Hjemmestudielektion
Eter 13-Moroni 7:19 (Del 31)
Indledning
Dagens lektion understreger de årsager og behov, vi hver især har for at komme til kirkemøder. Den opmuntrer også eleverne i deres beslutning om at skelne mellem godt og ondt og om at granske flittigt i Kristi lys for at kunne dømme ret.
Forslag til undervisningen
Eter 14-15
Moroni beskriver den jereditiske civilisations endeligt
Skriv 2.000.000 på tavlen. Bed eleverne om at forestille sig, hvor mange to millioner mennesker er ved at sammenligne med antal indbyggere i deres by. Bed en elev om at læse Eter 15:1-2 højt, mens klassen ser tilbage på, hvad der skete med to millioner jereditter.
Spørg, om en af eleverne kan sammenfatte de begivenheder, der førte til jereditternes undergang ifølge Eter 14-15. Hvis eleverne har problemer med at svare, kan du foreslå dem at læse følgende skriftsteder: Eter 14:5-10, 24; 15:1-6, 19, 22.
Spørg: Hvilke lektier kan vi lære af jereditternes undergang?
Disse to sandheder blev fremhævet i elevernes lektioner i løbet af ugen: (1) Hvis vi afviser Herrens advarsler om at omvende os, trækker hans Ånd sig tilbage, og Satan får magt over vores hjerte. (2) Vrede og hævn får mennesker til at træffe valg, der skader dem selv og andre.
Spørg: Hvilke situationer i disse lektioner kan anvendes i en ung mands eller ung piges tilværelse i dag?
Moroni 1-3
Moroni vidner om, at han ikke vil fornægte Kristus
Bed en elev om at læse Moroni 1:1-4 højt. Stil derpå klassen følgende spørgsmål:
-
Hvorfor ville lamanitterne have dræbt Moroni?
-
Hvad viser det om Moronis tro og mod? Hvordan kan vi udvikle et så fast vidnesbyrd om Jesus Kristus?
Moroni 4-6
Moroni optegner nadverbønnerne, dåbskravene og årsagerne til at afholde kirkemøder
Skriv følgende sætning på tavlen: Derfor bør jeg gå i kirke om søndagen. Bed eleverne om at læse Moroni 4-6 og forberede sig på et ét til to minutters svar på denne udtalelse ved at skrive nogle få noter i deres skriftstudiebog. Tilskynd dem til at medtage mindst to af følgende elementer i deres besvarelse (skriv dem eventuelt på tavlen eller forbered dem som et uddelingsark):
-
Skriftsteder fra Moroni 4-6 der forklarer, hvorfor vi mødes og forsamles i Kirken.
-
En læresætning eller princip der forklarer, hvorfor vi bør komme til kirkemøder.
-
En personlig oplevelse der illustrerer, hvorfor vi bør komme til kirkemøder.
-
Et personligt vidnesbyrd om vigtigheden af at komme til kirkemøder.
Når eleverne har haft tid nok til at forberede sig i tankerne, beder du et par af dem om at fortælle klassen, hvad de er kommet frem til.
Når eleverne har fortalt det, de har lært, kan du bære dit vidnesbyrd om de sandheder, de fandt frem til og om vigtigheden af at mødes og forsamles regelmæssigt til kirkemøder.
Moroni 7:1-19
Mormon forklarer, hvordan man skelner mellem godt og ondt
Fyld inden klassen begynder en kop med vand og anden kop med en blanding af vand og klar eddike (eller salt). Kopperne skal se ens ud. Fortæl klassen, at du har to kopper vand, der ser ens ud, men den ene smager surt (eller salt). Bed en frivillig om at afgøre, hvilken kop der indeholder det rene vand, og hvilken der indeholder det sure (eller salte) (det kan de gøre ved at smage eller lugte til det).
Spørg: Hvordan kan vi vide, om noget er ondt uden egentlig at afprøve det?
Forklar, at Moroni i sin optegnelse medtog en prædiken af sin far, Mormon, der uddyber dette spørgsmål. Bed en elev om at læse Moroni 7:11-13, 15-16 højt. Bed klassen om at vælge mindst et udtryk, de lægger særligt mærke til, som forklarer, hvordan de kan skelne mellem godt og ondt. Giv et par elever mulighed for at gengive et af de udtryk, de valgte.
Bed en elev om at læse Moroni 7:19 højt, og bed klassen om at finde det, som Mormon sagde, vi skulle gøre for at kende godt fra ondt.
Spørg: Hvad rådede Mormon os til at gøre, så vi kan skelne mellem godt og ondt?
Eleverne bør være i stand til at finde frem til følgende princip: Når vi flittigt gransker Kristi lys, kan vi skelne mellem godt og ondt.
Stil eleverne følgende spørgsmål:
-
Hvad forstår I ved Kristi lys ud fra det, I har læst i denne uge?
-
Hvornår har Kristi lys hjulpet jer til at skelne mellem godt og ond?
Lad eleverne få et minut eller to til at skrive en liste over deres foretrukne tv-programmer, film, sange, musikgrupper, internetsider, app, videospil eller personlige ejendele. Bed dem om at anvende Moroni 7:16-19 for at afgøre, hvorvidt tingene på deres liste hjælper dem til at komme nærmere på eller længere væk fra Gud.
Mind eleverne om den opfordring, de fik i deres studium i denne uge til at fjerne de ting fra deres tilværelse, der ikke er gode, og »gribe fat i alt godt« (Moro 7:19). Fortæl eventuelt om en oplevelse, du har haft, hvor du fulgte Kristi lys og var i stand til at skelne mellem godt og ondt.
Næste del (Moroni 7:20-10:34)
Bed eleverne om at overveje følgende spørgsmål, når de studerer næste del: Hvad er næstekærlighed? Hvordan kan en person opnå næstekærlighed? Hvorfor skal små børn eller spædbørn ikke døbes? Hvordan forblev Mormon og Moroni trofaste, selv da de var omgivet af ugudelighed? Hvad var Moronis afsluttende ord? Hvorfor er de vigtige?