Lektion 29
2 Nefi 9:1-26
Indledning
I en prædiken til nefitterne begyndte Jakob at citere nogle af Esajas’ profetier om, at Herren forløser sit pagtsfolk. Denne del af Jakobs prædiken findes i 2 Nefi 6-8 (se lektion 28 i dette hæfte). Fortsættelsen af denne to dage lange prædiken findes i 2 Nefi 9-10. Efter at have citeret Esajas bar Jakob sit eget vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning – om Frelserens magt til at redde os fra faldets virkninger og konsekvenserne af vore synder. Præsident Joseph Fielding Smith har sagt, at 2 Nefi 9 indeholder »en af de mest oplysende taler, der nogensinde er holdt i forbindelse med forsoningen«. Han sagde: »Den bør læses omhyggeligt af enhver person, der stræber efter frelse« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 4:57).
Forslag til undervisningen
2 Nefi 9:1-9
Jakob forklarer faldets følger
Skriv før klassen begynder forfærdeligt uhyre midt på tavlen.
Begynd lektionen med at forklare, at 2 Nefi 9 indeholder en fortsættelse af den prædiken, eleverne begyndte at studere i den foregående lektion. Mind eleverne om, at Jakob i den første del af sin prædiken i 2 Nefi 6-8 citerede Esajas for at undervise om Frelserens barmhjertighed og hans magt til at udfri sit pagtsfolk fra deres tabte og spredte tilstand. Efterhånden som Jakob fortsatte sin prædiken, lærte han os, hvordan Frelseren forløser os alle fra vores faldne og syndefulde tilstand.
Henled elevernes opmærksomhed på det udtryk, du har skrevet på tavlen.
-
Hvad kommer I til at tænke på, når I ser et forfærdeligt uhyre?
Som svar på dette spørgsmål nævner eleverne måske nogle fantasivæsener. Hvis de gør det, forklarer du, at nogle ting, der er virkelige, kan være mere skræmmende end fantasivæsener, fordi de er i stand til at forvolde varig skade. Oplys eleverne om, at Jakob anvendte udtrykket »forfærdelige uhyre« til at beskrive en tilstand, vi alle oplever og den evige skade, det kan forvolde. Bed eleverne om at læse 2 Nefi 9:10 for sig selv og se efter de to elementer ved uhyret, som Jakob beskrev. Når eleverne fortæller, hvad de har fundet, tilføjes svarene på tavlen som vist nedenfor:
For at hjælpe eleverne til at forstå Jakobs brug af udtrykkene død og helvede kan du forklare, at begge udtryk henviser til en slags adskillelse. Da Jakob brugte ordet død i denne prædiken, mente han »legemets død«, som er det fysiske legemes adskillelse fra ånden. Da han brugte ordet helvede, mente han »åndens død«, som er en persons adskillelse fra Guds nærhed. I skrifterne henvises der ofte til denne adskillelse som »åndelig død«.
Bed eleverne om at læse 2 Nefi 9:6 for sig selv. Bed dem om at lede efter årsagen til fysisk død og åndelig død.
-
Hvilken begivenhed bragte fysisk død og åndelig død over os alle? (Du er måske nødt til at forklare, at alle mennesker som følge af faldet er forstødt fra Guds nærhed, og at alle mennesker skal dø fysisk på et tidspunkt).
Forklar, at Jakob i 2 Nefi 9:7-9 forklarer, hvad der ville ske med os, hvis der ikke havde været nogen forsoning, og følgerne af faldet ville have varet for evigt. For at forberede eleverne til at studere disse vers defineres eventuelt et par udtryk i vers 7: Da Jakob talte om »den første straffedom, som kom over mennesket«, henviste han til følgerne af Adam og Evas fald. Da han talte om »forgængelighed«, henviste han til vores jordiske legeme, som skal dø. Da han nævnte »uforgængelighed«, henviste han til vores opstandne legeme, som skal leve for evigt.
Bed en elev om at læse 2 Nefi 9:7-9 højt. Bed klassen om at finde udtryk, der beskriver, hvad der ville ske med vores legeme og ånd, hvis den fysiske og åndelige død ville vare for evigt.
-
Hvad ville der ske med vores legeme, hvis der ikke var nogen forsoning?
-
Hvad ville der ske med vores ånd, hvis der ikke var nogen forsoning?
For at understrege hvad vores skæbne ville blive uden Jesu Kristi forsoning, kan du bede en elev læse følgende udtalelse højt af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum.
»Hvis vores adskillelse fra Gud og vores fysiske død var permanent, ville handlefrihed ikke have nogen betydning. Ja, vi ville have frihed til at træffe valg, men med hvilket formål? Slutresultatet ville alligevel være det samme uanset vore handlinger: død uden håb om opstandelse og uden håb om himlen. Uanset hvor gode eller onde vi valgte at være, ville vi alle ende med at blive ›engle for en djævel‹ (2 Ne 9:9).« (»Moral Agency«, Ensign, juni 2009, s. 50).
2 Nefi 9:10-26
Jakob forklarer, at Frelseren i kraft af forsoningen udfrier os fra faldets følger og tilbyder os tilgivelse for vore synder
Bed eleverne om igen at læse 2 Nefi 9:10.
-
Hvad har Gud ifølge dette vers beredt til os?
Understreg, at Jakobs hovedbudskab i denne prædiken er, at Gud har beredt »en vej for vor flugt fra dette … greb; ja … døden og helvede«. Denne flugt – fra den fysiske og åndelige død, som er påført af faldet – er sikret takket være Jesu Kristi sonoffer.
Del klassen op i to grupper. Bed den første gruppe om at læse 2 Nefi 9:5, 19-21 for sig selv og finde beskrivelser af Frelserens offer for os. Bed den anden gruppe om at læse 2 Nefi 9:11-12, 15, 22 for sig selv og finde udtryk for Jesus Kristus, der frelser os fra fysisk død. (Det kan være nyttigt at skrive disse henvisninger på tavlen).
Når eleverne har haft tid til at læse, stiller du den første gruppe følgende spørgsmål:
-
Hvad var Frelseren villig til at lide, så han kunne udfri os fra fysisk og åndelig død? Hvilke beskrivelser fandt I, der giver mening for jer?
-
Jakob understregede, at Jesus Kristus led alle menneskers smerter. Hvad betyder det for jer? Hvordan påvirker denne kundskab jeres følelser for Frelseren? (For at hjælpe eleverne til at tænke over storheden af Frelserens offer kan du måske holde en pause i samtalen og understrege, at Frelseren led smerter for alle de mennesker, der havde levet og skulle leve på jorden. Hjælp eleverne til at tænke over Frelserens offer for dem personligt og bed dem eventuelt om at skrive deres navn i margenen ud for 2 Nefi 9:21 som en påmindelse om, at Frelseren led deres smerter).
Stil den anden gruppe følgende spørgsmål:
-
Hvilke udtryk fandt I om Jesus Kristus, der viser, at han frelser os fra fysisk død?
-
Hvem skal ifølge 2 Nefi 9:22 opstå og blive bragt tilbage til Guds nærhed?
Henvis igen til udtrykket »forfærdeligt uhyre« på tavlen. Bed eleverne om med egne ord at udtrykke, hvad Jakob lærer os med hensyn til, hvordan vi kan blive frelst fra dette »uhyre«. Sørg for at eleverne forstår, at Jesus Kristus i kraft af forsoningen udfrier hele menneskeheden fra den fysiske og åndelige død, faldet forårsagede. Bed en elev om at skrive denne sandhed på tavlen.
Mind eleverne om, at Jesus Kristus udover at udfri hele menneskeheden fra den fysiske og åndelige død, som faldet forårsagede, udfriede os fra den åndelige død forårsaget af vore egne synder.
Forklar, at Jakob beskrev den tilstand, mennesker er i, når de står over for Gud i deres synder. Bed eleverne om at finde sådanne beskrivelser, mens en elev læser 2 Nefi 9:15-16, 27 højt.
-
Hvordan beskrev Jakob den tilstand, mennesker er i, når de står over for Gud i deres synder?
Forklar, at Jakob også beskrev den tilstand, mennesker er i, når de står rene over for Gud. Bed eleverne om at se efter sådanne beskrivelser, mens en elev læser 2 Nefi 9:14, 18 højt.
-
Hvordan beskrev Jakob den tilstand, mennesker er i, når de står rene over for Gud?
Påpeg, at udfrielse af faldet er en gave til hele menneskeheden, hvorimod udfrielse af konsekvenserne af vore synder til dels afhænger af vore ønsker og handlinger. Skriv følgende på tavlen: Vi kan gennem Jesu Kristi forsoning overvinde konsekvenserne af vore synder, når vi …
Bed en elev om at læse 2 Nefi 9:21, 23-24 højt. Bed klassen om at finde udtryk, der kan færdiggøre sætningen på tavlen.
-
Hvordan vil I afslutte denne sætning ifølge disse vers? (Elevernes svar bør afspejle følgende afslutning på sætningen: Vi kan gennem Jesu Kristi forsoning overvinde konsekvenserne af vore synder, når vi har tro på Jesus Kristus, omvender os, bliver døbt og holder ud til enden. Efterhånden som de kommer med deres svar, færdiggøres udtalelsen på tavlen).
Afslut denne lektion ved at vælge en af følgende aktiviteter. Begge aktiviteter har til formål at få eleverne til at tænke over, hvad Frelserens forsoning betyder for dem og få dem til at fortælle om deres følelser for ham.
-
Bed eleverne om at skimme 2 Nefi 9:1-22 og søge alle de vers, der begynder med ordet O. Bed eleverne om at læse den første sætning i disse vers højt.
Bed eleverne om at skrive lignende udtalelser i deres skriftstudiebog, som beskriver deres personlige følelser af taknemlighed for Frelseren og hans offer for dem. Bed dem om at følge Jakobs eksempel, der begynder hver udtalelse med ordet O og slutter med et udråbstegn. Bed nogle få elever om at fortælle om deres udtalelse, hvis det er passende. Vær sikker på, at de forstår, at de ikke skal føle sig forpligtede til at dele følelser eller oplevelser, der er for private eller personlige.
-
Syng eller læs som klasse teksten til »O, se hvilken kærlighed« (Salmer og sange, nr. 114) eller en anden salme om Jesu Kristi forsoning. Bed eleverne om at vælge linjer fra salmen, der afspejler deres følelser for Frelseren og hans sonoffer. Giv dem mulighed for at fortælle klassen om de linjer, de har valgt, og til at forklare årsagen til, hvorfor de påskønner disse linjer.
Kommentar og baggrundsinformation
2 Nefi 9:7. Hvad er den »altomfattende forsoning«?
I de følgende udtalelser forklarer ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum forsoningens evige natur og Frelserens enestående evne til at udføre forsoningen:
»Hans forsoning er uendelig – uden ende (se 2 Ne 9:7; 25:16; Alma 34:10, 12, 14). Den var også uendelig på den måde, at hele menneskeheden ville blive frelst fra en evigtvarende død. Den var uendelig med hensyn til hans umådelige lidelse. Den var uendelig i tid, da den satte en stopper for den hidtil herskende praksis med ofringer af dyr. Den er uendelig i omfang – den skulle udføres én gang for alle (se Hebr 10:10). Og forsoningens nåde rækker ikke blot ud til et uendeligt antal mennesker, men også til et uendeligt antal verdener skabt af ham. (se L&P 76:24; Moses 1:33). Den var uendelig udover enhver menneskelig målestok eller jordisk fatteevne.
Jesus var den eneste, som kunne tilbyde en sådan uendelig forsoning, eftersom han blev født som søn af en dødelig mor og en udødelig Fader. På grund af denne enestående fødselsret var Jesus et uendeligt væsen« (»Forsoningen«, Stjernen, jan. 1997, s. 33).
»I henhold til evig lov krævede forsoningen et personligt offer af en udødelig person, der ikke var underkastet døden. Alligevel måtte han dø og atter påtage sig sit eget legeme. Frelseren var den eneste, som kunne udrette dette. Fra sin mor arvede han magt til at dø. Fra sin Fader fik han magt over døden« (»Bestandighed midt i forandringer«, Stjernen, jan. 1994, s. 33).
2 Nefi 9:7. Hvad ville følgerne af faldet have været uden forsoningen?
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvad vores skæbne ville blive uden Jesu Kristi forsoning:
»Ligesom døden ville blive vores undergang og gøre vores handlefrihed meningsløs, hvis ikke det havde været for Kristi forløsning, ville vore synder og dårlige valg på samme måde, uden hans nåde, efterlade os fortabte for evigt. Der ville ikke være nogen måde at få fuld oprejsning for vore fejltagelser på, og som urene ville vi aldrig igen kunne bo i Guds nærhed …
Vi har brug for en Frelser, en Formidler der kan overvinde følgerne af vore synder og fejltagelser, så de ikke nødvendigvis er skæbnesvangre. Takket være Kristi forsoning kan vi helbredes for dårlige valg og retfærdiggøres under loven, som om vi ikke havde syndet« (»Moral Agency«, Ensign, juni 2009, s. 50).
2 Nefi 9:10. »O, hvor stor er ikke vor Guds godhed«
Præsident Gordon B. Hinckley har udtrykt stor taknemlighed for Frelserens rolle i udførelsen af forsoningen:
»Vi takker Gud for hans storslåede og forunderlige, evige plan. Takker og priser hans elskede Søn, for det ubeskrivelige offer han ydede, da han gav sit liv på Golgatas kors, for at betale gælden for jordiske synder. Det er ham, der gennem sit sonoffer brød dødens bånd og med guddommelig kraft sejrede og rejste sig fra graven. Han er vor Forløser, hele menneskehedens Forløser. Han er verdens Frelser. Han er Guds Søn, ophavet til vor frelse« (»Sejren over døden«, Stjernen, Rapport fra aprilkonferencen 1985, s. 49).
2 Nefi 9:22. »For at alle kan stå foran ham«
Alle mennesker forlader Guds nærhed som følge af Adam og Evas fald. Takket være Jesu Kristi forsoning vender alle mennesker tilbage til Guds nærhed for at blive dømt. Se mere om dette emne i følgende skriftsteder: 2 Nefi 2:9-10; 9:15, 22, 38; Alma 11:43-44; 12:12-15, 24; 42:23; Helaman 14:15-17; 3 Nefi 26:4; Mormon 9:12-13.