Bibliotek
Lektion 157: Moroni 8


Lektion 157

Moroni 8

Indledning

Moroni fortsatte med at supplere den hellige optegnelse og medtog et brev, han havde modtaget af sin far, Mormon. I det brev nedfældede Mormon en åbenbaring, han havde fået om, hvorfor små børn ikke behøver at blive døbt. Mormon forklarede også, hvordan vi kan berede os til at bo hos Gud. Han afsluttede sit brev ved at udtrykke bekymring over nefitternes ugudelighed og deres forestående udryddelse.

Forslag til undervisningen

Moroni 8:1-24

Mormon forklarer, at små børn er levende i Kristus

En pige bliver døbt

Inden klassen begynder, anbringer du billedet En pige bliver døbt (hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 104) eller et andet billede af et otteårigt barn ved sin dåb. Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

Hvorfor bliver børn ikke døbt, før de er otte år gamle?

Efterhånden som eleverne kommer, beder du dem om at se på billedet og tænke over spørgsmålet på tavlen.

Når klassen begynder, fortæller du eleverne, at Mormon i et brev til sin søn Moroni forklarer om små børns frelse. Lad en elev læse Moroni 8:4-6 højt og bed klassen om at finde frem til det, Mormon var bekymret over. (Forklar om nødvendigt angående vers 6, at ordet grove betyder alvorlige, skændige eller frygtelige).

Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, beder du dem om at læse Moroni 8:7 for sig selv og udpege det, Mormon gjorde, da han erfarede dette problem.

  • Hvad kan vi lære af Mormons eksempel?

Lad en elev læse Moroni 8:8-9 højt og bed klassen om at finde svaret på Mormons bøn. Når eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af, skal du måske forklare, at udtrykket »Adams forbandelse« henviser til Adams adskillelse fra Guds nærhed på grund af faldet. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at alle børn bliver født i en syndig tilstand på grund af faldet. Grundet denne ukorrekte idé tror de, at små børn er uværdige til at være i Guds nærhed, hvis de dør uden at blive døbt. I forbindelse med din forklaring kan du fx lade eleverne citere den anden trosartikel. Foreslå eventuelt også, at de krydshenviser Moroni 8:8-9 med TA 1:2.

Skriv følgende ufuldstændige udtryk på tavlen: Omvendelse og dåb er nødvendig for alle, som kan …

Bed eleverne om at læse Moroni 8:10 for sig selv og finde ord og udtryk, der afslutter udtalelsen på tavlen. Når eleverne har besvaret spørgsmålet, afslutter du udtalelsen som følger: Omvendelse og dåb er nødvendig for alle, der kan stilles til regnskab og er i stand til at begå synd. Foreslå eventuelt eleverne at markere udtryk i Moroni 8:10, der lærer os om denne sandhed.

Det kan være godt at påpege, at synd er »bevidst ulydighed mod Guds befalinger« (Guide til Skrifterne, »Synd«, scriptures.lds.org). Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum:

Ældste Dallin H. Oaks

»Ud fra vores lære forstår vi, at et barn ›ikke [er] i stand til at begå synd‹ før ansvarlighedsalderen (Moro 8:8). I den tid kan børn begå fejltrin, selv nogle meget alvorlige og skadelige af slagsen, som skal rettes, men deres handlinger regnes ikke for synder« (»Sins and Mistakes«, Ensign, okt. 1996, s. 65).

Del klassen i to. Bed den ene halvdel af eleverne om at læse Moroni 8:11-18 for sig selv og den anden halvdel om at læse Moroni 8:11, 19-24 for sig selv. (Skriv eventuelt disse henvisninger på tavlen). Bed eleverne i begge grupper om, før de læser, at finde frem til det, Moroni forklarede om små børns dåb. Når eleverne har haft tid til at læse, opfordrer du et par stykker fra hver gruppe til at fortælle, hvad de har fundet frem til. Benyt eventuelt nogle af følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at tænke mere over Mormons forklaringer:

  • Hvad tror I, det betyder, at små børn er »levende i Kristus«? (Moro 8:12, 22). (De er forløst ved Jesu Kristi forsoning. De kan ikke synde, for Satan har ikke fået magt til at friste små børn (se også Moro 8:10; L&P 29:46-47).

  • Hvad er vi nødt til at gøre for at blive levende i Kristus? (Se 2 Ne 25:23-26; Moro 8:10).

  • Hvad kan vi lære af disse vers om, hvordan små børn frelses? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Små børn frelses ved Jesu Kristi forsoning. Eleverne kan også nævne, at små børn er levende i Kristus, at Gud ikke er en partisk Gud og at Gud er uforanderlig).

Skriv følgende eksempler på tavlen eller på et uddelingsark. Bed alle elever om at vælge et. Lad derefter eleverne vælge et eller to vers fra Moroni 8:8-23 og forklare, hvordan sandhederne i disse vers løser det problem, der kommer til udtryk i de eksempler, de har valgt.

Første eksempel: Du møder som missionær et ægtepar, der er meget ulykkelige, fordi deres to måneder gamle datter er død. Lederen af deres kirke har fortalt dem, at små børn er født syndige på grund af Adams overtrædelse. Han siger, at eftersom deres datter ikke blev døbt, før hun døde, kan hun ikke frelses.

Andet eksempel: Du har en ven, der har mødtes med missionærerne og har været i kirke sammen med dig. Hun har besluttet, at hun ønsker at tilslutte sig Kirken, men hun tøver med at blive døbt. »Jeg blev døbt som lille,« forklarer hun. »Er det ikke godt nok?«

Når eleverne fortæller om deres tanker omkring det andet eksempel, skal du måske minde dem om, at omvendelse og dåb er »for dem, som kan stilles til regnskab og er i stand til at begå synd« (Moro 8:10). Herren har sagt, at børn begynder at blive stillet til regnskab for ham, når de er otte år. Åbenbaringer om denne sandhed findes i Joseph Smiths oversættelse, 1 Mos 17:11 (i Guide til Skrifterne) og Lære og Pagter 68:25-27.

Moroni 8:25-30

Mormon forklarer, hvad de, der kan blive stillet til regnskab, må gøre for at bo hos Gud

Forklar, at da Mormon havde forklaret Moroni, hvorfor små børn ikke behøver at blive døbt, belærte han om, hvorfor dåb er nødvendig for dem, der kan stilles til regnskab. Bed en elev om at læse Moroni 8:25-26 højt. Bed klassen om at følge med og finde de velsignelser, som mennesker får, når de udøver tro, omvender sig og bliver døbt.

  • Hvilke velsignelser kan I se i disse vers? (Når eleverne rapporterer, hvad de har fundet frem til, kan du eventuelt skrive deres svar på tavlen. Svarene kan omfatte, at tro, omvendelse og dåb fører til syndsforladelse, sagtmodighed og ydmyghed af hjertet, Helligåndens besøg, håb, fuldkommen kærlighed og til sidst den velsignelse at bo hos Gud).

Når eleverne nævner de velsignelser, de ser i Moroni 8:25-26, kan du eventuelt stille disse opfølgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at det fører til sagtmodighed og ydmyghed af hjertet at få forladelse for vore synder?

  • Hvordan kan sagtmodighed og ydmyghed af hjertet indbyde Helligånden i vores tilværelse?

  • Hvorfor hjælper Helligånden os til at forberede os til at bo hos Gud?

  • Hvorfor tror I, at vi er nødt til at være flittige og bønsomme, hvis fuldkommen kærlighed skal kendetegne vores tilværelse?

Skriv følgende ufuldstændige udsagn på tavlen: Vi kan ved trofast lydighed mod befalingerne modtage Helligånden, som forbereder os til at …

Bed eleverne om at finde et udsagn i Moroni 8:25-26, der færdiggør dette princip: Vi kan ved trofast lydighed mod befalingerne modtage Helligånden, som forbereder os til at bo hos Gud.

Lad en elev læse Moroni 8:27 højt og bed klassen om at finde følgerne af nefitternes stolthed. Bed derefter eleverne om at gennemgå Moroni 8:26 og Moroni 8:27 for sig selv og sammenligne følgerne af sagtmodighed og ydmyghed af hjertet med følgerne af stolthed.

Bed en anden elev om at læse Mormon 8:28 højt. Påpeg, at da Mormon havde udtrykt bekymring over nefitterne, sagde han: »Bed for dem, min søn, om at omvendelse må blive dem til del.« Mind eleverne om den kraft, der kan komme ind i folks tilværelse, når andre beder for dem.

Afslut denne lektion ved at bede eleverne om at udtrykke deres følelser om forsoningens kraft til at frelse små børn og til at frelse os alle, når vi stræber efter at være trofaste mod vore pagter.

Kommentar og baggrundsinformation

Moroni 8:8. »Adams forbandelse [er] taget fra dem ved mig«

Nogle mennesker tror, at nyfødte kommer til verden besmittede med synd på grund af Adam og Evas fald. Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret, at denne lære er falsk:

»Enhver, der tror, at mennesket, ja selv nyfødte børn, er besmittet med ›arvesynden‹ (med andre ord Adams overtrædelse), fornægter Jesu Kristi forsonende blods barmhjertighed. Bibelen (såvel som vore nutidige skrifter) forklarer, at Jesus Kristus vitterlig er menneskehedens Forløser fra faldet. Han betalte den gæld, som menneskeheden arvede ved Adams overtrædelse. Sjælens skyld er fuldt ud indfriet. Der var ingen restgæld, som krævede handling af eller på vegne af noget levende væsen for at befri vedkommende for ›arvesynden‹. Den lære, at nyfødte kommer til denne verden under ›arvesyndens‹ forbandelse, er afskyelig i Guds øjne og fornægter forsoningens barmhjertighed (se Moro 8)« (Church History and Modern Revelation: A Course of Study for the Melchizedek Priesthood Quorums, 4 bd., 1949, 4:99).

Moroni 8:10. Ansvarlighedens alder

Omvendelse er for mennesker, som er ansvarlige. »Små børn kan ikke omvende sig« (Moro 8:19). Børn under otte år kan ikke stilles til ansvar over for Gud (se L&P 68:25-27), derfor har de ikke behov for omvendelse. Personer, der har mentale handicap og ikke bevidst kan omvende sig, kan af biskoppen anses for at være ikke-ansvarlige. Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan børn bliver ansvarlige:

»Ansvarlighed er ikke noget, der pludselig springer ud i fuld flor hos et barn på et bestemt tidspunkt i dets liv. Børn bliver gradvist ansvarlige i løbet af en årrække. At blive ansvarlig er en proces, ikke et mål, der skal nås, når et bestemt antal år, dage og timer er gået. I en åbenbaring siger Herren: ›Derfor kan de ikke synde, for der er ikke givet Satan magt til at friste små børn, førend de begynder at skulle stå til regnskab over for mig‹ L&P 29:47). Der kommer imidlertid et tidspunkt, hvor ansvarligheden er virkelig og aktuel, og synd tillægges dem, som udvikler sig normalt. Dåbsalderen er otte år (L&P 68:27)« (»Små børns frelse«, Den danske Stjerne, jan. 1978, s. 8).

Moroni 8:8-24. Barnedåb

Profeten Joseph Smith har sagt, at små børn ikke behøver at blive døbt:

»›Tror [vi] på barnedåb?‹ … Nej … Fordi der ikke står skrevet noget derom i Bibelen … Dåb er til syndernes forladelse. Børn har ingen synder … Børn er alle levendegjorte i Kristus, og de i en modnere alder ved tro og omvendelse« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 377-378).

Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt om fuldtidsmissionærer, der var i stand til at trøste en mor, der sørgede over sin lille søns død:

»To missionærer arbejdede i bjergene i sydstaterne i USA. En dag så de fra en bakketop, at folk samlede sig i en lysning nedenfor. Det var ikke så tit, at missionærerne havde så mange mennesker at forkynde for, så de begav sig derned.

En lille dreng var druknet, og der skulle være begravelse. Forældrene havde sendt bud efter præsten, som skulle ›tale‹ ved sønnens begravelse. Missionærerne stod bagved, da den omrejsende præst stod over for den sørgende far og mor og begyndte sin prædiken. Hvis forældrene havde forventet at blive trøstet af denne præst, blev de skuffede.

Han skældte dem voldsomt ud for ikke at have fået døbt den lille dreng. De havde udsat det af den ene eller den anden grund, og nu var det for sent. Han sagde fuldstændig uden omsvøb til dem, at deres lille dreng var kommet i helvede. Det var deres skyld. Hans endeløse lidelse var deres skyld.

Efter andagten og jordpåkastelsen gik ældsterne hen til de sørgende forældre. ›Vi er Herrens tjenere,‹ fortalte de den hulkende mor, ›og vi kommer med et budskab.‹ Mens de to snøftende forældre lyttede, læste ældsterne op fra åbenbaringerne og bar deres vidnesbyrd om gengivelsen af nøglerne til forløsning af både levende og døde.

Jeg føler lidt med den præst. Han gjorde sit bedste med det lys og den kundskab, han havde. Men der er mere, som han burde have været i stand til at tilbyde. Det er evangeliets fylde.

Ældsterne kom som trøstere, som lærere, som Herrens tjenere, som bemyndigede forkyndere af Jesu Kristi evangelium« (»Og en lille dreng vogter dem«, Liahona, maj 2012, s. 7-8).