Lektion 128
3 Nefi 19
Indledning
Da Frelseren afsluttede sit første besøg hos nefitterne, spredtes nyheden om hans besøg blandt folket hele den nat. (De begivenheder, der beskrives i 3 Nefi 11-18 fandt alle sted i løbet af et døgn). I løbet af natten arbejdede folket »overordentlig hårdt … for at de den næste dag kunne være på det sted, hvor Jesus ville vise sig for mængden« (3 Nefi 19:3). Om morgenen underviste de tolv disciple folket og bad sammen med dem. Jesus Kristus viste sig blandt dem og befalede folket at bede, mens han også bad til Faderen for dem. På grund af deres tro blev de tolv disciple renset. Jesus bad for, at disciplene og alle, som troede deres ord, måtte blive et med ham og Faderen.
Forslag til undervisningen
3 Nefi 19:1-14
De tolv disciple betjener folket, som Frelseren havde befalet det
Bed eleverne om at forestille sig, hvad de ville gøre eller føle, hvis de vidste, at Jesus Kristus i morgen ville komme til templet (eller stavscentret, byens centrum eller et andet sted, som det ville kræve noget af eleverne at rejse til).
-
Hvordan ville I komme dertil?
-
Hvem ville I tage med jer?
-
Hvad ville I gøre for at forberede jer?
Mind eleverne om, at hen mod slutningen af Frelserens besøg den første dag, opfordrede han folket til at gå hjem og grunde over og bede om hans belæringer for at forberede sig til hans besøg den efterfølgende dag (se 3 Ne 17:3). Bed eleverne om at læse 3 Nefi 19:1-3 for sig selv og se, hvordan nefitterne reagerede på Frelserens løfte om, at han ville vende tilbage næste dag. Når eleverne har fremlagt det, de har fundet frem til, så opsummer 3 Nefi 19:4-8 ved at forklare, at da folkemængden havde samlet sig den næste dag, delte de tolv disciple dem op i tolv grupper for at undervise dem. Efter de tolv havde foranlediget at folkemængden knælede ned i bøn, bad de også og underviste dernæst folket om de samme sandheder, som Frelseren havde undervist om dagen før. Dernæst knælede disciplene atter ned i bøn.
Bed en elev om at læse 3 Nefi 19:8-9 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad disciplene bad om.
-
Hvad ønskede disciplene mest?
-
De tolv disciple skulle varetage Kirkens anliggender blandt nefitterne, når Frelseren forlod dem. Hvorfor tror I, at de havde brug for Helligånden til at varetage deres kald?
-
Når I beder, hvilke ting er det så, at I ønsker jer mest?
-
Beder I om Helligånden? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Bed en elev om at læse 3 Nefi 19:10-12 højt. Forklar når eleven er færdig med at læse, at denne anden dåb skyldtes en særlig omstændighed. Selvom nefitterne tidligere var blevet døbt til syndernes forladelse og var værdige til at være i Jesu Kristi nærhed, befalede Frelseren dem at blive døbt igen, fordi han havde organiseret Kirken på ny.
Bed en elev om at læse 3 Nefi 19:13-14 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter hvilke velsignelser, disciplene fik som svar på deres retfærdige ønsker. Lav følgende aktivitet for at stimulere elevernes ønske om Helligåndens indflydelse i deres liv:
Del eleverne op parvis. Bed hvert makkerpar om at lave en liste i deres skriftstudiebog over, hvad Helligånden gør for dem, som lever værdigt. Bed dernæst eleverne om at sammenligne deres liste med følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum. (Lav kopier af udtalelsen inden klassen eller skriv den på tavlen). Lad eleverne skrive de nye ideer, de får, når de læser udtalelsen, på deres liste.
»Helligånden … er kilden til vores vidnesbyrd om Faderen og Sønnen …
Vi har brug for Helligånden som vores stadige ledsager til at hjælpe os med at træffe bedre valg i de beslutninger, som vi dagligt står overfor … Åndens ledsagelse vil give dem [vore unge] styrke til at modstå ondt, og, om nødvendigt, omvende sig og vende tilbage til den lige og snævre sti … Vi har alle brug for den styrke, der er til rådighed ved Helligånden … At have Helligånden hjælper familiemedlemmer til at træffe kloge valg – valg, som vil hjælpe dem med at få deres familie tilbage til deres himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, for at leve sammen med dem for evigt« (»Dåbens pagt: At være i riget og af riget« Liahona, jan. 2001, s. 8).
-
På hvilke måder kan velsignelserne på jeres liste være en hjælp for Kirkens unge?
Lad eleverne gennemgå listen, de har skrevet over velsignelser og overveje, hvad vi må gøre for at opnå disse velsignelser. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 19:9, 13 for sig selv og se efter et princip omkring det at modtage Helligåndens indflydelse. Lad eleverne skrive det princip, de finder, ned. Bed et par af dem om at fortælle, hvad de har skrevet. (Eleverne kan komme med svar lig følgende: Vore retfærdige ønsker og bønner kvalificerer os til at blive fyldt med Helligånden).
-
Hvornår har jeres retfærdige ønsker og bønner hjulpet jer til at mærke Åndens påvirkning?
Skriv følgende halve udtalelse på tavlen. Bed eleverne om at skrive denne halvfærdige sætning ned og færdiggøre den med deres egne ord.
Jeg vil vise vor himmelske Fader mit ønske om Helligåndens ledsagelse ved at …
3 Nefi 19:15-36
Frelseren viser sig og beder for, at folket må blive renset gennem deres tro
Bed en elev om at læse 3 Nefi 19:15-16 højt. Påpeg at mens folket knælede, var de vidne til, at Jesus Kristus bad tre forskellige bønner for sine disciple og for folkemængden. (Forklar at I senere i lektionen skal studere Frelserens tredje bøn).
Skriv følgende skriftstedshenvisninger og spørgsmål på tavlen inden klassen begynder (eller forbered dem som uddelingsark til hver enkel elev):
Hvad kan vi lære om bøn i disse skriftsteder?
Hvordan kan I anvende det, vi lærer i disse vers, i jeres personlige bønner?
Del klassen op i grupper med tre eller fire personer i hver. (Er det en lille klasse, kan du dele den op i mindre grupper). Lad en elev i hver gruppe læse et af skriftstederne, der henvises til på tavlen. Fortæl eleverne, at de alle skal være beredt på at besvare spørgsmålene på tavlen i deres gruppe.
Bed eleverne om at fortælle de andre i gruppen om deres svar, når de har haft tid nok. Vær forberedt på at svare, hvis eleverne spørger, hvorfor disciplene bad til Frelseren (se 3 Nefi 19:18). Påpeg at disciplene i den unikke situation bad til Jesus Kristus, fordi han var til stede hos dem som Faderens repræsentant (se 3 Ne 19:22).
Bed en elev om at læse 3 Nefi 19:31-34 højt. Bed resten af klassen om at følge med og overveje, hvorfor Frelserens bøn rørte folket så dybt. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til. Selvom eleverne kan lære mange sandheder af hinanden i deres udveksling af svar, har følgende aktivitet fokus på to principper, som de måske opdager, når de studerer.
Skriv følgende på tavlen: Når vi udøver tro på Jesus Kristus …
Bed eleverne om at gennemgå 3 Nefi 19:28 for sig selv og se efter, hvordan man kan færdiggøre sætningen på tavlen. (Bed nogle elever om at skrive deres svar. Følgende er én måde at færdiggøre sætningen på: Når vi udøver tro på Jesus Kristus, kan vi blive renset).
-
Hvad vil det sige at blive renset? Hvordan kan udøvelse af tro på Jesus Kristus hjælpe os til at være rene?
-
Hvordan udviste disciplene tro i de begivenheder, der beskrives i 3 Nefi 19?
For at hjælpe eleverne til at forstå, at vi renses gennem Helligånden, så mind dem om, at disciplene havde modtaget Helligånden og var »fyldt af … ild« (3 Ne 19:13). Forklar at udtrykket »fyldt af … ild« er symbolsk og omhandler den velsignelse, det er at blive renset ved Helligåndens indflydelse.
Bed eleverne om at genlæse 3 Nefi 19:23, 29 for sig selv og se efter en anden velsignelse, der følger dem, der har Herrens Ånd med sig. (Når eleverne har læst, kan du eventuelt foreslå, at de markerer ordene »at vi kan være ét« i begge vers).
-
Hvordan er vor himmelske Fader og Jesus Kristus ét? (De er adskilte, følbare væsener, men de er ét i hensigt og lære. De er fuldstændig enige om at opfylde vor himmelske Faders guddommelige frelsesplan).
-
Hvad betyder, at vi bliver ét med Gud Faderen og Sønnen?
-
Hvad lærer vi af 3 Nefi 19:23, 29 om, hvordan vi kan blive ét med dem? (Gennem tro kan vi blive renset og blive ét med Jesus Kristus, ligesom han er ét med Faderen).
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed resten af klassen om at lytte efter, hvordan vi kan blive ét med Faderen og Sønnen:
»Jesus opnåede en fuldkommen samhørighed med Faderen, fordi han underkastede sig Faderens vilje – både hvad kødet og hvad ånden angår. Hans virke var altid klart målrettet, fordi der ikke var nogen svækkende eller forstyrrende tvesindethed i ham. Med henvisning til sin Fader, sagde Jesus: ›Jeg gør altid det, der er godt i hans øjne‹ (Joh 8:29) …
Vi kan ganske enkelt ikke være ét med Gud og Kristus, førend vi har gjort deres vilje og interesse til vores største ønske. En sådan underdanighed opnår vi ikke på én dag, men gennem Helligånden vil Herren, hvis vi er villige, undervise os, indtil det med tiden og med rette må kunne siges, at han er i os, ligesom Faderen er i ham« (se »At vi må være ét«, Liahona, nov. 2002, s. 72, 73).
Bed eleverne om at læse 3 Nefi 19:35-36 for sig selv og overveje styrken af deres egne bønner. Lov eleverne, at vi kan opnå store åndelige oplevelser og vokse hen imod at blive ét med Faderen og Sønnen, hvis vi øger vores tro og beder oprigtigt om Helligåndens ledsagelse.
Kommentar og baggrundsinformation
3 Nefi 19:10-13. Døbt på ny
Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret, hvorfor nefitterne skulle døbes på ny:
»Der er intet mærkeligt ved den kendsgerning, at Nefi blev døbt tillige med alle de andre nefitter, selvom de var blevet døbt før, da Herren besøgte dem.
Inden Kristi komme blandt nefitterne var Kirken ikke organiseret i sin fylde og fungerede under moseloven. Frelseren gengav fylden og gav dem alle evangeliets ordinancer og velsignelser. Derfor blev det faktisk en ny organisation, og den kom de ind i gennem dåb.
Vi har haft en lignende begivenhed i denne uddeling. Profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery blev døbt efter påbud fra englen Johannes Døber. Adskillige andre blev døbt, inden Kirken blev organiseret. Men da dagen oprandt, hvor Kirken blev organiseret, blev alle, som tidligere var blevet døbt, døbt igen, ikke til syndernes forladelse, men for at blive indlemmet i Kirken. I begge situationer var årsagen den samme« (Answers to Gospel Questions, udv. Joseph Fielding Smith jun., 5 bind, 1957-1966, 3:205-306.
3 Nefi 19:18, 22 »De bad til Jesus«
Ud fra skrifterne og sidste dages profeters belæringer ved vi, at vi skal tilbede Gud Faderen og kun bede til ham. Vi bør ikke bede til Jesus Kristus. For eksempel sagde Frelseren til nefitterne: »Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn« (3 Ne 18:19). Men kort tid efter Frelseren havde belært om dette, bad hans nefitiske disciple direkte til ham (se 3 Ne 19:18). Det gjorde de ifølge Frelseren, fordi han var hos dem (se 3 Ne 19:22). Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at dette var en undtagelse og en meget speciel situation:
»Der var en særlig grund til, at dette blev gjort ved denne lejlighed og denne ene gang. Jesus havde allerede belært dem om at bede til Faderen i sit navn, hvilket de gjorde til at begynde med … Men Jesus stod for dem som billede på Faderen. Jesus var til stede hos dem som et symbol på Faderen. At se ham var som om, at de så Faderen, at bede til ham var som om, at de bad til Faderen. Det var en speciel og unik situation« (The Promised Messias, 1978, s. 560, 561).