Bibliotek
Lektion 139: Mormon 5-6

Lektion 139

Mormon 5-6

Indledning

Mormon profeterede, at hans optegnelse skulle komme frem i de sidste dage for at overbevise dem, der læser den, om, at Jesus er Kristus. Han opfordrede dem, der ville læse optegnelsen, til at omvende sig og berede sig til deres egen dom over for Gud. Mormon genovervejede sin tilbagetræden som nefitternes militærleder og indvilligede i at lede dem i kamp igen. Men folket nægtede at omvende sig, og de blev forfulgt af lamanitterne, indtil hele den nefitiske nation blev udryddet. Da Mormon så al denne død og ødelæggelse, sørgede han over sit folks fald og deres uvilje mod at vende sig til Jesus Kristus.

Forslag til undervisningen

Mormon 5:1-9

Mormon beslutter at anføre nefitternes hære igen, men lamanitterne får overhånd

Nævn en naturkatastrofe, der kan være en trussel i jeres område – fx et jordskælv, en tsunami, et vulkanudbrud eller en orkan. Bed eleverne om at forestille sig, at de er blevet advaret om, at denne naturkatastrofe vil forekomme i deres område inden for et par dage.

  • Hvor ville de henvende sig for at få hjælp?

Mind eleverne om, at nefitterne stod over for en lignende fare, men deres truende katastrofe var åndelig. Mind også eleverne om, at nefitterne var i krig, og på grund af deres ugudelighed havde Mormon nægtet at lede deres hære (se Morm 3:16).

Bed eleverne om at læse Mormon 5:1-2 højt. Bed klassen om at følge med og finde frem til, hvem nefitterne troede skulle udfri dem af deres trængsler.

  • Selv om det er sandt, at Mormon kunne anføre nefitterne i et militært slag, hvorfor troede Mormon så, at folket ikke ville blive udfriet af deres trængsler?

  • Hvad kan vi lære af Mormon 5:1-2 om, hvor vi først bør henvende os i vore trængsler? (Vi bør først henvende os til Gud, der vil svare dem, der omvender sig og beder ham om hjælp i deres trængsler).

Sammenfat Mormon 5:3-7 ved at forklare, at nefitterne under Mormons ledelse drev et par bølger af lamanitiske angreb tilbage. Men til sidst »trådte [lamanitterne] det nefitiske folk under fode« (Morm 5:6). Da nefitterne trak sig tilbage, blev de, der ikke kunne flygte hurtigt nok, udryddet.

Bed en elev om at læse Mormon 5: 8-9. Bed klassen om at finde Mormons grund til ikke at skrive en fuldstændig beretning om det, han så.

  • Hvorfor afholdt Mormon sig fra at give en fuldstændig beskrivelse af det, han var vidne til?

Mormon 5:10-24

Mormon forklarer, at hensigten med Mormons Bog er at formå folk til at tro på Jesus Kristus

Bed en elev om at læse Mormon 5:10-11 højt. Bed klassen om at følge med og finde et ord, som Mormon anvendte tre gange for at beskrive, hvordan folk i de sidste dage ville føle det, når de lærte om den nefitiske nations fald. (Han sagde, at vi ville »sørge«).

  • Hvad synes I, er sørgeligt ved denne beretning?

Henled elevernes opmærksomhed på Mormons udtalelse i Mormon 5:11 om, at hvis hans folk havde omvendt sig, kunne de være blevet »favnet i Jesu arme«.

  • Hvad tror I, det vil sige at blive »favnet i Jesu arme«? (Påpeg eventuelt, at ordet favnet betyder at blive holdt tæt eller trygt ind til nogen).

  • Hvad lærer dette udtryk os om resultatet af vores egen omvendelse? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende princip: Gennem omvendelse kan vi blive »favnet i Jesu arme«. Skriv dette princip på tavlen).

Hjælp eleverne til bedre at forstå dette princip ved at opfordre dem til at læse følgende udtalelse af ældste Kent F. Richards fra De Halvfjerds:

»Alle, der kommer, kan blive ›favnet i Jesu arme‹ (Morm 5:11). Alle sjæle kan helbredes ved hans magt. Al smerte kan lindres. I ham kan vi ›finde hvile for [vore] sjæle‹. (Matt 11:29). Vore jordiske omstændigheder ændrer sig måske ikke øjeblikkeligt, men vores smerte, bekymring, lidelse og frygt kan blive opslugt i hans fred og helbredende balsam« (»Forsoningen kan helbrede al smerte«, Liahona, maj 2011, s. 16).

Bed eleverne om at skrive et svar på et af følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog. (Skriv eventuelt disse spørgsmål på tavlen eller læs dem langsomt, så eleverne kan skrive dem ned).

  • Hvornår har I følt jer »favnet i Jesu arme«?

  • Hvad kan I gøre for at modtage Herrens trøst, beskyttelse og tilgivelse?

Forklar, at Mormon 5:12-13 indeholder Mormons profeti om, at hans skrivelser ville blive skjult og derpå bragt frem, så alle mennesker kunne læse dem. Bed eleverne om at læse Mormon 5:14-15 for sig selv og finde det, der var Herrens hensigt med Mormons skrivelser, og hvad de skulle gøre for mennesker i de sidste dage. Foreslå eventuelt eleverne at markere udtryk, der betyder noget for dem.

  • Hvad er hensigten med Mormons Bog ifølge Mormon 5:14-15? (Vær sikker på, at eleverne giver udtryk for, at Mormons Bog blev skrevet for at overbevise alle mennesker om, at Jesus er Kristus, at hjælpe Gud til at opfylde sin pagt med Israels hus og at hjælpe lamanitternes efterkommere til mere fuldstændigt at tro på evangeliet).

Når eleverne svarer, at Mormons skrivelser har til hensigt at overbevise mennesker om, at Jesus er Kristus, bærer du dit vidnesbyrd om, at dette er hovedformålet med Mormons Bog.

  • Hvordan velsigner dette hovedformål med Mormons Bog dem, der læser den?

  • Hvordan har jeres studium af Mormons Bog hjulpet jer til mere fuldstændigt at tro på og elske Jesus Kristus?

Påpeg, at Mormons Bog til stadighed hjælper mange til at omvende sig og blive »favnet i Jesu arme«, men der er stadig mange mennesker, der afviser at tro på Kristus.

På tavlen ved siden af princippet om omvendelse, som du skrev tidligere i lektionen, skriver du følgende: Hvis vi afviser at omvende os … Bed en elev om at læse Mormon 5:16-19 højt, og bed klassen om at finde resultatet af nefitternes vægring ved at omvende sig. Bed eleverne om at bruge det, de opdager i disse vers, til at afslutte sætningen på tavlen. Når de svarer, kan du stille nogle af følgende spørgsmål for at hjælpe dem til at forstå ordene og udtrykkene i disse vers:

  • Hvad tror I, det vil sige at være »uden Kristus og Gud i verden«? (Morm 5:16). (Svarene kan være, at det betyder at leve uden tro på Jesus Kristus eller vor himmelske Fader og uden guddommelig indflydelse og vejledning).

  • Avner er lyse skaller uden på kornet. Når kornet høstes, kasseres avnerne. Hvad tror I, der menes med udtrykket »drevet rundt som avner for vinden«? (Morm 5:16).

  • Hvordan ville det være at befinde sig på en båd uden sejl, ror eller anker? (Se Morm 5:18). Hvordan ligner denne situation nefitternes?

  • Hvad lærer Mormons ord os om dem, der afviser at omvende sig? (Elevernes svar bør udtrykke, at når vi afviser at omvende os, fører det til, at vi mister Herrens vejledning. Afslut udtalelsen på tavlen ved at skrive følgende sandhed: Hvis vi nægter at omvende os, trækker Ånden sig tilbage, og vi mister Herrens vejledning).

Bed eleverne om for sig selv at overveje, hvordan de har set dette princip hos sig selv eller andre.

Bed eleverne om hurtigt at gennemgå Mormon 5:11, 16-18 samt de to principper, du har skrevet på tavlen.

  • Hvordan ville I med egne ord udtrykke forskellen på resultatet af oprigtigt omvendelse og resultatet af at afvise omvendelse?

Bed eleverne om at læse Mormon 5:22-24 for sig selv og finde det, Mormon formanede mennesker i de sidste dage til at gøre. Foreslå eventuelt eleverne at markere det, de finder frem til.

Bær vidnesbyrd om sandheden af de to modsatte principper på tavlen.

Mormon 6

Mormon beretter om nefitternes afgørende kamp og sørger over sit folks udryddelse

Stil følgende spørgsmål:

  • Hvilke følelser kan man have ved et dødsfald blandt en af sine nærmeste, som var trofast mod Gud hele sit liv?

  • Hvilke følelser kan man have ved et dødsfald blandt en af sine nærmeste, som var ulydig mod Guds befalinger hele sit liv?

Forklar, at Mormon følte stor sorg ved hele sit folks død, fordi han vidste, at de ikke var beredte til at møde Gud. Sammenfat Mormon 6:1-6 ved at forklare, at lamanitterne tillod nefitterne at indsamle sig i Cumoras land til kamp. Mormon var ved at blive gammel, og han vidste, at det ville blive »[hans] folks sidste kamp« (Morm 6:6). Han betroede nogle få af de hellige optegnelser til sin søn Moroni, og han skjulte resten af optegnelserne i højen Cumora. Han skrev det, han var vidne til i forbindelse med sit folks udryddelse. Bed eleverne om at læse Mormon 6:7-15 for sig selv og tænke over, hvordan Mormon må have følt det, da han skrev disse ord.

  • Hvorfor tror I, at nefitterne ventede på døden med »[forfærdelig] frygt«? (Morm 6:7).

Læs Mormon 6:16-22 højt for eleverne, mens de følger med i deres skrifter. Bed dem derpå om i deres skriftstudiebog at skrive om de tanker og indtryk, der kom til dem, mens de læste og lyttede til disse vers. Efter lidt tid giver du dem eventuelt mulighed for at fortælle om nogle af de tanker, de har skrevet ned.

Bær vidnesbyrd for eleverne om den kærlighed, som vor himmelske Fader, Jesus Kristus, profeter, ledere og forældre har til dem. Giv dem en opmuntring til at udøve tro på Jesus Kristus og omvende sig fra deres synder, så de kan blive »favnet i Jesu arme« (Morm 5:11).

Kommentar og baggrundsinformation

Morm 5:11. »Favnet i Jesu arme«

Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har givet en forklaring på en forbindelse mellem ordet forsoning og udtrykket »favnet i Jesu arme«:

»Det giver mening at studere ordet forsoning i de semitiske sprog på Det Gamle Testamentes tid. På hebraisk er det grundlæggende ord for forsoning kaphar, et udsagnsord der betyder ›at dække‹ eller ›at tilgive‹. Nært beslægtet er det aramæiske og arabiske ord kafat, som betyder ›en inderlig omfavnelse‹ – som utvivlsomt er beslægtet med den rituelle egyptiske omfavnelse. Henvisninger til den omfavnelse er tydelige i Mormons Bog. Et sted står der, at ›Herren har forløst min sjæl … jeg har set hans herlighed, og jeg er i evighed omsluttet af hans kærligheds arme‹ (2 Ne 1:15). Et andet tilbyder det storslåede håb om, at vi kan blive ›favnet i Jesu arme‹ (Morm 5:11)« (»Forsoningen«, Stjernen, jan. 1997, s. 33)

Mormon 5:16. Når Herrens Ånd forlader nogen

Præsident Harold B. Lee har sagt:

»Mormon beskrev nogle mennesker, hans folk, som Herrens Ånd havde forladt (se 2 Ne 26:11) … Det står mig klart, at det han talte om, ikke blot var den manglende ledsagelse af Helligånden eller Helligåndsgaven, men at han talte om det lys af sandhed (Kristi lys), som alle, der fødes ind i denne verden, har ret til, og som aldrig vil holde op med at kæmpe med mennesket, medmindre man mister det ved at fremture i synd« (i Conference Report, apr. 1956, s. 108).

Mormon 6:16-22. Afvis ikke Kristi åbne arme

Mormon sørgede over, at hans folk døde og over, at de ikke havde omvendt sig. Han sagde, at hvis de havde tilsidesat deres stolthed og omvendt sig fra deres synder, ville deres gensyn med Frelseren have været glædelig (se Morm 6:17). Præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab beskrev den glæde, vi vil føle, hvis vi har beredt os på at stå over for Herren ved dommen:

»Vi længes efter forsoningens ultimative velsignelse – at blive et med ham, at være i hans guddommelige nærhed, at blive kaldt ved navn, når han varmt byder os velkommen hjem med et strålende smil og med åbne arme omslutter os i sin grænseløse kærlighed. Hvor strålende ophøjet bliver denne oplevelse ikke, hvis vi kan føle os værdige til at være i hans nærhed! Den betingelsesløse gave, som hans store sonoffer er for hver af os, er den eneste måde, hvorpå vi kan blive ophøjet til at stå for ham og se ham ansigt til ansigt. Dette overvældende budskab om forsoningen er den fuldkomne kærlighed, som Frelseren nærer til hver eneste af os. Det er en kærlighed, som er fuld af barmhjertighed, nåde, retfærdighed, langmodighed og frem for alt tilgivelse.

Satans onde indflydelse ønsker at ødelægge ethvert håb, som vi har om at overvinde vores fejltagelser. Han ønsker, at vi føler os fortabte, og at der intet håb er. Som kontrast hertil rækker Jesus hånden frem for at løfte os op. Ved vores omvendelse og forsoningens gave kan vi forberede os til at blive værdige til at stå i hans nærhed« (»Forsoningen: Vores største håb«, Liahona, nov. 2001, s. 22