Introduktion til Jakobs Bog
Hvorfor studere denne bog?
Eleverne kan lære vigtige lektier ved at studere Jakobs Bog. Han var en mand med en urokkelig tro på Jesus Kristus. Jakob vidnede gentagne gange om Frelseren og opfordrede sit folk og dem, som læste hans ord, til at omvende sig. Han belærte om og påviste vigtigheden af at varetage kaldelser fra Gud med flid og nidkærhed. Han advarede sit folk mod faren ved stolthed, rigdom og umoral. Jakob citerede og kommenterede også Zenos’ lignelse om oliventræet, som viser Frelserens utrættelige indsats for at formidle frelse til alle Guds børn og gav et overblik over, hvordan Gud havde handlet mod Israels hus. I sit møde med Sherem, en anti-Krist, viste Jakob, hvordan man retfærdigt svarer dem, som tvivler på eller kritiserer vores tro.
Hvem skrev denne bog?
Jakob, Sarijas og Lehis femte søn, skrev denne bog. Han blev født i ørkenen under familiens rejse mod det forjættede land. I sin ungdom havde Jakob »lidt trængsler og haft megen sorg på grund af [sine] brødres voldsomhed« (2 Ne 2:1). Alligevel havde Lehi lovet Jakob, at Gud ville »hellige [hans] trængsler til gavn for [ham]« og at hans »dage [skulle] tilbringes i … Guds tjeneste« (2 Ne 2:2-3). Jakob havde i sin ungdom set Frelserens herlighed (se 2 Ne 2:3-4). Nefi indviede Jakob til præst og lærer for nefitterne (se 2 Ne 5:26), og senere betroede han ham Nefis små plader (se Jakob 1:1-4). Som trofast præstedømmeleder og lærer arbejdede Jakob flittigt på at overbevise sit folk til at tro på Kristus (se Jakob 1:7). Han modtog åbenbaringer om Frelseren, modtog engles betjening, hørte Herrens røst (se Jakob 7:5) og så sin Forløser (se 2 Ne 11:2-3). Jakob var far til Enosh, som han betroede pladerne, før sin død.
Hvem er denne bog skrevet til og hvorfor?
Nefi instruerede Jakob i at optegne hellige belæringer, åbenbaringer og profetier for »Kristi skyld og for vort folks skyld« (Jakob 1:4). Jakob adlød denne instruktion og bevarede det, som han »anså for at være mest dyrebart« (Jakob 1:2). Han skrev: »Vi arbejder flittigt med at indgravere disse ord på plader i håbet om, at vore elskede brødre og vore børn vil modtage dem med taknemligt hjerte … i denne hensigt har vi skrevet dette, for at de må vide, at vi kendte til Kristus, og at vi havde et håb om hans herlighed mange hundrede år før hans komme« (Jakob 4:3-4). Jakob kommenterede et centralt emne i sine skrivelser, da han bemærkede: »Hvorfor ikke tale om Kristi forsoning og stræbe efter en fuldkommen kundskab om ham …?« (Jakob 4:12).
Hvornår og hvor blev den skrevet?
Jakobs Bog tager sin begyndelse omkring år 544 f. Kr., da Nefi betror Jakob de små plader. Den slutter kort tid før, Jakob dør, hvor han overdrager pladerne til sin søn, Enosh. Jakob skriver sin optegnelse, mens han bor i landet Nefi.
Hvad kendetegner denne bog?
Jakobs Bog indeholder oplysninger om nefitternes styreform efter Nefis død. Nefi udpegede en mand til at efterfølge sig som konge over folket, hvorimod Jakob og hans brødre fortsatte som åndelige ledere for nefitterne. Et andet særligt kendetegn ved denne bog er Jakobs fordømmelse af den ubemyndigede praktisering af flerkoneri. Den eneste reference til dette emne i Mormons Bog, finder man i Jakob 2. Jakobs bog omfatter også det længste kapitel i Mormons Bog, Jakob 5, der indeholder Zenos’ lignelse om oliventræet. Derudover finder vi i Jakobs Bog det første eksempel i Mormons Bog på, at en profet direkte advarer nefitterne mod stolthed – den synd som i sidste ende resulterede i deres udryddelse (se Jakob 2:12-22; Moro 8:27). Den fortæller også om den første gang, der fremstod en anti-Krist blandt nefitterne.
Oversigt
Jakob 1 Jakob adlyder Nefis befaling om at føre en hellig optegnelse. Nefi dør. Jakob og Josef tjener blandt folk og lærer dem Guds ord.
Jakob 2-3 I en tale ved templet advarer Jakob nefitterne mod stolthed, kærlighed til penge og umoralitet.
Jakob 4-6 Jakob vidner om Kristus og citerer Zenos’ lignelse om oliventræet. Han opfordrer sit folk til at omvende sig, modtage Herrens nåde og berede sig på dommen.
Jakob 7 Med Herrens hjælp modsiger Jakob anti-kristen, Sherem. Han nævner konflikten mellem nefitterne og lamanitterne og overdrager de små plader til Enosh.