Bibliotek
Lektion 119: 3 Nefi 8-10


Lektion 119

3 Nefi 8-10

Indledning

33 år efter at nefitterne havde set tegnene på Frelserens fødsel, begyndte de at se efter de tegn på Frelserens død, som lamanitten Samuel havde profeteret om. Selvom der blev givet mange tegn, tog tvivl og kiv til blandt folket. I løbet af det følgende år blev Samuels profetier opfyldt. Efter voldsomme storme, jordskælv og andre store ødelæggelser sænkede et mørke sig over landet i tre dage. I mørket hørte de mennesker, som havde overlevet ødelæggelserne, Jesu Kristi røst. Han opfordrede dem til at omvende sig og vende tilbage til ham. Da mørket fortog sig, blev folkets sorg vendt til glæde og lovprisning af Jesus Kristus.

Forslag til undervisningen

3 Nefi 8:1-18

Store ødelæggelser varsler Jesu Kristi død og opfylder lamanitten Samuels profetier

Indled klassen med at stille eleverne følgende spørgsmål:

  • Kender I til nogle af de tegn, der allerede skulle være givet på, at Frelserens andet komme nærmer sig? (Du kan eventuelt påpege, at mange profetier bl.a. om evangeliets gengivelse, profeten Elias’ komme og evangeliets forkyndelse over hele verden er blevet opfyldt eller er ved at blive det).

  • Hvordan føles det, når I genkender noget som et klart tegn på, at Frelserens andet komme nærmer sig?

Forklar, at vi lever i en tid, som minder om tiden lige inden Jesu Kristi besøg hos nefitterne. Akkurat som nefitterne holdt øje med de tegn, som lamanitten Samuel havde profeteret om ville markere Jesu Kristi død og opstandelse, så bør vi holde øje med tegn på Frelserens andet komme.

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 8:3-4 for sig selv og finde de forskelle, der var på den måde, som nefitterne opfattede tegnene på. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til. (Selv om folk holdt øje med tegnene »med stor alvor«, opstod der »stor tvivl og mange mundhuggerier« blandt dem).

  • På hvilke måder minder situationen i 3 Nefi 8:3-4 om forholdene i verden i dag?

  • Hvordan kan vi styrke vores tro på Jesus Kristus, selvom mange omkring os giver udtryk for tvivl?

Spørg eleverne, om de har oplevet voldsomme storme, jordskælv eller andre katastrofer. Når eleverne svarer, så bed dem om at fortælle, hvad de følte under og efter oplevelsen.

Bed en elev om at læse 3 Nefi 8:5-7 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad der skete i det 34. år, efter Jesus Kristus blev født. Bed dernæst eleverne om at læse 3 Nefi 8:8-18 for sig selv og se efter, hvad der skete med indbyggerne i byerne. Lad dem fortælle, hvad de finder frem til. Mind eleverne om, at lamanitten Samuel havde profeteret om disse ting (se Hel 14:20-27). Understreg, at alle profeternes ord vil blive opfyldt, og at Gud vil holde de ugudelige ansvarlige for deres handlinger.

3 Nefi 8:19-25

Mørke dækker landet i tre dage

Forklar, at da stormene og jordskælvene ophørte, lagde et mørke sig over landet i tre dage. Sluk lyset i klasseværelse et øjeblik. Spørg så eleverne, om de nogensinde har oplevet total mørke fx i en hule eller et rum uden vinduer.

  • Hvordan havde I det, da I var på det sted?

Påpeg, at det mørke, der dækkede landet i tre dage, adskilte sig fra det mørke, der kommer, når vi slukker lyset eller er på et sted uden vinduer. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 8:19-23 for sig selv og se efter ord og udtryk, der beskriver det mørke, som nefitterne oplevede. (Svarene kan omfatte »tæt mørke«, »disen af mørke«, »tåge af mørke« og »intet lys«).

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 8:23-25 for sig selv og se efter, hvilke virkninger mørket havde på de nefitter, som havde overlevet ødelæggelsen. Lad eleverne fortælle om, hvad de finder frem til.

3 Nefi 9:1-14

I mørket opfordrer Jesus Kristus dem, som har overlevet ødelæggelsen, til at omvende sig og komme til ham

Skriv følgende spørgsmål på tavlen. Bed eleverne om for sig selv at læse 3 Nefi 9:1-12 og lede efter svar på følgende spørgsmål.

Hvorfor fandt denne ødelæggelse sted?

Hvordan reagerede Satan på denne ødelæggelse?

Hvad lærer dette os om Satan, og hvordan han behandler dem, der følger ham?

Læs 3 Nefi 9:13-14 højt. Bed eleverne om at følge med og se efter Frelserens opfordring til dem, der havde overlevet ødelæggelserne. Bed eleverne om at prøve at forestille sig de nefitter, der lyttede til Frelserens stemme i det totale mørke. De var »blevet skånet, fordi [de] var mere retfærdige end« dem, der var blevet udryddet, men de stod stadig i behov for at omvende og ændre sig (se 3 Ne 9:13; 10:12).

  • Hvad tror I, at nefitterne følte, da de hørte Frelserens opfordring til dem? Hvorfor?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste C. Scott Grow fra De Halvfjerds højt:

»Jesus Kristus er vores sjæls storslåede læge …

Når vi synder, fortæller Satan os, at vi er fortabte. Derimod tilbyder vor Forløser forløsning til alle – uanset hvad vi har gjort forkert – selv til dig og mig« (»Forsoningens mirakel«, Liahona, maj 2011, s. 109).

Bekræft, at Frelserens opfordring i 3 Nefi 9:13 om at komme til ham og blive helbredt – gælder os alle. For at Frelseren kan helbrede os, må vi tage imod hans opfordring om at komme til ham og omvende os fra vore synder. Bed eleverne om at tænke over, hvilke områder i deres liv der står i behov for Frelserens helbredelse. Bed dem så om at besvare følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:

  • Hvad har I brug for at gøre for at modtage Frelserens heling i jeres liv?

3 Nefi 9:15-22

Frelseren forkynder, at moseloven er opfyldt gennem hans sonoffer

Læs 3 Nefi 9:19 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad Jesus Kristus sagde, at han ikke længere ville godtage af nefitterne. Det kan være nødvendigt at minde eleverne om, at nefitterne efterlevede moseloven på det tidspunkt. Som en del af moseloven havde Herren befalet sit folk at ofre dyr som sindbillede på det offer, Frelseren ville yde gennem sit sonoffer.

Lad eleverne læse 3 Nefi 9:20 for sig selv og se efter, hvad Frelseren sagde om det, nefitterne nu skulle ofre. Lad eleverne fortælle om, hvad de finder frem til.

  • Hvad tror I, at det betyder at ofre »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«?

  • Hvilke velsignelser lover Frelseren dem, som kommer til ham med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd?

Forklar hvad ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt om en måde at opfatte udtrykkene »sønderknust hjerte« og »angerfuld ånd« på. Læs følgende udtalelse og bed eleverne om at lytte efter, hvilke ord ældste Christofferson bruger for at hjælpe os til at forstå disse udtryk:

Ældste D. Todd Christofferson

»I [kan] ofre jeres sønderknuste eller angergivne hjerte og jeres angerfulde eller lydige ånd til Herren som en gave. Det er i virkeligheden jer selv, som er en gave – det som I er, og som I er ved at blive.

Er der noget i jer eller i jeres liv, som er urent eller uværdigt? Når I fjerner det, er det en gave til Frelseren. Er der en god vane eller kvalitet, som mangler i jeres liv? Når I gør det til en del af jeres karakter, giver I Herren en gave« (»Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 12).

  • Hvilket ord brugte ældste Christofferson for at hjælpe os til at forstå udtrykket »sønderknust hjerte«? (Angergivent). Hvad mener I, det betyder at have et angergivent hjerte?

  • Hvilket ord brugte ældste Christofferson for at hjælpe os til at forstå udtrykket »angerfuld ånd«? (Lydig). Hvordan ville I beskrive en person, som har en lydig ånd?

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 9:21-22 for sig selv og se efter Frelserens beskrivelse af, hvordan vi bør komme til ham. Lad dem fortælle om det, de finder frem til. Vis et billede af et lille barn, det må gerne være en fra din familie.

  • Hvordan tror I, at et lille barn kommer til Frelseren? Hvordan hjælper det jer til at forstå, hvordan vi bør komme til Frelseren?

Skriv følgende på tavlen:

Hvis vi kommer til Kristus med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, vil han …

Bed eleverne om at skimme 3 Nefi 9:13-15, 19-22 igennem for at finde ud af, hvordan man kan færdiggøre sætningen. Bed dem om at fremlægge det, de har fundet frem til. Svarene kan bl.a. omfatte, at han vil helbrede os (se 3 Ne 9:13), give os evigt liv (se 3 Ne 9:14) og tage imod os (se 3 Ne 9:22). Når eleverne har svaret, så fuldend sætningen på tavlen: Hvis vi kommer til Kristus med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, vil han tage imod os, helbrede os og give os evigt liv.

3 Nefi 10

Herren tilbyder at samle sit folk som en høne samler sine kyllinger

Opsummer 3 Nefi 10:1-3 ved at forklare, at folk var så forbavsede efter at have høre Frelserens stemme, at de var stille i mange timer. Så talte han atter til folket.

Bed nogle få elever om at skiftes til at læse højt fra 3 Nefi 10:4-6. Påpeg, at Frelseren i disse vers taler om Israels hus, sit pagtsfolk.

  • Hvordan kan Frelseren sammenlignes med en høne, der vil skærme sine kyllinger mod fare? Hvorfor havde Frelseren ikke samlet og beskyttet hele Israels hus? (De ville ikke komme til ham).

  • Hvad lovede Frelseren dem, som ville omvende sig og komme til ham? (Han ville samle dem, som en høne samler sine kyllinger).

Bed eleverne om at svare på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog: (Du kan eventuelt skrive dette spørgsmål på tavlen eller læse det op langsomt, så eleverne kan skrive det ned).

  • Hvornår har I følt Frelserens indbydelse til at modtage hans næring og beskyttelse?

Bed en elev om at læse 3 Nefi 10:9-11 højt. Bed resten af klassen om at følge med for at se, hvad der skete, efter at Frelseren havde talt til folket. Du kan eventuelt afslutte med at vidne om, at Frelseren er nådig mod alle dem, der kommer til ham med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Du kan eventuelt også forklare, at eleverne i næste lektion vil komme til at drøfte Frelserens besøg hos folket, og hvordan han personligt betjente hver enkel af dem.

Kommentar og baggrundsinformation

3 Nefi 9:2. »For Djævelen ler, og hans engle fryder sig«

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om den ondes reaktion, når vi synder:

»›Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde‹ (2 Nefi 2:25).

Nogle gange glemmer vi, at vor himmelske Fader ønsker, at vi alle oplever denne glæde. Vi kan kun afholdes fra denne glæde ved at give efter for fristelse og synd. Og Satan ønsker netop, at vi skal give efter.

Jeg havde engang mulighed for at følges med præsident Spencer W. Kimball til et fjernt land. Vi blev vist områdets forskellige seværdigheder, bl.a. underjordiske katakomber – begravelsessteder for mennesker, som var blevet forfulgt af kristne fanatikere. Da vi gik op ad de mørke, snævre trapper, lærte præsident Kimball mig noget uforglemmeligt. Han hev fat i min frakke og sagde: ›Det har altid bekymret mig, hvad modstanderen gør i vor Frelsers navn.‹ Så sagde han: ›Robert, modstanderen kan aldrig nyde glæde, medmindre du og jeg begår synd.‹

Da jeg tænkte over denne bemærkning og studerede skriften, begyndte jeg at forstå, hvad præsident Kimball må have ment … Det er vore synder, som får djævelen til at le, og vores sorg, som giver ham en efterligning af glæde.

Selvom Djævelen ler, er hans magt begrænset. Nogle husker måske en gammel talemåde, som lyder: ›Pokker tog ved mig.‹ Jeg vil gerne i dag understrege kraftigt, at modstanderen ikke kan tvinge os til at gøre noget. Han lurer ganske vist ved døren, som der står i skriften, og han følger os hver dag. Hver gang vi går udenfor, hver gang vi tager en beslutning, bevæger vi os enten i hans retning eller i vor Frelsers retning. Men modstanderen skal forsvinde, hvis vi beder ham om at gøre det. Han kan ikke påvirke os, medmindre vi lader ham, og det ved han! Det eneste tidspunkt, hvor han kan påvirke vores sind og legeme – ja, selve vores ånd – er, når vi lader ham gøre det. Med andre ord: Vi behøver ikke at give efter for hans fristelser!« (»At handle selv: Handlefrihedens gave og velsignelse«, Liahona, maj 2006, s. 5-6).

3 Nefi 9:19-20. »Et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd?«

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvad det betyder at bringe Herren et sønderknust hjerte og en angergiven ånd som offer:

»Et virkeligt og personligt offer har aldrig bestået i at placere et dyr på alteret. I stedet er det en villighed til at lægge dyret i os på alteret og lade det opbrænde! Det er et offer til Herren af ›et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd‹ (L&P 59:8)« (»Fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt«, Stjernen, juli 1995, s. 69).