Lektion 145
Eter 3
Indledning
Som svar på Herrens spørgsmål – »Hvad vil I, at jeg skal gøre, for at I kan have lys i jeres fartøjer?« – forberedte Jereds bror seksten sten og bad ydmygt Herren om at røre ved dem, »så de [kunne] lyse i mørket« (Eter 2:23; 3:4). Eftersom Jereds bror havde stor tro, så han Frelserens finger røre ved stenene. Herren viste sig derpå for Jereds bror og åbenbarede mange ting. Herren befalede Jereds bror at skrive, hvad han havde set og hørt, og at forsegle disse skrivelser, indtil Herren ønskede, at de skulle komme frem.
Forslag til undervisningen
Eter 3:1-20
Herren rører ved stenene for at give jereditterne lys i fartøjerne og viser sig for Jereds bror
Bed en elev om at skrive på tavlen. Stil derefter eleverne følgende spørgsmål og bed eleven ved tavlen om at skrive elevernes svar.
-
Hvilke ting beder teenagere oprigtigt om?
Bed eleverne om at forestille sig, at en af deres venner beder om en af de ting, der står på tavlen. Denne ven vil gerne vide, hvordan han eller hun kan forbedre sine bønner og handlinger for at kunne få Herrens hjælp og vejledning. Tilskynd eleverne til at tænke over denne anmodning, mens de læser Jereds brors eksempel i Eter 3, og finde flere forslag til, hvad de kunne fortælle deres ven.
Mind eleverne om, at de i den foregående lektion drøftede beretningen om Jereds bror, der spurgte Herren om, hvordan de fik lys i deres fartøjer.
-
Hvad gjorde Jereds bror for at skaffe lys i fartøjerne? (Se Eter 3:1).
-
Hvad bad Jereds bror Herren om at gøre for at få lys? (Se Eter 3:1, 4).
-
Hvad gør indtryk på jer ved Jereds brors anstrengelser?
Påpeg, at Jereds bror brugte meget energi på at berede stenene. Lad dernæst eleverne overveje, hvor gode stenene ville have været til at give lys, hvis Herren ikke havde rørt ved dem. Bed eleverne om at læse Eter 3:2-5 for sig selv og finde de udtryk, der viser, at Jereds bror anerkendte sin afhængighed af Herren.
Når eleverne har haft tid til at læse, deler du dem op parvis. Bed dem om at videregive det, de har fundet, til hinanden. Foreslå også, at de fortæller, hvad der gør indtryk på dem ved Jereds brors bøn.
Mens eleverne læser Eter 3:2, har de måske spørgsmål til udtrykkene »vi er uværdige for dig« og »er vor natur blevet bestandig ond«. Hjælp dem til at se, at da Jereds bror brugte ordene, omtalte han den tilstand, vi har arvet »som følge af faldet«. Vi er fysisk og åndeligt adskilte fra Gud, og vi fjerner os endnu mere fra ham, når vi synder. Sammenlignet med ham er vi svage og uværdige. Uden hans hjælp ville vi aldrig kunne vende tilbage for at bo i hans nærhed.
Hjælp eleverne til bedre at forstå meningen i de vers, de har læst, ved at stille følgende spørgsmål:
-
Hvorfor tror I, det er vigtigt for os at anerkende vores afhængighed af Herren, når vi beder om hjælp?
-
Hvilke beviser ser I i Eter 3:1-5 på, at Jereds bror havde tro på, at Herren kunne hjælpe ham med at løse problemet? (Tilskynd efter behov eleverne til at lede efter udtryk, der beskriver Jereds brors anstrengelser, og udtryk, der viser hans tillid til Herren).
Understreg kraften i Jereds brors tro ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Gud må sandelig, såvel som læseren, føle sig rørt af den barnlige uskyld og inderlighed i denne mands tro. ›Se, o Herre, du kan gøre dette.‹ Der findes måske ikke nogen mere kraftfuld sætning om tro i hele skriften, som noget menneske har udtalt … Uanset hvor usikker profeten var på sine egne evner, havde han ingen usikkerhed om Guds magt« (»Rending the Veil of Unbelief«, i Nurturing Faith through the Book of Mormon: The 24th Annual Sidney B. Sperry Symposium, 1995, s. 12).
Vis billedet Jereds bror ser Herrens finger (hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 85). Bed en elev om at læse Eter 3:6. Bed klassen om at følge med og forestille sig, hvordan oplevelsen i dette vers må have været for Jereds bror.
-
Hvad ville I tænke eller føle, hvis I havde en oplevelse, der lignede Jereds brors?
Sammenfat Eter 3:6-8 ved at forklare, at da Jereds bror så Herrens finger, »faldt [han] ned for Herren« (Eter 3:6). Han var overrasket over at se, at Herrens finger »var som fingeren på et menneske, som af kød og blod« (Eter 3:6). (Jereds bror erfarede senere, at han havde set en del af Herrens åndelige legeme (se Eter 3:16)).
Bed eleverne om at læse Eter 3:9 for sig selv og finde årsagen til, at Jereds bror kunne se Herrens finger.
Når eleverne har svaret, skriver du følgende ufuldstændige udsagn på tavlen:
Når vi ydmygt påkalder Herren, velsigner han os i overensstemmelse med vores … og hans vilje.
Bed eleverne om at foreslå ord, som kan bruges til at udfylde dette udsagn. Eleverne bør foreslå ordet tro til at udfylde sætningen. De kan også foreslå ord som indsats, ydmyghed, behov og oprigtighed. Hjælp dem til at se, at alle disse ord repræsenterer udtryk for vores tro. Færdiggør dernæst udsagnet på tavlen: Når vi ydmygt påkalder Herren, velsigner han os i overensstemmelse med vores tro og hans vilje.
Henvis til listen på tavlen fra begyndelsen af lektionen. Vælg et eller to punkter fra listen. Lad eleverne dele deres tanker om, hvordan man kan vise tro på Herren i de forskellige situationer. Når de har gjort det, henviser du eleverne til det princip, du lige har skrevet på tavlen.
-
Hvilke oplevelser har du haft, som har hjulpet dig til at vide, at dette princip er sandt?
Hjælp eleverne til at anvende dette princip hos sig selv ved at opfordre dem til at tænke på en situation, hvor de har brug for Herrens hjælp. Giv dem tid til at skrive i deres skriftstudiebog om en måde, hvorpå de kan udøve mere tro, når de ydmygt søger Herrens hjælp. Tilskynd eleverne til at følge op på det, de har skrevet. Fortæl eventuelt om en oplevelse, du har haft, hvor du er blevet velsignet ved at udøve tro på Herren.
Bed en elev om at læse følgende udtalelse, hvor ældste Jeffrey R. Holland forklarer, at vore tidligere oplevelser kan styrke vores tro.
»Forberedende tro dannes af tidligere oplevelser – af det kendte, som udgør et grundlag for tro« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 18).
-
Hvilke oplevelser havde Jereds bror haft siden Babelstårnet, der sandsynligvis styrkede hans tro på Herren? Hvordan tror I, at disse oplevelser forberedte ham til at udøve så stor tro, da han bragte stenene til Herren?
Bed eleverne om at sætte sig sammen parvis og drøfte følgende spørgsmål:
-
Hvilke oplevelser har styrket jeres tro på Herren? Hvordan kan disse oplevelser forberede jer til at udøve endnu større tro senere i livet?
Bed et par elever om at skiftes til at læse højt fra Eter 3:9-12. Bed klassen om at følge med. Stil derpå følgende spørgsmål:
-
Da Herren spurgte: »Tror du de ord, som jeg vil tale?« sagde Jereds bror: » Ja, Herre« (Eter 3:11-12). Hvorfor tror I, at det er betydningsfuldt, at Jereds bror forpligtede sig til at tro på Herrens ord, før han hørte dem?
Forklar, at da ældste Holland havde forklaret om en tro, der er grundlagt på tidligere oplevelser, belærte han om en mere fuldendt tro, som vi er nødt til at udvikle. Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Holland højt:
»Forløsende tro må ofte udøves med henblik på oplevelser i fremtiden – det ukendte, som skaber mulighed for det mirakuløse. Fordringsfuld tro, tro til at flytte bjerge, tro som Jereds brors tro går forud for miraklet og viden … Tro er ubetinget – og på forhånd – at acceptere enhver betingelse, som Gud måtte kræve i både den nærmeste og den lidt fjernere fremtid.
Jereds brors tro var fuldendt« (Christ and the New Covenant, s. 18-19).
Tilskynd eleverne til at overveje, hvorvidt de har tro nok på Herren til at forpligte sig til at tro på og følge det, Herren vil åbenbare for dem, selv før han åbenbarer det.
Bed eleverne om at læse Eter 3:13-20 for sig selv og finde den velsignelse, som Jereds bror fik takket være sin tro. Giv dem eventuelt tid til at skrive om de sandheder, han lærte, og den oplevelse han havde. Når eleverne har haft tid til at skrive, kan du overveje at bede et par stykker af dem om at fortælle, hvad de har skrevet.
Da eleverne tidligere i denne lektion læste om Jereds bror, der så Herrens finger, spurgte du dem, hvad de ville føle, hvis de havde en lignende oplevelse. Nu, hvor de har læst mere om Jereds brors oplevelser, kan du overveje at stille det samme spørgsmål.
Bær vidnesbyrd om, at når vi udøver tro som Jereds brors, kommer vi Herren nærmere.
Eter 3:21-28
Herren befaler Jereds bror at skrive det ned, han har set, og forsegle sin optegnelse
Bed en elev om at læse Eter 3:25-26, og bed klassen om at finde frem til, hvad Herren viste Jereds bror i et syn. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært.
Sammenfat Eter 3:21-24, 27-28 ved at forklare, at Herren befalede Jereds bror at skrive det ned, han havde set og hørt, og forsegle sine skrivelser. Herren forklarede også, at han ville berede en vej for Jereds brors skrivelser, så de kunne oversættes i fremtiden – ved hjælp af to sten. Disse sten var en del af det, der blev kaldt Urim og Tummim (se L&P 17:1; se også Guide til skrifterne, »Urim og Tummim«).
Afslut ved at opmuntre eleverne til at anvende det, de har lært i dag – at søge efter måder, hvorpå de kan vise deres tro og tillid til Herren. Fortæl at du er overbevist om, at når vi udøver tro på Jesus Kristus, vil Gud velsigne os, sådan som han velsignede Jereds bror.
Kommentar og baggrundsinformation
Eter 3:7, 9. Herren stiller Jereds bror spørgsmål
Herren stillede Jereds bror nogle spørgsmål: »Rejs dig, hvorfor er du faldet om?« (Eter 3:7). »Så du mere end det?« (Eter 3:9). Skrifterne indeholder mange eksempler på, at Herren stiller spørgsmål, også selv om han allerede kender svaret. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvorfor Herren stiller sådanne spørgsmål:
»Det er en grundlæggende forudsætning i de sidste dages helliges teologi, at Gud ›kender alt, og der findes intet, uden at han kender det‹ (2 Ne 9:20). Skrifterne, både de gamle og nutidige, er fyldt med forsikringer om denne alvidenhed. Uanset hvad, så har Gud ofte stillet spørgsmål til dødelige, sædvanligvis for at prøve deres tro, tage mål af deres ærlighed eller udvikle deres kundskab« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 19-20).
Eter 3:15. »Aldrig har jeg vist mig for mennesket«
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har givet en mulig forklaring på Jesu udtalelse om, at han aldrig havde vist sig for mennesket, førend han viste sig for Jereds bror:
»Kristus sagde til Jereds bror: ›Aldrig har jeg vist mig for mennesket på denne måde, ikke af mig selv, men alene drevet af beskuerens tro.‹ Som en regel bliver profeter indbudt i Herrens nærhed, bliver budt ind i hans nærhed af ham og kun med hans billigelse. Jereds bror synes på den anden side at have trængt gennem sløret, ikke som en uvelkommen gæst, men måske teknisk set uopfordret … Tydeligvis forbandt Herren selv denne enestående tro med dette enestående syn. Hvis synet i sig selv ikke var enestående, så måtte det være troen, og måden hvorpå synet blev modtaget, der var uden sidestykke. Det eneste, der kunne gøre denne tro så bemærkelsesværdig, var dens evne til at bringe profeten uindbudt dertil, hvor andre kun havde været i stand til at komme på Guds opfordring« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 23).
Eter 3:16. »Dette legeme … er min ånds legeme«
Ældste Cecil O. Samuelson fra De Halvfjerds understregede, at vi i løbet af Jereds brors beretning lærer om Frelserens førjordiske legeme og guddommelighed:
»Intetsteds i skrifterne er der en tydeligere beretning, der beskriver beskaffenheden af Herren Jesu Kristi åndelige legeme, og til og med vores egen ånds karakteristika. Jereds bror så ikke blot fingeren på den førjordiske Jesus Kristus, men opfattede faktisk hele hans åndelige legeme (se Eter 3:6, 13). Det er en stor velsignelse og fordel at forstå Jesu Kristi førjordiske guddommelighed tillige med vores egen, åndelige identitet før vores fødsel i kødet. Denne indsigt bryder traditionelle grænser og var en direkte følge af Jereds brors ubegrænsede tro« (»The Brother of Jared«, i Heroes from the Book of Mormon, 1995, s. 185).
Eter 3:23-24. »Disse to sten«
De to sten, som Herren gav Jereds bror, var en del af det, der kaldes Urim og Tummim. Skrifterne omtaler mere end en Urim og Tummim, men vi får at vide, at Joseph Smith havde den, der blev brugt af Jereds bror (se Eter 3:22-28; L&P 10:1; 17:1). I Joseph Smith–Historie 1:35 giver profeten Joseph Smith en delvis beskrivelse af denne Urim og Tummim. Han brugte den til oversættelsen af Mormons Bog og til at få andre åbenbaringer.