Lektion 98
Alma 41
Indledning
Alma, der fortsatte med at råde sin søn Corianton, belærte om, at genoprettelsesplanen ikke blot omfatter fysisk genoprettelse, men også åndelig genoprettelse, hvori vores evige tilstand afspejler vore jordiske handlinger og ønsker. Alma understregede, at ugudelighed aldrig kan føre til lykke.
Forslag til undervisningen
Alma 41
Alma forklarer Corianton om genoprettelsesplanen
Bed klassen om at overveje, hvordan en persons handlinger kan påvirkes, hvis de tror på følgende udtalelser (hold pause efter hver udtalelse for at lade eleverne svare):
Der er ikke noget liv efter døden.
Når vi er døde, bliver vi fuldkommengjort uanset vore gerninger på jorden.
Ved den endelige dom bliver vi belønnet for vore gode gerninger og straffet for vore dårlige gerninger.
-
Hvorfor er det vigtigt at have en korrekt forståelse af det, der sker med os, når vi dør?
Mind eleverne om, at de i Alma 40 lærte om Almas belæringer til Corianton om åndeverdenen, opstandelsen og dommen. Forklar, at vi i Alma 41 lærer, at Corianton var forvirret over, hvad nogle mennesker forkyndte om opstandelsen. Gør opmærksom på udtrykket »faret meget vild« i Alma 41:1, og bed eleverne om at læse dette vers og finde årsagerne til, at nogle mennesker var faret vild.
-
Hvorfor var nogle mennesker faret vild? (Forklar eventuelt, at fordreje skrifterne er at forvrænge, forvanske eller ændre deres betydning).
-
Hvad sagde Alma, at han ville forklare Corianton?
Når eleverne har fundet ordet genoprettelse, kan du eventuelt skrive det på tavlen. Forklar, at genoprettelse betyder at bringe tilbage eller føre tilbage i en tidligere tilstand.
Forklar, at Alma ønskede, at Corianton skulle forstå, at der er et fysisk og et åndeligt aspekt i det, han kaldte »genoprettelsesplanen« (Alma 41:2). Bed eleverne om at søge i Alma 41:2-5 for sig selv og finde det, der bliver bragt fysisk tilbage til os og det, der bliver bragt åndeligt tilbage. Foreslå eventuelt eleverne at markere det, de finder.
-
Hvad er det fysiske aspekt ved genoprettelsesplanen, der er nævnt i Alma 41:2? (Ånden bliver i opstandelsen bragt tilbage til legemet, og alle legemsdele bliver bragt tilbage).
-
Hvad er det åndelige aspekt ved genoprettelsesplanen, der er beskrevet i Alma 41:3-5? (Skriv følgende sandhed på tavlen, når eleverne har svaret: Vi bringes tilbage til enten lykke eller elendighed i overensstemmelse med vore gerninger og ønsker i livet på jorden.
Bed eleverne om at forestille sig, at de skal undervise om disse vers i en primaryklasse.
-
Hvordan vil I forklare læren om åndelig genoprettelse, så børnene forstår det?
Mind eleverne om, at Corianton havde overtrådt kyskhedsloven og havde svigtet sit ansvar for at missionere (se Alma 39:2-4).
-
Hvordan kan en korrekt forståelse af læren om åndelig genoprettelse have hjulpet Corianton til at træffe bedre valg? Hvordan kan en forståelse af denne lære påvirke vore handlinger og ønsker?
Bær vidnesbyrd om sandheden af denne lære, og fortæl, hvad du tænker om Guds retfærdighed ved at bringe os hver især tilbage til godt eller ondt i overensstemmelse med vore ønsker og handlinger.
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvad hvis jeg har syndet?
-
Hvad får vi i henhold til genoprettelsesplanen, hvis vi har syndet?
-
Er der nogen måde, hvorpå godhed og lykke kan blive bragt tilbage til os, når vi har gjort noget forkert?
Bed en elev om at læse Alma 41:6-9 højt. Bed klassen om at finde frem til, hvad vi kan gøre for at bringe godhed og lykke tilbage til os, når vi har syndet. (Vi må omvende os og have et ønske om retskaffenhed hele livet igennem).
-
Hvilke ord og udtryk i Alma 41:6-7 angiver, at vi er ansvarlige for det, vi får i opstandelsen? I hvilken forstand er vi vores egen dommer? (Vore valg i jordelivet afgør den dom, vi får, når vi står over for Gud).
Påpeg, at nogle mennesker tror, at de kan vende tilbage og bo hos Gud uden at tage personligt ansvar for deres handlinger. De siger ofte, at deres syndige valg giver sjov. Sommetider ser de, der er med i synd, endda ud til at være lykkelige.
Bed eleverne om at stå op og læse Alma 41:10 højt i kor. Påpeg, at Alma 41:10 er et mesterskriftsted. Foreslå eventuelt eleverne at markere disse skriftsteder så tydeligt, at de let vil kunne finde dem. (Eftersom det er et mesterskriftsted, kan du lade dem gentage det sammen flere gange. Spørg eventuelt, om nogen i klassen kan gentage det udenad). Når de er færdige, beder du dem om at sætte sig. Skriv på tavlen »Ugudelighed har aldrig været lykke«.
-
Hvorfor er det sandt, at ugudelighed aldrig har været lykke?
-
Hvilket eksempel er der på, at Satan vil have os til at bryde en befaling og tro, at vi stadig kan opleve lykke?
Hjælp eleverne til at forstå forskellen på flygtige fornøjelser i verden og den lykke, som Herren tilbyder, ved at læse følgende udtalelse af ældste Glenn L. Pace fra De Halvfjerds:
»Aktiviteter, som Herren altid har forbudt og som samfundet i mange år har rynket på næsen ad, bliver nu accepteret og fremskyndet af det samme samfund. Medierne disker op med disse aktiviteter på en sådan måde, at de virker ønskværdige …
Pas på ikke at forveksle telestiale fornøjelser med celestial lykke og glæde. Pas på ikke at forveksle manglende selvkontrol med frihed. Fuldstændig frihed uden passende begrænsninger gør os til slaver af vore lyster. Misund ikke den, der lever på et lavere plan …
De befalinger, I overholder, er ikke givet af en ufølsom Gud for at forhindre jer i at have det morsomt, men af en kærlig Fader i himlen, som ønsker, at I skal være lykkelige, mens I lever her på denne jord såvel som bagefter« (»De er ikke rigtigt glade«, Stjernen, jan. 1988, s. 36).
Skriv følgende udtalelse på tavlen. Foreslå eventuelt eleverne, at de skriver det i deres skrifter ud for Alma 41:10. (Udtalelsen findes i »To ›the Rising Generation‹«, New Era,juni 1986, s. 5).
»Man kan ikke både gøre noget forkert og have det godt. Det er umuligt!« (Præsident Ezra Taft Benson).
Fortæl eleverne, at Alma 41:11 forklarer, hvorfor det er umuligt at være virkelig lykkelig, samtidig med at man foretager forkerte valg. Lav følgende illustration på tavlen (gør det eventuelt, før undervisningen begynder), eller forbered det som et uddelingsark til hver elev. Opdel eleverne parvis og bed dem om at sammensætte hvert udtryk fra Alma 41:11 med dets betydning. Lad dem også drøfte de tilhørende spørgsmål.
|
Udtryk i Alma 41:11, der beskriver det at være i en »naturlig tilstand« |
Betydning | |
|---|---|---|
|
| |
|
| |
|
| |
|
I dette vers ser vi, at »Guds natur« er »lykkens natur«. Hvad fortæller det jer om, at syndighed er modsat lykkens natur? Hvilke konkrete eksempler er der på, at mennesker kan befinde sig i en ulykkelig tilstand? | ||
(Svar: 1-c, 2-a, 3-b)
Hjælp eleverne til at se, hvordan det at holde fast ved en »naturlig tilstand« hænger sammen med læren om genoprettelse ved at bede en elev om at læse Alma 41:12. Når eleven har læst verset, beder du eleverne om at besvare Almas spørgsmål. Lad dem dernæst læse Almas svar på sine egne spørgsmål i Alma 41:13. (Foreslå eventuelt eleverne at markere det, som Alma sagde, ville blive bragt tilbage til os som en del af genoprettelsesplanen).
Lad eleverne forestille sig, at de har en ven, der vælger at handle på en måde, der er i modstrid med Herrens befalinger, men som ønsker at blive bragt tilbage til retskaffenhed. Bed eleverne om at forklare læren om genoprettelse for en makker, som om han eller hun var denne ven, og anvende Alma 41:12-13. (Eleverne kan bruge deres egne ord eller ordlyden fra udtalelsen på tavlen: »Vi bringes tilbage til enten lykke eller elendighed i overensstemmelse med vore gerninger og ønsker i jordelivet«).
Vis eleverne en boomerang eller tegn en på tavlen.
Spørg eleverne, hvad en boomerang gør, når den kastes rigtigt. (Den vender tilbage til det sted, hvorfra den blev kastet). Bed eleverne om at læse Alma 41:14-15 for sig selv og finde frem til, hvordan en boomerang kan repræsentere de sandheder, der belæres om i disse vers. (Foreslå eventuelt eleverne at markere disse vers). Bed dem om at forklare, hvad de har fundet ud af.
-
Hvad håber I at modtage fra andre og fra Herren i dette liv og det næste? (Det kan være svar som venlighed, barmhjertighed og kærlighed. Overvej at skrive elevernes svar på tavlen).
-
Hvornår I har vist andre godhed, barmhjertighed eller venlighed, hvor det senere er blevet gengældt?
Lad eleverne sætte mål om at handle på en måde og udvikle en indstilling, der afspejler det, de håber på at blive gengældt med i dette liv og det næste. Bær vidnesbyrd om den glæde, der udspringer af, at vi handler i retskaffenhed.
Mesterskriftsted – Alma 41:10
Bemærk: På grund af indholdet og længden af dagens lektion er det måske bedre at bruge følgende aktivitet en anden dag, hvor du har mere tid.
Skriv følgende på tavlen: … vil altid lede til lykke.
Bed eleverne om at komme med en modsat udtalelse af læresætningen i Alma 41:10. (Det kunne fx være »Retskaffenhed vil altid lede til lykke«). Lad derpå eleverne nævne konkrete retskafne handlinger, som de mener passer ind i det tomme felt. (Fx »At tjene andre vil altid lede til lykke«). Spørg eleverne, om de kan bære vidnesbyrd om, at nogle af disse retskafne handlinger leder til lykke. Når et par elever har fortalt om deres oplevelse og båret vidnesbyrd, beder du klassen om på et kort eller en seddel i lommestørrelse at skrive en eller to retskafne handlinger, som de kan udføre i løbet af ugen, og som giver dem større lykke. Bed dem om at have deres papir på sig som en påmindelse og derpå berette om deres bestræbelser i de kommende dage.
Kommentar og baggrundsinformation
Alma 41:10. Ugudelighed har aldrig været lykke
Følgende udtalelse i Tro mod Sandheden understreger tanken om, at eleverne kan have det sjovt og finde lykke på retskafne måder:
»Mange mennesker forsøger at finde lykke og tilfredshed i aktiviteter, som er i modstrid med Herrens befalinger. Hvis de ignorerer Guds plan for dem, forkaster de den eneste kilde til virkelig lykke. De giver efter for djævelen, som ›stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er‹ (2 Ne 2:27). Med tiden lærer de sandheden af Almas advarsel til sin søn Corianton: ›Ugudelighed har aldrig været lykke‹ (Alma 41:10) …
Når du søger at blive lykkelig, så husk, at den eneste vej til virkelig lykke er ved at efterleve evangeliet. Du vil finde en fredfyldt og evig lykke, når du stræber efter at holde befalingerne, beder om styrke, omvender dig fra dine synder, deltager i sunde aktiviteter og yder meningsfyldt tjeneste. Du vil lære at have det sjovt inden for de grænser, som fastsættes af en kærlig himmelsk Fader« (se Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 95).
Alma 41:10-11. Alle mennesker er i »en naturlig tilstand«
Præsident David O. McKay har sagt, at vi har en dobbeltnatur og evnen til at vælge lykke i kraft af selvkontrol:
»Det bringer glæde og lykke at leve et liv i sandhed og moralsk renhed, hvorimod overtrædelse af de moralske og sociale love kun fører til utilfredshed, sorg og i yderste konsekvens til undergang.
Mennesket har en dobbeltnatur – en der relaterer til det jordiske eller dyriske liv og en anden, den åndelige, der er beslægtet med det guddommelige. Menneskets legeme er blot det tabernakel, hvori dets ånd dvæler. For mange, alt for mange mennesker har tendens til at anse legemet for mennesket og koncentrerer sig derfor om at tilfredsstille legemets bekvemmelighed, dets lyster, ønsker og lidenskaber. Alt for få erkender, at det virkelige menneske er en udødelig ånd, hvis ›intelligens, eller sandhedens lys‹ blev levendegjort som en personlig eksistens, før legemet blev undfanget, og at denne åndelige eksistens med alle sine kendetegnende træk vil fortsætte, efter at legemet ophører med at fungere i sine jordiske omgivelser.
Om et menneske vil stille sig tilfreds med det, som vi kalder den dyriske verden, og det, som den verden kan give det, og uden anstrengelser give efter for sine lyster og lidenskaber, for at synke dybere og dybere ned i eftergivenhed, eller ved selvbeherskelse hæve sig til nydelse af intellektuelle, moralske og åndelige glæder afhænger af, hvilke valg det træffer dag for dag – nej, time for time livet igennem« (i Conference Report, apr. 1967, s. 6-7).
Alma 41:11. »I modstrid med lykkens natur«
Ældste F. Enzio Busche fra De Halvfjerds har forklaret, at et indgående studium af Herrens salvede tjeneres ord hjælper os til at være årvågne over for, hvornår vi glider ind i en tilstand, der er i modstrid med lykkens natur:
»Vi er alle tilbøjelige til engang imellem at befinde os i en tilstand, der er i modstrid med lykkens natur, og ikke nødvendigvis fordi vi har tilstræbt at være ugudelige. Men så længe vi er i denne jordiske prøvestand, kan modstanderen påvirke os. Vi er muligvis blevet lidt uforsigtige. Vi har måske forsømt forholdet til vore nærmeste … Måske har vi tilladt små dårlige vaner eller indstillinger at snige sig ind i vores liv, eller måske har vi tilmed til en vis grad mistet forståelsen af, hvor vigtigt det er fuldstændigt at overholde en pagt. Hvis det er tilfældet, er vi i en farlig situation. Det må vi være opmærksomme på. Vi har ikke råd til at ignorere situationen. Måske lægger vi mærke til, at vi en tid ikke er rigtig lykkelige, at vi hele tiden må tvinge os selv til at smile, eller måske er vi i en tilstand, der er tæt på depression … Selv om vi kan narre andre, kan vi ikke narre os selv, og vi kan ikke narre Herren …
Evangeliet i dets fylde forkyndes over hele jorden af Herrens salvede tjenere, for at enhver kan komme til en erkendelse af sin tilstand. Det er nødvendigt at læse og studere med beslutsomhed og pligttroskab for at holde sig nær Herrens salvedes ord …
Herren ønsker ikke, at vi først på dommens dag bliver opmærksomme på vores intethed og elendighed (se Mosi 4:11; Alma 26:12; Hel 12:7; Moses 1:10). Nu og hver eneste dag i vores liv på jorden ønsker han, at vi skærper vores opmærksomhed, så vi kan blive vores egen dommer, mens han kalder os til en vedvarende omvendelsesproces« (»Universitet for evigt liv«, Stjernen, maj 1989, s. 64, 65).
Alma 41:11. Vi kan ændre vores natur i kraft af Kristi nåde
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
»Selve kernen i Jesu Kristi evangelium medfører en grundlæggende og varig forandring af selve vores natur, som muliggøres, når vi sætter vores lid til ›den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde‹ (2 Ne 2:8). Når vi vælger at følge Mesteren, vælger vi at blive forandret – at blive åndeligt genfødt« (»I skal fødes på ny«, Liahona, maj 2007, s. 20).