Lektion 66
Mosija 26
Indledning
Under kong Mosijas regeringstid troede mange af den opvoksende slægt – de, der var børn, da kong Benjamin holdt sin sidste tale – ikke på Kirkens lære og nægtede at påkalde Herren. Disse vantro unge fik andre kirkemedlemmer til at begå alvorlige synder. Mange af disse overtrædere blev ført frem for Alma, Kirkens leder. Alma vidste til at begynde med ikke, hvad han skulle gøre, men til sidst bad han Herren om vejledning til, hvordan han skulle dømme disse ulydige medlemmer. Herren åbenbarede den fremgangsmåde, som Alma skulle følge med hensyn til at holde Kirkens medlemmer ansvarlige for deres synder. Alma lærte også om Guds barmhjertighed og villighed til at tilgive dem, der omvender sig. Alma fulgte Herrens råd og bragte orden i Kirken.
Forslag til undervisningen
Mosija 26:1-6
Mange i den opvoksende slægt tror ikke på evangeliet og får andre til at begå synd
Skriv følgende spørgsmål på tavlen før undervisningen:
Hvordan vil I beskrive jeres vidnesbyrd i dag?
Hvordan vil I gerne have jeres vidnesbyrd til at udvikle sig?
Bed eleverne om at svare på disse spørgsmål i deres skriftstudiebog. Forklar efter et passende stykke tid, at Mosija 26 indeholder en beretning om en gruppe mennesker, der ikke gjorde det, de var nødt til at gøre for at nære deres vidnesbyrd. Som følge heraf udviklede deres tro på Gud sig aldrig, og de fik mange kirkemedlemmer til at begå synd og fejltagelser. Foreslå eleverne, at de i deres studium af denne beretning overvejer, hvad de lærer om at udvikle og styrke deres vidnesbyrd.
Bed en elev om at læse Mosija 26:1-3 højt. Spørg derpå klassen:
-
Hvilket valg traf mange blandt den opvoksende slægt? (De valgte ikke at tro på deres forældres overlevering).
-
Hvorfor tror I, at menneskers vantro hindrer deres evne til at »forstå Guds ord«? (Mosi 26:3).
Forklar, at tro (eller blot at have et ønske om tro) fører til handlinger, der styrker vores vidnesbyrd. Når mennesker derimod vælger ikke at tro, vælger de også ikke at gøre visse ting, der ville hjælpe dem til at udvikle et stærkt vidnesbyrd. Bed eleverne om at læse Mosija 26:3-4 for sig selv. Bed den ene halvdel af klassen om at se efter, hvad den opvoksende slægt ikke gjorde på grund af deres vantro. Bed den anden halvdel om at se efter følgerne af denne vantro.
-
Hvad nægtede den opvoksende slægt at gøre på grund af deres vantro?
-
Hvad var følgerne af deres vantro?
Når eleverne har drøftet disse spørgsmål, skriver du følgende på tavlen: For at udvikle og bevare et vidnesbyrd er vi nødt til at …
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab højt. Bed klassen om at lytte efter, hvordan de kan færdiggøre sætningen på tavlen.
»Et vidnesbyrd kræver at blive næret ved troens bøn, en hunger efter Guds ord i skrifterne og lydighed over for den sandhed, som vi har modtaget. Der er fare i at forsømme bøn. Der er fare for vores vidnesbyrd ved kun at studere og læse overfladisk i skrifterne. De er de nødvendige næringsstoffer for vores vidnesbyrd …
At tage for sig af Guds ord, inderlig bøn og lydighed over for Herrens befalinger skal anvendes jævnligt og til stadighed, for at jeres vidnesbyrd kan vokse og have fremgang« (»Et levende vidnesbyrd«, Liahona, maj 2011, s. 127).
-
Hvilken fremgang fandt præsident Eyring frem til, der nærer vores vidnesbyrd? (Når eleverne finder frem til disse fremgangsmåder, tilføjer du dem til sætningen på tavlen: For at udvikle og vedligeholde et vidnesbyrd er vi nødt til at tage for os af Guds ord, bede i tro og adlyde Herrens befalinger.
-
På hvilke måder har disse fremgangsmåder påvirket dit vidnesbyrd?
Bed eleverne om at læse Mosija 26:5-6 for sig selv og finde ud af, hvordan de vantro unge påvirkede nogle medlemmer af Kirken.
-
Tænk over følgende udtalelse: »Det [blev] nødvendigt, at de, som begik synd, og som var i kirken, måtte formanes af kirken« (Mosi 26:6). Hvad tror I, det betyder? (Det var nødvendigt for de kirkemedlemmer, der havde syndet, at blive dømt og holdt ansvarlige).
Mosija 26:7-14
Alma beder Herren om vejledning til, hvordan de, der begår synd, skal dømmes
Lad eleverne forestille sig, hvordan det ville være at være biskop for en menighed med medlemmer, der har begået alvorlige synder og ikke vil omvende sig. Bed eleverne om for sig selv at overveje, hvad de ville gøre i en sådan situation. Hvordan ville de opfylde deres ansvar for at holde medlemmer ansvarlige for deres synder og hjælpe dem til at omvende sig? Forklar, at Alma, Kirkens leder, stod over for en lignende udfordring.
Sammenfat Mosija 26:7-12 ved at forklare, at de, der havde syndet, blev ført frem for Alma. Der var ikke tidligere sket noget tilsvarende i Kirken, og Alma vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han besluttede at sende overtræderne til kong Mosija for at blive dømt. Kong Mosija sendte dem tilbage til Alma, der havde myndighed fra Gud til at dømme kirkemedlemmer, der havde syndet.
Bed en elev om at læse Mosija 26:13-14 højt. Bed klassen om at se efter, hvordan Alma havde det med sit ansvar om at dømme dem, der havde syndet.
-
Da Alma blev foruroliget over sin pligt til at dømme overtræderne, hvad gjorde han så?
-
Hvorfor er det vigtigt at vide, at biskopper og grenspræsidenter søger og modtager Herrens vejledning, når de hjælper dem, der har syndet?
Mosija 26:15-32
Herren åbenbarer for Alma, hvordan Kirkens medlemmer skal holdes ansvarlige for deres synder og fremsætter betingelserne for omvendelse
Hjælp eleverne til at forstå baggrunden i Mosija 26:15-32 ved at påpege, at disse vers indeholder Herrens svar på Almas spørgsmål om, hvad han skal gøre med overtrædere. Mens eleverne læser Herrens svar, opmuntrer du dem til at finde principper og læresætninger, der hjælper dem til en bedre forståelse af rollen som dommere i præstedømmet, som fx biskopper og grenspræsidenter (og for bærere af Det Melkisedekske Præstedømme stavs-, distrikts- og missionspræsidenter). Bed dem også finde principper og læresætninger om at søge tilgivelse.
Bed eleverne om at læse Mosija 26:17-28 for sig selv og notere sig, hver gang Herren bruger ordet min/mit eller jeg. Foreslå eventuelt, at eleverne markerer disse ord, hver gang de forekommer. Spørg derpå klassen:
-
Hvad angiver i Mosija 26:17-28 ordene jeg og min/mit om Herrens rolle i omvendelsesprocessen? (Lad eventuelt eleverne gengive bestemte udtryk eller vers, der understøtter deres svar).
-
Hvilke sandheder kan vi lære i Mosija 26:20-21 om den rolle, som Herrens tjenere spiller i omvendelsesprocessen? (Hjælp eleverne til at forstå, at præstedømmeledere repræsenterer Herren, og at i tilfælde med synd kan biskopper og grenspræsidenter hjælpe os til at omvende os og få tilgivelse.
-
Hvordan kan en biskop eller grenspræsident hjælpe dem, der kæmper med synd og fristelser?
Forklar, at Herren belærte Alma om, hvad de, der søger tilgivelse, må gøre for at omvende sig. Lad parvis eleverne søge i Mosija 26:29-32 og finde frem til principper, der hjælper dem til at forstå, hvad Herren kræver af os, når vi omvender os.
Når eleverne har haft tid til at studere disse vers, beder du flere af dem om med egne ord skrive de principper på tavlen, de har fundet. Deres svar kan være følgende:
Bekendelse af synder fører til tilgivelse.
Herren tilgiver dem, der omvender sig af et oprigtigt hjerte.
Vi skal tilgive andre for at få Herrens tilgivelse.
Hjælp eleverne til bedre at forstå disse principper ved at stille nogle af følgende spørgsmål:
-
Hvad betyder vendingen »bekender sine synder for dig og mig« i Mosija 26:29? (Påpeg eventuelt, at ordet dig i dette vers henviser til Alma).
-
Hvorfor tror I, at det er påkrævet, at en person, der har begået alvorlig synd, bekender for Herren og den behørige kirkeleder? (Alvorlige overtrædelser, såsom overtrædelser af kyskhedsloven, kan bringe en persons medlemskab af Kirken i fare. Derfor må en person i sådanne tilfælde bekende synden både for Herren og hans repræsentant i Kirken. Biskopper og grenspræsidenter bærer præstedømmenøgler, der hjælper dem, der har syndet, til at søge om tilgivelse. Selv om kun Herren kan tilgive synder, er en præstedømmeleder en medspiller til at hjælpe mennesker, så de kan få denne tilgivelse. De behandler alle bekendelser fortroligt og hjælper dem, der bekender, gennem hele omvendelsesprocessen).
-
Hvad tror I, det betyder, at man omvender sig »i sit hjertes oprigtighed«? (Mosija 26:29).
-
Hvorfor tror I, at Herren kræver, at vi tilgiver hinanden? Hvilken sammenhæng er der mellem omvendelse og tilgivelse af andre? (Se 3 Ne 13:14-15; L&P 64:8-11).
-
Hvilke udtryk i disse vers kan give mod og trøst til et medlem, der ønsker at omvende sig, men som føler, at han eller hun ikke kan tilgives?
Mosija 26:33-39
Alma følger Herrens råd og dømmer dem, der har syndet, og bringer orden i Kirken
Forklar, at Mosija 26:33-37 beretter om, hvordan Alma fulgte Herrens instrukser, dømte de kirkemedlemmer, der havde syndet, og bragte orden i Kirken. Bed eleverne om at læse Mosija 26:34-37 for sig selv og lægge mærke til resultaterne af Almas anstrengelser for at følge Herrens råd. Bær dit vidnesbyrd om, at når vi omvender os og lever retskaffent, får vi fred i hjertet og vokser åndeligt.
Kommentar og baggrundsinformation
Mosija 26:29-30. De grundlæggende elementer ved omvendelse
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om de grundlæggende elementer ved omvendelse:
»Spencer W. Kimball gav en fortræffelig vejledning til tilgivelse gennem omvendelse. Den har hjulpet mange til at finde tilbage. Han nævnte fem væsentlige elementer ved omvendelse.
Sorg for synd. Studér og overvej din synd for at afgøre, hvor alvorlig Herren anser den for at være. Det vil medføre en lægende sorg og anger. Det vil medføre et oprigtigt ønske om forandring og villighed til at underkaste sig ethvert krav for tilgivelse …
Aflæggelse af synd. Dette er en ufravigelig, permanent beslutning om ikke at gentage overtrædelsen. Ved at holde fast ved denne beslutning behøver vi aldrig at smage syndens bitre eftersmag igen …
Bekendelse af synd. Man skal altid bekende sine synder for Herren. Hvis det er alvorlige synder som umoralitet, skal de også bekendes til biskoppen eller stavspræsidenten. Prøv at forstå, at bekendelse ikke er omvendelse. Det er et nødvendigt skridt, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Delvis bekendelse ved at nævne mindre synder vil ikke hjælpe dig med at løse en mere alvorlig og skjult overtrædelse. Afgørende for tilgivelse er villighed til i fuldt omfang at afsløre for Herren og, hvor det er nødvendigt, for hans dommer i præstedømmet alt, hvad du har gjort …
Kompensation for synd. Man må så vidt muligt genoprette alt, hvad der er stjålet, beskadiget eller besmittet. Villig kompensation er et konkret tegn for Herren på, at man har besluttet sig for at gøre alt i sin magt for at omvende sig.
Lydighed over for alle befalingerne. Fuld lydighed bringer hele evangeliets fylde ind i dit liv med styrke til at fokusere på aflæggelse af bestemte synder. Det omfatter meget, som du måske ikke indledningsvis betragter som en del af omvendelse, såsom at overvære møder, betale tiende, yde tjeneste og tilgive andre …
Jeg vil gerne tilføje et sjette trin: Anerkendelse af Frelseren. Af alle de nødvendige skridt i omvendelsen vidner jeg om, at det vigtigste for dig er at have en overbevisning om, at tilgivelse kommer på grund af Forløseren. Det er afgørende at vide, at du kun kan blive tilgivet på hans betingelser« (»Find tilgivelse«, Stjernen, juli 1995, s. 77, 78).