Lektion 108
Helaman 5
Indledning
Nefitternes ugudelighed tog til i en grad, hvor størstedelen af dem foretrak ugudelighed frem for retfærdighed. Nefi og Lehi helligede sig forkyndelsen af Guds ord. Deres far, Helaman, havde lært dem at ihukomme deres Forløser og lade ham være fundamentet i deres liv. Efter Nefi og Lehi havde undervist nefitterne, forkyndte de for lamanitterne, som smed dem i fængsel. Herren udfriede dem på mirakuløs vis, og størstedelen af lamanitterne omvendte sig og tog evangeliet til sig.
Forslag til undervisningen
Helaman 5:1-13
Helaman rådede sine sønner til at holde Guds bud, forkynde evangeliet og erindre Jesu Kristi forløsende kraft.
Gør seks papirstrimler klar inden klassen begynder. Den første strimmel skriver du dit navn på. De fem andre bør indeholde følgende ord og udtryk: Forældre, Jesu Kristi forsoning, Profeter, Omvendelse fører til frelse og Hold budene.
Giv hver elev et lille stykke papir. Forklar, at du kort vil vise dem seks papirstrimler med ord på. Bed dem om at nedskrive de ord, de husker. Vis eleverne en papirstrimmel ad gangen.
Bed eleverne om at skrive de ord, de husker. Vis dem så alle seks papirstrimler igen. Spørg:
-
Var det let eller svært at huske disse ord?
-
Hvilken forskel tror I, det gjorde, at I på forhånd blev bedt om at huske, hvad der stod på papirstrimlerne?
Lad en elev læse følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball. Bed klassen om at lytte efter, hvad han sagde om vigtigheden af at huske de evangeliske belæringer, vi har modtaget:
»Når man kigger i en ordbog efter det vigtigste ord, ved I så, hvad det er? Det kunne være husk. Fordi I alle har indgået pagter – ved I, hvad I skal gøre, og I ved, hvordan I skal gøre det – vores største udfordring ligger i at huske det« (»Circles of Exaltation«, tale til CES-lærere, 28. juni 1968, s. 5, si.lds.org).
Forklar klassen, at de i dag skal lære om to mennesker, som gjorde en forskel for tusindvis af andre mennesker, fordi de huskede og handlede i henhold til visse sandheder. Tilskynd eleverne til at tænke over, hvad Herren ønsker de skal huske, under dagens lektion.
Opsummer Helaman 5:1-4. Forklar, at Nefi trak sig tilbage som overdommer på grund af folkets ugudelighed og sammen med sin bror, Lehi, helligede de al deres tid på at forkynde Guds ord.
Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen. (Medtag ikke ordene i parentes).
Bed eleverne om at skimme de vers, der står på tavlen igennem og lede efter ordet husk. Du kan eventuelt foreslå, at de understreger ordet, når de finder det. Giv så eleverne nogle få minutter til at læse skriftstederne for sig selv og se efter, hvad det var, Helaman ønskede, at hans sønner skulle huske. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Du kan eventuelt skrive deres svar på tavlen ved siden af den tilsvarende skriftstedshenvisning.
Stil følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at forstå skriftstederne:
-
Hvordan kan det at erindre andres retskafne eksempel hjælpe jer til at vælge at »gøre det, der er godt«?
-
Hvad gør I for at mindes Jesu Kristi forsoning?
Skriv følgende udtalelse på tavlen: Hvis vi … har Satan ingen magt over os.
Lad en elev læse Helaman 5:12 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se, hvordan de kan fuldføre sætningen på tavlen. Selvom eleverne kan benytte sig af andre ord, så sørg for, at de kommer frem til, at hvis vi bygger vores grundvold på Jesus Kristus, vil Satan ingen magt have over os. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at understrege de ord i Helaman 5:12, der udtrykker dette princip. Påpeg, at Helaman 5:12 er et mesterskriftsted. Du kan måske foreslå eleverne, at de markerer mesterskriftstederne på en særlig måde, så de let kan finde dem.
Byg et lille tårn eller hus af ting (som byggeklodser eller bøger) for at fremme elevernes forståelse af det princip, der undervises om i dette vers, og stil derpå spørgsmål som følgende:
-
Hvorfor er det altafgørende, at en bygning har et solidt fundament?
-
Hvad tror I, det betyder, at vi skal bygge vores grundvold på Jesus Kristus?
-
Hvilke løfter gives der til dem, som bygger deres grundvold på »klippen, vor forløser«?
-
Hvad kan vi gøre for at bygge vores grundvold på klippen, Jesus Kristus? (Du kan eventuelt spørge eleverne, hvordan de sandheder, der belæres om i Helaman 5:6-11, er eksempler på, hvordan vi kan bygge en grundvold på Jesus Kristus).
Du kan måske pointere, at det at bygge sin grundvold på Frelseren ikke vil forhindre Satans angreb, men det vil give os styrke til at overvinde dem.
-
Hvornår har I været i stand til at modstå fristelse eller at udholde prøver, fordi jeres grundvold var bygget på Jesus Kristus?
Bær vidnesbyrd om den styrke, du har modtaget, fordi du har bygget din grundvold på klippen, Jesus Kristus. Giv eleverne tid til at skrive i deres skriftstudiebog om et område, som de vil arbejde mere målrettet på for at bygge deres grundvold på Forløserens klippe.
Helaman 5:14-52
Herren beskytter Nefi og Lehi i fængslet, og mange lamanitter konverterer
Opsummer Helaman 5:14-19 ved at forklare, at Nefi og Lehi forkyndte evangeliet med stor kraft for nefitterne og lamanitterne. Som resultat vendte mange nefitiske afhoppere tilbage til troen. I Zarahemla og omegn blev 8000 lamanitter døbt.
Vis følgende oversigt på tavlen. Del klassen op parvis og bed hvert enkelt par om at kopiere oversigten på tavlen på et stykke papir. Bed dem om at arbejde sammen parvis om at læse skriftpassagerne, der står i oversigten og dernæst tegne en enkel tegning eller skrive et kort resume over de enkelte passager. (Anbefal eleverne, at de levner plads nok under hver skriftstedshenvisning til deres tegning eller resumé, når de afskriver oversigten).
Når de har fået tilpas tid, så bed eleverne om kort at vise og forklare deres tegning eller resumeer for de andre elevpar. Stil følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at forstå skriftstederne:
-
Da lamanitterne blev overskygget af mørke, hvad tilskyndede en stemme dem så til at gøre? (Se Hel 5:29, 32).
-
Hvordan beskrives stemmen i Helaman 5:30?
-
Hvornår har I følt eller hørt en »røst af fuldkommen mildhed« hviske?
-
Hvad sagde Aminadab, at hans brødre måtte gøre for at sprede mørket? (Se Hel 5:41).
-
Hvad skete der, da lamanitterne adlød Aminadabs råd og udøvede tro på Kristus? (Se Hel 5:43-44).
Bed eleverne om at læse Helaman 5:44-47 for sig selv og lede efter ord, som beskriver følgerne af omvendelse.
-
Hvad lærer vi om omvendelse af disse vers? (Hjælp eleverne med at finde frem til følgende sandhed: Når vi udøver tro på Jesus Kristus og omvender os fra vore synder, vil Helligånden fylde vores hjerte med fred og glæde.
Opsummer Helaman 5:48-52 ved at forklare, at de lamanitter og nefitiske afhoppere, som oplevede dette mirakel, gik ud og forkyndte for folket, og »størstedelen af lamanitterne« blev omvendt til evangeliet.
Lad eleverne tænke over, hvorvidt de på nuværende tidspunkt i deres liv føler fred og glæde. Hvis de ikke gør det, så giv dem en opfordring til at overveje, hvad de kan gøre for at bygge deres grundvold på Jesus Kristus og sprede de mørke skyer, der hænger over dem.