Lektion 59
Mosija 12:18-14:12
Indledning
Da kong Noa og hans præster forhørte Abinadi, irettesatte profeten dem for ikke at have belært om eller overholdt befalingerne. Kong Noa beordrede sine præster til at dræbe Abinadi, men Gud beskyttede Abinadi og gav ham magt til at fortsætte med sit budskab. Ved at citere Esajas vidnede Abinadi om Jesus Kristus og hans forsoning.
Forslag til undervisningen
Mosija 12:18-13:26
Abinadi irettesætter kong Noa og hans præster for at afslå at holde og belære om befalingerne
Skriv følgende udtalelser på tavlen som begyndelse på lektionen:
JEG VED, hvad det vil sige at efterleve Jesu Kristi evangelium.
JEG EFTERLEVER Jesu Kristi evangelium.
Bed eleverne om i stilhed at overveje, hvor godt disse udtalelser beskriver dem på en skala fra 1 til 10 (med 10 som meget godt).
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at man oprigtigt kan fremføre begge disse udtalelser?
Forklar, at når eleverne taler om Abinadis ord, vil de lære mere om vigtigheden af at kende evangeliet og at efterleve det. Mind dem om, at de i den foregående lektion talte om beretningen om kong Noa og hans præster, der kastede Abinadi i fængsel på grund af hans profetier imod dem (se Mosi 12:1-17). Sammenfat Mosija 12:18-24 ved at forklare, at Abinadi senere blev ført frem for kong Noa og hans præster. Præsterne udspurgte ham og prøvede at forvirre ham ved at sige noget, de kunne bruge mod ham. Derpå bad en af dem ham om at forklare nogle skriftsteder.
Bed eleverne om at læse Mosija 12:25-30 for sig selv finde årsagen til Abinadis irettesættelse af Noa og hans præster. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, spørger du:
-
Abinadi sagde, at Noa og hans præster havde fordrejet Herrens veje (se Mosi 12:26). Med andre ord havde de fordærvet hellige ting og vendt sig væk fra den rigtige måde at leve på. Hvordan var Noa og hans præster skyldige i at fordreje Herrens veje?
Hjælp eventuelt eleverne til at besvare dette spørgsmål ved at påpege, at præsterne hævdede, at frelse kom ved moseloven (se Mosi 12:32). Imidlertid holdt de ikke de ti bud, som var en del af den lov, og de belærte ikke folket om at holde budene (se Mosi 11:1-15; 12:27-29, 37; 13:25-26).
Peg på udtalelserne på tavlen.
-
Hvor godt synes I, hver udtalelse på en skala fra 1 til 10 beskriver Noa og hans præster?
Bed en elev om at læse Mosija 12:31-33 højt. Få klassen til at finde frem til det princip, som Abinadi belærte Noa og hans præster om. (Han fortalte dem, at hvis vi holder Guds befalinger, bliver vi frelst).
Ældste F. Melvin Hammond fra De Halvfjerds har fortalt om følgende eksempler. Bed eleverne om at lytte efter vigtigheden af både at kende og at holde befalingerne.
»For mange år siden stod en hjemvendt missionær frimodigt op ved et nadvermøde og forkyndte højt, at han ud fra sit studium af skriften vidste, at evangeliet var sandt, og at han ville give sit liv for Herren og hans kirke. To uger senere stod han foran biskoppen i sin studentermenighed, ydmyget og bange, da han tilstod, at han i et øjebliks svaghed havde mistet sin dyd. På en eller anden måde var hans udtalte hengivenhed for Frelseren blevet glemt i lidenskabens sus. Selv om han studerede Guds ord, havde han ikke sat sit studium i forbindelse med hverdagens jordbundne kristuslignende efterlevelse.
En smuk ung pige arbejdede sig gennem alle kravene for at opnå Unge Pigers Anerkendelse. Hendes velovervejede, personlige mål var nedskrevet og omhyggeligt lagt i hendes mindebog. Fast besluttet skrev hun, at hun kun ville gå ud med værdige unge mænd og finde den særlige person, som ville tage hende til templet. Da hun var 18 år, var hendes mål glemt, hun stak af med en ung mand, som ikke var medlem af Kirken. Der blev udgydt mange tårer af dem, der elskede hende mest – hendes forældre, lærere og venner. Hun var faldet ned i det forfærdelige tomrum mellem lovens krav og virkeligheden af at være en sand discipel« (»Fjern tomrummet mellem oplysning og efterlevelse«, CES-satellittransmission, aug. 2003, s. 17, si.lds.org).
-
Hvorfor er kendskab til befalingerne ikke nok til at gøre os fortjente til frelse?
Vis billedet: Abinadi hos kong Noa (62042; hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 75). Bed eleverne om at beskrive, hvad der sker på billedet. (Kongen har beordret, at Abinadi skal dræbes. Herren beskytter Abinadi). Hjælp eleverne til at forstå denne beretning ved at overveje at lade tre elever rejse sig og fremføre en dramatisk oplæsning. En elev er fortælleren. En anden elev læser kong Noas ord. Den tredje elev læser Abinadis ord. Bed først fortælleren og eleven, der spiller Noa, om at læse deres vers i Mosija 13:1-2. Lad dernæst eleven, der spiller Abinadi, svare med Mosija 13:3-4. Fortælleren læser derpå Mosija 13:5-6. Lad derefter eleven, der spiller Abinadi, slutte med Mosija 13:7-11.
Henled elevernes opmærksomhed på Mosija 13:11.
-
Hvad tror I, det betyder at have befalingerne skrevet i vores hjerte? (Hjælp eleverne til at forstå, at vi for at have befalingerne skrevet i vores hjerte må kende og efterleve evangeliet).
Påpeg, at før Noa stræbte efter at få Abinadi dræbt, var Abinadi begyndt at citere nogle skriftsteder, der sandsynligvis var velkendte for kongen og hans præster, og som var bevis på deres ugudelighed. Lad klassen læse Mosija 12:34-36 for sig selv for at se om det skriftsted, som Abinadi læste for Noa og hans præster, virker bekendt. Hjælp dem til at se, at Abinadi var begyndt at citere de ti bud.
Tegn to store tomme stentavler på tavlen. Bed en elev skrive et af de ti bud på en af disse stentavler. Lad eleven give kridtet videre til en anden elev, der skriver et andet af de ti bud. Gentag dette, indtil eleverne har skrevet alle dem, de kan huske. Bed dem tjekke deres svar i Mosija 12:34-36 og 13:12-24. Lad dem eventuelt markere de ti bud i disse vers og i 2 Mosebog 20:3-17 (et mesterskriftsted).
Læs følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley:
»De ti bud blev skrevet med Jahves finger på stentavler til frelse og tryghed, til sikkerhed og glæde for Israels børn og for alle de generationer, som skulle følge efter dem« (se »Et forvaltningsansvar«, Stjernen, jan. 1992, s. 58).
Bed eleverne om at gennemgå de ti bud og for sig selv overveje deres personlige bestræbelser på at holde dem.
Mosija 13:27-14:12
Abinadi belærer om frelse ved Jesu Kristi forsoning
Skriv følgende på tavlen (skriv det eventuelt, før klassen begynder). Bed eleverne om at tænke over, hvad der skal stå i det tomme felt.
»Trods al vores lydighed og gode gerninger kan vi ikke frelses fra døden eller følgerne af vore personlige synder uden …«
Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks højt:
»Trods al vores lydighed og gode gerninger kan vi ikke frelses fra døden eller følgerne af vore personlige synder uden den nåde, som er vist os i Jesu Kristi sonoffer. Mormons Bog gør dette klart. Den lærer os, at ›frelse ikke tilvejebringes ved loven alene‹ (Mosi 13:28). Med andre ord kommer frelse ikke ved blot at holde befalingerne … Selv de, som prøver at adlyde og tjene Gud af hele deres hjerte, sjæl, kraft, sind og styrke er ›unyttige tjenere‹ (Mosi 2:21). Mennesket kan ikke selv opnå sin frelse« (»Another Testament of Jesus Christ«, Ensign, mar. 1994, s. 67).
Fuldend udtalelsen på tavlen ved at skrive den nåde, som er vist os i Jesu Kristi sonoffer. Bed derpå et par elever om at skiftes til at læse højt fra Mosija 13:28, 32-35. Bed klassen om at se efter ord og udtryk, der vedrører ældste Oaks’ udtalelse. Bed flere elever om at fortælle, hvad de har opdaget. (Mulige svar kan være »den forsoning«, »Guds forløsning«, »Messias’ komme« og løftet om, at »Gud selv skulle komme ned blandt menneskenes børn«).
Forklar, at Abinadis udtalelser om »loven« i Mosija 13:28 og 32 er henvisninger til moseloven, som indeholdt et sæt strenge bud om ofre, fejringer og andre handlinger. Loven blev givet for at hjælpe israelitterne til at huske Gud og se frem til Jesu Kristi forsoning. Med tiden kunne mange israelitter ikke forstå Jesu Kristi rolle som deres Frelser og troede, de kunne frelses ved blot at være lydige mod moseloven.
-
Abinadi vidnede om, at ingen kan frelses undtagen ved Jesu Kristi forsoning (se Mosi 13:28, 32). Hvorfor er det vigtigt for os at forstå denne sandhed?
Forklar, at da Abinadi talte til Noa og præsterne, citerede han nogle af Esajas’ profetier om Jesus Kristus. Bed eleverne om at læse Mosija 14:3-12 for sig selv. Bed dem om at se efter ord og udtryk, der beskriver det, som Frelseren har gjort for at bringe deres frelse i stand.
Giv eleverne et par minutter til at læse disse vers, og bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Skriv eventuelt deres svar på tavlen. Hjælp eleverne til at tænke over den store sorg, som Frelseren bar for dem, og hjælp dem til at tænke over hans lidelser for deres synder ved at læse følgende udtalelser for dem. Bed dem om at fuldføre disse udtalelser i tankerne:
Jesus Kristus bar mine sorger, fx …
Jesus Kristus blev såret og sønderbrudt på grund af mine overtrædelser, fx …
Spørg eleverne, hvad følgende udtalelse betyder for dem: »Ved hans sår bliver vi helbredt« (Mosi 14:5). Det er måske nødvendigt at forklare, at ordet sår specifikt henviser til de sår, som Frelseren fik på sit legeme, da han blev slået og pisket (se Joh 19:1). Ordet henviser generelt til al hans lidelse.
Når eleverne har fortalt om deres følelser i forbindelse med denne udtalelse, bærer du vidnesbyrd om, at vi ved Frelserens lidelse og vore egne anstrengelser for at holde befalingerne kan få fred og tilgivelse i dette liv og frelse i det kommende (se L&P 59:23; TA 1:3). Bed eleverne om at vise deres kærlighed til og påskønnelse af Frelseren ved at holde befalingerne.
Kommentar og baggrundsinformation
Mosija 13:34. »Gud selv skulle komme ned«
Ordet Gud henviser generelt til vor himmelske Fader, men i Mosija 13:34 henviser det til Jesus Kristus. Hellige på Det Gamle Testamentes tid kendte Jesus Kristus som Jahve, og som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at skriften hjælper os til at forstå Jesu Kristi guddommelighed og hans rolle som Gud:
»Vi hævder at have myndighed fra skriften for påstanden om, at Jesus Kristus var og er Gud, Skaberen, den Gud, som åbenbarede sig for Adam, Enok og alle patriarkerne og profeterne fra før syndfloden ned til Noa; Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Gud for Israel som et forenet folk, og Efraims og Judas Gud efter den hebraiske nations deling; den Gud, som åbenbarede sig for profeterne fra Moses til Malakias; Det Gamle Testamentes Gud og nefitternes Gud. Vi hævder, at Jesus Kristus var og er Jahve, den Evige« (Jesus Kristus, , s. 34).
Mosija 13:27-35. Moseloven og Jesus Kristus
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan Moseloven forholder sig til Jesu Kristi evangelium:
»Nutidens læsere bør hverken historisk eller nutidigt bare betragte Moseloven – som et kedeligt sæt religiøse ritualer, der slavisk (og sommetider militaristisk) blev fulgt af et stivnakket folk, som ikke accepterede Kristus eller hans evangelium. Denne historiske pagt, som er skænket os ved selve Guds hånd, overgås kun af evangeliets fylde som kilde til retskaffenhed. Den bør snarere ses som en samling af sindbilleder, skygger, symboler og forbilleder på Kristus. Af den årsag var den (og er den stadig i sit væsen og i sin renhed) en vejleder til åndelighed, en åbning til Kristus, en sti med streng overholdelse af befalingerne, der gennem pligtens og anstændighedens love leder til højere og hellige love på vejen til udødelighed og evigt liv …
Det er afgørende at forstå, at der til Moseloven blev tilføjet og dermed inkluderet mange grundlæggende dele af Jesu Kristi evangelium, som fandtes forinden. Hensigten har aldrig været, at den skulle være noget for sig selv eller adskilt fra – og bestemt ikke noget i modsætning til – Jesu Kristi evangelium … Formålet med den har aldrig været afvigende fra den højere lov. Begge skulle bringe folk til Kristus« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, 136-137, 147; se også 2 Ne 11:4; Mosi 16:14-15).
Mosija 14:5. Helbredelse ved forsoningen
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum bar vidnesbyrd om den helbredelse, vi kan modtage takket være Frelserens lidelse i forbindelse med forsoningen:
»Hvilken fred, hvilken glæde denne store gave er, som kommer ved Jesu Kristi kærlige nåde, hele menneskehedens Frelser og Forløser …
Selvom han levede et rent og syndfrit liv, betalte han den højeste pris for synd – din og min og for alle, der har levet. Hans mentale, følelsesmæssige og åndelige smerter var så store, at han blødte fra hver eneste pore (se Luk 22:44; L&P 19:18). Og dog led Jesus villigt, for at vi alle kan have muligheden for at blive renset – ved vores tro på ham, ved at omvende os fra vore synder, ved at blive døbt med den rette præstedømmemyndighed, ved at modtage Helligåndens rensende gave ved bekræftelsen og ved at acceptere alle andre nødvendige ordinancer. Ingen af disse velsignelser ville uden Herrens forsoning være tilgængelige for os, og vi ville ikke kunne blive værdige eller beredte til at dvæle i Guds nærhed« (»Forsoningen og værdien af én sjæl«, Liahona, maj 2004, s. 84-85).