Lektion 149: Eter 12:1-22

Lektion 149

Eter 12:1-22

Indledning

Efter at have berettet om mange år i den jereditiske historie introducerede Moroni profeten Eters tjenestegerning. Moroni afbrød derpå den historisk beretning for at nedfælde nogle af de velsignelser, de mennesker får, der udøver tro på Jesus Kristus. Denne lektion dækker Eter 12:1-22, hvorimod lektion 150 omhandler Eter 12:23-42.

Forslag til undervisningen

Eter 12:1-4

Eter forkynder omvendelse for jereditterne

Begynd klassen ved at bede en elev om at komme op til tavlen og tegne nogle bølger og en båd forbundet til et anker.

Hvorfor er det vigtigt for en båd at have en anker?
Hvilke farer eller vanskeligheder kan en båd komme ud for, hvis den ikke har et anker?
Hvilken indflydelse har bølger på en båd? (Svarene kan være, at bølger får en båd til at flytte sig rundt, drive eller blive kastet hid og did).

Skriv ordene dit liv oven over båden.

Hvis båden repræsenterer vores liv, hvad kan bølgerne så sammenlignes med? (Det kan være svar som socialt pres, modstand, falske lærdomme eller ugudelighed).
Hvordan kan en persons liv være ligesom en båd med et anker? (Foreslå eventuelt eleverne at læse Mormon 5:17-18 som en hjælp til at besvare dette spørgsmål).
Hvilke ting har Herren sørget for, der kan gøre det ud for et åndeligt anker i vores liv? (Eleverne kommer måske med forskellige svar. Mange aspekter af evangeliet kan sammenlignes med et anker).

Tilskynd eleverne til at kigge efter eksempler på åndelige ankre, mens de studerer Eter 12.

Forklar, at Eter 12 begynder med Moronis introduktion af Eter, en jereditisk profet, som forkyndte på et tidspunkt, hvor folket forkastede profeterne og levede i ugudelighed. Bed eleverne om at læse Eter 12:1-3 for sig selv og finde noget, der gør indtryk på dem ved Eters handlinger. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed en elev om at læse Eter 12:4 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som de, der tror på Gud, kan »håbe på« på trods af at være omgivet af vanskeligheder og ugudelighed. Påpeg eventuelt, når eleverne svarer, at den »bedre verden«, vi håber på, er »en plads ved Guds højre hånd«.

Hvad vil det sige at få en plads ved Guds højre hånd? (At vende tilbage til hans nærhed og få evigt liv).
Hvilken forskel tror I der er på at have håb »med vished« og blot at ønske noget? (I skrifterne omtales håb som at have tillid til, at vi kan modtage de velsignelser, Gud lover os, hvis vi holder vore pagter med ham).
Hvordan kan vi ifølge Eter 12:4 få håb om at opnå en plads ved Guds højre hånd? (Når eleverne svarer, forklarer du, at den tro, der nævnes i Eter 12:4 henviser til tro på Jesus Kristus). Hvordan giver tro på Jesus Kristus os håb »med vished« om en plads ved Guds højre hånd?

Skriv ordene tro og håb oven over ankeret på tavlen.

Hvad sker der ifølge Eter 12:4, når man har håb og tro på Jesus Kristus? (Selv om eleverne bruger andre ord, bør de udtrykke følgende princip: Når vi har håb og tro på Jesus Kristus, bliver vi standhaftige, og vi bliver rige på gode gerninger).
Hvad tror I, det vil sige at være »rig« på gode gerninger? (At gøre mange gode ting).
Hvilke gode gerninger vil »herliggøre Gud«? (Svarene kan være bøn, skriftstudium, at tjene andre og udvikle talenter).
Tænk på mennesker, I kender, der altid synes at være rige på gode gerninger og ikke skammer sig over at herliggøre Gud. Hvad er det for nogle ting, de gør, der gør dem til gode eksempler på dette princip?

Bed eleverne om at tænke på tidspunkter, hvor det har været vanskeligt for dem at være standhaftige og rige på gode gerninger. Hjælp eleverne til at forberede sig på lignende situationer livet igennem ved at opmuntre dem til at finde måder, hvorpå de kan øge deres tro og håb, mens de læser videre i Eter 12.

Eter 12:5-22

Moroni nævner mirakler og mægtige gerninger, der udspringer af tro

Skriv følgende sætning på tavlen: Jeg vil gerne have et åndeligt vidnesbyrd om, at …

Bed eleverne om at foreslå en hvilken som helst sandhed, princip eller læresætning, som mennesker kunne ønske at få et åndeligt vidnesbyrd om. Mens eleverne svarer, skriver du svarene på tavlen. (Svarene kan være et vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand, det er vigtigt at leve et rent og dydigt liv, visdomsordet er Guds lov, jeg bør forberede mig på at tage på mission). Bed eleverne om at tænke på en evangelisk sandhed, de kunne tænke sig at få et åndeligt eller stærkere vidnesbyrd om.

Forklar, at nogle mennesker har følgende indstilling: »Jeg vil ikke tro på eller efterleve et evangelisk princip, før jeg ser et bevis på, at det er sandt.« Bed eleverne om at læse Eter 12:5-6 for sig selv og finde ud af, hvordan disse vers har forbindelse med den indstilling. Påpeg, at Eter 12:6 er et mesterskriftsted. Foreslå eventuelt eleverne at markere dette skriftsted på en sådan måde, at de let vil kunne finde det.

Hvad må der ifølge Eter 12:6 ske, før vi kan få et vidnesbyrd?
Hvilke tanker får I, når I hører udtrykket »jeres tro er blevet prøvet«?

Når eleverne har svaret, kan du eventuelt forklare, at nogle mennesker fejlagtigt fortolker »jeres tro er blevet prøvet« til altid at handle om trængsler. Udtrykket »jeres tro er blevet prøvet« kan beskrive noget, der giver os lejlighed til at vise eller udøve vores tro på Jesus Kristus. Hjælp eleverne til at få en bedre forståelse af dette udtryk ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Før udtalelsen læses, beder du klassen om at lytte til Ældste Scotts forklaring af udtrykket »tro er blevet prøvet«.

Billede

Ældste Richard G. Scott

»Du kan lære at bruge troen mere effektivt ved at anvende det princip, som Moroni belærte om: ›… I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet‹ (Eter 12:6; fremhævelse tilføjet). Derfor vil du, hver gang du prøver din tro – dvs. hver gang du handler værdigt på en tilskyndelse – modtage Åndens bekræftende vidnesbyrd. Disse følelser vil styrke din tro. Når du gentager dette mønster, vil din tro blive stærkere« (»Troens styrkende kraft i tider med usikkerhed og prøvelser«, Liahona, maj 2003, s. 76).

Hvordan adskiller den proces, der er beskrevet af ældste Scott, sig fra holdningen hos dem, der ønsker et bevis, før de vil tro eller handle?

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen: Eter 12:7-12; Eter 12:13-18; Eter 12:19-22, 30-31. Del klassen op i tre grupper, og giv grupperne hver sin skriftstedshenvisning. Bed eleverne om at se efter de velsignelser, der kom som følge af tro hos de mennesker, der er beskrevet i hver skriftstedshenvisning. Bed dem om at lægge mærke til anvendelsen af udtrykket »førend de troede« eller »førend de havde tro« eller »efter de havde fået tro« i v. 7, 12, 17, 18 og 31. (Du kan eventuelt foreslå eleverne at markere disse udtryk, hver gang de forekommer).

Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, beder du dem om at sammenfatte det, Herren sørger for, efter vi har udvist tro på Jesus Kristus. Selv om eleverne bruger andre ord, bør de udtrykke en sandhed, der ligner følgende: Hvis vi ønsker et åndeligt vidnesbyrd, så må vi først udøve tro på Jesus Kristus. Forklar, at meget lig åndelige vidnesbyrd finder mirakler ikke sted, førend vi har udøvet vores tro.

Forelæg følgende situationer for klassen: Lad eleverne forklare, hvordan personen i hver situation kan udvise tro på Herren.

En ung pige ønsker at få et vidnesbyrd om sandheden af Mormons Bog.
En ung mand har et stærkt ønske om at hjælpe sine nærmeste til at antage evangeliet.

Bed eleverne om at tænke over et tidspunkt, hvor de eller mennesker, de kender, har fået et åndeligt vidnesbyrd eller oplevet et mirakel efter at have udvist tro på Herren. Lad et par elever fortælle om de oplevelser, de har tænkt på. (Vær sikker på, at eleverne forstår, at de ikke bør føle sig forpligtede til at fortælle noget, der er for personligt eller privat). Fortæl eventuelt også selv om en oplevelse.

Bed eleverne om at tænke tilbage på den sandhed om evangeliet, de kunne tænke sig at få et åndeligt vidnesbyrd om. Lad dem skrive noget i deres skriftstudiebog, som de kan gøre for at udøve mere tro på Herren.

Mesterskriftsted – Eter 12:6

Hjælp eleverne til at lære Eter 12:6 udenad ved at opfordre hver elev til at skrive verset på et stykke papir og udelade nøgleord eller -udtryk og i stedet sætte en streg. Når de er færdige, giver du eleverne et minut til at prøve at lære verset ved mentalt at udfylde de tomme felter på papiret.

Bed eleverne om at bytte papir med en tæt på dem. Hver elev skal læse højt fra sit nye papir og prøve at udfylde de tomme felter fra hukommelsen. Hvis tiden tillader det, lader du eleverne gentage aktiviteten ved at bytte papir igen.

Lad eleverne tage deres papir med hjem og bruge det til at repetere Eter 12:6 for deres far eller mor. Tilskynd dem til at spørge deres forældre om engang, hvor de viste tro på Jesus Kristus og fik et vidnesbyrd eller oplevede et mirakel, de havde stræbt efter.

Afslut med dit vidnesbyrd om principperne i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Eter 12:4-6. Hvad er håb?

I Eter 12 afslører Moronis lærdomme om principperne håb og tro, at de to er tæt forbundne. Han definerede tro som »det, som man håber på og ikke ser« (Eter 12:6) og belærte om, at vores håb om frelse »kommer af tro« på Jesus Kristus (Eter 12:4). Hæftet Tro mod sandheden lærer os følgende om håb:

»Når vi nærer håb, stoler vi på Guds løfter. Vi har en stille forsikring om, ›at den, der gør retfærdigheds gerninger, skal få sin belønning, nemlig fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden‹ (L&P 59:23). Princippet om håb rækker ind i evighederne, men det kan også opretholde dig i hverdagens udfordringer« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 73, 74).

Præsident Dieter F. Uchtdorf definerede håb som følger:

»Håb er en af Åndens gaver (Se Moro 8:26). Det er et håb om, at vi gennem Kristi forsoning og magten i hans opstandelse vil blive ført frem til evigt liv, og dette på grund af vores tro på Frelseren (se Moro 7:41). Denne slags håb er både et løfte og en befaling (se Kol 1:21-23), og som med alle befalinger er det vores ansvar at gøre det til en aktiv del af vores liv og overvinde fristelsen til at miste håbet. Håb knyttet til vor himmelske Faders nådefulde plan for lykke fører til fred (se Rom 15:13), godhed (se Sl 33:22), fryd (se Rom 12:12) og glæde (se Ordsp 10:28). Håb om frelse er som en beskyttende hjelm (se 1 Thess 5:8), det er et grundlag for vores tro (se Hebr 11:1; Moro 7:40) og et anker for sjælen (se Hebr 6:19; Eter 12:4)« (»Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, s. 21-22).

Eter 12:6. »Jeres tro er blevet prøvet«

Præsident Gordon B. har fortalt en historie, som illustrerer princippet om at få et vidnesbyrd, efter vores tro er blevet prøvet:

»Lad mig fortælle jer en beretning om en kvinde i São Paulo i Brasilien. Hun arbejdede for at kunne forsørge sin familie, mens hun studerede. Jeg vil fortælle beretningen med hendes egne ord. Hun siger:

›Det universitet, som jeg læste på, havde en regel, der forbød studerende, som var i gæld, at gå til eksaminer. Når jeg fik min løn, afsatte jeg af denne årsag penge til tiende og offerydelser, og resten blev fordelt til skolepenge og andre udgifter.

Jeg husker engang, hvor jeg … havde alvorlige økonomiske problemer. Min løn blev udbetalt om torsdagen. Da jeg udregnede mit månedlige budget, lagde jeg mærke til, at der ikke var penge nok til, at jeg kunne betale både min tiende og universitetet. Jeg blev nødt til at vælge mellem dem. Eksaminerne, som blev afholdt hver anden måned, skulle begynde den følgende uge, og hvis jeg ikke gik op til dem, kunne et helt skoleår have været forgæves. Jeg havde store kvaler … Mit hjerte blødte. Jeg stod foran en smertefuld beslutning og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg grundede over de to valg: At betale tiende eller at risikere ikke at få de nødvendige karakterer, så jeg kunne få lov at fortsætte på studiet.

Denne følelse opslugte min sjæl og forblev hos mig indtil lørdag. Det var først da, at jeg huskede på, at jeg, da jeg blev døbt, havde jeg indvilliget i at efterleve tiendeloven. Jeg havde påtaget mig en forpligtelse, ikke over for missionærerne, men over for vor himmelske Fader. I det øjeblik begyndte kvalerne at forsvinde og give plads for en behagelig følelse af ro og beslutsomhed …

Da jeg bad min bøn den aften, bad jeg Herren om at tilgive mig for min ubeslutsomhed. Den søndag henvendte jeg mig til biskoppen inden nadvermødet og betalte med stor glæde min tiende og offerydelser. Det var en helt særlig dag. Jeg følte mig ganske enkelt lykkelig og i harmoni med mig selv og med vor himmelske Fader.

Næste dag på kontoret forsøgte jeg at finde ud af, hvordan jeg kunne gå op til eksaminerne, som skulle begynde om onsdagen. Jo mere jeg tænkte på det, desto længere væk syntes en løsning at være …

Arbejdsdagen var ved at være forbi, da min chef kom ind og gav mig dagens sidste opgaver. Da han havde gjort det, sagde han farvel med sin mappe i hånden … Pludselig standsede han, så på mig og spurgte: ›Hvordan går det med studiet?‹ Jeg blev overrasket og kunne ikke tro mine egne ører. Det eneste jeg med skælvende stemme kunne svare var: ›Det går fint!‹ Han så eftertænksomt på mig og sagde igen farvel …

Pludselig kom sekretæren ind i lokalet og sagde, at jeg var meget heldig! Da jeg spurgte hende hvorfor, sagde hun ganske enkelt: ›Chefen har netop fortalt mig, at fra i dag af vil firmaet betale for hele dit studium og for dine bøger. Før du går, så kom lige hen til mig og fortæl mig, hvad dine udgifter er, så jeg kan give dig checken i morgen.«

Da hun var gået, knælede jeg på stedet grædende og meget ydmyg ned og takkede Herren for hans gavmildhed. Jeg … sagde til min himmelske Fader, at han ikke behøvede at velsigne mig så meget. Jeg havde kun brug for en måneds skolepenge, og den tiende, jeg havde betalt søndagen før, var meget lille i sammenligning med det beløb, jeg nu fik! Under denne bøn randt ordene fra Malakias’ Bog mig i hu: ›Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre‹ (Mal 3:10). Indtil da havde jeg aldrig fornemmet storheden af det løfte, som dette skriftsted rummede, og at denne befaling virkelig var et vidnesbyrd om den kærlighed, som Gud vor himmelske Fader udøser over sine børn her på jorden‹« (»Vi lever i tro«,Liahona, juli 2002, s. 81-82).

Eter 12:6. »I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet«

Præsident Spencer W. Kimball har forklaret:

»Da vi er mennesker, vil vi jage fysisk og mental smerte væk og sikre os konstant magelighed og bekvemmelighed, men hvis vi kunne lukke dørene for sorg og lidelse, ville vi måske udelukke vore bedste venner og største velgørere. Lidelse kan gøre mennesker til hellige, efterhånden som de lærer tålmodighed, langmodighed og selvbeherskelse« (se Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 15-16).