Lektion 91: Alma 33

Lektion 91

Alma 33

Indledning

En gruppe zoramitter ønskede at vide, hvordan de skulle følge Almas råd om at så Herrens ord i deres hjerte og udøve tro. Ved at anvende skrifterne belærte Alma folket om tilbedelse, bøn og den barmhjertighed, som vi kan få fra Gud takket være Frelseren. Han opmuntrede folket til at se hen til Jesus Kristus og tro på hans forsonings magt.

Bemærk: Lektion 94 giver mulighed for, at tre elever kan undervise. Vælg eventuelt tre elever nu og giv dem kopier af de udvalgte afsnit i lektion 94, så de kan forberede sig. Giv dem en opmuntring til bønsomt at studere lektionsmaterialet og at søge Helligåndens vejledning, så de kan vide, hvordan de skal tilpasse lektionen til deres klassekammeraters behov.

Forslag til undervisningen

Alma 33

Alma belærer zoramitterne om at begynde at tro på Jesus Kristus

Skriv udøve på tavlen.

Hvad vil det sige at udøve noget? (Når eleverne besvarer dette spørgsmål, kan du eventuelt bede en elev om at vise, hvordan man udøver sport ved fx at forestille at spille tennis eller ved at løbetræne på stedet).

Lad eleverne læse Alma 33:1 for sig selv og finde frem til den øvelse, som zoramitterne ønskede at forstå. Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet ud af, skriver du følgende spørgsmål på tavlen: Hvordan udøver vi tro? Bed eleverne om at finde mindst tre svar på dette spørgsmål, mens de studerer og taler om Alma 33.

Forklar, at da Alma begyndte at besvare zoramitternes spørgsmål om, hvordan man udøver tro, korrigerede han den falske idé, de havde om tilbedelse. Bed en elev om at læse Alma 33:2 højt. Bed klassen om at finde zoramitternes falske idé om at tilbede Gud.

Hvorfor troede disse zoramitter, at de ikke kunne tilbede Gud? (Fordi de ikke måtte få adgang til deres synagoger).

Bed eleverne om at sammenfatte det, de lærte i Alma 31 om zoramitternes form for tilbedelse (se Alma 31:22-23. Zoramitterne bad den samme bøn i synagogen én gang om ugen, og de talte slet ikke om Gud resten af ugen).

Hvorfor er overværelse af kirkemøder en vigtig del af vores tilbedelse? Hvordan kan vi tilbede Gud udover at overvære vore ugentlige kirkemøder?

Forklar, at Alma citerede profeten Zenos’ lærdomme for at korrigere zoramitternes falske ideer om at tilbede Gud. Bed eleverne om at læse Alma 33:3 for sig selv og finde det ord, som Alma brugte, der kan udskiftes med tilbedelse. (Ordet er bøn).

Bed eleverne om at læse Alma 33:4-10 for sig selv og finde alle de forhold, hvorunder Zenos sagde, at han bad.

Hvornår og hvor bad Zenos?
Hvad belærte Alma om angående tilbedelse, da han citerede Zenos’ ord? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende sandhed: Vi kan tilbede Gud uophørligt gennem bøn).

Henvis til spørgsmålet på tavlen: Hvordan udøver vi tro? Skriv under spørgsmålet Bed altid.

Hvordan er bøn en udøvelse af tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Hvornår har I bedt i situationer som dem, Zenos nævnte? Hvordan blev jeres bøn besvaret? (Mind eleverne om, at de ikke behøver at fortælle noget, der er for personligt eller privat).

Bed eleverne om at gennemgå Alma 33:4-5, 8-9 for sig selv. Bed dem om at finde udtryk, der nævner Guds barmhjertighed (som fx »du er barmhjertig« og »du var barmhjertig«).

Hjælp eleverne til at se forbindelsen mellem Jesu Kristi forsoning og vor himmelske Faders barmhjertighed ved at bede en elev læse Alma 33:11-16 højt. Bed klassen om at følge med og finde et udtryk, der forekommer fire gange i disse vers. (Udtrykket er »på grund af din Søn«. Du kan eventuelt opfordre eleverne om at markere dette udtryk).

Hvad tror I, at Zenos mente, da han sagde: »Du har bortvendt dine straffedomme fra mig på grund af din Søn«? (Hjælp eleverne til at finde frem til følgende sandhed: Vi modtager vor himmelske Faders barmhjertighed, herunder tilgivelse for vore synder, takket være Jesu Kristi forsoning. Bed eventuelt eleverne om at skrive denne sandhed i deres skrifter ved Alma 33:11-16).

Hjælp eleverne til bedre at forstå den barmhjertighed, vi kan få gennem Jesu Kristi forsoning, ved at overveje at gengive følgende beretning citeret af præsident Gordon B. Hinckley:

Billede

Præsident Gordon B. Hinckley

»Læreren sagde: ›God morgen, drenge. Nu skal skolen begynde.‹ De råbte og gjorde nar af ham. ›Jeg vil gerne gøre det til en god skole, men jeg må indrømme, at det kan jeg ikke, medmindre I hjælper mig. Lad os aftale nogle regler. Hvis I finder på dem, så skriver jeg dem op på tavlen.‹

En knægt råbte: ›Ingen tyveri!‹ En anden råbte: ›Møde til tiden.‹ Til sidst stod der ti regler på tavlen.

›Nå,‹ sagde læreren, ›en lov er jo intet værd, hvis der ikke er knyttet en straf til den. Hvad skal vi gøre ved den, der bryder disse regler?‹

›Han skal have ti slag på ryggen, uden jakke på,‹ lød det fra klassen.

›Det er en hård straf, drenge. Er I nu sikre på, at I vil holde fast ved den?‹ En anden råbte: ›Jeg støtter forslaget,‹ og læreren sagde: ›Godt, så følger vi de regler! Ro i klassen!‹

Et par dage senere opdagede ›Store Tom‹, at hans madpakke var blevet stjålet. Man fandt tyven – en lille, sulten fyr på omkring ti år. ›Vi har fundet tyven, og han skal straffes i overensstemmelse med jeres regler – ti slag på ryggen. Kom herop, Jim!‹ sagde læreren.

Den lille, skælvende fyr gik langsomt op med sin overfrakke knappet helt op i halsen. Han tryglede: ›Hr. lærer, du må slå mig så hårdt, du kan, men tving mig ikke til at tage frakken af!‹

›Tag frakken af,‹ sagde læreren. ›Du var selv med til at aftale reglerne!‹

›Kære lærer tving mig ikke til det!‹ Han knappede sin frakke op, og hvad opdagede læreren? Drengen havde ikke nogen skjorte på. Man kunne se hans lille, benede, forkrøblede krop.

›Hvordan skal jeg dog kunne få mig selv til at slå dette barn?‹ tænkte han. ›Men jeg er nødt til at gøre noget, hvis jeg skal holde styr på skolen.‹ Der var dødstille.

›Hvorfor har du ikke skjorte på, Jim?‹

›Drengen svarede: ›Min far er død, og min mor er meget fattig. Jeg har kun én skjorte, og mor vasker den i dag. Jeg tog min brors store frakke på for at holde varmen.‹

Læreren stod tøvende med spanskrøret i hånden. Så sprang ›Store Tom‹ op og sagde: Hr. lærer, hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg godt tage Jims prygl for ham.‹

›Nuvel, der findes en lov, som siger, at en elev godt kan træde i en andens sted. Er vi enige om det?‹

Tom tog jakken af, og efter fem slag knækkede spanskrøret! Læreren stod med ansigtet begravet i sine hænder og tænkte: ›Hvordan kan jeg dog fuldføre dette frygtelige hverv?‹ Så hørte han klassen hulke, og hvad så han? Lille Jim havde lagt armene om Toms hals. Jeg er ked af, at jeg stjal din madpakke, Tom, men jeg var så sulten. Jeg vil elske dig, til jeg dør, fordi du tog mine prygl for mig! Ja, jeg vil altid elske dig!‹« (Ukendt forfatter).

Efter at have citeret denne beretning sagde præsident Hinckley: »For nu at anvende en vending fra denne simple historie, så har Jesus, min Forløser, taget ›mine prygl for mig‹ og dine for dig« (»Den forunderlige og sande beretning om julen«, Liahona, dec. 2000, s. 5-6).

Hvilken sammenhæng er der mellem denne beretning og Almas belæringer om Frelserens forsoning? (Forklar om nødvendigt, at Toms villighed til at »tage Jims prygl« repræsenterer forsoningen. Frelseren har taget straffen for vore synder på sig, så vi ikke selv skal udholde den straf, hvis vi omvender os).

Forklar, at da Alma havde citeret Zenos, citerede han Zenok, en anden profet. Læs Alma 33:15-16 højt for eleverne. Understreg vor himmelske Faders mishag, når mennesker nægter at forstå det, som hans Søn har gjort for dem.

Bed eleverne om at læse Alma 33:12-14 for sig selv og finde den kilde, som Alma brugte, da han forkyndte disse lærdomme.

Hvorfor var Alma fortrolig med Zenos’ og Zenoks ord? (Fordi disse ord stod i skrifterne. Påpeg eventuelt, at Almas ord i vers 12 og 14 angiver, at zoramitterne også havde adgang til disse skrifter. Understreg, at skrifterne vidner om Jesus Kristus).

Skriv Studer og tro på skrifterne under spørgsmålet på tavlen.

Billede

Moses og kobberslangen

Påpeg, at Alma henviste til en anden beretning i skriften for at hjælpe zoramitterne til at udvikle tro på Jesus Kristus. Vis et billede af Moses og kobberslangen (62202; hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 16). Sammenfat denne beretning ved at forklare, at da Moses førte israelitterne ud i ørkenen, begyndte mange mennesker at gøre oprør mod ham og Herren. Som reaktion på denne ulydighed sendte Herren giftslanger, der bed folket. Folket henvendte sig til Moses for at få hjælp. Moses bad og fik instruks om at lave en slange på en stang, som folket skulle se på. Han adlød og lavede en slange af kobber (se 5 Mos 21:4-9). Lad en elev læse Alma 33:19-20 højt. Bed klassen om at finde frem til, hvad der skete med dem, der så på kobberslangen, og hvad der skete med dem, der valgte ikke at se på den.

Hvorfor valgte mange ifølge Alma 33:20 ikke at se på den?

Bed eleverne om at tænke over, hvorvidt de ville vælge at se på den, hvis de befandt sig i den situation.

Billede

Korsfæstelsen

Vis et billede af Korsfæstelsen (62505; hæftet Evangelisk kunst, nr. 57). Forklar, at kobberslangen på stangen var et »sindbillede« (Alma 33:19). Med andre ord var den et symbol på noget, der skulle ske i fremtiden. Den repræsenterede Jesus Kristus på korset (se Joh 3:14).

Bed eleverne om at læse Alma 33:21-23 for sig selv og se efter, hvordan Alma anvendte denne beretning på zoramitterne. Når eleverne har gengivet det, de har fundet, henviser du igen til spørgsmålet på tavlen: Hvordan udøver vi tro?

Hvad kan beretningen om israelitterne og kobberslangen lære os om det, vi skal gøre for at blive helbredt åndeligt?
Hvordan besvarer Alma 33:22-23 dette spørgsmål? (Eleverne bør finde frem til følgende sandhed: Vi udøver tro ved at vælge at tro på Jesus Kristus og hans forsoning.

Skriv Tro på Jesus Kristus og hans forsoning under spørgsmålet på tavlen.

Hvilke handlinger eller hvilken indstilling kan I se i mennesker, der tror på Frelserens forsoning?

Understreg, at tro på Jesus Kristus er et valg, vi træffer, ved at henlede elevernes opmærksomhed på følgende udtryk i Alma 33:23: »Og alt dette kan I gøre, hvis I vil.« Bed eventuelt eleverne om at markere dette udtryk.

Skriv følgende udtalelse på tavlen, og overvej at tilskynde eleverne til at skrive den i deres skrifter. (Udtalelsen findes i »Inquire of the Lord«, tale til CES-lærere, 2. feb. 2001, s. 1, si.lds.org).

»Ethvert barn i enhver generation vælger at tro eller ej. Tro går ikke i arv. Det er et valg« (præsident Henry B. Eyring).

Bed eleverne om at svare på et af følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog. (Skriv eventuelt disse spørgsmål på tavlen på forhånd, eller lav et uddelingsark med spørgsmålene eller læs spørgsmålene så langsomt, at eleverne kan skrive dem ned).

Hvordan har dit valg om at tro på Frelseren påvirket din dagligdag?
Hvordan har personligt skriftstudium styrket din tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Hvordan har personlig bøn og tilbedelse styrket din tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Hvad føler du, vor himmelske Fader gerne ser, du gør, for at udøve større tro?

Bed et par elever om at gengive deres svar. Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at vælge at tro på Frelseren.