Lektion 154

Moroni 6

Indledning

Da Moroni nærmede sig afslutningen af sine skrivelser på pladerne, forklarede han nogle betingelser for personer, der ville døbes ind i Kirken. Han skitserede derpå kirkemedlemmernes ansvar for at tage vare på hinanden. Han forklarede også formålet med Kirkens møder og understregede behovet for, at kirkemøder ledes ved Helligåndens påvirkning.

Forslag til undervisningen

Moroni 6:1-3

Moroni fremsætter dåbskravene

Bed eleverne om at forestille sig, at de har en syvårig søster eller bror, der bliver 8 om et par måneder. Bed dem også om at forestille sig, at deres forældre har bedt dem om at give en familieaftenslektion om, hvordan man forbereder sig til dåb. Lad et par elever fortælle, hvad de ville undervise om for at hjælpe deres yngre bror eller søster til at forberede sig til dåb.

Forklar, at Moroni 6 indeholder Moronis beskrivelse af dåbskravene. Bed eleverne om at læse Mormon 6:1-3 for sig selv og finde dåbskravene. Lad derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Overvej at stille følgende spørgsmål:

• Hvad tror I, det vil sige, at de, der ønsker at blive døbt, skal frembringe »frugt, som [viser], at de [er] værdige dertil«? (De skal leve i lydighed mod Guds befalinger og vise, at de er beredte til at indgå og holde dåbspagten).

• Hvorfor tror I, det er vigtigt for en person at have »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«, før dåben? (Forklar eventuelt, at udtrykket »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« beskriver en persons ydmyghed og villighed til at omvende sig og følge Herrens befalinger).

Lad en elev læse Mormon 6:3 højt, og bed klassen om at finde frem til, hvilke pagter vi indgår ved dåben. Eleverne bør finde frem til følgende sandhed: Ved dåben indgår vi pagt om at påtage os Jesu Kristi navn og tjene ham til enden. (Bed eventuelt eleverne om at genkalde sig, hvad de har lært i de foregående lektioner om, hvad det vil sige at påtage sig Jesu Kristi navn).

• Hvorfor har en person, der ønsker at blive døbt, ifølge jeres erfaring brug for en beslutning om at tjene Jesus Kristus til enden?

• Hvad har I gjort for at bevare og styrke jeres beslutning om at tjene Herren?

Moroni 6:4

Moroni forklarer, hvordan man tager vare på og nærer medlemmer af Kirken åndeligt

Fortæl eleverne, at Moroni efter at have beskrevet dåbskravene forklarede, hvad der på hans tid blev gjort for at hjælpe nydøbte til at forblive trofaste mod deres pagter. Bed eleverne om at læse Moroni 6:4 for sig selv og finde det, Kirkens medlemmer gjorde for at hjælpe nyomvendte. Bed eleverne om at fortælle, hvad de finder frem til. Skriv deres svar på tavlen.

Bed eleverne om at sammenfatte det, vi lærer af Moroni 6:4 om vores ansvar over for andre kirkemedlemmer, især nye medlemmer. (Elevernes svar kan være som følger: Vi har ansvar for at huske andre kirkemedlemmer og at nære dem åndeligt med Guds ord. De kan også sige, at vi bør hjælpe hinanden til bestandig at være opmærksomme på bøn, og at vi bør hjælpe hinanden til at stole på Frelseren og hans forsoning).

• Hvordan kan vi opfylde vores ansvar om at huske hinanden?

• Hvordan nærer vi hinanden med »Guds gode ord«?

• Hvilke velsignelser får vi ved at blive næret af Guds gode ord?

Læs følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:

Ældste Jeffrey R. Holland

»De fleste kommer ikke i Kirke for blot at få nogle nye facts om evangeliet eller for at se gamle venner, selv om alt dette er vigtigt. De kommer for at søge åndelige oplevelser. De ønsker fred. De ønsker at få deres tro befæstet og deres håb fornyet. De ønsker kort sagt at ›få næring gennem Guds gode ord‹ og blive styrket ved hjælp af himlens kræfter. De af os, som er kaldet til at tale eller undervise eller lede, har en forpligtelse til at sørge for dette, så godt som vi overhovedet kan« (»En lærer, der er kommet fra Gud«, Stjernen, juli 1998, s. 27).

Bed eleverne om at huske at nære de mennesker åndeligt, der yder eller har ydet en indsats. Spørg dem, om de fx nogensinde har tænkt på alle de mennesker, der har bedt for dem, forberedt lektioner til dem, opmuntret dem til aktivitet i Kirken og hjulpet dem gennem udfordringer, de har haft. Bed et par elever om at fortælle, hvordan de er blevet velsignet, fordi nogen har husket dem og næret dem ved Guds gode ord. Overvej at give eleverne tid til at skrive et brev for at takke en person, hvis indsats har hjulpet dem.

Bed eleverne om at overveje nogle bestemte personer, som Herren kunne ønske, de husker eller nærer. Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive, hvad de kan gøre for bedre at opfylde det ansvar, de har over for andre medlemmer af Kirken. Motiver dem især til at være opmærksomme på nye medlemmers behov.

Moroni 6:5-9

Moroni beskriver formålet med kirkemøder, og hvordan de skal ledes

Bed eleverne om at forestille sig, at de hver især er forældre til en ung mand eller pige, der i de seneste par uger har sagt, at han eller hun ikke vil gå i kirke, fordi det virker så meningsløst og kedeligt. Lad eleverne overveje, hvad de kan sige for at opmuntre teenageren til at gå i kirke, og hvordan de kan hjælpe ham eller hende til at forstå de rette årsager til at gå regelmæssigt i kirke.

Skriv følgende ufuldstændige sætning på tavlen:

Vi skal som kirkemedlemmer ofte mødes for at …

Bed en elev om at læse Moroni 6:5-6 højt. Bed klassen om at følge med og finde ud af, hvordan de kan færdiggøre sætningen på tavlen. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, skriver du deres svar på tavlen. Deres svar kan omfatte følgende sandheder:

Vi skal som kirkemedlemmer ofte mødes for at faste og bede.

Vi skal som kirkemedlemmer ofte mødes for at styrke hinanden åndeligt.

Vi skal som kirkemedlemmer ofte mødes for at nyde nadveren til ihukommelse af Jesus Kristus.

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum læste noget af et brev fra en ven, der lærte at finde glæde ved at gå i kirke:

Ældste Dallin H. Oaks

»For mange år siden ændrede jeg holdning til at gå i kirke. Jeg går ikke længere i kirke for min egen skyld, men for at tænke på andre. Jeg hilser bevidst på personer, der sidder alene, byder gæster velkommen … melder mig frivilligt til en opgave …

Jeg går kort sagt i kirke hver uge i den hensigt at være aktiv, ikke passiv, og udgøre en positiv forskel i andres tilværelse. Derfor er min deltagelse i kirkemøder en langt større fornøjelse og mere tilfredsstillende« (citeret i »Uselvisk tjeneste«, Liahona, maj 2009, s. 96).

Når du tænker på dine elevers behov, kan du overveje at stille nogle af eller alle følgende spørgsmål for at hjælpe dem til at analysere og anvende de principper, de fandt frem til i Moroni 6:5-6:

• Hvilke erfaringer har I gjort jer om betydningen af at faste og bede sammen med andre medlemmer i jeres menighed?

• Hvad tror I, der menes med, at vi skal »tale, den ene med den anden, om [vor] sjæls velfærd«? (Moro 6:5). Hvordan gør vi det i kirken?

• Hvordan kan vores oplevelse i kirken blive påvirket, hvis vi deltager med ønsket om at styrke andre åndeligt?

• Hvad kan vi huske om Frelseren, når vi nyder nadveren? Hvordan kan deltagelse i nadveren få os til at huske ham ugen igennem?

• Hvordan kan det hjælpe os til at »holde [os] på den rette vej« at gå i kirke med de formål, vi har drøftet? (Moro 6:4). Hvad kan I gøre for at opmuntre andre unge til at komme til kirkemøderne?

Læs følgende udtalelse af præsident Joseph Fielding Smith højt:

Præsident Joseph Fielding Smith

»Der er ikke plads i Zion til den, der overlagt synder. Der er plads til den angrende synder, til det menneske, der vender sig væk fra synd og søger det evige liv og evangeliets lys« (i Conference Report, apr. 1915, s. 120).

Lad derpå eleverne læse Moroni 6:7-8 for sig selv og finde det, som kirkeledere på Moronis tid var »omhyggelige med at sikre«. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært. Forklar eventuelt, at udtrykket »slettet« henviser til udelukkelse. Hvis kirkemedlemmer begår alvorlig synd og ikke omvender sig, kan de blive udelukket eller miste deres medlemskab i Kirken og velsignelserne ved deres pagter.

• Hvad er noget af det, som kirkeledere i dag gør for, at vi skal undgå ugudelighed?

• Hvilke løfter får vi ifølge Moroni 6:8, hvis vi oprigtigt omvender os fra vore synder? (Så ofte som vi omvender os og søger tilgivelse med oprigtig hensigt, bliver vi tilgivet).

Bed eleverne om at overveje de muligheder, de har, for at mærke Helligånden under de almindelige kirkemøder om søndagen (fx under en bøn, nadveren, mens medlemmerne holder tale eller underviser, når der synges salmer, eller når man overvejer et skriftsted under en lektion). Bed en elev om at læse Moroni 6:9 højt. Bed klassen om at følge med og finde den rolle, som Helligånden bør have ved vore møder.

• Hvilken sandhed lærer vi i Moroni 6:9 om, hvordan kirkemøder bør ledes? (Kirkemøder bør ledes ved Helligåndens kraft).

• Hvornår har I mærket, at et kirkemøde blev ledt ved Helligåndens kraft?

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan denne sandhed gælder for alle aspekter af vore kirkemøder ved at bede dem om at sætte sig i den enkeltes sted i følgende situationer. (Skriv eventuelt disse på tavlen, inden klassen begynder, eller forbered dem på et uddelingsark). Bed eleverne om at forklare, hvordan det princip, de fandt frem til i Moroni 6:9, kan anvendes i en af disse situationer.

1. Du er blevet bedt om at holde en tale ved nadvermødet om Jesu Kristi forsoning.

2. Du er blevet bedt om at planlægge et musikstykke til et kommende nadvermøde.

3. Du sidder til et vidnesbyrdmøde og føler dig tilskyndet til at bære dit vidnesbyrd, men du ved ikke rigtig, hvad du skal sige.

Mind eleverne om, at du tidligere i lektionen bad dem om at tænke over, hvad forældre kunne sige for at opmuntre en ung mand eller pige til at tage i kirke. Afslut lektion ved at spørge eleverne, hvad de har tænkt på at sige. Bær derpå dit vidnesbyrd om velsignelserne ved at gå i kirke samt alle andre principper, I har talt om i dag.

Kommentar og baggrundsinformation

Moroni 6:2. »Et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd?«

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad det vil sige at tilbyde Herren et sønderknust hjerte og en angergiven ånd:

»Når I søger omvendelsens velsignelse, kan I tilbyde jeres sønderknuste eller angergivne hjerte, og jeres angerfulde eller lydige ånd til Herren som en gave. Det er i virkeligheden jer selv, der er gaven – det som I er, og det som I er ved at blive« (se »Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 12).

Moroni 6:4. »Renset ved Helligåndens kraft«

Vi modtager den helliggørende kraft i Frelserens forsoning ved Helligåndens ledsagelse (se 3 Ne 27:19-20; Moro 6:4). Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

»Synderne tilgives ikke i dåbens vande, som vi siger, når vi taler billedligt, men når vi modtager Helligånden. Det er Guds Helligånd, der sletter kødelighed og bringer os ind i en tilstand af retskaffenhed. Vi bliver rene, når vi modtager Helligåndens fællesskab og følgeskab. Da er det, at synd, snavs og ondskab bliver brændt ud af vores sjæl som ved ild. Helligåndens dåb er dåben ved ild« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 290; se også s. 239).

Moroni 6:4. Vores pligt til at nære hinanden

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har fortalt om følgende oplevelse:

»Jeg har set mange hyrder, som giver deres flokke næring. En var præsident for diakonernes kvorum. Et af hans kvorumsmedlemmer boede i nærheden af mit hjem. Denne nabodreng havde aldrig overværet et kvorumsmøde eller gjort noget sammen med medlemmerne i sit kvorum. Hans stedfar var ikke medlem, og hans mor kom ikke i kirken.

Præsidentskabet i hans kvorum sad en søndag morgen i råd … Under deres præsidentskabsmøde huskede disse 13-årige hyrder den dreng, som aldrig kom. De talte om, hvor meget han havde brug for det, som de modtog. Præsidenten gav sin rådgiver til opgave at gå ud efter det vildfarne får.

Jeg kendte rådgiveren og vidste, at han var genert, og jeg vidste, hvor vanskelig opgaven var, så jeg betragtede gennem mit vindue med undren denne rådgiver traske forbi mit hus, følge vejen hen til huset, hvor drengen, der aldrig kom i kirke, boede. Hyrden havde hænderne begravet i lommerne. Han stirrede ned i jorden. Han gik langsomt, som når man ikke er sikker på, om man ønsker at komme derhen, hvor man skal. Efter ca. 20 minutter kom han tilbage ad vejen med den vildfarne diakon gående ved sin side. Det gentog sig flere søndage. Så flyttede drengen, som havde været tabt og nu var fundet.

… Mange år efter overværede jeg en stavskonference et helt kontinent fra, hvor dette præsidentskab havde siddet i råd. En gråhåret mand kom hen til mig og sagde stille: ›Mit barnebarn boede i din menighed for mange år siden.‹ Bevæget fortalte han mig om den drengs liv. Og så spurgte han mig, om jeg kunne finde den diakon, som langsomt gik hen ad vejen. Og manden spurgte, om jeg kunne takke ham og fortælle ham, at hans barnebarn, som nu var en voksen mand, stadig huskede det« (»›Våg sammen med mig‹«, Liahona, juli 2001, s. 45).

Moroni 6:4. Styrk de nyomvendte

Præsident Gordon B. Hinckley opmuntrede alle kirkemedlemmer, herunder de unge, til at nære og styrke dem, der tilsluttede sig Kirken:

»Det er ikke let at blive medlem af denne kirke. I de fleste tilfælde indebærer det at aflægge gamle vaner, forlade gamle venner og bekendte og træde ind i et nyt samfund, som er anderledes og noget krævende.

Med det stadig stigende antal nyomvendte må vi gøre en stadig større og væsentlig indsats for at hjælpe dem, når de finder vej. Hver eneste har brug for tre ting – en ven, et ansvar og at ›få næring ved Guds gode ord‹ (Moro 6:4). Det er vores pligt og mulighed at sørge for dette …

Dette er en opgave for alle. Det er en opgave for hjemmelærere og besøgslærere. Det er en opgave for biskoprådet, for præstedømmets kvorummer, for Hjælpeforeningen, for de unge mænd og unge piger, ja, selv for Primary.

Jeg overværede et faste- og vidnesbyrdmøde sidste søndag. En 15- eller 16-årig dreng stod foran forsamlingen og sagde, at han havde besluttet sig for at blive døbt.

Derpå gik drengene i lærernes kvorum en efter en hen til mikrofonen for at give udtryk for deres kærlighed til ham for at fortælle ham, at han gjorde det rigtige og forsikre ham om, at de ville slutte op om ham og hjælpe ham. Det var vidunderligt at høre disse unge mænd tale opmuntrende og påskønnende om deres ven« (»Nyomvendte og unge mænd«, Stjernen, juli 1997, s. 46, 47).