Lektion 135
3 Nefi 29-30
Indledning
Da Mormon afsluttede sin beretning om Frelserens besøg hos nefitterne, forklarede han, at fremkomsten af Mormons Bog ville være et tegn på, at Herren opfyldte sin pagt med Israels hus. Han advarede også om, at de, som afviser Guds værk, vil blive genstand for Guds dom. Sluttelig nedfældede han Frelserens invitation til alle mennesker om at omvende sig og blive talt blandt Israels hus.
Forslag til undervisningen
3 Nefi 29
Mormon vidner om, at Herren opfylder sin pagt om at samle Israels hus i de sidste dage
Tegn følgende oversigt på tavlen inden klassen (eller forbered den som uddelingsark til eleverne):
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indled lektionen med at bede eleverne om at sammensætte ordene i den første kolonne i oversigten med den korrekte definition i den anden kolonne (rigtige svar: 1-c, 2-a, 3-e, 4-b, 5-d). Når eleverne fremkommer med deres svar, så sørg for at de forstår alle definitionerne. Det kan du gøre ved at lade dem forklare definitionerne med deres egne ord eller ved at bruge hvert ord eller udtryk i en sætning. Informer eleverne om, at disse definitioner vil hjælpe dem til bedre at forstå 3 Nefi 29-30.
Forklar, at efter Mormon havde skrevet om Frelserens besøg hos nefitterne, profeterede han om opfyldelsen af Herrens løfter i de sidste dage. Spørg eleverne, om de nogensinde har oplevet, at et guddommeligt løfte er blevet opfyldt, uanset om det er givet gennem skrifterne, af en profet, gennem Helligånden eller en præstedømmevelsignelse. Lad nogle få elever fortælle om deres oplevelser, men mind dem om, at de ikke skal fortælle om oplevelser, der er for personlige eller private.
-
Hvorfor tror I, at nogle mennesker tvivler på, at Gud vil holde sine løfter?
-
Hvordan kan I vide, at Gud holder, hvad han lover?
Skriv ordene Når og Da på tavlen. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 29:1-3 for sig selv og se efter ordene på tavlen. Forklar, at de ord kan hjælpe dem til at finde frem til en begivenhed, der viser, hvordan Herren holder sine løfter til Israels hus i de sidste dage. (Det kan være en hjælp at forklare, at ordene »disse ord« i 3 Nefi 29:1 refererer til Mormons Bog).
-
Hvordan vil I opsummere profetien i disse vers? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: Fremkomsten af Mormons Bog er et tegn på, at Herren holder sin pagt om at indsamle Israel i de sidste dage. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at markere denne sandhed ud for kapitelresumeet i 3 Ne 29).
Bed eleverne om at række deres Mormons Bog i vejret. Forklar, at de sidder med opfyldelsen af Mormons profeti i hænderne og at de kan være sikre på, at Herren forbereder sit folk på sit komme. Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Mormons Bog er et håndgribeligt tegn på, at Herren har påbegyndt indsamlingen af sine pagtsbørn i Israel …
Herren har sandelig ikke glemt dem! Han har velsignet os og andre verden over med Mormons Bog … Den hjælper os til at indgå pagter med Gud. Den hjælper os til at erindre ham og lære hans elskede Søn at kende. Den er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus« (»Pagter«, Liahona, nov. 2011, s. 88).
-
Hvordan er det faktum, at vi har Mormons Bog, et vidnesbyrd om, at Gud holder sine løfter?
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvorfor interesserer sidste dages hellige sig for Herrens pagt med Israels hus? Bed eleverne om at lytte efter svaret på det spørgsmål, mens du læser følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson op, hvor han opremser de løfter, som er en del af Herrens pagt med sit folk. (Du kan eventuelt sørge for en kopi af denne udtalelse til hver enkelt elev).
»Den pagt, Gud indgik med Abraham og senere fornyede med Isak og Jakob … indeholder adskillige løfter, bl.a.:
-
Jesus Kristus ville blive født gennem Abrahams slægt.
-
Abrahams efterkommere ville blive utallige og berettigede til evig formering og desuden have retten til at bære præstedømmet.
-
Abraham skulle blive fader til mange folkeslag.
-
Visse lande skulle være arveland for hans efterkommere.
-
Alle jordens folk ville blive velsignet gennem hans sæd.
-
Og den pagt skulle vare for evigt – ja, gennem ›tusind slægtled‹.
Nogle af disse løfter er blevet opfyldt, andre afventes stadig …
Nogle af os er bogstaveligt Abrahams efterkommere, andre er indlemmet i hans slægt gennem adoption. Herren gør ikke forskel. Sammen modtager vi de lovede velsignelser, hvis vi søger Herren og adlyder hans bud …
Brigham Young sagde: ›Alle sidste dages hellige indgår den nye og evige pagt, når de bliver medlem af Kirken‹« (»Pagter«, Liahona, nov. 2011, s. 87-88; citat fra Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 62).
-
Hvordan vil I besvare spørgsmålet på tavlen ud fra det, I har lært af ældste Nelsons udtalelse? (Eleverne fremkommer sikkert med forskellige svar, men sørg for, at de identificerer følgende sandhed: Sidste dages hellige er en del af Herrens pagtsfolk, og vi bærer ansvaret for at velsigne alle nationer).
-
Hvordan stræber sidste dages hellige efter at velsigne alle jordens nationer?
-
Hvilken rolle spiller Mormons Bog i disse bestræbelser?
Henvis til ordene lader hånt om og ve i den indledende aktivitet. Forklar, at Mormon vidste, at der i de sidste dage ville være nogle, som lod hånt om Mormons Bog og andre tegn på opfyldelsen af Herrens pagt med sit folk. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 29:4-9 for sig selv og se efter, hvad der vil ske med dem, som lader hånt om Frelseren og hans gerninger. Når eleverne har forklaret, hvad de har fundet frem til, kan du eventuelt foreslå, at de skriver følgende sandhed i deres skrifter: Sorg vil ramme dem, som forkaster Jesus Kristus og hans gerninger.
-
Hvorfor er sorg en naturlig følge af at lade hånt om Frelseren og hans gerninger?
-
Hvordan kan I svare nogen, som siger, at Herren ikke taler til mennesker eller udfører mirakler?
-
Hvordan kan vi blive bedre til at anerkende og påskønne Herren og hans gerninger i vores liv?
3 Nefi 30
Herren formaner ikke-jøderne til at omvende sig og komme til ham
Henvis til ordet ikke-jøder fra den foregående aktivitet. Informer eleverne om, at Mormon i 3 Nefi 30 opfyldte en befaling fra Herren om at optegne en særlig opfordring til ikke-jøderne, eller mennesker uden evangeliet, fra Jesus Kristus. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 30:1-2 for sig selv og se, hvor mange opfordringer til ikke-jøderne, de kan finde. Spørg, når de har fundet det:
-
Hvilken af disse opfordringer, synes I, kan opsummere alle de andre? (Opfordringen til at komme til Kristus omfatter omvendelse, dåb, og modtagelse af Helligånden og at blive regnet blandt Herrens folk).
-
Hvilke velsignelser lover Jesus Kristus ikke-jøderne, hvis de kommer til ham? (Syndsforladelse, at blive fyldt af Helligånden og blive regnet blandt hans folk).
-
Hvorfor er det en velsignelse at blive regnet blandt Herrens folk?
Skriv følgende princip på tavlen: Dersom vi kommer til Kristus, vil vi blive regnet blandt hans folk. Forklar, at selvom 3 Nefi 30:2 er henvendt til mennesker, som ikke er medlem af Kirken, kan vi bruge Jesu Kristi opfordring til at måle vores egen indsats for at holde de pagter, vi har indgået med Gud. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, der følger af at holde vore pagter og Herrens befalinger.
Gennemgang af 3 Nefi
Brug noget tid på at hjælpe eleverne med at opsummere 3 Nefi. Bed dem om at tænke over, hvad de har lært af denne bog både i seminar og deres personlige studium. Bed dem om nødvendigt lige hurtigt at skimme kapitelresumeerne i 3 Nefi igennem for at friske hukommelsen op. Når de har haft tid nok, beder du flere elever om at fortælle om noget fra 3 Nefi, der har inspireret dem eller hjulpet dem til at få større tro på Jesus Kristus.