Hjemmestudielektion
Mosija 26-Alma 4 (Del 14)
Indledning
Denne lektion giver eleverne mulighed for at gennemgå principperne om omvendelse og tænke over vore behov for at ændre os gennem Jesu Kristi forsoning – ligesom Alma den Yngre og Mosijas sønner gjorde. Bed om vejledning for at vide, hvordan du bedst kan hjælpe eleverne til at søge denne forandring i deres liv.
Forslag til undervisningen
Mosija 26
Alma får inspiration til, hvordan han skal dømme dem, der har begået alvorlige synder
Bed som indledning på denne lektion en elev om at læse kapitelresumeet i begyndelsen af Mosija 26. Læs følgende udtalelse for klassen. Bed eleverne om at tænke over, hvad de kan gøre for at hjælpe personen i hver enkelt situation.
-
En ung pige har begået en alvorlig synd, men hun er bange for at tale med sin biskop.
-
En ung mand har et ønske om at omvende sig, men han ved ikke hvordan.
-
En ung pige gentager en synd, som hun tidligere har begået, og hun er bekymret for, at Herren ikke længere vil tilgive hende.
-
En ung mand beslutter sig for at omvende sig, men han nægter at tilgive en eller anden, der har fornærmet ham.
Skriv følgende skriftstedshenvisning på tavlen: Mosija 26:21-23, 29-31. Forklar eleverne, at disse vers indeholder Herrens åbenbaring til Alma om de mennesker, der havde begået alvorlige synder. Bed eleverne om at læse disse vers og finde frem til mindst et princip, som kan hjælpe en af personerne i den foregående liste. Bed nogle elever fortælle klassen om deres svar. Du kan eventuelt selv komme med et svar og bære dit vidnesbyrd om et princip om omvendelse, der står i Mosija 26.
Mind eleverne om, at de planlagde at anvende et af de principper, de lærte i Mosija 26 i deres egne bestræbelser på at omvende sig. Bed dem om at følge op på deres planer.
Mosija 27-28
Alma den Yngre og Mosijas sønner omvender sig og bliver født på ny
Giv eleverne et eksempel på en person, der har oplevet en mægtig forandring i hjertet ved at bede nogle få om at skiftes til at læse følgende oplevelse højt som fortalt af ældste Keith K. Hilbig fra De Halvfjerds:
»[En ung ældste, der var på mission i Østeuropa,] og hans kammerat havde fundet og undervist en midaldrende mand ved navn Ivan … Deres undersøger kom fra vanskelige kår, som det tydeligt sås på hans slidte tøj, pjuskede skæg og tilbageholdende væsen. Livet havde været hårdt og ubarmhjertigt mod ham.
Ivan, der ikke tidligere havde modtaget nogen religiøs undervisning, havde meget at indhente. Skikke, som ikke var i overensstemmelse med det gengivne evangelium, skulle aflægges. Nye principper skulle læres og efterleves. Ivan var lærevillig, og han forberedte sig omhyggeligt på sin dåb og bekræftelse. Hans tøj forblev tyndslidt og hans skæg pjusket, men han havde taget de første skridt. Kort efter Ivans dåb blev missionæren forflyttet. Han håbede, at han igen en dag kunne møde Ivan.
Et halvt år senere sendte missionspræsidenten den unge ældste tilbage til grenen. Overrasket, men ivrig efter at vende tilbage, mødte ældsten sammen med sin nye kammerat tidligt op til nadvermødet den første søndag, hvor han var tilbage i grenen …
Ældsten genkendte næsten alle i den lille forsamling. Men han kiggede forgæves blandt de mange ansigter efter den mand, som han og hans kammerat havde undervist og døbt et halvt år tidligere. Ældsten fyldtes af skuffelse og tristhed …
Ældstens frygt og overvejelser blev afbrudt af en ukendt mand, der stormede frem for at omfavne ham. Den glatbarberede mand smilede selvsikkert og hele hans væsen udstrålede godhed. Han var iført en hvid skjorte og et omhyggeligt bundet slips og var på vej hen for at forberede nadveren til den lille gren denne sabbatsmorgen. Først da manden begyndte at tale, genkendte ældsten ham. Det var den nye Ivan, ikke den gamle Ivan, som de havde undervist og døbt! Ældsten så her i sin ven troens, omvendelsens og tilgivelsens mirakel legemliggjort – han så forsoningen i funktion … [Ivan]
havde oplevet en ›forandring i hjertet‹ (Alma 5:26), som havde været tilstrækkelig til både at blive døbt og stræbe videre fremad i den fortsatte omvendelsesproces« (»Oplev en forandring i hjertet«, Liahona, juni 2008, s. 39-41).
Spørg: Hvilke konkrete ting i historien viser, at Ivan havde forandret sig? (Sørg for at gøre det klart, at Ivans ydre forandringer var tegn på en dybere indre forandring i ham).
Mind eleverne om, at Mosija 27 beskriver endnu et eksempel på forandring i kraft af forsoningen. Bed en elev om at stå foran klassen og sammenfatte Mosija 27. Hvis det findes, kan eleven også vise billedet: Alma den Yngres omvendelse (hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 77). Bed en anden elev om at læse Mosija 27:24-26. Bed derpå klassen om at finde frem til, hvem der skal forandres gennem forsoningen, eller »fødes af Gud«. Når eleverne svarer, bør de udtrykke forståelse af følgende sandhed: Vi skal hver især fødes på ny gennem Jesu Kristi forsoning.
Spørg: Hvordan har I set nogen forandre sig til det bedre gennem Jesu Kristi forsoning?
Bed eleverne om at grunde over de spørgsmål, som missionæren i historien stillede sig selv efter igen at have mødt Ivan: »›Hvor stor en ›forandring i hjertet‹ har jeg oplevet i løbet af det sidste halve år?‹ … ›Er jeg blevet ›født på ny‹?‹« (citeret i Keith K. Hilbig, »Oplev en forandring i hjertet«, s. 41).
Bed en elev om at læse Mosija 27:24, 28 og finde ud af, hvad Alma gjorde og hvad Herren gjorde, som medførte forandringen hos Alma. Bed nogle elever om at forklare, hvorfor de tror, at både personen selv og Herren må tage del i den mægtige forandring i hjertet.
Mind eleverne om, at de udfyldte en oversigt med udtryk, der viste forskellen hos Alma før og efter hans forandring i hjertet (i lektionen for dag 2). I opgave 2 for dag 2 skrev eleverne et udtryk fra kolonnen »Efter« i deres skriftstudiebog, som de håbede ville være beskrivende for dem livet igennem, og forklarede hvorfor. Bed flere elever om at fortælle, hvad de skrev. Bær vidnesbyrd om, at det er muligt for os at opleve en mægtig forandring gennem Jesu Kristi forsoning.
Bed eleverne om at overveje, hvordan de har forandret sig gennem Jesu Kristi forsoning. Bed dem om at fortælle om deres tanker, hvis de ønsker det. Fortæl eventuelt selv om, hvordan du har forandret dig ved hjælp af forsoningen.
Giv eleverne en opmuntring til at arbejde hen mod at opleve en forandring i hjertet, så de kan komme nærmere Herren og lade forsoningen gøre en forskel i deres liv.
Skriv følgende oversigt på tavlen, før klassen begynder, eller lav et uddelingsark til hver elev:
Hvordan forandrede Alma og Mosijas sønner sig? Hvilket princip lærte I af disse vers? Hvorfor tror I, det er vigtigt at rette op på en sket skade i forbindelse med omvendelse? |
Hvordan forandrede Mosijas sønner sig? Hvilket princip lærte I af disse vers? Hvilke oplevelser har I selv haft, der har givet jer et ønske om at fortælle andre om evangeliet? |
Bed den ene halvdel af klassen om at besvare spørgsmålene i første kolonne i oversigten, og den anden halvdel om at besvare spørgsmålene i den anden kolonne. Lad hver elev arbejde individuelt. Bed et par elever fra hver gruppe om at fortælle om deres svar.
Lad eleverne tænke over, hvordan de kan gøre det godt igen, de har gjort forkert, og styrke deres ønske om at fortælle andre om evangeliet.
Mosija 29-Alma 4
Gud velsignede de nefitter, der forblev retskafne i tider med forfølgelse
Mind eleverne om, at de første kapitler i Alma beskriver en tid, hvor de retskafne nefitter havde det vanskeligt og blev forfulgt. Bed eleverne om at læse Alma 1:25, 27 for sig selv. Bed dem om at finde frem til, hvad disse nefitter gjorde i tider med forfølgelse.
Påpeg, at Herren velsignede de retskafne nefitter, så de fik større fremgang end de ugudelige (se Alma 1:29-32). Bed eleverne om at søge at følge disse trofaste nefitters eksempel, når de møder vanskeligheder i deres tilværelse.
Næste del (Alma 5-10)
Hvordan ved I, om I er blevet født på ny? Hvad vil det sige at blive født på ny? Mens eleverne læser Alma 5-10, vil de finde nogle spørgsmål, de kan stille sig selv for at vurdere, om de er blevet født på ny og har oplevet en mægtig forandring i hjertet. Derudover vil de få en større forståelse for dybden af og kraften i forsoningen.