Lektion 156: Moroni 7:20-48

Lektion 156

Moroni 7:20-48

Indledning

Moroni nedfældede konklusionen på den prædiken, som hans far, Mormon, havde holdt i en synagoge år tidligere. I den prædiken belærte Mormon sine tilhørere om, hvordan de skulle »gribe fat i alt godt« (Moro 7:20, 25). Han forklarede forholdet mellem tro, håb og næstekærlighed og afsluttede med en bøn til sit folk om, at de ville bede til Faderen af hele deres hjertes styrke om næstekærlighedens gave, »Kristi rene kærlighed« (Moro 7:47).

Forslag til undervisningen

Moroni 7:20-39

Mormon forklarer, at vi gennem tro på Jesus Kristus kan gribe fat i alt godt

Skriv følgende spørgsmål på tavlen før lektionen:

Hvad godt har vor himmelske Fader velsignet jer med?

Giv eleverne et par minutter til at besvare dette spørgsmål i deres skriftstudiebog i begyndelsen af undervisningen. Bed dem derpå om at læse noget af det, de har skrevet ned.

Læs Moroni 7:24 højt. Bed klassen om at følge med og finde kilden til alt det gode, der er blevet dem til del.

Hvem er kilden til alt det gode, der er blevet jer til del? (Eleverne kan komme med forskellige svar, men de bør give udtryk for følgende sandhed: Alt godt kommer i kraft af Jesus Kristus).

Hjælp eleverne til bedre at forstå læren i Moroni 7:24 ved at forklare, at vi som efterkommere af Adam og Eva er »faldne« og ude af stand til at få nogen velsignelser af os selv (se også Alma 22:14; Eter 3:2; TA 1:3). Uden Jesus Kristus og hans forsoning »kunne [intet godt] blive [os] til del«. Alt det gode, vi har modtaget af vor himmelske Fader, er kommet i kraft af Frelseren og hans forsoning.

Forklar, at vor himmelske Fader har mange velsignelser i vente til os. Han ønsker, at vi »griber fat i alt godt« (Moro 7:19), og han ønsker at give os alt det, han har (se L&P 84:38).

Bed en elev om at læse Mormons spørgsmål i Moroni 7:20 højt. Lad derpå eleverne læse Moroni 7:21-24 for sig selv og finde frem til det, som disse vers forklarer om, hvordan vi kan gribe fat i alt godt.

Hvordan ville I ud fra det, I har læst i Moroni 7:21-24, besvare Mormons spørgsmål i Moroni 7:20? (Samtidig med eleverne svarer, hjælper du dem til at finde frem til følgende princip: Når vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi gribe fat i alt godt).

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan de kan »gribe fat i alt godt« ved at bede et par af dem om at skiftes til at læse højt i Moroni 7:25-26, 32-38. Bed halvdelen af klassen om at finde ud af, hvordan vi bør vise vores tro på Jesus Kristus. Bed den anden halvdel om at finde det gode, der bliver os til del som følge heraf. (Når en elev læser vers 33, kan du eventuelt forklare, at udtrykket »jeg anser for tjenligt« henviser til det, der er i overensstemmelse med Herrens vilje).

Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, kan du overveje at bede dem om at skrive et mål ned, der kan hjælpe dem til at udøve større tro på Jesus Kristus og gribe fat i alt det gode, som vor himmelske Fader ønsker at give dem. Bær dit vidnesbyrd om, at store velsignelser kommer ved Frelseren, hans evangelium og hans forsoning. Tilskynd eleverne til at udøve større tro på ham.

Moroni 7:40-43

Mormon forklarer, at tro på Jesus Kristus leder os til at have håb om evigt liv

Tegn et billede af en skammel med tre ben på tavlen (eller vis et billede af en taburet).

Billede

trebenet taburet

Læs følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede

Ældste M. Russell Ballard

»Tre guddommelige principper danner en grundvold, hvorpå vi kan bygge vores liv … Tilsammen støtter de os ligesom benene på en skammel med tre ben« (»Glæden, da håbet blev opfyldt«, Stjernen, jan. 1993, s. 33).

Skriv Tro på Jesus Kristus ved et af benene på skamlen. Bed eleverne om at tænke over, hvad de to andre ben kunne repræsentere. Lad derpå eleverne læse Moroni 7:40 for sig selv og finde ud af, hvad det andet ben repræsenterer. (Det andet ben repræsenterer håb).

Læs følgende udsagn om håb højt. Bed eleverne om at lytte efter forskellen på disse to udtryk.

Jeg håber, det regner i dag.
Jeg har håb i Herrens løfte om, at jeg kan føle fred gennem omvendelse.

Hvordan adskiller disse udsagn sig? (Hjælp eleverne til at se, at ordet håb i det første eksempel udtrykker et usikkert ønske. I det andet eksempel er ordet håb et udtryk for tillid. Det motiverer til handling, og det er centreret om Jesu Kristi forsoning).

Hjælp eleverne til at forstå ordet håb, som det anvendes i skrifterne ved at bede eleverne om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:

Billede

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Håb er en af Åndens gaver …

Håb er ikke viden, men snarere den tålmodige tillid til, at Herren vil opfylde sine løfter til os. Det er tillid til, at hvis vi lever i henhold til Guds love og hans profeters ord nu, vil vi modtage de ønskede velsignelser i fremtiden. Det er troen på og forventningen om, at vore bønner bliver besvaret. Håb kommer til udtryk i tillid, optimisme, begejstring og tålmodig udholdenhed« (»Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, 21, 22).

Bed en elev om at læse Mormon 7:41 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Mormon forklarede, vi skulle håbe på. Når eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af, skriver du Håb om evigt liv ved det andet ben.

Påpeg, at Moroni 7:41 er et mesterskriftsted. Foreslå eventuelt eleverne at markere dette vers på en sådan måde, at de let vil kunne finde det.

Hvordan kan vi have håb om at blive oprejst til evigt liv ifølge Moroni 7:41? (Selv om eleverne bruger andre ord, bør de komme frem til følgende princip: Hvis vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi i kraft af hans forsoning have håb om at blive oprejst til evigt liv).

Bed eleverne om at læse Moroni 7:42-43 for sig selv og finde de karaktertræk, vi har brug for, så vi kan have tro og håb. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet ud af. (Forklar eventuelt, at når man er sagtmodig og ydmyg af hjertet, betyder det at være mild og underdanig over for Herrens vilje).

Hvorfor tror I, at sagtmodighed og ydmyghed af hjertet er nødvendigt for at have tro på og håb i Jesu Kristi forsoning?

Bed eleverne om at besvare følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:

Hvordan giver jeres tro på Jesus Kristus og hans forsoning jer håb om, at I vil få evigt liv?

Moroni 7:44-48

Mormon forklarer om vigtigheden af næstekærlighed

Henvis til den trebenede skammel. Bed eleverne om at læse Moroni 7:44 for sig selv og finde ud af, hvad der skal stå ved det tredje ben på skamlen. Når eleverne har fundet ud af det, skriver du Næstekærlighed ved det tredje ben. Bed dem om at definere næstekærlighed med deres egne ord.

Bed en elev om at læse Mormon 7:45 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Mormon beskrev og definerede som næstekærlighed.

Hvordan definerer Mormon næstekærlighed i Moroni 7:47? (»Kristi rene kærlighed«).
Hvad tror I, det betyder, at kærligheden aldrig vil ophøre?
Hvorfor tror I, at vi intet er, hvis vi ikke har næstekærlighed?

Bed eleverne om at vælge nogle beskrivelser af næstekærlighed i Moroni 7:45 og forklare, hvad de tror, disse beskrivelser betyder. Forklar deres beskrivelser efter behov. (Fx betyder »langmodig«, at nogen udholder prøvelser tålmodigt. »Misunder ikke« betyder, at en person ikke er jaloux på andre. »Ikke opblæst« betyder, at man er ydmyg. »Søger ikke sit eget« beskriver den egenskab at sætte Gud og andre før en selv. »Bliver ikke let ophidset« betyder, at man ikke let bliver vred. »Tror alt« beskriver en person, der antager al sandhed).

Spørg eleverne, hvordan de ville reagere i hvert tilfælde i følgende situationer, hvis de ikke havde næstekærlighed. Spørg bagefter, hvordan de ville reagere, hvis de var fyldt med næstekærlighed. (Tilpas eventuelt situationerne i henhold til dine elevers behov og interesser).

Folk gør nar ad jer eller en anden i skolen.
I har en bror eller søster, der tit driller jer.
Nogen, I kender, har begået en alvorlig synd.
I kan ikke lide den nye vejleder i kvorummet eller i klassen lige så godt som den tidligere vejleder.

Bed en elev om at læse Mormon 7:48 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, vi må gøre for at blive velsignet med næstekærlighedens gave. Når eleverne svarer, sørger du for, at følgende princip står klart: Hvis vi beder til vor himmelske Fader med hjertets hele styrke og lever som Jesu Kristi sande tilhængere, kan vi blive fyldt med næstekærlighed.

Påpeg, at Moroni 7:45, 47-48 er et mesterskriftsted. Foreslå eventuelt eleverne at markere disse vers på en sådan måde, at de let vil kunne finde dem.

Hvorfor tror I, vi er nødt til at bede om næstekærlighedens gave med hjertets hele styrke?
Hvornår har I set eksempler på næstekærlighed? (Bed et par elever om at fortælle om et eksempel. Fortæl eventuelt også om en af dine egne oplevelser).
Hvornår har I mærket, at Herren har hjulpet jer til at have større næstekærlighed over for andre?

Bed eleverne om at gennemgå Moroni 7:45 og vælge en bestanddel af næstekærlighed, som de har brug for at forbedre. Tilskynd dem til at bede om næstekærlighedens gave, mens de bestræber sig på at forbedre sig på dette område. Bær vidnesbyrd om den påvirkning, som tro, håb og kærlighed har haft på dig.

Mesterskriftsted – Moroni 7:41

Hjælp eleverne til at lære Moroni 7:41 udenad. Overvej at bruge en af de metoder, der er beskrevet i tillægget sidst i dette hæfte.

Mesterskriftsted – Moroni 7:45, 47-48

Bed eleverne om at vælge en person på følgende liste, som de gerne vil udvikle større næstekærlighed til: et familiemedlem, en person i kvorummet eller klassen, en skolekammerat, en ven eller en nabo. Bed dem om at tænke på den person, de har valgt, mens de læser Moroni 7:45, og overveje, hvordan de kan vise denne person mere kristuslignende kærlighed. Bed dem om i deres skriftstudiebog at beskrive en eller to måder, hvorpå de vil vise næstekærlighed til den person, de har valgt. Bed dem om at lade denne bestræbelse være en del af deres bønner den næste uge. Overvej at give eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelser de næste par dage.

Bemærk: På grund af længden af dagens lektion foretrækker du måske at bruge denne aktivitet en anden dag, hvor du har mere tid.

Kommentar og baggrundsinformation

Moroni 7:29–31. Engles betjening

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum beskriver engles betjening således:

»›Ordet ›engel‹ benyttes i skrifterne om et hvilket som helst himmelsk væsen, der bringer Guds budskab‹ (George Q. Cannon, Gospel Truth, udv. Jerreld L. Newquist, 1987, s. 54). Skrifterne beretter om adskillige tilfælde, hvor en engel har vist sig personligt. Engle viste sig for Zakarias og Maria (se Luk 1) og for kong Benjamin og Nefi, Helamans søn (se Mosi 3:2; 3 Ne 7:17-18), hvilket blot er nogle få eksempler …

Engles betjening kan også ske uset. Budskaber fra engle kan komme som en røst eller blot som tanker eller følelser, der kommunikeres til sindet. Præsident John Taylor beskrev det som ›det, som engle eller budbringere fra Gud påvirker vores sind med, så hjertet kan fatte … åbenbaringer fra den evige verden‹ (Gospel Kingdom, udv. G. Homer Durham, 1987, s. 31).

Nefi beskrev tre manifestationer, som engle betjener os med, da han mindede sine oprørske brødre om, at (1) de havde ›set en engel‹, (2) de havde ›hørt hans røst fra tid til anden‹, og (3) at en engel ligeledes havde ›talt til [dem] med en stille, sagte røst‹, selv om de ›ikke længere havde evnen til at føle‹ og ›ikke [kunne] føle hans ord‹ (1 Ne 17:45). Skrifterne indeholder mange andre udtalelser om, at engle udsendes for at forkynde evangeliet og bringe mennesker til Kristus (se Hebr 1:14; Alma 39:19; Moro 7:25, 29, 31-32; L&P 20:35). De fleste former for kommunikation fra engle føles eller høres, snarere end de ses« (»Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, 44, 45).

Moroni 7:45-48. Næstekærlighed: »Kristi rene kærlighed«

Præsident Thomas S. Monson har forklaret om behovet for næstekærlighedens gave:

»Der er et alvorligt behov for den næstekærlighed, som giver opmærksomhed til dem, der er ubemærkede, håb til dem, der er nedtrykte, hjælp til dem, der er plagede. Sand næstekærlighed er kærlighed i funktion. Behovet for næstekærlighed findes overalt …

Næstekærlighed er at have tålmodighed med en person, der har svigtet os. Det er at modstå impulsen til let at blive såret. Det er at acceptere svagheder og ufuldkommenhed. Det er at acceptere mennesker, som de virkelig er. Det er at se forbi det fysiske udseende til egenskaber, som ikke sløres med tiden. Det er at modstå trangen til at sætte andre i bås …

Livet er ikke fuldkomment for nogen af os. I stedet for at være fordømmende og kritiske over for hinanden bør vi vise Kristi rene kærlighed over for vore medrejsende på denne rejse gennem livet …

Må [næstekærlighed] vejlede jer i alt, hvad I gør. Må den gennemtrænge jeres sjæls inderste og komme til udtryk i alle jeres tanker og handlinger« (»Kærligheden ophører aldrig«, Liahona, nov. 2010, s. 124, 125).

Ældste Marvin J. Ashton fra De Tolv Apostles Kvorum nævnte måder, hvorpå vi kan vise næstekærlighed:

»Virkelig næstekærlighed er ikke noget, man giver væk; det er noget, man erhverver og gør til en del af en selv.

Den største næstekærlighed kommer måske, når vi er venlige over for andre, når vi ikke dømmer eller placerer andre i en bås, når vi ganske enkelt lader tvivlen komme andre til gode og forbliver tavse. Næstekærlighed er at acceptere andres forskelle, svagheder og fejl; at have tålmodighed med nogen, der har svigtet os; eller modstå fristelsen til at blive fornærmet, når en anden ikke klarer noget, sådan som vi havde håbet. Næstekærlighed er at nægte at benytte sig af en andens svaghed og at være villig til at tilgive en, der har såret os. Næstekærlighed er at forvente det bedste af hinanden« (se »Tungen kan være et skarpt sværd«, Stjernen, juli 1992, s. 19).

Moroni 7:45-48. »Den mere omfattende definition på ›Kristi rene kærlighed‹«

Med henvisning til Moroni 7:45-48 har ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum sagt:

»Det er lærerigt at bemærke, at den næstekærlighed, eller ›Kristi rene kærlighed‹, vi skal nære, kan tolkes på to måder. Den ene er den slags barmhjertige, tilgivende kærlighed, som Kristi disciple bør have til hinanden. Det vil sige, at alle kristne bør prøve at elske, som Frelseren elskede, ved at vise den rene, forløsende medfølelse for alle. Desværre har kun få, om nogen overhovedet, haft held med denne bestræbelse, men det er en opfordring, vi alle bør prøve at efterkomme.

Den mere omfattende definition på ›Kristi rene kærlighed‹ er imidlertid ikke det, som vi som kristne forsøger at vise hinanden, og som i høj grad mislykkes, men i stedet det, som det fuldstændig lykkedes Kristus at vise os. Sand kærlighed har kun været vist én gang. Den vises fuldkomment og rent i Kristi ufejlbarlige, ypperste og forsonende kærlighed til os. Det er Kristi kærlighed til os, som ›er langmodig og er venlig og misunder ikke‹. Det er hans kærlighed til os, som ikke er ›opblæst … ikke let ophidset, tænker ikke ondt‹. Det er Kristi kærlighed til os, som ›tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt‹. Som det er demonstreret i Kristus, ›ophører kærligheden … aldrig‹. Det er den kærlighed – hans rene kærlighed til os – uden hvilken vi intet ville være, uden håb og de ynkværdigste af alle mænd og kvinder. De, som findes i besiddelse af velsignelserne ved hans kærlighed på den yderste dag – forsoningen, opstandelsen, evigt liv, evigt løfte – vil det i sandhed være vel med.

Dette begrænser ikke på nogen måde befalingen om, at vi skal forsøge at opnå denne form for kærlighed til hinanden Vi bør bede ›til Faderen med hjertets hele styrke om, at [vi] må blive fyldt af denne kærlighed‹ (1 Kor 13:4-5; 7-8; Moro 7:48). Vi bør forsøge at være mere stabile og urokkelige, mere langmodige og venlige samt mindre misundelige og opblæste i vores forhold til andre. Som Kristus levede, bør vi leve, og som Kristus elskede, bør vi elske. Men ›Kristi rene kærlighed‹, som Mormon talte om, er præcis det – Kristi kærlighed. Med denne guddommelige gave, som forløsningen skænker, har vi alt; uden den har vi intet og er i sidste instans intet, undtagen til sidst ›djævle [og] engle for en djævel‹ (2 Ne 9:9).

Livet består også af frygt og fejltrin. Sommetider kommer vi til kort. Sommetider svigtes vi af andre, økonomi, en virksomhed eller samfundet. Men der er en ting, som i tid og al evighed ikke svigter os – Kristi rene kærlighed …

Miraklet ved Kristi kærlighed både frelser og forandrer os. Hans forsonende kærlighed frelser os fra død og helvede såvel som fra kødelig, sanselig og djævelsk adfærd. Denne forløsende kærlighed forandrer også sjælen, hæver den over faldne standarder til noget langt mere ædelt, langt mere helligt. Derfor må vi ›holde fast ved næstekærlighed‹ – Kristi rene kærlighed til os og vores ihærdige indsats hen mod ren kærlighed til ham og til alle andre – for uden den er vi intet, og vores plan for evig lykke er fuldstændig knust. Uden Kristi forløsende kærlighed i vores tilværelse, formår ingen andre egenskaber – selv dyder og eksemplariske gode gerninger – ikke at føre os til frelse og glæde« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 336-337).