om eleverne måske bruger andre ord, bør de fremkomme med følgende sandhed: Hvis vi er årvågne og altid beder til Faderen, kan vi modstå Satans fristelser).
-
Hvad tror I, at ordet våge i 3 Nefi 18:18 betyder? (At være åndeligt på mærkerne, vågen og på vagt).
-
Hvorfor tror I, at det er væsentligt både at våge og bede for at modstå fristelse?
Påpeg at 3 Nefi 18:15, 20-21 er et mesterskriftsted. Du kan måske foreslå eleverne, at de markerer skriftstedet på en særlig måde, så de let kan finde dem.
-
Hvordan kan bøn hjælpe os til at våge og være på vagt over for Satans forsøg på at friste os?
Bed eleverne om at svare på et af følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog: (Du kan eventuelt skrive disse spørgsmål på tavlen eller læse dem op langsomt, så eleverne kan skrive dem ned).
-
Hvordan kan bøn hjælpe jer til at modstå Satans fristelse?
-
Hvad kan I gøre for at forbedre jeres personlige bønner?
-
Hvilke velsignelser har I set af at bede sammen med jeres familie?
-
Hvordan kan I hjælpe jeres familie til at holde regelmæssige og meningsfulde familiebønner?
Tillader tiden det, kan du overveje at bede nogle få af eleverne om at fortælle klassen, hvad de har skrevet.
Bed eleverne om at tænke på nogen, som de kan hjælpe med at komme nærmere på Frelseren. Skriv følgende princip på tavlen og tilskynd eleverne til at skrive det ned: Når vi tjener andre, kan vi hjælpe dem til at komme Kristus nærmere. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 18:22-24 for sig selv.
-
Hvad beder Frelseren os om at gøre for at hjælpe andre med at komme til ham? (Vi bør ikke vise nogen væk fra vore kirkemøder, og vi bør bede for dem).
-
Frelseren sagde, at han er det lys, vi bør holde frem for verden. Hvordan kan vi hver især leve, så vi holder Frelserens lys frem for verden?
Læs følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolvs Apostles Kvorum: Bed eleverne om at lytte efter, hvad ældste Hales sagde, der ville ske, hvis vi lever retskaffent.
»Ville det ikke glæde Jesus, hvis vi kunne lade vores lys skinne, så dem der følger os, ville følge Frelseren? Der er nogle af dem, der søger lyset, som med glæde vil gå gennem dåbens port og ind på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv (se 2 Nefi 31). Vil I være det lys, der fører dem sikkert i havn?« (»That Ye May Be the Children of Light«, foredrag på Brigham Young University, 3. nov. 1996, s. 8, speeches.byu.edu).
-
Hvilke tanker får I, når I overvejer spørgsmålet: »Ville det ikke glæde Jesus, hvis vi kunne lade vores lys skinne, så dem der følger os, ville følge Frelseren?«
Forklar at det at bede for andre, indbyde dem til Kirkens møder og vise et kristuslignende eksempel alle er måder at tjene andre på. Bed nogle få elever om at fortælle om en oplevelse, de har haft, hvor det lys, de viste, hjalp andre til at komme til Frelseren.
3 Nefi 18:26-39
Frelseren belærer sine disciple om at indlemme alle i fællesskabet
Sammenfat 3 Nefi 18:26-39 ved at forklare, at da Frelseren havde talt til folkemængden, vendte han sig til de tolv disciple, som han havde udvalgt, og fortalte dem, hvordan de skulle lede og ordne Kirkens anliggender. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 18:32 for sig selv og se efter, hvordan vi bør behandler menneske, som er faldet fra troen.
-
Hvorfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at tjene mennesker, som er faldet fra troen?
Overvej at fortælle om en oplevelse, du har haft, hvor du hjalp et af Guds børn og hjalp den person med at komme til Kristus.
Mesterskriftsted –3 Nefi 18:15, 20-21
Bemærk: På grund af lektionens længde, kan det være at du vil indlede næste lektion med følgende mesterskriftstedsaktivitet. Aktiviteten kan også bruges i en fremtidig lektion, hvor du har mere tid til at gennemgå mesterskriftstederne.
Brug nogen tid på at hjælpe eleverne til at huske 3 Nefi 18:15, 20-21 udenad. Skriv alle tre vers på tavlen og lad eleverne øve sig ved at sige dem højt. Begynd at slette nogle forskellige dele af versene, når eleverne har læst alle versene et par gange, samtidig med at eleverne fortsætter med at recitere hele passagen. Gentag processen indtil alle ordene er blevet slettet fra tavlen.
Kommentar og baggrundsinformation
3 Nefi 18:15. Bed altid
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvad det betyder altid at bede:
»Vores aftenbøn bygger videre på og er en fortsættelse af vores morgenbøn. Og vores aftenbøn er også en forberedelse til en meningsfuld morgenbøn.
Morgen- og aftenbønner – og alle bønnerne ind i mellem – er ikke usammenhængende, adskilte begivenheder. De er snarere forbundet med hinanden hver dag og hen over dage, uger, måneder, ja endog år. På denne måde opfylder vi til dels skriftens formaning om altid at bede (Luk 21:36; 3 Ne 18:15, 18; L&P 31:12). Sådanne meningsfyldte bønner er afgørende for at opnå de største velsignelser, som Gud har beredt til sine trofaste børn« (se »Bed altid«, Liahona, nov. 2008, s. 42).
3 Nefi 18:21. Bed i jeres familie
Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab talte om kraften i familiebøn:
»Familiebøn har en stærk og styrkende indflydelse. I den mørke tid under anden verdenskrig faldt en 500 pund tung bombe uden for bror Pateys lille hjem, en ung far i Liverpool i England, men bomben gik ikke af. Hans hustru var død, så han opdrog selv sine fem børn. På dette meget skræmmende tidspunkt samlede han dem til familiebøn. De ›bad allesammen … inderligt, og da de var færdige med at bede, sagde børnene: ›Far, vi vil være i sikkerhed. Vores hjem vil være sikkert i nat.‹
Og forestil jer det: Så gik de i seng med denne frygtindgydende bombe lige uden for deres dør, halvt nede i jorden. Hvis den var eksploderet, ville den nok have ødelagt 40-50 huse og dræbt 200-300 mennesker …
Næste morgen … blev hele kvarteret evakueret i to døgn, og bomben blev endelig fjernet …
På vej tilbage spurgte bror Patey lederen af bomberydningsholdet: ›Nå, hvad fandt I så?‹
›Hr. Patey, vi kom hen til bomben uden for jeres dør og så, at den kunne eksplodere når som helst. Der var ikke noget i vejen med den. Vi forstår ikke, hvorfor den ikke eksploderede‹« (Andre K. Anastasiou, i Conference Report, okt. 1946, s. 26). Der sker mirakler, når familier beder sammen« (»Bønnens livline«, Liahona, juli 2002, s. 68).