Lektion 20
1 Nefi 19
Indledning
I dette kapitel forklarer Nefi, at nogle mennesker ikke ærede Israels Gud, Jesus Kristus. I overført betydning ville de trampe Jesus Kristus under fode ved at regne ham for intet og nægte at give agt på hans råd. Nefi fortalte også om de gamle profeter, der forudsagde, at de mennesker, der var ansvarlige for at plage og korsfæste Frelseren, tillige med deres efterkommere ville blive spredt og prøvet indtil de vender deres hjerte til Herren. Til den tid vil Herren »erindre de pagter, som han sluttede med deres fædre« (se 1 Ne 19:15). Nefi forklarede også, at han skrev disse ting for at overtale sit folk til at ihukomme Herren og fatte tro på ham. Han belærte også sit folk om at anvende skriften på sig selv for at hjælpe dem til at tro på Herren.
Forslag til undervisningen
1 Nefi 19:1-19
Nefi nedskriver profetier om Jesus Kristus for at hjælpe folket til at mindes deres Forløser
Hold en Mormons Bog op for klassen. Sammenfat 1 Nefi 19:1-4 ved at forklare, at Nefi fik befaling om at tilvirke to sæt plader – et sæt til at nedfælde den hellige (religiøse) historie på og det andet til sit folks verdslige historie. Bed en elev om at læse 1 Nefi 19:3, 5-6 højt. Bed resten af klassen om at lægge mærke til, hvad Nefi sagde om de »hellige« ting.
-
Hvilken årsag angiver Nefi for at føre en optegnelse over det, der er helligt?
Bed en elev om at læse 1 Nefi 19:7 højt. Inden vedkommende læser op så forklar, at udtrykket »Israels Gud« i dette vers anvendes om Jesus Kristus.
-
Efter Nefi havde sagt, at han kun ville skrive om det, der var helligt, hvad begyndte han så at skrive om?
-
Hvordan ville nogle mennesker ifølge 1 Nefi 19:7 træde Frelseren under fode eller »regne ham for intet«?
-
Hvordan kan det at nægte at give agt på Herrens ord sammenlignes med at regne ham for intet eller træde ham under fode?
Bed en elev om at læse 1 Nefi 19:8-10 højt. Bed klassen om at lægge mærke til måder, der viser, at de ikke regnede Frelseren for noget under hans jordiske tjenestegerning. (Du kan foreslå, at de understreger de udtryk).
-
På hvilke måder viste folk, at de ikke regnede Frelserens for noget under hans jordiske tjenestegerning?
-
Hvilke detaljer i disse vers viser, at Frelseren regner os for noget? (Eleverne bør forstå, at Frelseren udholdt alt det, han gjorde, »på grund af sin kærlige godhed og sin langmodighed med menneskenes børn«).
-
Hvilke følelser har I for Frelseren, når I tænker over disse vers?
Bed en elev om at læse 1 Nefi 19:13-14 op og lad samtidig klassen lægge mærke til, hvad profeten Zenos sagde om årsagen til, at de (og deres efterkommere), der korsfæstede Frelseren, ville blive »hadet blandt alle folkeslag«.
-
Hvilke årsager gav Zenos til, at de mennesker, der korsfæstede Frelseren, ville blive »hadet af alle folkeslag«?
Skriv følgende udtalelse på tavlen: De vender hjertet bort.
-
Hvad tror I, det betyder at vende hjertet bort fra Herren?
Når eleverne har svaret, så fortæl klassen, at du gerne vil bede nogle elever om at hjælpe med at vise, hvordan dette udtryk gælder os i dag. Bed flere elever om at komme op til tavlen. Bed hver af dem om at skrive et eksempel på en handling, som kunne indikere, at et menneske har vendt hjertet bort fra Herren. Bed dem derefter om at forklare, hvad nogle af konsekvenserne kan være, hvis man vender hjertet bort på den måde, de har beskrevet. (En elev kan fx skrive holde op med at studere skriften og forklarer så, at en af konsekvenserne ved denne handling er en mindsket evne til at modtage åbenbaring).
Når eleverne har forklaret deres eksempler, så fortæl klassen, at uanset årsagen til, at vi måske har vendt hjertet bort fra Herren, kan vi vælge at rette det mod ham igen. Bed eleverne om at læse 1 Nefi 19:14-17 for sig selv og finde Herrens løfter til dem, der vender hjertet tilbage til ham.
-
Hvornår spredte Herren Israel? (Da de vendte hjertet bort fra ham).
-
Hvornår lader Herren Israel indsamle igen? (Når de vender hjertet til ham).
-
Hvad sagde Herren, at han ville gøre for dem, der ikke længere vender hjertet bort fra ham?
-
Hvad tror I, det betyder, at Herren vil erindre disse mennesker og de pagter, som han indgik med deres fædre?
Hjælp eleverne til at forstå, at Herren ikke har glemt disse folk. De har levet på en sådan måde, at han ikke kunne udrække alle evangeliets velsignelser til dem. Efterhånden som deres efterkommere vender hjertet til ham, lover Herren at erindre dem, indsamle dem i hans kirke og lade dem nyde alle evangeliets velsignelser.
-
Hvad tror I løfterne i vers 15-17 betyder for os? (En ting, der bør stå klart af denne drøftelse er, at når vi vender vores hjerte til Herren, vil han ære de pagter, vi har indgået med ham.
Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål og besvare dem i deres skriftstudiebog. (Du kan eventuelt skrive spørgsmålene på tavlen).
-
Hvilken type handlinger viser, at I og jeres familie har hjertet vendt mod Herren?
-
Hvornår har den slags handlinger hjulpet jer eller jeres familie til at modtage Herrens velsignelser?
Overvej at bede et par elever om at fortælle klassen om deres svar. Mind eleverne om, at de ikke behøver at fortælle om oplevelser, der er for personlige eller private.
Forklar kort, at Nefis optegnelser er tilsigtet medlemmer af Israels hus – også os. Bed en elev om at læse 1 Nefi 19:18-19 højt og bed klassen om at finde frem til, hvad det var, at Nefi ønskede at overtale os til. Bær vidnesbyrd om, at når vi erindrer Herren og vender hjertet mod ham, så skænker han os velsignelserne ved hans evangelium.
1 Nefi 19:20-24
Nefi forklarede, hvorfor han anvendte gamle skrifter til at undervise sit folk
Læs følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab, som er tilpasset fra en tale til lærere i Kirkens Uddannelsessystem:
»Jeg giver jer følgende løfte med hensyn til jeres læsning af Mormons Bog: I bliver draget af den, når I forstår, at Herren i denne bog har lagt sit budskab til jer. Det vidste Nefi, Mormon og Moroni, og de, som samlede den, har lagt budskaber i den til jer. Jeg håber, at I er overbeviste om, at bogen er skrevet til jeres elever. Den rummer enkle, direkte budskaber til dem, som forklarer dem, hvordan de kan forandre sig. Det er det, bogen handler om. Den er et vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og om forsoningen og om, hvordan den får virkning i deres liv. I får mulighed for at føle den forandring, som er resultatet af forsoningens kraft, når I studerer denne bog« (Henry B. Eyring, »Mormons Bog ændrer vores liv«, Liahona, feb. 2004, s. 15).
-
Hvordan kan det hjælpe jer i jeres studium af Mormons Bog at vide, at Nefi, Mormon og Moroni havde jer i tankerne, da de skrev deres budskaber?
Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson:
»Mormons Bog er skrevet for os i vor tid. Gud er bogens forfatter. Det er en beretning om et faldent folk, samlet af inspirerede mænd til velsignelse for os i dag. Disse mennesker fik aldrig bogen at se; den var beregnet for os. Mormon, den fordums profet, efter hvem bogen er opkaldt, forkortede århundreders optegnelser. Gud, som kender enden fra begyndelsen, fortalte ham, hvad han skulle tage med i denne forkortelse, som vi ville have brug for i vore dage« (»Mormons Bog er Guds ord«, Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 43).
»Hvis nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, hvilken måde vi bør studere Mormons Bog på? Vi må hele tiden spørge os selv: ›Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af det her, der kan hjælpe mig i mit liv i disse dage?‹« (»Mormons Bog, vor religions slutsten« Stjernen, jan. 1987, s. 4).
Bed klassen om at læse 1 Nefi 19:22−23 hver for sig og lægge mærke til Nefis beskrivelse af, hvordan han hjalp sine brødre til selv at finde svar i skriften.
-
Hvad var det Nefi forventede at opnå ved at anvende skrifterne på sig selv og sit folk?
-
Hvad betyder ordene til gavn? (Gode, fordel og nytte).
Forbered følgende oversigt som uddelingsark eller vis det på tavlen og lad eleverne skrive det af i deres skriftstudiebog.
Vi anvender skrifterne på os selv |
Anvendelse af sandheder fra skriften | ||
---|---|---|---|
Hvilken situation er det, der beskrives i disse skriftsteder? |
I hvilken situation befinder jeg mig i eller verden omkring mig? |
Hvilken sandhed eller budskab belæres der om i dette skriftsted? |
Hvordan kan jeg handle på den sandhed eller det budskab i min situation? |
At anvende skriften på os selv betyder, at vi sammenligner en situation i skriften med en situation fra vores eget liv eller fra verden omkring os. Genkendelse af ligheder mellem situationer i skriften og i vores eget liv hjælper os til at finde og anvende sandhederne fra skriften. De selvsamme sandheder, som er anvendt af mennesker, vi læser om i skriften, kan anvendes af os, når vi står i lignende situationer.
For at hjælpe eleverne til at forstå, hvordan sammenligning kan føre til anvendelse, så bed eleverne om at færdiggøre deres uddelingsark, mens I sammen gennemgår det første mesterskriftsted i Mormons Bog 1 Nefi 3:7. Bed en elev om at læse 1 Nefi 3:7 højt.
-
Hvilke omstændigheder stod Nefi i, da han sagde disse ord? (Han var af en profet (sin far) blevet bedt om at vende tilbage til Jerusalem for at hente bronzepladerne. Hans brødre havde beklaget sig over vanskeligheden i denne opgave).
-
Hvordan kan Nefis situation sammenlignes med en situation i jeres liv? Hvornår har Herren forventet noget svært af jer?
-
Hvilken sandhed hjalp Nefi i hans situation? (Nefi vidste, at når Herren giver sine børn en befaling, så sørger han altid for en måde, de kan udføre den på).
-
Hvad kan I gøre for at handle ud fra den sandhed i jeres pågældende situation?
Bed et par af eleverne om at fortælle, hvordan de har anvendt 1 Nefi 3:7 på sig selv, og hvordan de kan bruge det i deres liv. (Mind dem om, at de ikke behøver at fortælle noget, der er for personligt eller privat).
Hold et eksemplar af Mormons Bog op foran klassen for at afslutte lektionen. Mind eleverne om, at Nefi anså det han skrev om Frelseren for at være helligt og af stor værdi for ham selv og andre. Giv eleverne en opfordring til at studere skriften og lægge mærke til de budskaber, som Herren og hans profeter har givet til os. Bær vidnesbyrd om, at når vi anvender skriften på os, kan vi lære at drage nytte af dem.
Tilskynd eleverne til at studere skriften på egen hånd samt finde de skriftsteder, de kan anvende på sig selv. De kan eventuelt prøve at sætte deres eget navn ind i nogle vers og læse versene som om, at Herren eller hans profet taler direkte til dem. De kan fx læse første del af 2 Nefi 31:20 således: »Derfor må I [erstat med navn] trænge [dig] frem med standhaftighed i Kristus.«
Du kan eventuelt sørge for uudfyldte kopier af denne opgave, som eleverne kan bruge derhjemme. Bed dem om til næste gang at komme forberedte på at fortælle om, hvordan de har anvendt skrifterne på selv, og hvad de har lært og haft ud af denne oplevelse.