Bibliotek
Lektion 125: 3 Nefi 15-16


Lektion 125

3 Nefi 15-16

Indledning

Da Jesus Kristus fortsatte sin belæring af folket med templet i landet Overflod, erklærede han, at moseloven var blevet opfyldt, og at han var det lys og den lov, folket skulle se hen til. Han forklarede så de tolv disciple, at folket i Amerika var de »andre får«, som han havde talt om i Jerusalem (se Joh 10:14-16). Han lovede også, at dem, som ville omvende sig og komme til ham, ville han regne blandt sit pagtsfolk.

Forslag til undervisningen

3 Nefi 15:1-10

Frelseren erklærer, at han har opfyldt moseloven

Skriv følgende spørgsmål på tavlen før undervisningen:

Hvorfor betale tiende? Hvorfor holde sabbatsdagen hellig? Hvorfor ære vore forældre?

For at indlede lektionen peger du på spørgsmålene på tavlen og siger:

  • Nogle mennesker undrer sig over, at Herren giver os befalinger. Hvordan vil I forklare formålet med befalinger?

Forklar eleverne, at da Jesus Kristus vejledte nefitterne, belærte han dem om, at et af formålene med hans bud var, at de pegede hen på ham. Bed eleverne om at holde øje med dette formål, når de studerer 3 Nefi 15.

Forklar, at da Frelseren talte til folkeskaren, opfattede han, at nogle af dem undrede sig. Bed eleverne om at se 3 Nefi 15:1-2 igennem og finde frem til det, som disse mennesker ønskede at vide. (De var i tvivl om, hvad Frelseren ønskede, de skulle gøre »med hensyn til Moseloven«. Nefitternes gudsdyrkelse, riter og Kirkens organisation var bygget på moseloven for at berede folket på Jesu Kristi komme og hjælpe dem til at se frem til hans sonoffer. Der var tilsyneladende nogle, der blev usikre på, hvad de skulle gøre i stedet for at holde moseloven).

Bed en elev om at læse 3 Nefi 15:3-5, 9 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter de udtryk i Frelserens forklaring, som kan have forsikret nefitterne om, at de ikke behøvede at ændre det, de troede på. Bed et par eleverne om at fortælle om de udtryk, de har fundet. Bed dem om at forklare, hvorfor de tror, at disse udtryk kan have været til gavn for nefitterne.

  • Hvorfor tror I, at Jesus sagde, at han var »loven«? (3 Ne 15:9).

Eleverne kan komme med forskellige svar. Hjælp dem til at komme frem til følgende sandheder i forbindelse med, at de svarer (skriv dem på tavlen): Jesus Kristus er lovens kilde. Alle love i evangeliet peger hen på Jesus Kristus og hans sonoffer. Dersom vi følger hans befalinger, vil vi modtage evigt liv.

  • Hvorfor har disse sandheder været vigtige for nefitterne at forstå dengang? (Du kan eventuelt påpege, at ligesom moseloven pegede den nye lov hen på Frelseren og hans sonoffer. Og selvom ritualer i folkets gudsdyrkelse ændrede sig, så kunne de fortsat udøve tro på Jesus Kristus og tilbede Faderen i hans navn).

Sammenfat 3 Nefi 15:6-8 ved at forklare, at Frelseren forsikrede folket om, at akkurat som alle profeternes ord om en Forløser var blevet opfyldt i ham, så ville deres profetier om fremtidige begivenheder også blive opfyldt. Han forklarede også, at den pagt, han havde indgået med sit folk, stadig stod ved magt og ville blive opfyldt.

Bed en elev om at læse 3 Nefi 15:9-10 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad Frelseren ønsker, at hans folk gør med deres viden om de sandheder, der står skrevet på tavlen.

  • Hvad betyder det at »se hen til« Kristus?

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 15:9-10 igennem og opsummere, hvordan Herren ønsker, at vi efterlever evangeliet og tager imod de velsignelser, der følger deraf. (Eleverne kan sammenfatte disse skriftsteder på forskellig vis, men deres svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi ser hen til Jesus Kristus ved at holde hans befalinger og holde ud til enden, vil han give os evigt liv.

  • Er det muligt at følge Jesus Kristus uden at holde hans befalinger? Hvorfor ikke?

Bed eleverne om at overveje de spørgsmål, du skrev på tavlen, inden klassen begyndte.

  • Er det muligt for et menneske at holde befalingerne udadtil, uden at se hen til Jesus Kristus?

  • Hvilke årsager kan der være til, at et menneske adlyder befalingerne uden at se hen til Jesus Kristus? (Svarene kan omfatte pligtfølelse, frygt for straf, et ønske om at passe ind eller holde facaden eller kærlighed til regler).

  • Hvad bør være årsagen til at adlyde befalingerne? (Vi bør holde befalingerne, fordi vi elsker Herren, ønsker at behage ham og ønsker at komme tilbage til ham).

  • Hvordan er I blevet velsignet for at have holdt budene med et reelt motiv?

Bed eleverne om at tænke på en befaling eller evangelisk standard, som det har været svært for dem at forstå og følge. Lad dem tænke over, hvordan deres følelser omkring denne befaling eller standard kan ændre sig i takt med, at deres motiv for at adlyde bliver kærlighed til Herren. Tilskynd dem til at adlyde befalingerne af kærlighed til Herren. Fortæl, hvordan befalingerne har hjulpet dig til at komme vor himmelske Fader og Frelser nærmere.

3 Nefi 15:11-16:5

Jesus Kristus taler til sine disciple om sine andre får

Bed eleverne om at række hånden op, hvis de nogensinde har følt sig underlegne. Bed dem om at overveje, om de nogensinde har følt sig glemt eller alene, eller tænkt om vor himmelske Fader overhovedet vidste, hvem de er.

Skriv følgende udtalelse på tavlen: Gud har omsorg for alle sine børn, og han giver sig tilkende for dem. Giv eleverne en forsikring om sandheden i denne udtalelse, og bed dem om at lægge mærke til denne sandhed, når de studerer resten af 3 Nefi 15 og begyndelsen af 3 Nefi 16.

Lad en elev læse 3 Nefi 15:11-17 op, og bed eleverne om at finde frem til, hvad Herren sagde til folk i Jerusalem om sit folk i Amerika. Du kan eventuelt også få dem til at læse Johannes 10:14-16. (Hjælp eleverne til at forstå, at »andre får« er en reference til Hyrdens, Jesu Kristi øvrige tilhængere. Ordet fold kan gå på en indhegning til får, men det betegner også en gruppe mennesker med samme tro).

  • Hvordan lovede Herren ifølge 3 Nefi 15:17, at han ville vise sig for sine andre får eller tilhængere? (De skulle høre hans røst).

Bed en elev om at læse 3 Nefi 15:18-19 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter årsagen til, at vor himmelske Fader befalede Jesus Kristus at holde sin viden om sine andre får tilbage for folket i Jerusalem. Spørg, når de har fundet det:

  • Hvilket princip kan vi lære af dette? (Elevernes svar bør afspejle følgende sandhed: Gud giver os viden i forhold til vores tro og lydighed).

Opsummer 3 Nefi 15:21-23 ved at forklare, at Herren fortalte nefitterne, at de var de andre får, som han havde talt om, selvom jøderne i Jerusalem havde troet, at han talte om ikke-jøderne. De havde ikke forstået, at ikke-jøder ikke personligt skulle høre hans røst.

Bed en elev om at læse 3 Nefi 15:24 højt, og bed resten af klassen om at lytte efter, hvordan Herren forsikrede dem om sin omsorg. Du kan eventuelt spørge eleverne, hvordan de ville have det, hvis de hørte Herren sige disse ord til dem.

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 16:1-3 for sig selv og finde frem til, hvem der ellers skulle høre Frelserens røst. Forklar, at vi ikke har en optegnelse over andre steder eller folk, som Frelseren besøgte, men det fremgår klart, at han besøgte andre grupper eller »får«.

Introducer tanken om, at Frelseren også viser sig for dem, som ikke hører hans røst, ved at stille følgende spørgsmål, inden eleverne bedes om at søge i skrifterne efter svar:

  • Hvad med dem, som ikke kommer til at høre Frelserens røst? Hvordan viser han sin omsorg for dem?

Bed eleverne om at søge i 3 Nefi 15:22-23 og 3 Nefi 16:4, og se efter, hvordan Herren erklærede, at han ville give sig tilkende for ikke-jøderne (gennem andres forkyndelse, Helligåndens vidnen og profeternes skrivelser).

  • Hvordan viser disse manifestationer, at Gud har omsorg for alle sine børn?

  • På hvilke måder har Herren manifesteret sig for jer og jeres familie?

  • Hvordan kan I bistå i Herrens bestræbelser på at manifestere sig for alle mennesker?

3 Nefi 16:6-20

Jesus Kristus lover velsignelser til og advarer de ikke-jøder, som vil modtage evangeliet i de sidste dage

Spørg eleverne, om de nogensinde har ønsket at være en del af en gruppe, en klub eller et hold. Spørg hvilke betingelser der var for at blive medlem af den gruppe, de ønskede at være en del af. Fortæl, at den bedste gruppe, vi kan blive medlem af, er den, Herrens pagtsfolk udgør.

Bed en elev om at læse 3 Nefi 16:6-7 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se hvad Herren sagde, der ville ske i de sidste dage, fordi ikke-jøderne ville fatte tro på ham, og Israels hus ikke ville. (Du kan eventuelt forklare, at profeterne i Mormons Bog brugte udtrykket ikke-jøder om folk, der ikke kom fra det hellige land. Derfor kan ordet også anvendes om medlemmer af Kirken såvel som om ikke-troende og medlemmer af andre trossamfund). Når eleverne har svaret, kan du opsummere 3 Nefi 16:8-9 ved at forklare, at Jesus Kristus profeterede, at der også ville være ikke-troende ikke-jøder i de sidste dage, som ville sprede og plage medlemmerne af Israels hus. Bed en elev om at læse 3 Nefi 16:10 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad der vil ske med disse ikke-troende ikke-jøder.

  • Hvad siger Herren, at de ikke-troende ikke-jøder vil miste?

  • Hvordan kan det gælde dem, som kender sandheden, men bliver opblæste i stolthed?

Forklar, at Herren lovede at holde sin pagt med Israels hus ved at bringe evangeliet til dem (se 3 Nefi 16:11-12). Bed en elev om at læse 3 Nefi 16:13 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad der kræves af en person for at blive en del af Herrens pagtsfolk. Skriv følgende på tavlen: »Hvis vi … , da …« Bed eleverne om at bruge 3 Nefi 16:13 til at gøre sætningen færdig. Eleverne bør være i stand til at finde frem til følgende sandhed: Hvis vi omvender os og kommer til Jesus Kristus, da vil vi blive talt blandt hans folk.

  • Hvorfor er det en velsignelse at blive talt blandt Herrens folk?

Afslut med at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet undervist om i lektionen i dag.

Kommentar og baggrundsinformation

3 Nefi 15:1-2 »Det gamle var hørt op, og at alt var blevet nyt«

Da Frelseren gik omkring og tjente på jorden, havde moseloven været israelitternes religiøse og sociale fundament i over 1000 år. Nefitterne var i besiddelse af den skrevne optegnelse af loven på bronzepladerne, og de nefitiske profeter underviste i og iagttog loven. Da Frelseren besøgte nefitterne, belærte han dem om, at loven til fulde var blevet opfyldt i ham. De skulle dog ikke tro, at moseloven var blevet nedbrudt eller var »forgået« (se 3 Ne 12:17-18). Hvordan kunne Frelseren »opfylde« moseloven uden at »nedbryde« den? Moseloven bestod af både moralske og rituelle aspekter.

De moralske aspekter omfattede befalinger som: »Du må ikke begå drab« og »du må ikke begå ægteskabsbrud.« Jesus Kristus lærte nefitterne, at de ikke blot skulle undgå mord og hor, men også vrede og begær – tilstande i hjertet som leder til mord og hor (se 3 Ne 12:21-30). Således opfylder Jesu Kristi evangelium loven i den forstand, at det udvider det moralske aspekt ved moseloven ved at være en højere lov; det indeholder alle moselovens moralske bud og sætter dem ind i en kontekst af større evangeliske principper, som fordrer en forandring i hjertet.

De rituelle aspekter af moseloven omfattede befalinger om slagt- og brændofre – det som Abinadi kaldte »skikke og … ordinancer« (Mosi 13:30). De nefitiske profeter forstod, at disse dele af moseloven skulle hjælpe folket til at se frem mod Jesu Kristi sonoffer (se 2 Ne 25:24; Jakob 4:5; Mosi 16:14-15). Da Frelserens jordiske mission derfor var fuldført, kunne disse fremadpegende ordinancer ikke længere pege på fremtidige hændelser – de havde allerede fundet sted. Derfor lærte Frelseren nefitterne, at »slagtofre og brændofre [skulle] høre op«, og at hans tilhængere i stedet skulle bringe et offer bestående af et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 9:19-20). I stedet for ordinancer, der pegede fremad mod forsoningen, indstiftede Frelseren nadveren, en ordinance til ihukommelse af Frelserens sonoffer (se 3 Ne 18:1-11).

Ældste Bruce R. McConkie har udtalt: »Jesus kom for at gengive evangeliets fylde, som menneskene havde nydt før Moses’ tid, inden den lavere lov gjaldt. Det er indlysende, at han ikke kom for at nedbryde det, han selv havde åbenbaret for Moses, på samme måde som en matematikprofessor ikke slår en pæl igennem matematikken ved at afsløre principper for integralregning for sine elever. Jesus kom for at bygge på det fundament, som Moses havde lagt. Ved at gengive evangeliets fylde opfyldte han behovet for overholdelse af det forberedende evangeliums krav og betingelser. Ingen behøvede længere at vandre i månens skær, for solen strålede i al sin glans« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bd., 1965-1973, 1:219-1220; se også Stephen–E. Robinson, »The Law after Christ«, Ensign,, sep. 1983, s. 69-73).

3 Nefi 15:1-10 Jesus Kristus gav og opfyldte moseloven

Tidligere profeter i Mormons Bog havde belært om, at moseloven ville blive opfyldt senere hen. Nefi, Jakob og Abinadi forberedte alle deres folk på at acceptere, at moseloven med tiden skulle ophøre. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum fremlagde nogle årsager til, at nefitterne var i stand til at opgive den gamle lov og antage den nye:

»Det er tydeligt, at den nefitiske folkeskare forstod dette langt mere beredvilligt, end man gjorde i den jødiske verden, fordi de nefitiske profeter havde været så omhyggelige med at undervise i lovens midlertidige beskaffenhed. Abinadi havde sagt: ›Det er nødvendigt, at I endnu holder Moseloven; men jeg siger jer, at den tid skal komme, da det ikke længere vil være nødvendigt at holde Moseloven‹ (Mosi 13:27; fremhævelse tilføjet). I samme ånd understregede Nefi: ›Vi taler om loven, for at vore børn kan vide, at loven er død, og at de ved at vide, at loven er død, kan se frem til det liv, som er i Kristus, og vide, med hvilket sigte loven blev givet. Og efter at loven er opfyldt i Kristus, at de ikke behøver at forhærde hjertet mod ham, når loven burde være afskaffet‹ (2 Ne 25:27).

Den slags undervisning – en advarsel mod at forhærde hjertet mod Kristus i et uvidende forsvar for moseloven – kunne have gavnet (og reddet) mange, der levede i den gamle verden dengang og overalt i verden i dag« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 156-157).

3 Nefi 15:5-8. Pagten er ikke helt opfyldt

Hvad mente Jesus, da han sagde: »Den pagt, jeg har sluttet med mit folk, er ikke helt opfyldt?« (.3 Ne 15:8). Jahve indgik en pagt med Abraham for lang tid siden. Abraham fik løfte om (1) evigt afkom, (2) et arveland og (3) Guds præstedømmemyndighed. Disse løfter gjaldt også Abrahams efterkommere (se L&P 132:30-31) og vil blive opfyldt i fremtiden.