Lektion 80
Alma 15-16
Indledning
Da Herren havde udfriet Alma og Amulek fra fængslet, gik de ud for at forkynde for folket i byen Sidom. Der fandt de de troende, der var blevet stødt ud af Ammoniha, deriblandt Ze’ezrom, der led fysisk og åndeligt på grund af sine synder. Da Ze’ezrom erklærede sin tro på Jesus Kristus, helbredte Alma ham og døbte ham. Alma oprettede Kirken i Sidom og vendte derpå tilbage til Zarahemla sammen med Amulek. Almas profeti blev opfyldt, da lamanitterne ødelagde byen Ammoniha på én dag. Derudover tog lamanitterne nogle af nefitterne til fange fra de tilstødende egne. Den nefitiske hær, som valgte at følge Almas profetiske vejledning, fik de tilfangetagne tilbage og drev lamanitterne ud af området. I en periode med fred styrkede Alma, Amulek og mange andre Kirken overalt i nefitternes land.
Forslag til undervisningen
Alma 15
Alma helbreder Ze’ezrom, opretter Kirken i Sidom og vender tilbage til Zarahemla sammen med Amulek
Hjælp eleverne til at huske hovedpersonerne og hovedbegivenhederne i Alma 11-14 ved at skrive følgende ord på tavlen:
Giv eleverne et minut til at prøve at bruge alle navnene og ordene på tavlen til at sammenfatte de begivenheder, der berettes om i Alma 11-14. (Foreslå eventuelt, at de benytter sig af kapitelresumeerne). Når få elever har svaret, sletter du alle ordene undtagen Ze’ezrom.
Forklar, at da Alma og Amulek forlod Ammoniha, tog de til Sidom, hvor de fandt de troende, der var blevet stødt ud af Ammoniha, deriblandt Ze’ezrom. Bed eleverne om at læse Alma 15:3-5 for sig selv og finde ord og udtryk, der beskriver Ze’ezroms tilstand. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet, skriver du deres svar på tavlen under Ze’ezroms navn.
-
Hvorfor tror I, at Ze’ezroms skyld førte til, at han led både åndeligt og fysisk? Hvad har mennesker i denne tilstand brug for, så de kan ændre den tilstand?
-
Hvis hjælp søgte Ze’ezrom? (Se Alma 15:4). Hvorfor tror I, at han sendte bud efter Alma og Amulek? (Svarene kan være, at han stolede på dem, og at han vidste, at de var Guds mænd og havde præstedømmemyndigheden).
Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Alma 15:6-10. Bed klassen om at lægge mærke til de ord, Alma sagde, for at hjælpe Ze’ezrom til at udøve tro på Jesus Kristus og hans forsoning.
-
Hvorfor tror I, at Ze’ezrom var nødt til at udøve tro på Jesus Kristus og hans forsoning, før han kunne blive helbredt?
Bed eleverne om at læse Alma 15:11-12 for sig selv og finde ud af, hvad der skete med Ze’ezrom. Når de har haft tid nok til at læse, sletter du alle ordene og udtrykkene på tavlen under Ze’ezroms navn.
-
Hvilket bevis ser I på, at Ze’ezrom omvendte sig og fik Herrens barmhjertighed? (Han blev helbredt ved tro på Jesus Kristus, han blev døbt, og han begyndte at forkynde evangeliet).
Skriv følgende princip på tavlen: Vi kan ved vores tro på Jesus Kristus blive helbredt og få styrke.
Påpeg, at Alma som præstedømmeleder ikke henledte opmærksomheden på sig selv. Hans formål med samtalen med Ze’ezrom var at hjælpe Ze’ezrom til at udøve tro på Jesus Kristus og få barmhjertighed i kraft af forsoningen. Læs følgende oplevelse fortalt af ældste Jay E. Jensen fra De Halvfjerds som ét eksempel på, hvordan vore præstedømmeledere hjælper os til at modtage forsoningens velsignelser:
»Da jeg tjente som biskop, så jeg forsoningens velsignelser i de medlemmers liv, som havde begået alvorlige overtrædelser …
En ung voksen i menigheden datede en ung kvinde. De lod deres følelser løbe af med dem. Han søgte råd og hjælp hos mig. Bl.a. på grundlag af det, der blev bekendt, og Åndens tilskyndelser til mig, fik han ikke lov til at deltage i nadveren i et stykke tid. Vi mødtes regelmæssigt for at sikre, at han omvendte sig, og efter en passende tid, gav jeg ham igen lov til at deltage i nadveren.
Da jeg sad på forhøjningen ved det nadvermøde, søgte mine øjne hans, da han nu værdigt modtog nadveren. Jeg var vidne til arme af nåde, kærlighed og sikkerhed, der omsluttede ham, mens forsoningens helende kraft varmede hans sjæl og lettede hans byrde, hvilket resulterede i den lovede tilgivelse, fred og glæde« (»Sikkerhedens arme«, Liahona, nov. 2008, s. 49).
Bær vidnesbyrd om, at biskopper og andre præstedømmeledere kan hjælpe os til at modtage den barmhjertighed og styrke, vi har brug for, i kraft af Jesu Kristi forsoning.
Lad eleverne læse Alma 15:13-18 og hjælp dem til at se, at kirkeledere betjener grupper af mennesker og enkeltpersoner. Del dem op parvis. Bed en elev i hvert par om at læse Alma 15:13-15, 17 og finde ud af, hvordan folket i Sidom blev velsignet ved Almas virke. Bed den anden elev i hvert par om at læse Alma 15:16, 18 og finde ud af, hvordan Amulek blev velsignet gennem Almas virke. Når de har haft tid nok, beder du dem om at forklare hinanden, hvad de har fundet frem til.
Bed parrene om at tænke på tre til fem måder, hvorpå kirkeledere i dag kan hjælpe grupper og enkeltpersoner. Tilskynd eleverne til at overveje deres eget ansvar som leder i deres præstedømmekvorum og Unge Pigers klasse. Bed hvert par om at fortælle klassen om et af deres forslag.
Alma 16:1-12
Lamanitterne tilintetgør Ammoniha, men kan ikke vinde over de nefitter, der følger Almas råd
Bed eleverne om at tænke på engang, hvor de blev overraskede eller forskrækkede. Bed eventuelt en eller to elever fortælle om deres oplevelse. Lad eleverne læse Alma 16:1-3 for sig selv og lægge mærke til, hvordan nefitterne i Ammoniha blev overraskede, og hvorfor nogle af dem nok blev skræmte. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet ud af. (Hjælp dem om nødvendigt til at se, at lamanitterne pludselig angreb byen Ammoniha og tilintetgjorde dens indbyggere, før nefitterne kunne rejse en hær og drage ud mod dem).
Bed en elev om at læse Alma 16:4-6 højt, og bed klassen om at finde frem til, hvem nefitterne henvendte sig til for at få vejledning. Bed en anden elev om at læse Alma 16:7-8 højt, mens resten af klassen lægger mærke til resultatet af den hjælp, de modtog.
-
Hvordan hjalp Almas profetiske vejledning nefitterne?
-
Hvilke principper kan vi lære af denne beretning? (Eleverne finder måske frem til mange forskellige principper. Sørg for, at de forstår, at når vi søger og følger vejledning fra Herrens profeter, styrker og beskytter Herren os. (Skriv dette princip på tavlen).
-
Hvordan bliver de unge velsignet, når de følger profetisk vejledning? (Hjælp eleverne til at besvare dette spørgsmål ved at overveje at lade dem læse to eller tre afsnit i hæftet Til styrke for de unge. Bed dem om at besvare dette spørgsmål i henhold til hvert afsnit, du vælger).
Bed eleverne om at tænke på nogle oplevelser, hvor profetisk vejledning har hjulpet dem til at træffe de rette valg i vanskelige situationer. Lad et par elever fortælle klassen om deres oplevelse. (Vær sikker på, de forstår, at de ikke skal føle sig forpligtede til at fortælle om oplevelser, der er for personlige eller private). Fortæl eventuelt en af dine egne oplevelser. For at fremhæve sandheden af, at profeternes ord altid går i opfyldelse, kan du påpege, at Alma 16:9-11 viser opfyldelsen af Almas profeti om folket i Ammoniha (se Alma 9:12).
Alma 16:13-21
Alma, Amulek og andre opbygger Kirken blandt nefitterne
Mens eleverne læser Alma 16 færdigt, opmuntrer du dem til at finde eksempler på de to principper, du har skrevet på tavlen. Sammenfat Alma 16:13-15 ved at forklare, at Alma og Amulek fortsat forkyndte Guds ord i hele landet med hjælp fra andre, »som var blevet udvalgt til arbejdet« (Alma 16:15). Lad eleverne læse Alma 16:16-21 for sig selv og lægge mærke til resultatet af disse bestræbelser. Bed efter en stund eleverne om at fortælle om det, de har fundet frem til. Spørg dem, hvordan disse eksempler illustrerer et eller to af principperne på tavlen.
Afslut lektionen med at opmuntre eleverne til at skrive et af disse principper ned i deres skriftstudiebog. Lad dem skrive en sammenfatning af det, de har lært i dag om det princip. Bed dem også skrive om, hvordan de har tænkt sig at anvende det, de har lært.