Moroni 9

Indledning

I sit sidste brev til sin søn Moroni sørgede Mormon over nefitternes ugudelige tilstand. Han ansporede Moroni til at arbejde flittigt for at hjælpe nefitterne til at omvende sig. Mormon skrev også om folkets lidelser forårsaget af deres ugudelighed. Trods folkets fordærvede tilstand opfordrede han Moroni til at være trofast i Jesus Kristus og have håb i løftet om evigt liv.

Forslag til undervisningen

Moroni 9:1-20

Mormon sørger over nefitternes og lamanitternes ugudelighed

Bed eleverne om at tænke over, hvorvidt de har prøvet at hjælpe nogen, for blot at blive afvist.

Hvordan kan nogle mennesker reagere, når deres gode hensigter gentagne gange afvises af dem, de prøver at hjælpe?

Forklar klassen, at Moroni 9 er et brev, som profeten Mormon skrev til sin søn Moroni. Bed dem om at lægge mærke til, hvordan Mormon opmuntrede sin søn.

Bed en elev om at læse Moroni 9:1 højt. Lad klassen følge med og finde det ord, som Mormon anvendte til at beskrive nefitternes situation. Forklar eventuelt, når eleverne har svaret, at ordet foruroligende henviser til noget, der er meget ængstende, ildevarslende eller sorgfuldt.

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen: Moroni 9:2-5; Moroni 9:7-10; Moroni 9:16-19. Del eleverne op i tre grupper. Bed hver gruppe om at læse en af skriftstedshenvisningerne på tavlen og finde de foruroligende ting, som Mormon beskrev. Bed en elev fra hver gruppe om at fortælle, hvad de har fundet ud af. (Hvis de elever, der fik Moroni 9:2-5, ikke nævner vrede, kan du nævne den rolle, som vrede spillede i de forfærdelige begivenheder, Mormon beskrev).

Bed et par elever om at skiftes til at læse højt fra Moroni 9:11-15, 20. Lad eleverne finde årsager til, at Mormon sørgede over sit folks situation. Stil følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at analysere disse vers:

Hvad tror I, det betyder at være »uden civilisation«? (Moro 9:11). (At handle uciviliseret – uden dannelse eller selvbeherskelse; ingen respekt at have for andre personer; at ignorere love, der styrer samfundet).
Hvad tror I, det betyder at være »uden principper«? (Moro 9:20). (At leve uden standarder og uden at ære og holde Guds befalinger).
Hvad tror I, det vil sige, at man »ikke længere har evnen til at føle«? (Moro 9:20). (At være hårdhjertet over for Herrens Ånd og Kristi lys og ikke skelne mellem rigtig og forkert).
Hvilket bevis ser I i verden i dag på, at nogle mennesker er uden civilisation, uden principper og ikke længere har evnen til at føle?

Påpeg eventuelt, at Mormon sagde, at hans folk faldt ned i denne tilstand af ugudelighed på blot nogle få år (se Moro 9:12).

Forklar, at Mormon meget lig det, som profeten Eter var vidne til for den jereditiske nation, så den vrede og ugudelighed, der havde fået bugt med hans folk. Bed en elev om at læse Moroni 9:4 højt. Lad klassen følge med og lytte efter det, som Mormon frygtede angående nefitterne. (Han frygtede, at »Herrens Ånd [var] hørt op med at kæmpe med dem«).

Mormon nævnte, at han »arbejde[de] med [sit folk] bestandigt«. Hvorfor ville Mormon eller en kirkeleder i dag blive ved med at arbejde blandt mennesker, der bliver vrede eller forhærder deres hjerte mod Guds ord?

Skriv følgende sandhed på tavlen: Vi skal arbejde flittigt i Guds tjeneste, selv når dem, vi tjener, ikke reagerer positivt. Forklar, at dette er sandt, selv når de folk, vi tjener, er skyldige i alvorlig synd. Bed en elev om at læse Moroni 9:6 højt. Bed eleverne om at følge med og finde årsager til, at vi skal arbejde flittigt i Guds tjeneste, selv når dem, vi tjener, ikke reagerer positivt. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet, fremlægger du følgende situationer for dem (eller finder på nogle selv) for at hjælpe dem til at tænke over, hvordan denne sandhed kan gælde for dem. Bed en eller flere elever om at forklare, hvordan de kan anvende denne sandhed på tavlen i hver af de situationer, du fremlægger.

Som præsident for din klasse i Unge Piger er du ansvarlig for fem andre unge piger i din menighed. En af disse piger har ikke været til kirkemøder eller -aktiviteter i over et år. Du har personligt inviteret hende til at komme de sidste tre måneder, og alligevel er hun ikke kommet til nogen møder eller aktiviteter.
Du arbejder flittigt som hjemmelærer for at betjene alle dine familier. Men i de seneste par måneder har en af dine familier ikke besvaret dine telefonopkald eller åbnet døren, når du har kigget forbi.
Du føler dig tilskyndet til at invitere en af dine gode venner til at mødes med missionærerne. Han afviser din invitation, og alligevel føler du dig tilskyndet til at spørge ham igen.

Læs følgende udtalelse fra præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab, som opmuntrer os til at holde ud i vore bestræbelser på at arbejde blandt Guds børn. Bed eleverne om at lytte efter hvad som helst, der motiverer dem til at arbejde flittigt for at hjælpe andre.

»Det er en pagt, vi indgår med Gud om at holde alle hans befalinger og yde den tjeneste, han ville have ydet, hvis han personligt havde været til stede. At leve op til den standard så godt, vi kan, opbygger den styrke, vi får brug for, så vi kan holde ud til enden.

Store lærere i præstedømmet har vist mig, hvordan man opbygger den styrke: Det er en slags vane med at blive ved trods træthed og frygt, der ellers kunne få jer til at overveje at give op. Herrens store mentorer har vist mig, at åndelig, blivende kraft kommer af at arbejde ud over det punkt, hvor andre ville have holdt en pause …

Jeg lover jer, at hvis I gør alt, hvad I kan, vil Gud øge jeres styrke og visdom« (»Forberedelse i præstedømmet: ›Jeg har brug for din hjælp‹«, Liahona, nov. 2011, s. 58, 59).

Hvad sagde præsident Eyring, der motiverer jer til at arbejde flittigt i jeres tjeneste for Herren, uanset hvordan jeres bestræbelser modtages?

Læs følgende beretning af ældste Mervyn B. Arnold fra De Halvfjerds om en præstedømmeleder, der arbejdede flittigt med en ung mand, selv om præstedømmelederen gentagne gange blev afvist. Bed eleverne om at lytte efter, hvad den unge mand til sidst så i sin præstedømmeleder.

»Som medlem af grenspræsidentskabet i Fortaleza i Brasilien lagde bror Marques sammen med de andre præstedømmeledere en plan for, hvordan de skulle genaktivere de mindre aktive i deres gren. En af disse mindre aktive var en ung mand, der hed Fernando Araujo. Jeg talte for nylig med Fernando, og han fortalte mig om sin oplevelse:

»Jeg begyndte at deltage i surfingkonkurrencer søndag morgen og holdt op med at komme til mine kirkemøder. En søndag morgen bankede bror Marques på min dør og spurgte min mor, som ikke er medlem, om han måtte tale med mig. Da hun fortalte ham, at jeg sov, bad han om lov til at vække mig. Han sagde til mig: ›Fernando, du kommer for sent i kirke!‹ Han lyttede ikke til mine undskyldninger, men tog mig med til kirke.

Den næste søndag skete det samme igen, så den tredje søndag besluttede jeg at tage tidligt af sted for at undgå ham. Da jeg åbnede havelågen, så jeg, at han sad på sin bil og læste i skrifterne. Da han så mig, sagde han: ›Godt! Du er tidligt oppe. I dag vil vi køre ud og finde en anden ung mand!‹ Jeg påberåbte mig min handlefrihed, men han sagde: ›Vi kan tale om det senere.‹

Efter otte søndage kunne jeg ikke slippe af med ham, så jeg besluttede at sove hos en ven. Jeg var ude på stranden den næste morgen, da jeg så en mand i jakkesæt og slips komme gående ud mod mig. Da jeg så, at det var bror Marques, løb jeg ud i vandet. Pludselig følte jeg en hånd på min skulder. Det var bror Marques, der stod i vand til brystet! Han tog mig ved hånden og sagde: ›Du er sen på den! Lad os komme af sted.‹ Da jeg sagde, at jeg ikke havde noget tøj at tage på, svarede han: ›Det ligger i bilen.‹

Den dag, hvor vi sammen gik op af vandet, blev jeg rørt over bror Marques’ oprigtige kærlighed og bekymring for mig … Bror Marques gav mig ikke blot et lift til kirke – men kvorummet sørgede også for, at jeg forblev aktiv. De planlagde aktiviteter, som fik mig til at føle, at der var brug for mig, og at jeg var ønsket. Jeg modtog en kaldelse, og kvorumsmedlemmerne blev mine venner« (»Styrk dine brødre«, Liahona, maj 2004, s. 46-47).

Forklar, at vi som medlemmer af Kirken alle har et vigtigt arbejde at udføre i dette liv. Mormons, Moronis og bror Marques’ eksempler kan opmuntre os i disse bestræbelser, når vi er mismodige eller afvises af dem, vi skal tjene.

Moroni 9:21-26

Mormon opmuntrer Moroni til at være trofast

Bed eleverne om at nævne en nylig begivenhed i deres lokalsamfund eller land eller i verden, der kan være årsag til, at mennesker føler sig mismodige.

Bed eleverne om at læse Moroni 9:21-22, 25-26 for sig selv. Lad dem lede efter det råd, Mormon gav Moroni om, hvad han skulle gøre i sin nedslående situation. Hjælp eleverne til at analysere disse vers ved at stille følgende spørgsmål:

Hvilke ord og udtryk angiver i disse vers, hvad Mormon følte for sin søn Moroni?
Hvad foreslog Mormon, der burde »bo i [Moronis] sind for evigt«? (Moro 9:25). Hvordan kan det hjælpe os at huske Frelseren og hans forsoning, når vi er mismodige, eller når vi er omgivet af ugudelighed?
Hvad kan vi lære af disse vers om, hvordan vi kan reagere på de vanskeligheder og den ugudelighed, der måtte omgive os? (Selv om eleverne bruger andre ord, bør de udtrykke, at hvis vi er trofaste mod Jesus Kristus, vil han opløfte os, selv når vanskeligheder og ugudelighed omgiver os. Skriv eventuelt dette princip på tavlen og foreslå eleverne at skrive det i deres skrifter).
Hvilke oplevelser har I eller jeres nærmeste haft, der viser, at dette princip er sandt?

Tilskynd eleverne til at grunde over, hvordan de kan være mere trofaste og opmærksomme på Jesus Kristus, selv når de er mismodige eller omgivet af ugudelighed. Bær vidnesbyrd om den styrke, du har modtaget ved at være trofast mod Jesus Kristus.

Kommentar og baggrundsinformation

Moroni 9:18-20. »Ikke længere har evnen til at føle«

Mormon forklarede sin søn Moroni, at deres folk var »uden principper og ikke længere [havde] evnen til at føle« (Moro 9:20). Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at manglende reaktion på Helligåndens tilskyndelser og manglende overholdelse af Guds befalinger kan føre os til denne tilstand:

»Vores evne til at føle kontrollerer på mange måder vores adfærd, og ved passivitet, når vore følelser tilskynder os til at gøre godt, døver vi den evne til at føle. Det var Jesu bemærkelsesværdige åbenhed over for behovene hos de mennesker, der var omkring ham, der gjorde det muligt for ham at reagere og handle.

I den modsatte ende af det åndelige spektrum er der personer som Nefis vildfarne brødre; Nefi bemærkede deres stadig mindre åbenhed over for alt åndeligt: ›Gud … har talt til jer med en stille, sagte røst, men I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord« (1 Ne 17:45).

Når vi bliver for hårdhjertede på grund af fejltrin, vælter vores åndelige antenne, og vi glider uden for menneskelig rækkevidde. Det kan ske for hele civilisationer. Mormon bemærker i sin beklagelse til sin søn Moroni det nefitiske samfunds sammenbrud. Symptomerne omfatter en ugudelighed så stor, at Mormon beskrev sit folk som værende uden ›evnen til at føle‹ (Moro 9:20). Apostlen Paulus beklagede den destruktive udsvævelse blandt Kirkens medlemmer i Efesos, fordi de havde udviklet så stor ufølsomhed i deres begær, at de var afstumpede (se Ef 4:19). Et sexfikseret samfund kan ikke rigtig sætte sig ind i sine lidende borgeres behov, fordi det i stedet for at udvikle en kærlighed, der ser udad, gør mennesker egoistisk indadrettede. Uimodtagelighed for tilskyndelser fra Guds stille og sagte røst betyder også, at vi har ører, men hverken hører tilskyndelser fra Gud eller menneskers bønner« (A Time to Choose, 1972, s. 59-60).

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum advarede os mod en anden og tiltagende tendens, som leder til, at man mister Ånden:

»Verden bliver mere og mere støjende. Tøj, soignering og opførsel er friere, mere skødesløst og mere sjusket. Kendetegnende for narkokulturen er grov musik med obskøne tekster, som blæses ud af højttalere, mens lys blinker i vanvittige farver. Variationer over dette tema er ved at blive alment godkendt og påvirker vore unge …

Denne tendens til mere støj, mere spænding, mere strid og splid, mindre tilbageholdenhed, mindre værdighed og mindre formalitet er ikke noget tilfældigt eller uskyldigt eller uskadeligt.

En hærførers første befaling, når han indleder en militær invasion, er at lamme kommunikationskanalerne hos dem, han har til hensigt at besejre.

Manglende ærbødighed passer ind i modstanderens hensigt ved at afspærre de fintmærkende kanaler for åbenbaring i både sind og ånd« (»Ærbødighed indbyder til åbenbaring«, Stjernen, jan. 1992, s. 25).