Mosija 2

Indledning

Da kong Benjamin nærmede sig slutningen af sit liv, ønskede han at give en sidste prædiken til sit folk. Hans prædiken, der står optegnet i Mosija 2-5, er emnet for denne lektion og lektion 53-55. I begyndelsen af prædikenen fortalte han om sin tjenestegerning blandt sit folk og understregede, at vi tjener Gud, når vi tjener andre. Han vidnede også om den lykkelige tilstand, som mennesker, der holder Guds befalinger, befinder sig i.

Forslag til undervisningen

Bemærk: Følgende sammenfatning kan være god, hvis du vælger at give en oversigt over kong Benjamins tale i begyndelsen af denne lektion.

Mod slutningen af sit liv talte kong Benjamin til folket i sit rige nær templet i Zarahemla. Han aflagde beretning om sin tjenestegerning for folket og sin rene samvittighed for Gud, og han præsenterede sin søn Mosija som folkets nye konge. I sin sidste tale, som findes i Mosija 2-5, fremlagde kong Benjamin budskaber om adskillige emner, herunder vigtigheden af at tjene andre, vores evige gæld til vor himmelske Fader, Jesu Kristi jordiske tjenestegerning og forsoning, behovet for at aflægge det naturlige menneske, tro på Gud for at blive frelst, give af vores gods for at hjælpe de fattige, opnå forladelse for vore synder og blive Kristi sønner og døtre gennem tro og vedvarende gode gerninger. Læg især mærke til Mosija 3, der indeholder et budskab, som kong Benjamin fik af en engel.

Mosija 2:1-9

Familier samles og forbereder sig på at modtage kong Benjamins ord

Skriv følgende spørgsmål tværs over tavlen øverst oppe: Hvem? Hvor? Hvad? Hvorfor?

Bed eleverne granske Mosija 2:1-6 for sig selv og finde detaljer, der besvarer spørgsmålene på tavlen. Når de har læst det, beder du flere elever skrive så mange detaljer på tavlen, de kan, under hvert spørgsmål. (Forklar eventuelt, at folket forberedte sig på at modtage kong Benjamins ord ved at bringe ofre i henhold til moseloven. Ved at bringe disse ofre udtrykte folket taknemlighed mod Gud og viede deres liv til ham).

Bed eleverne læse Mosija 2:9 for sig selv og se efter ord og udtryk, der angiver, hvad kong Benjamin ønskede, folket skulle gøre, mens de lyttede til hans ord.

Hvordan tror I, ud fra de ord og udtryk I har fundet, at kong Benjamin følte om sit budskab?
Hvad troede kong Benjamin ifølge den sidste del af Mosija 2:9, der ville ske, hvis folket åbnede deres ører og hjerte for hans budskab?
Hvad tror I, det betyder at åbne vore ører og hjerte for dem, der er kaldede til at undervise?

Bed eleverne om at have kong Benjamins opfordring in mente, mens de studerer hans budskab, og når de lytter til sidste dages profeters ord.

Mosija 2:10-28

Kong Benjamin underviser om vigtigheden af at tjene Gud og hinanden og om vores evige gæld til Gud

Vis eleverne billedet: Kong Benjamin taler til sit folk (62298; hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 74). Mind eleverne om, at kong Benjamin havde kaldt sit folk sammen for at bekendtgøre, at hans søn Mosija skulle overtage hans plads som konge og for at give dem »et navn, så de derved kan skelnes fra alle de folk, som Gud Herren har bragt ud af Jerusalems land« (se Mosi 1:9-12).

Læs Mosija 2:10-15 højt for klassen. Bed eleverne finde frem til udtryk, der viser kong Benjamins interesse for at tjene folket og ikke for sin egen status eller anerkendelse. Bed dem række hånden op, så snart de hører et af disse udtryk. Når de rækker hånden op, holder du op med at læse og beder dem forklare, hvad de har fundet ud af, og hvad det viser om kong Benjamin.

Læs som en del af denne samtale følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter:

»Vær ikke overbekymrede for jeres status … Det er vigtigt at være påskønnet. Men vi bør koncentrere os om retfærdighed, ikke anerkendelse, om tjeneste, ikke status« (»Til Kirkens kvinder«, Stjernen, jan. 1993, s. 94).

Bed eleverne læse Mosija 2:16-17 for sig selv og finde frem til, hvad kong Benjamin ønskede, hans folk skulle lære. Hjælp dem til at se, at når vi tjener andre, tjener vi Gud. Skriv denne udtalelse på tavlen. Påpeg, at Mosija 2:17 er et mesterskriftsted. Bed eventuelt eleverne markere dette skriftsted så tydeligt, at de let vil kunne finde det.

Bed eleverne tænke på et tidspunkt, hvor de har tjent et andet menneske.

Da I ydede en anden denne tjeneste, hvordan tjente I da også Gud?
Hvornår har andre mennesker velsignet jer gennem tjeneste? Da de tjente jer, hvordan tjente de da også Gud?

Bed nogle elever skiftes til at læse højt fra Mosija 2:18-24, 34.

Hvorfor omtaler kong Benjamin sig selv og sit folk som værende »unyttige tjenere«? Vi er unyttige tjenere for vor himmelske Fader, fordi værdien af de velsignelser, han giver os, altid langt overstiger værdien af den tjeneste, han får af os).
Hvilke velsignelser har I fået, som I føler jer i gæld til Gud for?
Hvorfor er det vigtigt at indse, at vi »i evighed står i gæld« til Gud? (Det kan være svar som, at når vi indser, at vi står i gæld til Gud, får vi større taknemlighed, vi ønsker at holde befalingerne, og vi ønsker mere at tjene andre).

Forklar, at i Mosija 2:34 betyder ordet give også at underkaste sig. Bed eleverne tænke over, hvordan de kan »give [vor himmelske Fader] alt, hvad [de] har og er«. Bær vidnesbyrd om, at når vi holder Guds befalinger og søger at yde oprigtig tjeneste, velsigner han os.

Mosija 2:29-41

Kong Benjamin formaner sit folk til at være lydige mod Gud

Skriv ordene PAS PÅ på tavlen. Spørg eleverne, om de på et tidspunkt har set et skilt, der brugte disse ord eller kommunikerede den tanke. Påpeg, at sådanne advarsler kan beskytte os eller redde vores liv.

Bed eleverne læse Mosija 2:32-33, 36-38 for sig selv og finde ud af, hvad kong Benjamin sagde til sit folk, de skulle passe på med. Forklar eventuelt, at i Mosija 2:33 henviser ordet ve til sorg og elendighed.

Hvad advarer kong Benjamin folket om?
Hvordan kan vi vide, om vi begynder at følge den forkerte ånd? Hvorfor er det vigtigt at indse dette tidligt?
Hvad er konsekvenserne ifølge Mosija 2:38 for dem, der dør i deres synder?

Fremhæv eventuelt læren i Mosija 2:36 om, at enkeltpersoner i kraft af deres egen adfærd kan trække sig tilbage fra Herrens Ånd. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har kommenteret vigtigheden af at erkende, når vi måske er ved at trække os væk fra Ånden:

»Vi bør … bestræbe os på at opdage, at når vi ›trækker [os] bort fra Herrens Ånd, så [får] den ikke … plads i [os] til at lede [os] på visdommens stier, så [vi] kan blive velsignet, have fremgang og blive bevaret‹ (Mosi 2:36) …

… Hvis noget, vi tænker, ser, hører eller gør, fjerner os fra Helligånden, bør vi holde op med at tænke, se, høre eller gøre det. Hvis noget, der fx har til formål at underholde, fremmedgør os i forhold til Helligånden, så er den form for underholdning bestemt ikke passende for os. Eftersom Ånden ikke kan dvæle ved det, der er vulgært, råt eller usømmeligt, så er noget sådant ganske enkelt ikke noget for os. Eftersom vi støder Herrens Ånd bort, når vi deltager i aktiviteter, som vi ved, vi burde undgå, så er noget sådant bestemt ikke noget for os« (»Så vi altid må have hans Ånd hos os«, Liahona, maj 2006, s. 29-30).

Hvad sagde ældste Bednar kunne fremmedgøre os for Helligånden?
Hvordan kan vi vide, hvornår vi har fremmedgjort os for Helligånden?

Skriv HUSK PÅ og TÆNK PÅ på tavlen ved siden af PAS PÅ.

Bed en elev om at læse Mosija 2:40-41 højt. Bed klassen finde frem til, hvad kong Benjamin ønskede, hans folk skulle tænke på, og hvad han ønskede, de skulle huske på. Efterhånden som eleverne svarer, kan du eventuelt understrege kong Benjamins lærdom ved at skrive følgende sandhed på tavlen: Hvis vi holder befalingerne, bliver vi velsignet timeligt og åndeligt.

Hvornår har I været vidne til eller oplevet den lykke, der kommer af at være lydig mod Herrens befalinger?

Bær vidnesbyrd om sandheden af det, som eleverne har talt om i dag. Afslut ved at opmuntre eleverne til at sætte bestemte mål om at være mere lydige på et område, der er svært for dem eller søge at forbedre et område fra Personlig fremgang (for unge piger) eller Pligt mod Gud (for unge mænd).

Mesterskriftsted – Mosija 2:17

Bed eleverne læse Mosija 2:17, Matthæus 22:36-40 og Matthæus 25:40. Skriftstederne i Matthæus uddyber læren, åbner for forståelse og tydeliggør meningen i Mosija 2:17. Lad eventuelt eleverne lave en skriftstedskæde ved at skrive Matt 22:36-40 ud for Mosija 2:17, Matt 25:40 ud for Matthæus 22:36-40 og Mosi 2:17 ud for Matthæus 25:40.

Bed et par elever fortælle om et tidspunkt, hvor de har følt, at de tjente Gud ved at tjene andre.

Bed eleverne om at tjene en eller anden inden den næste seminarklasse. Foreslå, at de forbereder sig på at fortælle om deres oplevelse med denne opgave (men sørg for de forstår, at de ikke skal føle sig forpligtede til at fortælle om oplevelser, der er for personlige eller private).

Du kan eventuelt også udfordre eleverne til at lære Mosija 2:17 udenad, før I mødes næste gang i klassen.

Bær vidnesbyrd om, at når vi oprigtigt tjener andre, tjener vi Herren.

Bemærk: På grund af arten og længden af denne lektion foretrækker du måske at bruge denne aktivitet en anden dag, hvor du har tid tilovers.

Kommentar og baggrundsinformation

Mosija 2:33, 38-39. »Evigtvarende straf«, »uudslukkelig ild« og »aldrig ophørende pinsel«

I en advarsel om konsekvenserne af oprør mod Gud anvendte kong Benjamin udtrykkene »evigtvarende straf« (Mosi 2:33), »uudslukkelig ild« (Mosi 2:38) og »aldrig ophørende pinsel« (Mosi 2:39). Opnå en bedre forståelse for disse udtryk ved at se Herrens ord i Lære og Pagter 19:6-12.