Bibliotek
Lektion 76: Alma 11


Lektion 76

Alma 11

Indledning

Da Alma og Amulek fortsatte med at forkynde for Ammonihas folk, tilbød en advokat ved navn Ze’ezrom Amulek penge for at fornægte Guds eksistens. Ze’ezrom prøvede også at fordreje Amuleks ord og bringe hans belæringer om Jesus Kristus i miskredit. Da Amulek forsvarede sig mod Ze’ezroms forsøg på at fange ham i en snare, vidnede han om, at frelse fra synd kun kommer gennem Jesus Kristus. Amulek vidnede også om, at hele menneskeheden vil opstå og blive »stillet til ansvar for Sønnen Kristi og Gud Faderens og den hellige Ånds domstol« på dommens dag (Alma 11:44).

Forslag til undervisningen

Alma 11:1-25

Amulek afviser Ze’ezroms fristelse om at fornægte Guds eksistens

Bed eleverne om at tænke på noget, de ejer, der er så værdifuldt for dem, at de aldrig ville kunne sælge det. Bed et par elever om at fortælle, hvad de tænkte på, og hvorfor disse ting er så værdifulde for dem.

Forklar, at Alma 11 fortsætter beretningen om Alma og Amulek, der forkynder for Ammonihas folk. Da Amulek forkyndte, blev han konfronteret af en advokat ved navn Ze’ezrom, der tilbød penge i bytte for noget, der var meget værdifuldt for Amulek.

Lad eleverne søge i Alma 11:21-22 for at finde ud af, hvor mange penge Ze’ezrom tilbød Amulek, og af hvilken årsag. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet ud af.

Påpeg, at Mormons forklaring på nefitternes pengesystem i Alma 11:4-19 hjælper os til at forstå størrelsen af Ze’ezroms bestikkelse. Hjælp eleverne til at se, at en onti var det stykke sølv, der havde den højeste værdi (se Alma 11:6, 11-13). En onti svarede omtrent til én uges løn for en dommer (se Alma 11:3, 11-13), hvilket betyder, at seks ontier svarede til seks ugers løn for en dommer.

  • Hvorfor kunne Ze’ezroms tilbud have været fristende for nogle mennesker?

Bed en elev om at læse Alma 11:23-25 højt.

  • Hvad viser Amuleks svar om ham?

  • Hvad planlagde Ze’ezrom ifølge Alma 11:25 at gøre, hvis Amulek tog imod hans tilbud? Hvordan kan det sammenlignes med det, som Satan gør, når mennesker giver efter for hans fristelser?

Hjælp eleverne til at finde frem til, hvordan Amulek kunne modstå Ze’ezroms tilbud ved at skrive følgende på tavlen: Jeg skal intet … der er i modstrid med Herrens Ånd.

Bed en elev om at læse Alma 11:22. Bed klassen om at finde det ord, som Amulek brugte til at afslutte denne udtalelse.

  • Hvilke andre ord kan vi sætte ind i det tomme felt, der kan hjælpe os til at stole på Helligånden, så vi kan modstå fristelse? (»Gøre«, »tænke« eller »se på«).

Bed eleverne om at udtrykke et princip ud fra Alma 11:22, der kan hjælpe dem til at huske, hvordan de kan overvinde fristelse. Selv om elevernes svar måtte være forskellige, bør de afspejle følgende princip: Når vi stoler på Helligånden, kan vi overvinde fristelse. (Foreslå eventuelt, at eleverne skriver dette princip i deres skrifter ud for Alma 11:22).

  • Hvordan tror I, det kan være en hjælp for os at være opmærksom på Helligåndens tilskyndelser, når vi skal overvinde fristelse?

Læs følgende råd fra præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Præsident Boyd K. Packer

»Hvis I fejler og gør noget, I ikke burde have gjort eller hvis I omgås mennesker, der trækker jer i den forkerte retning, så er det tid til at forsvare jeres uafhængighed, jeres handlefrihed. Lyt til Åndens røst, så vil I ikke komme på afveje

… Men som Herrens tjener lover jeg jer, at I bliver beskyttet og skærmet mod modstanderens angreb, hvis I giver agt på tilskyndelser, der kommer fra Helligånden« (se »Råd til de unge«, Liahona, nov. 2011, s. 18).

Hjælp eleverne til at forstå og føle vigtigheden af at følge Helligåndens tilskyndelser ved at stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke situationer kan I tænke på, hvor unge kan føle sig fristede til at handle i modstrid med deres vidnesbyrd?

  • Hvad gør I for at stole på Helligånden? Hvordan hjælper det jer?

  • Hvornår har Helligånden hjulpet jer til at overvinde fristelse?

Lad eleverne anvende det, de har lært, ved at huske på Amuleks eksempel næste gang de fristes til at gå på kompromis med deres overbevisning. Bær vidnesbyrd om, at når de lever værdigt til Helligåndens ledsagelse, kan de opleve større selvtillid, så de kan stå for sandhed og overvinde fristelse.

Alma 11:26-40

Amulek vidner om Guds Søn og gendriver Ze’ezroms forsøg på at bringe Amuleks ord i miskredit

Spørg eleverne, om der nogensinde er nogen, der har prøvet at betvivle eller sætte sig op imod deres tro ved at argumentere eller bedrage. Bed en elev eller to om at fortælle om deres oplevelse.

Forklar, at da det mislykkedes for Ze’ezrom at få Amulek til at fornægte Guds eksistens, ændrede han taktik og begyndte at angribe Amuleks tro på Jesus Kristus.

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 11:26-35. Bed klassen om at finde den måde, hvorpå Ze’ezrom prøvede at fordreje Amuleks ord. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed derefter en elev om at læse Alma 11:36-37 højt. Lad klassen lægge mærke til, hvordan Amulek irettesætter de usandheder, som Ze’ezrom belærte om. Lad eleverne se på fodnote 34a. (Foreslå eventuelt, at eleverne markerer fodnote 34a i deres skrifter). Bed en elev om at læse Helaman 5:10-11 højt.

  • Hvorfor er det umuligt at blive frelst i vore synder? Hvad er forskellen på at blive frelst i vore synder og fra vore synder?

Bed en elev om at læse Alma 11:40 højt. Forklar, at dette vers indeholder et princip, som vi må følge for at kunne blive frelst fra vore synder. Skriv følgende princip på tavlen: Når vi tror på Jesus Kristus, kan vi blive forløst fra vore synder.

  • Hvad vil det sige for jer at tro på Jesus Kristus?

  • Hvorfor er vi nødt til at tro på Jesus Kristus for at blive frelst fra vore synder?

Hjælp eleverne til at forstå, hvordan tro på Jesus Kristus fører til forløsning gennem omvendelse ved at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab:

Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Vi har brug for en stærk tro på Kristus for at kunne omvende os. Vores tro må omfatte en ›korrekt opfattelse af Guds karakter, fuldkommenhed og egenskaber‹ (Lectures on Faith, 1985, s. 38). Hvis vi tror på, at Gud er alvidende, kærlig og fuld af nåde, vil vi være i stand til at se hen til ham i forvisning om frelse uden at vakle. Tro på Kristus vil ændre vore tanker, vores overbevisning og adfærd, som ikke er i overensstemmelse med Guds vilje« (»Det sikre vendepunkt«, Liahona, maj 2007, s. 100).

Del eleverne op i par. Bed hvert par om at skiftes til at forklare hinanden, hvordan de ville svare, hvis en yngre person stillede dem nogle spørgsmål, der minder om de følgende. (Skriv eventuelt disse spørgsmål på tavlen).

  • Hvorfor behøver jeg at tro på Jesus Kristus for at omvende mig og blive frelst fra mine synder?

  • Hvordan har tro på Jesus Kristus hjulpet dig til at omvende dig?

Bær vidnesbyrd om, at når vi har tro på Jesus Kristus, kan vi omvende os, blive frelst fra vore synder og få evigt liv.

Alma 11:41-46

Amulek belærer om hele menneskehedens opstandelse og dom

Hjælp eleverne til at overveje, hvorfor det er vigtigt at vide, at vi i sidste instans opstår og bliver dømt ved at spørge:

  • Hvordan kan det påvirke nogen til at leve deres liv anderledes, hvis de tror, at der ikke er et liv efter døden?

Skriv ordene opstandelse og dom på tavlen. Bed eleverne søge i Alma 11:41-45 for sig selv og finde så mange oplysninger, de kan om opstandelsen og dommen. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet, skriver du deres svar på tavlen. Sørg for, at en af udtalelserne på tavlen gengiver den sandhed, at alle mennesker, der lever på jorden, til sidst opstår. Påpeg den enkle definition på opstandelse i Alma 11:45: »Så de ikke mere kan dø, idet deres ånd bliver forenet med deres legeme for aldrig mere at blive adskilt.« (Lad eventuelt eleverne markere denne udtalelse). Når eleverne har fortalt det, de har lært, kan du eventuelt foreslå, at de skriver følgende sandhed øverst på siden i deres skrifter: Alle vil opstå i kraft af Jesu Kristi forsoning og blive dømt i overensstemmelse med deres gerninger.

  • Hvilke sandheder på tavlen motiverer jer til at forberede jer på at møde Gud?

  • Hvorfor bringer sandheder om opstandelse fred og håb til de retfærdige?

Bed eleverne om at læse Alma 11:46 for sig selv og lægge mærke til den virkning, Amuleks ord havde på Ze’ezrom.

  • Hvorfor tror I, at nogle reagerede sådan på Amuleks belæring?

  • Hvilke belæringer i Alma 11:41-45 tror I, kan have foruroliget Ze’ezrom? Hvorfor?

Bær vidnesbyrd om, at alle mennesker på grund af Jesu Kristi forsoning vil opstå og stå foran Gud »for at blive dømt efter deres gerninger« (Alma 11:44). Giv eleverne tid til at tænke over, hvad de har lært i dag, og hvordan det vedrører dem. Lad dem derpå skrive deres svar på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog. (Skriv eventuelt disse spørgsmål på tavlen).

  • Hvad føler I ved at tænke på, at I skal opstå og dømmes?

  • Hvad må I gøre for at forberede jer på at stå foran Gud?

  • Hvordan påvirker jeres tro på, at I skal opstå og blive dømt, den måde, hvorpå I vælger at leve hver dag?

Kommentar og baggrundsinformation

Alma 11:28. Er der mere end én Gud?

De sidste dage helliges læresætning om Guddommen (at Faderen, Sønnen og Helligånden er tre særskilte personer, der er fuldstændigt forenede i formål og lære) er blevet angrebet i den moderne, kristne verden. Kristne, der fører deres opfattelse af Gud tilbage til det fjerde og femte århundredes trosbekendelse, som erklærer læren om treenigheden (at Faderen, Sønnen og Helligånden ikke er særskilte væsener), spørger ofte medlemmer af Kirken om vores usædvanlige opfattelse af Gud. Det stillede spørgsmål og dets svar i Alma 11:28-33 har også forårsaget, at mange har betvivlet læren om Guddommen, som den er skitseret i den genoprettede kirke. Roy W. Doxey, som er assistent på kontoret i De Tolvs Råd og emeritusdekan for religionsundervisning på Brigham Young University, gav en mulig årsag til Amuleks svar om, at der kun findes én Gud:

»Er der mere end én Gud? Spørgsmålet rejses ofte i forbindelse med Alma kapitel 11, hvor Ze’ezrom, en kritiker, strides med missionæren Amulek …

For at forstå Amuleks udtalelse (om, at der kun er én sand og levende Gud), må vi se på hele baggrunden. Gennem det meste af israelitternes (nefitternes forfædres) historie var mange af dem ivrige efter at acceptere et utal af egyptiske og kana’anæiske afguder. Selv om det i Mormons Bog intet sted præciseres, hvad det var, de frafaldne i Ze’ezroms by, Ammoniha, gik ind for, er der ingen tvivl om, at nogle af de frafaldne nefitter på Almas tid dyrkede afguder – således som nogle af deres israelitiske forfædre havde gjort. Da Alma, Amuleks missionærkammerat, var overdommer og højpræst i Kirken, hjalp han Kirkens medlemmer til at blive stærke og trofaste. Ikke desto mindre hengav ›de, der ikke tilhørte deres kirke … sig til trolddom og til afgudsdyrkelse‹(Alma 1:32). Frafald var et så stort problem, at Alma senere opgav sit dommerembede, ›for at han selv kunne gå ud blandt sit folk eller blandt Nefis folk, for at han kunne prædike Guds ord for dem‹(Alma 4:19).

Mens Alma var missionær, opdagede han, at mange mennesker var blevet afgudsdyrkere. Han fandt fx ud af, at folket i byen Zoram ›fordrejede Herrens veje, og at Zoram, der var deres leder, forledte folkets hjerte til at bøje sig for stumme afguder‹(Alma 31:1).

Det er baggrunden for den samtale, som Alma og Amulek førte med Ze’ezrom. Set i dette lys er Amuleks svar fuldt forståeligt og naturligvis rigtigt: Der findes kun én ›sand og levende Gud‹ – og hans guddom har intet til fælles med den skare af afguder, som menneskene har opfundet« (»Spørgsmål og svar«,Stjernen, maj 1986, s. 16).

Ældste Jeffrey R. Holland har forklaret, hvordan og hvorfor de sidste dages helliges tro på Guddommen adskiller sig fra den traditionelle kristne tro på treenigheden:

»Vores første og vigtigste trosartikel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er: ›Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden‹ (TA 1:1). Vi tror, at disse tre guddommelige personer, der udgør en enkelt Guddom, er forenede i formål, tjenestegerning, vidnesbyrd og mission. Vi tror, at de er fyldt med den samme guddommelige følelse af barmhjertighed og kærlighed, retfærdighed og nåde, tålmodighed, tilgivelse og forløsning. Jeg mener, det er præcist at sige, at vi tror, at de er ét i ethvert betydende og evigt aspekt, vi kan forestille os, bortset fra at tro, at de er tre personer forenet i ét væsen – et begreb om treenighed, som aldrig er blevet fremsat i skrifterne, fordi det ikke er sandt …

Efesus i 431 e.Kr. og Kalchedon i 451 e.Kr.)) kendt som den nikænske trosbekendelse med senere omformuleringer som fx den athanasianske trosbekendelse. Det, der kom ud af denne ophedede debat mellem kirkens mænd, filosoffer og høje gejstlige, blev (efter endnu 125 år og tre yderligere større råd (Konstantinopel i 381 e.Kr., Efesus i 431 e.Kr. og Kalchedon i 451 e.Kr.)) kendt som den nikænske trosbekendelse med senere omformuleringer som fx den athanasianske trosbekendelse. Disse forskellige udfoldelser og gentagelser af trosbekendelser – samt andre, der kom til gennem århundrederne – bekendtgjorde, at Faderen, Sønnen og Helligånden er abstrakte, absolutte, transcendente, allestedsnærværende, kan som samme substans manifestere sig forskelligt, er evige hver især og kan ikke kendes, er uden legeme, legemsdele eller passioner og dvæler uden for tid og rum. I sådanne trosbekendelser er alle tre medlemmer særskilte personer, men de er ét væsen, oftest nævnt som ›treenighedens mysterium‹. De er tre adskilte personer, dog ikke tre Guder, men én. Alle tre personer er ubegribelige, dog er det én Gud, som er ubegribelig.

Vi er enige med vore kritikere på i det mindste det punkt – at en sådan formulering af guddom i sandhed er ubegribelig …

Vi erklærer, at det ud fra skrifterne er indlysende, at Faderen, Sønnen og Helligånden er særskilte individer, tre guddommelige væsener, idet vi lægger mærke til sådanne entydige eksempler herpå som Frelserens … store forbøn, hans dåb ved Johannes’ hænder, oplevelsen på Forklarelsens bjerg og Stefanus’ martyrium – for blot at nævne fire« (»Den eneste sande Gud, og ham, han har udsendt, Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2007, s. 40-41).

Alma 11:38-39. Hvordan er Jesus Kristus den evige Fader?

Hvis eleverne har brug for hjælp til at forstå, hvordan Jesus Kristus kan være både Guds Søn og den evige Fader, kan du forklare eller gennemgå undervisningsforslaget til Mosija 15:1-9 i lektion 60.

Udskriv