Hjemmestudielektion
Helaman 1-9 (Del 22)
Indledning
Midt i tiltagende splid og ugudelighed belærte Nefi sine sønner om, at deres grundvold burde hvile på Jesus Kristus. Nefis belæringer om omvendelse og agtpågivenhed mod Herrens profeters ord var afgørende for folkets lykke.
Forslag til undervisningen
Helaman 1-5
Nefitterne led nederlag på grund af splid og ugudelighed. Mange lamanitter blev omvendt som følge af Nefi og Lehis forkyndelse af evangeliet
Bed eleverne om at overveje, hvorfor nogle bygninger står længe, mens andre falder sammen. Spørg så: Hvorfor er det vigtigt at en bygning hviler på et solidt fundament?
Bed en elev om at læse Helaman 5:12 højt. Bed nogle få elever om at prøve at recitere det ud fra hukommelsen, eftersom det er et mesterskriftsted. Tilskynd dem til at prøve, selv om de ikke helt kan huske det udenad. Stil dernæst følgende spørgsmål:
-
Hvilke løfter indeholder dette vers til os, hvis vi bygger vores grundvold på Jesus Kristus? (Elevernes svar bør afspejle, at når vi bygger vores grundvold på Jesus Kristus, vil Satan ingen magt have over os).
-
Hvad har I gjort for at bygge jeres grundvold på Jesus Kristus?
Bed eleverne om at tænke over gange, hvor deres vidnesbyrd om Frelseren har hjulpet dem til at modstå fristelser eller udholde prøvelser. Bær dit vidnesbyrd om den åndelige styrke, du har fået, fordi du har bygget din grundvold på Jesus Kristus. Tilskynd eleverne til at tænke over en eller flere ting, de vil bestræbe sig på for at bygge deres liv på klippen Jesus Kristus.
Helaman 6-7
Lamanitterne blev stadigt mere retfærdige, mens nefitterne blev mere ugudelige. Nefi forkynder for de ugudelige nefitter og formaner dem til omvendelse
Mind eleverne om, at mens mange lamanitter omvendte sig og blev stærkere i evangeliet, så levede nefitterne i ugudelighed, og Herrens Ånd trak sig væk fra dem. Bed eleverne om at tænke over engang i deres liv, hvor de følte, at Ånden trak sig væk fra dem på grund af deres valg.
Forklar, at da Nefi så, hvilken tilstand hans folk befandt sig i, »svulmede hans hjerte af sorg« (Hel 7:6). Han gik op i et tårn i sin have for at bede og sørge over folkets ugudelighed. En stor skare af mennesker samledes omkring ham, og Nefi benyttede lejligheden til at undervise dem.
Bed en elev om at komme op foran i klassen for at repræsentere Nefi i sit tårn. Bed eleven om at læse Helaman 7:15-22, 26-28 højt, mens resten af klassen følger med. Del klassen op i to grupper, før vedkommende læser op. Bed den ene gruppe om at se efter, hvad Nefi sagde, at nefitternes synd bestod i, og bed den anden gruppe om at finde ud af, hvilke konsekvenser Nefi vidnede om, der ville komme over nefitterne, hvis de ikke omvendte sig. Lad derefter eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Når eleverne har svaret, så bed dem om at udlede hvilke principper, vi lærer om fra denne beretning. Eleverne fremkommer måske med forskellige principper, men det bør klart fremstå, at dersom vi nægter at omvende os fra vore synder, vil vi miste Herrens beskyttelse og det evige livs velsignelser.
Hjælp eleverne til at forstå dette princip ved at bede dem om at forklare, hvilke konsekvenser folk i følgende situationer kan rammes af: (1) En ung mand nægter at omvende sig fra afhængighed af pornografi. (2) En ung piges højeste prioritet er at blive kendt og berømt til trods for, at hendes forældre har opdraget hende anderledes. (3) En ung mand har hørt profetens råd om at granske skrifterne og bede, men han nægter at gøre nogen af delene.
Bed eleverne om at tænke over, om der er noget, de har brug for at omvende sig fra, så de i højere grad kan trække på Herrens styrke i deres liv.
Helaman 8
Nefi belærer om, at alle profeter vidner om Jesus Kristus
Skriv ordene acceptereogforkaste på tavlen. Bed eleverne om at forklare forskellen på de to ord. Bed en elev om at læse Helaman 8:13 højt, mens resten af klassen finder frem til, hvad Nefi sagde, at folket forkastede. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at markere det, de finder frem til.
Vis eleverne billedet af Moses og kobberslangen (62202; hæftet Evangelisk kunst,2009, nr. 16). Bed dem om at læse Helaman 8:14-15 og finde frem til det, Moses sagde om Frelseren. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Spørg så:
-
Hvordan kan et menneske se hen til Frelseren i tro?
-
Hvad betyder det at have en angergiven ånd? (At være ydmyg, villig til omvendelse og modtagelig for Herrens vilje). Hvorfor er denne indstilling vigtig, når vi ser hen til Frelseren?
-
Hvordan kan kendskab til Frelserens forsoning hjælpe os til at modstå ondt og omvende os?
Bed eleverne om at fortælle, hvilke principper vi lærer af disse vers. Eleverne bruger måske andre ord, men de bør give udtryk for, at hvis vi har fokus på Jesus Kristus og udøver tro på ham, vil vi modtage evigt liv.
Bed en elev om at læse Helaman 8:16 højt og bed klassen om at finde frem til, hvem der ellers belærte om Frelserens mission. Lad derefter eleverne skimme Helaman 8:17-22 for navne på andre profeter, som vidnede om Kristus. Bed eleverne om at tænke over, hvorledes profeterne i fordums tid såvel som i vore dage har vidnet om Frelserens mission og sonoffer.
Indbyd eleverne til at bære deres vidnesbyrd om, hvad Frelserens sonoffer betyder i deres liv. Du kan eventuelt også bære dit vidnesbyrd.
Næste del (Helaman 10-16)
Lad eleverne forestille sig, at Herren har lovet dem, at han vil gøre alt, hvad de beder ham om. Nefi var så trofast, at Herren gav ham dette løfte tillige med beseglingsmagten. Tilskynd eleverne til at studere Helaman 10-11 denne uge og se, hvordan Nefi brugte den magt, Herren havde givet ham, til at hjælpe folket. Bed dem også om at se efter, hvor mange tegn på Jesu Kristi fødsel og død, de kan finde, når de studerer lamanitten Samuels profetier i Helaman 13-16.