2 Nefi 6-8

Indledning

Da Nefi nedskrev sin tjenestegerning blandt sit folk, medtog han en to dage lang prædiken af sin yngre bror Jakob. Denne prædiken findes i 2 Nefi 6-10, og denne er den første af tre lektioner om den. I begyndelsen af prædikenen læste Jakob Esajas’ profetier om Israels spredning og indsamling, der viser, at »Gud Herren vil opfylde sine pagter, som han har sluttet med sine børn« (2 Ne 6:12).

Forslag til undervisningen

2 Nefi 6

Jakob vidner om, at Herren husker sit pagtsfolk

For at hjælpe eleverne til at forstå, at Jakobs belæringer angår dem, kan du bede dem tænke over, hvordan de ville reagere, hvis en ven eller et familiemedlem behandlede dem uvenligt, nægtede at tro på, hvad de sagde eller gennem deres handlinger eller indstilling viste, at forbindelsen ikke længere betød noget for dem.

Bed eleverne om for sig selv at overveje følgende spørgsmål:

Har du nogensinde udøvet eller udvist lignende handlinger eller indstilling mod Herren?

Forklar, at vi i 2 Nefi 6-8 ser, hvordan Herren reagerer over for dem, der har vendt sig bort fra ham. Disse kapitler indeholder Nefis optegnelse af en del af sin bror Jakobs prædiken. Resten af Jakobs prædiken står optegnet i 2 Nefi 9-10. Disse kapitler dækkes i de næste to lektioner.

Bed en elev om at læse 2 Nefi 6:3-4 og 9:1, 3 højt. Bed klassen om at finde årsager til, at Jakob holdt sin prædiken.

Bed en elev om at være skriver. Bed ham eller hende skrive overskriften Formål med Jakobs prædiken på tavlen. Bed derefter eleverne om at fortælle, hvad de har opdaget i de vers, der netop er blevet læst. Lad skriveren skrive deres svar under overskriften. Hjælp eleverne til at se, at Jakob underviste sit folk »for [d]eres sjæls velfærd« (2 Ne 6:3). Han ønskede at hjælpe dem til at »herliggøre [d]eres Guds navn« (2 Ne 6:4), »kende til Herrens pagter« (2 Ne 9:1) og »fryde [sig] og løfte hovedet for evigt« (2 Ne 9:3). Vær sikker på, at disse formål er med på elevernes liste. Foreslå eleverne, at mens de studerer Jakobs prædiken, kan de se efter lærdomme, der opfylder disse formål.

Tegn følgende tidslinje på tavlen. (Tegn den eventuelt inden undervisningen). Bed en elev om at læse 2 Nefi 6:4. Påpeg, at Jakob begyndte sin prædiken ved at sige, at han ville tale om forhold, der gjaldt på hans tid og ville eksistere i fremtiden (»det, der er, og det, der skal komme«).

Peg på 1-tallet på tidslinjen.

Hvad siger Jakob i 2 Nefi 6:8, der var sket for jøderne i Jerusalem, fordi de havde vendt sig bort fra Herren? (Nogle var blevet slået ihjel, og andre var blevet ført bort som fanger. Mind eventuelt eleverne om, at Lehi, Jeremias og andre profeter havde profeteret om, at disse ting ville ske. Deres profetier blev opfyldt i omkring 587 f.Kr., da babylonerne erobrede Jerusalem og førte mange jøder fangne til Babylon. Se »Kronologisk oversigt« i Guide til Skrifterne for denne og andre datoer).

Peg på 2-tallet.

Hvad ville der ifølge den første sætning i 2 Nefi 6:9 til sidst ske for de af jødernes efterkommere, der blev ført fangne til Babylon? (De ville vende tilbage til Jerusalem. Denne profeti blev opfyldt i omkring 537 f.Kr. , da Kong Kyros tillod jøderne at vende tilbage til deres hjemland).

Peg på 3-tallet og forklar, at Jakob profeterede om, at Frelseren ville tilbringe sit jordiske liv blandt jøderne.

Hvilke udtryk er det i 2 Nefi 6:9-10, der beskriver, hvordan nogle af jøderne ville handle og føle over for Frelseren under hans jordiske tjenestegerning? (Nogle svar kan være at »piske ham«, »korsfæste ham« og »[forhærde] hjertet og g[øre]nakken stiv mod« ham).
Hvad skulle der ifølge 2 Nefi 6:10-11 ske med de jøder, der forkastede Messias? (De ville blive plaget i kødet, spredt, slået og hadet).

Bed eleverne om for sig selv at læse 2 Nefi 6:6-7, 11-12, 14, 17. Forklar eventuelt, at Jakob i vers 6-7 læser en profeti af Esajas om evangeliets gengivelse og indsamlingen af Israels hus. Bed eleverne om at finde frem til udtryk, der beskriver, hvordan Herren ville reagere over for Israels hus, Herrens pagtsfolk, selv om de afviste ham. Bed eleverne fortælle, hvilke udtryk de har fundet frem til. Hjælp dem til at forstå, hvad et par af disse udtryk betyder ved at stille følgende spørgsmål:

Hvad tror I, det betyder, at man »venter på« Herren, som der står i 2 Nefi 6:7?
Jakob lovede, at »Herren [ville] være barmhjertig« mod Israel (2 Ne 6:11). Hvilke af de udtryk, I fandt frem til, henviser til Herrens barmhjertighed?
Jakob lovede også, at Herren ville »bringe [Israel] tilbage« (2 Ne 6:14). Hvad tror I, det betyder for Herren at bringe én tilbage?
Hvad må vi ifølge 2 Nefi 6:11-12, 14 gøre for at modtage Herrens barmhjertighed?

Når eleverne fortæller om deres indsigt, sikrer du dig, at de forstår, at Herren er barmhjertig mod dem, der vender sig til ham.

Påpeg, at Jakob i 2 Nefi 6 forklarer, at Herren er barmhjertig over for sit pagtsfolk, selv når de har været meget ugudelige. Forsikr eleverne om, at hvis Herren er barmhjertig mod disse mennesker, vil han bestemt også være barmhjertig mod os hver især, når vi kommer til ham og holder vore pagter med ham. Bed eleverne om at tænke over, hvordan Herren har været barmhjertig mod dem. Bed dem skrive følgende udtryk i deres skriftstudiebog: Jeg ved, Herren er barmhjertig, fordi … Bed dem derefter skrive deres tanker og følelser ned ved at færdiggøre udtalelsen. Når de har haft tid nok til at skrive, kan du eventuelt bede et par elever fortælle, hvad de har skrevet.

2 Nefi 7-8

Jakob gentager Esajas’ profeti om Frelserens evne til at forløse sit pagtsfolk

Forklar, at Jakob i 2 Nefi 7 og 8 læser en profeti fra Esajas’ skrivelser. Kapitel 7 indeholder Herrens ord til Israels hus’ medlemmer, der blev spredt og kom i fangenskab som følge af deres synder. Bed en elev om at læse 2 Nefi 7:1. Bed eventuelt klassen om at markere de spørgsmål, Herren stiller.

Som en hjælp til, at eleverne forstår spørgsmålene i vers 1, kan du forklare, at udtrykkene »sendt dig bort«, »jeres mors skilsmissebrev« og »solgt jer« henviser til ideen om at bryde eller misligholde pagten. Forklar eleverne, at Herrens spørgsmål kunne omformuleres således: »Har jeg vendt mig bort fra dig? Har jeg tilsidesat den pagt, vi har indgået?«

Hvad er svaret på disse spørgsmål? (Svaret er nej. Herren ville aldrig vende sig bort fra os eller glemme de pagter, han har indgået).
Hvorfor var dette folk ifølge slutningen af 2 Nefi 7:1 adskilt fra Herren og led i fangenskab? (Fordi de havde syndet og vendt sig bort fra Herren).

Påpeg, at Herren i 2 Nefi 7:2 stiller et andet spørgsmål, der kan hjælpe os til at se, at han ønsker at hjælpe os, og at han har magt til at gøre det. Bed eleverne om at finde og understrege spørgsmålet. (»Er min hånd blevet forkortet på nogen måde, så den ikke kan forløse, eller har jeg ingen kraft til at udfri?«)

For at hjælpe eleverne til at forstå dette spørgsmål, kan du spørge dem, hvordan de ville omformulere spørgsmålet med deres egne ord. (Hvis de har svært ved at forstå udtrykket »er min hånd blevet forkortet«, kan du bede en elev om at række sin hånd ud mod en anden elev som for at tilbyde hjælp. Bed derpå den første elev om at »forkorte« sin hånd illustreret ved ideen om at trække sin hjælp tilbage eller holde sig tilbage). Eleverne kan gentage Herrens spørgsmål ved at sige noget i denne retning: »Holder jeg mig tilbage eller rækker jeg ikke ud for at forløse jer? Tror I, jeg har magt til at frelse jer?«

Forklar eleverne, at resten af 2 Nefi 7 og 8 som svar på dette spørgsmål indeholder adskillige eksempler, der viser Frelserens ønske om at forløse sit pagtsfolk, og eksempler der viser, at han har magt til at gøre det.

For at hjælpe eleverne til at finde bevis på, at Frelseren ønsker at forløse sit pagtsfolk og har magt til at gøre det, uddeler du følgende seks skriftstedshenvisninger fra 2 Nefi 8 ud blandt elevgrupper: Vers 1-3, 4-6, 7-8, 10-11, 12-13 og 14-16. (Hvis du har 12 elever eller derover i klassen, deler du henvisningerne ud til par eller andre små grupper. Hvis du har færre end 12 elever, giver du mere end én henvisning til nogle af grupperne). Bed hver gruppe om at finde et udtryk i deres henvisning(er), der viser Herrens ønske om at forløse os og sin magt til at kunne gøre det. Efter et passende stykke tid beder du hver gruppe læse det udtryk for klassen, de har valgt. Bed dem fortælle, hvad de har lært af skriftstedet. Bed eventuelt eleverne om at markere de udtryk, deres klassekammerater har fundet.

Henvis som afslutning til listen over Jakobs formål, der står skrevet på tavlen. Bed eleverne om at tænke på de pagter, de har indgået med Herren, og de velsignelser han har lovet dem, når de holder disse pagter. Bær dit vidnesbyrd om Herrens trofasthed over for os og hans pagter med os, og vidn om den barmhjertighed og forløsning, vi kan modtage, når vi er trofaste mod vore pagter med ham.

Kommentar og baggrundsinformation

2 Nefi 6:2. Hvilket præstedømme havde Lehi, Nefi og Jakob?

Jakob sagde, at han var »blevet kaldet af Gud og ordineret i overensstemmelse med hans hellige orden«, og at han var »blevet indviet af [sin] bror Nefi« (2 Ne 6:2). Da han talte om denne »hellige orden«, henviste han til Det Melkisedekske Præstedømme. Præsident Joseph Fielding Smith skrev, at nefitterne forrettede i kraft af Det Melkisedekske Præstedømme fra Lehis dage og indtil Frelserens fremkomst blandt dem« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 1:124).

2 Nefi 8 Indsamlingen i de sidste dage

Esajas’ profeti, som citeres i 2 Nefi 8, taler om Israels indsamling i de sidste dage. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har om den åndelige del af denne indsamling sagt:

»Hvad handler Israels indsamling så om? Israels indsamling består i at tro og acceptere og leve i overensstemmelse med alt, hvad Herren fordum gav sit udvalgte folk. Den består i at have tro på Herren Jesus Kristus, omvende sig, blive døbt og modtage Helligåndsgaven samt holde Guds befalinger. Den består i at tro på evangeliet, tilslutte sig Kirken og komme ind i riget. Den består i at modtage det hellige præstedømme, blive begavet på hellige steder med kraft fra det høje og modtage alle Abrahams, Isaks og Jakobs velsignelser gennem ordinancen for celestialt ægteskab« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 515).