Bibliotek
Lektion 4: Titelblad, indledning og vidnernes vidnesbyrd

Lektion 4

Titelblad, indledning og vidnernes vidnesbyrd

Indledning

Når du underviser i Mormons Bog, vil du hjælpe eleverne til at opdage sandheder, der vil føre dem nærmere på Gud. Helt fra begyndelsen af bogen står det klart, at skribenterne i Mormons Bog har til hensigt at vidne om, at Jesus er Kristus. Mormons Bog bekræfter også Guds pagter med Israels hus og viser behovet for, at alle Guds børn indgår og holder hellige pagter. Når eleverne bønsomt studerer Mormons Bog, vil de opnå et større vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium og om genoprettelsen af hans kirke i de sidste dage. De vil også lære at udøve større tro på Jesus Kristus og hans sonoffer.

Forslag til undervisningen

Forslagene til undervisningen i denne lektion kan tage længere tid, end du har til rådighed i din klasse. Overvej bønsomt, hvilke dele din klasse har størst behov for.

Titelblad

Bed eleverne om at slå op på titelbladet i Mormons Bog. Denne side begynder med ordene »Mormons Bog, en beretning skrevet ved Mormons hånd på plader taget fra Nefis plader«. Profeten Joseph Smith forklarede, hvordan titelbladet blev til:

»Titelbladet til Mormons Bog er en bogstavelig oversættelse, taget fra den allersidste side i venstre side af … pladerne, der indeholdt den optegnelse, der er blevet oversat … og … således er titelbladet på ingen måde nogen moderne komposition af mig eller nogen anden mand, der har levet eller lever i denne generation« (History of the Church, 1:71).

Bed eleverne om at læse titelbladet i Mormons Bog for sig selv. Lad dem lede efter ord og vendinger, som udtrykker formålet med Mormons Bog. (Du kan eventuelt give eleverne et hint om, at disse formål bl.a. udtrykkes som ting, Mormons Bog vil »vise« dem, som læser den). Bed flere elever om at skrive deres svar på tavlen. Når de er færdige, så bed eleverne om at genlæse andet afsnit for sig selv og indsætte deres eget navn i stedet for »resten af Israels hus«.

  • Hvilke af disse formål er blevet opfyldt i jeres liv i forbindelse med studiet af Mormons Bog? Hvordan er de blevet opfyldt?

  • Hvordan hjælper det jer at vide, at de, der indgår pagt med Herren, ikke vil blive »forstødt for evigt«?

Fortæl eleverne, at der kan komme tider, hvor de føler sig alene eller »forstødt.«

  • Hvorfor er det i sådanne tider vigtigt at vide, at I ikke er »forstødt for evigt«?

  • På hvilken måde er dette løfte et udtryk for Guds kærlighed til jer?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson for at hjælpe eleverne til at forstå det primære formål med Mormons Bog:

Billede
Præsident Ezra Taft Benson

»Mormons Bogs største mission, som vi kan læse om på bogens titelblad – er at ›overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag‹.

De, som ærligt søger sandheden, kan få et vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, hvis de i bøn overvejer de inspirerende ord, de læser i Mormons Bog.

Over halvdelen af skriftstederne i Mormons Bog handler om vor Herre. Der nævnes hyppigere et navn for Kristus per vers i Mormons Bog, end der gør selv i Det Nye Testamente.

Han har over hundrede forskellige benævnelser i Mormons Bog. Disse navne har en særlig betydning i beskrivelsen af hans guddommelige natur« (se »Kom til Kristus«, Stjernen, jan. 1988, s. 77).

Bær dit vidnesbyrd om, at Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Indledningen til Mormons Bog

Tegn et billede af en bue på tavlen (se medfølgende tegning) eller lav en model af en bue af træ eller andet materiale.

Billede
bue af sten

Bed en elev om at læse udtalelsen af Joseph Smith i indledningen til Mormons Bog højt (se sjette afsnit). Du kan eventuelt foreslå, at eleverne understreger denne udtalelse i deres skrifter.

  • Hvad er formålet med slutstenen?

Forklar, at slutstenen er den midterste sten øverst i en bue. Når man konstruerer en bue, bliver de to sider bygget op med støtter til at holde dem. Mellemrummet øverst i buen bliver omhyggeligt målt, og slutstenen tilskæres, så den passer nøjagtigt. Når slutstenen er sat på plads, kan buen stå uden støtte.

  • Hvad sker der med buen, hvis slutstenen fjernes? (Hvis du benytter en model, kan du vise det ved at fjerne slutstenen).

  • På hvilken måde fungerer Mormons Bog på samme måde som en slutsten i forbindelse med det gengivne evangelium?

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt. (Du kan eventuelt i din forberedelse lave udtalelsen som et bogmærke, som eleverne kan lægge ind i deres skrifter. Alternativt kan du opfordre eleverne til at skrive præsident Bensons udtalelse øverst eller nederst på den første side af indledningen).

»Der er tre måder, hvorpå Mormons Bog er vores religions slutsten. Den er slutstenen, når vi vidner om Kristus. Den er slutstenen i vores lære. Den er vidnesbyrdets slutsten« (se »Mormons Bog, vor religions slutsten«, Stjernen, jan. 1987, s. 3).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Benson for at hjælpe eleverne til at forstå, hvordan Mormons Bog er vidnesbyrdets slutsten:

»Sluttelig er Mormons Bog vidnesbyrdets slutsten. Akkurat som buen styrter sammen, hvis man fjerner slutstenen, står og falder hele Kirken på sandheden af Mormons Bog … Hvis Mormons Bog er sand … så må man acceptere budskabet om genoprettelsen, og alt der følger med den« (se »Mormons Bog, vor religions slutsten«, s. 4).

  • Hvordan har jeres vidnesbyrd om Mormons Bog påvirket jeres vidnesbyrd om evangeliets læresætninger og principper?

  • Hvordan har Mormons Bog bragt jer nærmere på Gud?

Du kan eventuelt fortælle, hvordan dit studium af Mormons Bog har styrket dit vidnesbyrd og ført dig nærmere på Gud.

Bed eleverne om at deltage i et rollespil. Bed dem om at forestille sig, at de skal give en Mormons Bog til en person, der ikke er medlem af Kirken. Hjælp dem med at forberede sig ved at dele dem op i to grupper. Bed den første gruppe om at læse afsnit to til fire i indledningen til Mormons Bog. Bed den anden gruppe om at læse afsnit fem til otte. Lad begge grupper lede efter information, som de synes vil være vigtige i forbindelse med at fortælle om lærdommene i Mormons Bog.

Når eleverne har haft tid til at læse og forberede sig, beder du en elev om at komme op foran i klassen og spille rollen som ikke-medlem. Bed også en elev fra hver gruppe om at komme frem. Forklar, at disse to elever skal spille missionærmakkere. De skal bruge det materiale, deres grupper fandt frem til i indledningen, til at undervise den første elev om Mormons Bog.

Når eleverne er færdige med rollespillet, kan du eventuelt spørge resten af klassen, om der er yderligere ting fra indledningen, som de ville have fremdraget, hvis de var blevet valgt til at undervise.

Du kan eventuelt pointere, at Mormons Bog ikke hævder at give et historisk overblik over alle de mennesker, som engang boede på den vestlige halvkugle. Det er blot en optegnelse over Lehis efterkommere (nefitter og lamanitter) og Jereds folk. Der kan have været andre folk, der beboede kontinenterne på den vestlige halvkugle før, under og efter de begivenheder, der skildres i Mormons Bog.

Bed eleverne om at læse Moroni 10:3-5 for sig selv.

  • Hvordan kan vi ifølge Moroni vide, at Mormons Bog er sand?

Bed eleverne om at læse afsnit 8-9 i indledningen i Mormons Bog. Lad dem identificere yderligere tre sandheder, som de vil modtage et vidnesbyrd om, hvis de tager imod Moronis opfordring.

Bær vidnesbyrd for eleverne om, at når vi læser, grunder og beder om Mormons Bog, vil Helligånden vidne om, at den er sand, at Jesus er Kristus, at Joseph Smith var Guds profet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds rige på jorden.

De tre og de otte vidners vidnesbyrd

Bed eleverne om at forestille sig, at de har set nogen tage en værdifuld genstand fra naboens hus.

  • Hvorfor er vidner så vigtige for opklaringen af forbrydelser?

  • Hvorfor er det nyttigt at have mere end ét vidne?

Bed eleverne om at læse »De tre vidners vidnesbyrd« for sig selv. Bed dem om at lede efter udtryk, som siger dem noget særligt. Du kan foreslå, at de understreger de udtryk.

  • Hvilke udtryk understregede I? Hvorfor siger de jer noget særligt? (Du kan eventuelt påpege, at Guds røst vidnede for de tre vidner om, at pladerne var oversat ved Guds gave og kraft).

Bed en elev om at læse »De otte vidners vidnesbyrd« højt. Bed resten af klassen om at følge med og lægge mærke til forskellene på de tre og de otte vidners vidnesbyrd.

  • Hvilke forskelle bemærkede I?

Bed eleverne om at skrive deres eget vidnesbyrd eller følelser omkring Mormons Bog ned. Det kan være, at de ønsker at skrive det i deres skriftstudiebog eller på en tom side i deres skrifter. Nogle elever føler måske, at de endnu ikke ved, om Mormons Bog er sand. Tilskynd dem til at stræbe efter at opnå et vidnesbyrd i år.

Kommentar og baggrundsinformation

Titelblad

Følgende definitioner kan være nyttige, når man studerer titelbladet til Mormons Bog.

Israels hus henviser til efterkommere af Abraham, Isak og Jakob. Abrahams sønnesøn, Jakob, hvis navn blev ændret til Israel, havde 12 sønner. Deres efterkommere blev kendt som Israels tolv stammer. Som Abrahams efterkommere var Israels hus også Herrens pagtsfolk. I dag omfatter Israels hus også dem, der indgår pagt med Herren og holder hans befalinger. »Navnet Israel kan referere til (1) Jakob selv, (2) til hans efterkommere« og (3) sandt troende kristne uanset herkomst eller geografisk tilknytning (se Guide til Skrifterne, »Israel«).

Ordet Jøder refererer oprindeligt til enhver af Judas stamme (en af Israels tolv stammer). Med tiden er det kommet til at betyde enhver fra kongeriget Juda (som på Det Gamle Testamentes tid var den sydlige del af det delte kongerige, Israel), selv om de ikke var af Judas stamme. Det anvendes også om »folk, som efterlever jødedommen med dens leveregler og traditioner, men som ikke nødvendigvis er jøder af fødsel« (Guide til Skrifterne, »jøder«, scriptures.lds.org).

Ikke-jøder betyder »nationerne.« Det refererer til dem (1) der ikke er af Israels hus, (2) de, der ikke tror på Israels Gud, eller som ikke har evangeliet uanset herkomst, og (3) om folk, der ikke er fra eller bor i Judas land. For eksempel kaldes de religiøst motiverede og andre kolonister for ikke-jøder i 1 Nefi 13:3-13. De som frembragte Mormons Bog kaldes ikke-jøder i 1 Nefi 13:34. Lære og Pagter og Den Kostelige Perle blev bragt frem ved ikke-jøder (se 1 Ne 13:39). USA kaldes en nation af ikke-jøder i 1 Nefi 13:34, 39.

En forkortelse er en forkortet udgave af noget.

En rest er en resterende del. På titelbladet i Mormons Bog anvendes udtrykket »en rest af Israels hus« om folket fra det spredte Israel og deres efterkommere. Da Moroni afsluttede sin optegnelse og forseglede guldpladerne til fremkomst i de sidste dage, havde han især de overlevende lamanitter og deres efterkommere i tankerne, som hans far havde sagt var en »rest af Israels hus« (Morm 7:1). Moroni så hen til den dag, hvor lamanitterne atter ville komme til viden om og godtage Jesu Kristi evangelium (se Moro 1:4).

Indledning. Nutidige efterkommere af lamanitterne

Lamanitterne findes blandt efterkommerne af de amerikanske indianere. Men Mormons Bog hævder dog ikke, at alle amerikanske indianere er efterkommere af lamanitterne. Præsident Anthony W. Ivins fra Det Første Præsidentskab har sagt:

»Vi må være forsigtige med de konklusioner, vi drager. Mormons Bog lærer os historien om tre forskellige folkeslag … som kom fra den gamle verden til dette kontinent. Den siger ikke noget om, at der ingen var her før dem. Den fortæller os ikke, at der ingen folkeslag kom efter dem. Så hvis opdagelser forekommer, som angiver forskelle i herkomst af folkeslag, kan der meget let gøres rede for det på fornuftig vis, for vi tror på, at andre mennesker kom til dette kontinent« (i Conference Report, apr. 1929, s. 15).

De tre vidners vidnesbyrd »Oversat ved Guds gave og kraft«

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum fastslår, at selv om Mormons Bog blev oversat ved Guds gave og kraft, så kender vi ikke til detaljerne ved oversættelsesprocessen:

»Mange som læser Mormons Bog har forståeligt nok et ønske om at vide mere om dens fremkomst, og hvordan den faktiske oversættelsesproces fandt sted. Sådan forholdt det sig vitterligt med den trofaste Hyrum Smith. Da Hyrum spurgte, fik han at vide af profeten Joseph, at ›det ikke var hensigtsmæssigt at fortælle verden om alle detaljer i forbindelse med fremkomsten af Mormons Bog‹, og at ›det ikke var passende for ham at fortælle om de ting‹ (History of the Church, 1:220). Hvad vi således ved om fremkomsten af Mormons Bog er tilstrækkeligt, men det er ikke altomfattende …

Det var alene profeten Joseph Smith, som kendte til hele processen, og han var helt bevidst sparsom med at give detaljer. Vi omtaler kort David Whitmers, Joseph Knights og Martin Harris’ bemærkninger velvidende, at de var iagttagere og ikke oversættere. David Whitmer antydede, at profeten brugte de guddommelige redskaber, han havde fået til hjælp, at hieroglyfferne dukkede op og ligeledes den engelske oversættelse … som strålende, lysende bogstaver.’ Så læse Joseph ordene for Oliver (citeret i James H. Hart, »About the Book of Mormon«, Deseret Evening News, 25. mar. 1884, s. 2). Martin Harris fortalte om en seersten: ›Der dukkede sætninger op, som blev læst af profeten og skrevet af Martin‹ (citeret i Edward Stevenson, ›One of the Three Witnesses: Incidents in the Life of Martin Harris‹, Latter-day Saints’ Millennial Star, 6. feb. 1882, s. 86-87). Joseph Knight fortalte om lignende observationer (se Dean Jessee, ›Joseph Knight’s Recollection of Early Mormon History‹, BYU Studies, 17. årg., efterår 1976, s. 35):

Det siges, at Oliver Cowdery skulle have vidnet i retten om, at Urim og Tummim gjorde Joseph Smith i stand til ›at læse de indgraverede reformerede ægyptiske skrifttegn på pladerne op på engelsk‹ (›Mormonites‹, Evangelical Magazine and Gospel Advocate, 9 apr. 1831). Hvis dette er sandt, tegner de et billede af en proces, hvor Gud har indgydt Joseph ›indsigt og magt til at oversætte‹ (L&P 3:12) …

Åbenbaringsprocessen fordrede tilsyneladende ikke, at profeten blev ekspert i det gamle sprog. Den konstante tilgang af åbenbaring var mere afgørende end en konstant tilstedeværelse af åbne plader, som efter instruks alligevel skulle holdes uden for synsvidde af uberettigede.

Og hvor brugen af de guddommelige redskaber måske også forklarer hastigheden ved hvilken, der blev oversat, har profeten måske sommetider haft en mindre mekanisk procedure. Vi kender ganske enkelt ikke detaljerne.

Vi ved dog, at denne troskrævende proces ikke var let. Det faktum vises tydeligt i Oliver Cowderys eget forsøg på at oversætte. Oliver kunne ikke, fordi han ›ikke fortsatte, sådan som [han] begyndte‹, og fordi han fattedes tro og gerninger, og gjorde sig ingen ›tanke ud over at spørge‹ (L&P 9:5, 7). Han var ikke tilstrækkeligt forberedt på det …

Uanset hvilke detaljer processen ellers fordrede, så krævede den Josephs intense, personlige anstrengelse udover hjælp fra åbenbaringsredskaber. Processen kan have ændret sig i takt med, at Josephs evner tog til, hvor brugen Urim og Tummim var involveret, men profeten forlod sig måske mindre på sådanne redskaber senere i oversættelsesprocessen. Ældste Orson Pratt fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at Joseph Smith havde fortalt ham, at han brugte Urim og Tummim, da han var uerfaren, men senere hen havde han ikke brug for dem, hvilket var tilfældet, da Joseph oversatte mange skriftsteder i Bibelen (se Latter-day Saints’ Millennial Star, 11. aug. 1874, s. 498-499)« (»By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 39)

Udskriv