Lektion 70: Alma 3-4

Lektion 70

Alma 3-4

Indledning

Da amlicitterne havde sluttet sig til en lamanitisk hær, adskilte de sig selv fra nefitterne ved at mærke sig med rødt i panden. Amlicitterne og lamanitterne kæmpede mod nefitterne, og »tusinder og titusinder« døde i slaget (se Alma 3:26). Efter dette slag ydmygede mange nefitter sig og »blev vakt til erindring om deres pligt« (Alma 4:3). Omtrent 3.500 blev døbt og tilsluttede sig Kirken. Men i det følgende år blev mange kirkemedlemmer stolte og begyndte at forfølge andre. Alma var bekymret over denne ugudelighed og trak sig tilbage fra sine pligter som overdommer og fortsatte med at tjene som Kirkens højpræst. I denne egenskab planlagde han at rejse rundt i området og bære det rene vidnesbyrd og kalde mennesker til omvendelse.

Forslag til undervisningen

Alma 3:1-19

Nefitterne strider mod amlicitterne og lamanitterne

Del klassen op i små grupper. Giv hver gruppe et stykke papir, hvorpå følgende ord står: tøj, frisurer, øreringe, smykker og tatoveringer. Bed grupperne om at drøfte, hvilke budskaber mennesker sender, om det er bevidst eller ubevidst, med disse ting.

Mind eleverne om, at amlicitterne udskilte sig fra nefitterne og sluttede sig til en lamanitisk hær (se Alma 2). Lad eleverne læse Alma 3:4 og finde frem til, hvordan amlicitterne ændrede deres udseende.

Hvem ønskede amlicitterne at »kunne skelnes fra«?
Hvordan udskiller nogle mennesker sig i dag fra de retskafne ved hjælp af deres ydre fremtoning? (Når eleverne svarer, må du gøre det klart, at nogle mennesker bevidst ændrer deres udseende for at udskille sig fra de retskafne eller for at gøre oprør mod Kirkens standarder. Andre følger verdslige tendenser uden at være klar over, hvilke budskaber de udsender om sig selv).

Forklar, at da amlicitterne mærkede sig i panden for at udskille sig fra nefitterne, viste de, at de havde bragt lamanitternes forbandelse over sig selv. Bed et par elever om at skiftes til at læse højt fra Alma 3:14-19. Hjælp klassen til at analysere disse vers ved at stille nogle af eller alle følgende spørgsmål:

Hvilket udtryk i Alma 3:18 beskriver amlicitternes handlinger og indstilling over for Gud? (»Åbent oprør mod Gud«).
Hvordan bragte amlicitterne selv en forbandelse »over sig«? (Alma 3:19).
Hvilke sandheder kan vi lære af disse vers? (Svarene kan være, at de, der gør åbent oprør mod Gud, bringer negative konsekvenser over sig selv, og at hvis vi er adskilt fra Gud, er det, fordi vi selv løsriver os fra ham).

Hjælp eleverne til at forstå vigtigheden af at udskille sig på retskaffen vis ved at stille følgende spørgsmål:

Hvordan kan vi vise, at vi er Jesu Kristi disciple ved den måde, vi klæder og opfører os på? (Hvis eleverne har svært ved at besvare dette spørgsmål, kan du lade dem læse afsnittet »Påklædning og fremtoning« i Til styrke for de unge, 2011, s. 6-8. Fremhæv, at vores indre vidnesbyrd om evangeliet bør påvirke vores påklædning og fremtoning).

Giv eleverne en opfordring til at vise, at de følger Herren i deres daglige valg, herunder valg om påklædning og fremtoning. Understreg, at vi kan udskille os som Jesu Kristi disciple gennem vores påklædning og fremtoning.

Alma 3:20-27

Tusinder dræbes i et slag mellem nefitterne og lamanitterne og amlicitterne

Sammenfat Alma 3:20-25 ved at forklare, at nefitterne drev lamanitterne tilbage, men begge sider led tusinder af tab. Bed en elev om at læse Alma 3:26-27 højt. Bed klassen om at lytte efter den lektie, som Mormon ønskede, vi skal lære.

Hvilke velsignelser får de, der adlyder Herren ifølge disse vers?
Hvad er konsekvenserne for dem, der ikke følger Herren?

Du kan eventuelt sammenfatte til følgende princip på tavlen: Vi bliver lykkelige eller ulykkelige alt afhængigt af, hvem vi vælger at adlyde.

Bed eleverne om at tænke over de velsignelser, der kommer af at følge Herren.

Hvilke velsignelser har I fået af Herren, når I har valgt at følge ham?

Alma 4:1-14

Efter en periode med vækst i Kirken bliver Kirkens medlemmer stolte og strides med hinanden

Skriv ydmyg og stolt på tavlen.

Hvad vil det sige at være ydmyg? (At være ydmyg er at være lærevillig og taknemligt erkende vores afhængighed af Herren – og at forstå, at vi har et konstant behov for hans støtte.

Bed et par elever om at skiftes til at læse højt fra Alma 4:1-5. Bed klassen om at finde tegn på, at nefitterne blev ydmyge. Når eleverne fremlægger det, de har fundet frem til, kan det være godt at påpege, at vi ikke behøver at lide for at blive ydmyge – vi kan vælge at være ydmyge.

Påpeg, at beskrivelsen af nefitterne i Alma 4:6 er meget forskellig fra beskrivelsen i Alma 4:3-5. Peg på ordet stolt på tavlen).

Hvad vil det sige at være stolt? (Stolthed er det modsatte af ydmyghed. Mennesker, der er stolte, bringer sig selv i opposition til hinanden og til Gud. De sætter sig selv over andre omkring sig og følger egne ønsker frem for Guds vilje).

Bed den ene halvdel af klassen om at læse Alma 4:6-8 for sig selv og den anden halvdel om at læse Alma 4:9-12. Bed begge grupper om at finde frem til de stolte handlinger hos nogle af nefitterne, og hvordan disse handlinger påvirkede andre. Efter en tid lader du begge grupper fremlægge, hvad de har fundet ud af.

Hvad lærer disse vers os om, hvordan stolthed påvirker den måde, vi behandler andre på?
Hvilken advarsel ser I i Alma 4:10? (Sørg for, at eleverne forstår, at hvis vi viser et uretfærdigt eksempel, kan vore handlinger hindre andre i at tage imod evangeliet).

Bed en elev om at læse Alma 4:13-14 højt. Bed klassen om at finde eksempler på, at visse nefitter var ydmyge, selv da andre var stolte.

Hvad lærer disse vers os om, hvordan ydmyghed påvirker den måde, vi behandler andre på?

Fremhæv, at vores beslutning om at være ydmyg eller stolt både påvirker os selv og andre. Hvis tiden tillader det, kan du opfordre eleverne til at skrive i deres skriftstudiebog om oplevelser, de har haft, der viser sandheden af denne udtalelse.

Alma 4:15-20

Alma trækker sig tilbage som overdommer, så han kan bruge al sin tid på at kalde mennesker til omvendelse

Bed eleverne om at forestille sig, at de er i Almas sted. De er overdommeren, og mange mennesker er blevet stolte og forfølger dem, der forbliver ydmyge.

Hvad kunne I gøre for at få folket til at ændre sig?

Bed en elev om at læse Alma 4:15-19 højt. Lad klassen finde ud af, hvad Alma valgte at gøre.

Hvad besluttede Alma sig for at gøre? (Han besluttede at opgive sin stilling som overdommer, så han kunne bruge al sin tid på at undervise folket).
Hvad menes der med udtrykket »øve pres … med det rene vidnesbyrd« (Alma 4:19) med hensyn til, hvordan Alma ville undervise?
Hvornår har I hørt mennesker bære »det rene vidnesbyrd«? Hvordan har disse erfaringer påvirket jer?
Hvilke sandheder kan vi lære af Almas eksempel i Alma 4:19?

Elevernes svar på dette spørgsmål kan være:

Det kan kræve ofre at udføre vore åndelige pligter.

Det bringer andre nærmere til Gud at bære det rene vidnesbyrd.

Bed eleverne om at finde Almas rene vidnesbyrd, når de læser Alma 5-16 i deres personlige studium, og når de taler om disse kapitler i de kommende lektioner. Bed dem om at lægge mærke til den virkning, som Almas vidnesbyrd havde på folket.

Gennemgang af mesterskriftsteder

Præsenter eleverne for et par nye mesterskriftsteder eller gennemgå et par af de skriftsteder, de allerede kender. Forbered nogle spørgsmål, så de opdager principperne i skriftstederne. Bed dem om at skrive et mål i deres skriftstudiebog om, hvad de vil gøre for bedre at efterleve et af disse principper. Giv dem et bestemt tidsrum til at færdiggøre deres mål, og bed dem om at forberede sig på at fortælle en i klassen eller hele klassen om det, når de har afsluttet det.

Bemærk: Hvis du ikke har tid nok til denne aktivitet som en del af lektionen, så brug den en anden dag. Se i tillægget i slutningen af dette hæfte andre aktiviteter til at gennemgå mesterskriftsteder.

Kommentar og baggrundsinformation

Alma 3:4. Tatoveringer og kropspiercinger

Amlicitterne mærkede sig, så de »kunne skelnes fra nefitterne« (Alma 3:4). I vore dage har profeterne advaret unge mænd og unge piger om at holde deres legeme helligt ved ikke at mærke sig med tatoveringer eller kropspiercinger. Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:

»Jeg fatter ikke, hvorfor en ung mand, eller en ung kvinde for den sags skyld, vil gennemgå den smertefulde proces med at skamfere kroppen med forskellige kulørte tegninger af mennesker, dyr og symboler. Tatoveringerne er permanente, medmindre man gennemgår endnu en smertefuld og kostbar proces for at få dem fjernet. Fædre, fraråd jeres sønner at lade sig tatovere. De vil måske protestere nu, men dagen vil komme, hvor de vil takke jer. En tatovering er graffiti på legemets tempel. Og så er der al denne piercing af kroppen, hvor man sætter ringe i ører, næse og sågar tungen.

Kan de virkelig mene, at det er pænt? … Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum har erklæret, at vi fraråder tatoveringer og også ›piercing af kroppen af andre end lægelige årsager‹. Men vi tager ikke stilling til ›de minimale huller, som kvinder får lavet til et sæt ørenringe‹ – ét sæt (»Stor bliver børnenes fred«, Liahona, jan. 2001, s. 67, 68).

Alma 3:5. Når man følger moden

Amlicitterne ændrede deres udseende for bedre at ligne lamanitterne. I dag føler mange sidste dages hellige et pres til at skulle følge moden, så de kommer til at ligne mennesker, der er populære i verdens øjne. Men visse tendenser fører til, at mennesker ikke »lytter til profeten og følger i stedet verdens modeluner« (»Questions and Answers«, New Era, mar. 2006, s. 14; se ogsåTil styrke for de unge, 2011, s. 6-8).

Ældste M. Russell Ballard forklarede en ung mand, der havde præstedømmet, at nogle modeluner reducerer deres formåen til at forsvare sandheden:

»Der er en hel subkultur, der hylder samtidens bander og deres kriminelle adfærd med musik, tøjstil, sprog, holdninger og adfærd. Mange af jer har set, at jeres smarte venner har taget den stil til sig som noget ›moderigtigt‹ og ›sejt‹ blot for at blive draget ind i denne subkultur …

Jeg mener ikke, at I kan stå for sandhed og ret, hvis I har noget på, der ikke klæder en, der bærer Guds præstedømme« (»Stå for sandhed og ret«, Stjernen, jan. 1998, s. 39, 40).

Alma 3:6-17. Mærket og forbandelsen

Når eleverne læser Alma 3, har de måske spørgsmål til det mærke og den forbandelse, lamanitterne fik på sig. Forklar eventuelt, at der er en forskel på mærket og forbandelsen. Det mærke, der blev sat på lamanitterne, var den mørke hud (se Alma 3:6). Formålet med dette mærke var at skelne og adskille lamanitterne fra nefitterne (se Alma 3:8). Forbandelsen, som var mere alvorlig, var den tilstand, at de blev »forstødt fra Herrens nærhed« (2 Ne 5:20). Lamanitterne og amlicitterne bragte selv denne forbandelse over sig på grund af deres oprør mod Gud (se 2 Ne 5:20; Alma 3:18-19). Selv om den mørke hud i dette tilfælde blev brugt som et mærke på den forbandelse, som lamanitterne fik, lærer Mormons Bog os, at Herren »afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde … alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33). Jesu Kristi evangelium er for alle. Kirken fordømmer utvetydigt racisme, herunder enhver og alle former for tidligere racisme udtrykt af enkeltpersoner, både i og uden for Kirken. Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:

»Intet menneske, som taler nedsættende om dem, som tilhører en anden race, kan anse sig selv for en sand Kristi discipel. Ej heller kan han anse sig selv for at være i harmoni med Kirkens lærdomme …

Lad os alle anerkende, at hver af os er en søn eller datter af vor Fader i himlen, som elsker alle sine børn« (»Behovet for større venlighed«, Liahona, maj 2006, s. 58). Se lektion 27 for yderligere hjælp til dette emne.

Alma 4:9-12. »En stor anstødssten«

Da nogle af de nefitiske medlemmer af Kirken bliver stolte, blev deres dårlige eksempel en anstødssten for dem, som ikke tilhørte Kirken (se Alma 4:9-12; se også Alma 39:11). Præsident Gordon B. Hinckley har fortalt følgende historie, som illustrerer resultatet af et dårligt og et godt eksempel:

»Han var ikke medlem af Kirken. Han og hans forældre var aktive inden for en anden tro.

Han erindrer, at da han voksede op, var der nogle af hans sidste dages hellige-skolekammerater, der ringeagtede og gjorde grin med ham, og som fik ham til at føle sig udenfor.

Han kom bogstaveligt talt til at hade denne kirke og dens medlemmer. Han kunne intet godt se i nogen af dem.

Så mistede hans far sit job, og de blev nødt til at flytte. Det nye sted kunne han som 17-årig begynde på college. Én af disse venner, som hed Richard, spurgte ham, om han ikke ville være med i en klub, som han var formand for. Han skriver: ›For første gang i mit liv var der nogen, som ønskede at være sammen med mig. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle svare, men jeg sagde taknemligt ja … Jeg elskede den følelse, følelsen af at have en ven. Jeg havde bedt om én hele mit liv. Og nu, efter 17 års venten, havde Gud besvaret den bøn.‹

Som 19-årig delte han telt med Richard, mens de havde et sommerjob. Han lagde mærke til, at Richard læste en bog hver aften. Han spurgte, hvad han læste. Han fortalte, at han læste Mormons Bog. Og så tilføjer han: ›Jeg skiftede hurtigt emne og gik i seng. Den bog havde trods alt ødelagt min barndom. Jeg prøvede at glemme det, men en uge gik, og jeg kunne ikke sove. Hvorfor læste han i den hver aften? Jeg kunne snart ikke udholde de ubesvarede spørgsmål i mit hoved. Så en aften spurgte jeg ham, hvad der var så vigtigt ved den bog. Hvad stod der i den? … Han begyndte at læse derfra, hvor han var kommet. Han læste om Jesus og om en åbenbaring i Amerika. Jeg var chokeret. Jeg troede ikke, at mormonerne troede på Jesus …‹

Ved en senere lejlighed var denne unge mand og hans ven ude at rejse. Richard rakte ham Mormons Bog og bad ham om at læse højt fra den. Det gjorde han, og pludselig rørtes han af Helligåndens inspiration.

Tiden gik, og hans tro voksede. Han sagde ja til at blive døbt …

Det er slutningen på historien, men den indeholder vigtige lektier. Den ene er den usle måde, som hans unge skolekammerater, som var mormoner, havde behandlet ham på.

Derudover er der den måde, som hans nye ven Richard behandlede ham på. Den var fuldstændig anderledes end hans tidligere oplevelse. Den førte til hans omvendelse og dåb, selv om sandsynligheden talte imod det« (»Behovet for større venlighed«, Liahona, maj 2006, s. 59, 60).

Alma 4:19. »Det rene vidnesbyrd«

Da Alma så, at han var nødt til at vinde folket tilbage ved »at øve pres mod dem med det rene vidnesbyrd« (Alma 4:19), kaldte han folket til omvendelse. Men ved vore faste- og vidnesbyrdmøder bør vore vidnesbyrd imidlertid være enkle erklæringer om vores tro, ikke formaninger. Præsident Spencer W. Kimball har sagt:

»Fortæl ikke andre, hvordan de skal leve. I skal bare fortælle, hvad I selv føler. Det er et vidnesbyrd. Det øjeblik, I begynder at prædike for andre, slutter jeres vidnesbyrd« (The Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 138).